Oversigt over bygningsmasse

Relaterede dokumenter
Dato: 12. november 2013

Energibesparelser i private lejeboliger

DST Journalnummer: 2015:0481 Leveret d. 17OCT16 Kommune: 665, Lemvig Kommune Område: Ramme_lomborg

Byggeri og boligforhold

DST Journalnummer: 2015:0538 Leveret d. 21NOV16 Kommune: 791, Viborg Kommune Område: Fjordklyngen

BOLIGER OG BYGGERI, M.M.

Energiforbedringer i lejeboliger

Byggeri og boligforhold

BYGGEVIRKSOMHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

Statistiske informationer

Byggeri og boligforhold

Ændring af byfornyelsesloven

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

Byggeri og boligforhold

Svar: Jeg synes, det er rigtigt fint, at der sættes fokus på energiområdet med de stillede spørgsmål. Dét vil jeg gerne kvittere for.

Byggeri og boligforhold

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr

MILJØ & ENERGI APPENDIX. 5. kontor. Ref.: GW rev (Appendix-bygningsliste) DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE:

Byggeri og boligforhold

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Loven indeholder en række ændringer, der skal skabe større incitamenter hos såvel udlejere som lejere til at gennemføre energiforbedringer.

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

By- og Boligudvalget L 82 Bilag 1 Offentligt

Energirenovering af bygninger Borups højskole 23. april 2012

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Forslag til reduktion af energiforbruget i bygninger

Udkast. til. Forslag. til. Lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (Fremme af energirenovering i erhvervslejemål)

Aftale om grøn byfornyelse efter kapitel 6 a i lov om byfornyelse og udvikling af byer

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

De ældres boligforhold 2015

( )!!!" #$$% &$#$$%#$$' #$$%

Energirenovering i erhvervslejemål

JAKOB JUUL-SANDBERG. Forbedringer. - energibesparende foranstaltninger i lejeretlig belysning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Energibesparelser i eksisterende bygninger

5, stk. 2 (gennemgribende moderniseringer) - Bestemmelsen sikrer tidssvarende lejeboliger uden offentlig medfinansiering og skaber arbejdspladser

Svar på kommentarer til projektforslag fra Niras på vegne af NGF.

Bemærkninger til lovforslaget

KÅS Nøgletal Aarhus Kommune: 751 Områdeinddeling: Statistikdistrikter. Kilde: Danmarks Statistik

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp

Byggeerhvervets udspil til en mere energieffektiv bygningsbestand. Hvordan reducerer vi energiforbruget i den bestående bygningsmasse?

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

De ældres boligforhold 2016

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

De ældres boligforhold 2018

Byggeri og boligforhold

Ændringer i bygningsreglementet og revision af bygningsklasse 2020

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Energimærkning marts Ny bekendtgørelse om energimærkning af bygninger

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Uændret samlet påbegyndt byggeri

Byggevirksomheden historiske oversigter

Status for energimærkningsordning for bygninger

De ældres boligforhold 2017

Lavt forbrug. Højt forbrug

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.

Skatteudvalget L 96 Bilag 2 Offentligt

Kortbilag A. Udvidelse af forsyningsområde. EAN nr CVR nr

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

De ældres boligforhold 2014

1. Generelt om ordningen

Oplæg til ØU-sag vedrørende ændret administration af tilladelse til nedlæggelse/sammenlægning

Energimærke. Lavt forbrug

Fra paradoks til potentiale ved energirenovering

Nyheder indenfor boliglejelovgivningen

Yderligere forslag til effektiviseringer

Boligrenovering barrierer og muligheder

L 208 finansieringsændringer

Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014

Orienteringsmøde om de kommunale beboelsesejendomme. Møde med beboerne i de kommunale beboelsesejendomme den 27. juni 2018

januar 2014 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) UDKAST

Markedet for lejeboliger i 2015

Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger

Varmt brugsvand måling, lovgivning, regler og undtagelser. Teknologisk Institut, 9. nov. 2016

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om pulje til renoverings- og bygningsarbejder

ENERGIRENOVERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER FAGLIGE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER

Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4.

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

BYGGEVIRKSOMHEDEN ÅRHUS KOMMUNE 1. HALVÅR 1998

file:///c:/users/anho13/documents/sbsysnetdrift/temp/anho13/dagsorden/preview...

Fremsat den {FREMSAT} af Carsten Hansen. Forslag. til

BYGGEVIRKSOMHEDEN ÅRHUS KOMMUNE 1. HALVÅR 1997

Markedet for energieffektivisering

Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling.

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af byggeloven

Klima og energibesparelser i bygninger

januar 2014 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) UDKAST

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Cirkulært nr. 461/ Erhvervsforhold

Byggeri og boligforhold

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri

Transkript:

N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1. Tabel 1: Antal bygninger fordelt efter anvendelse og ejerform 2010 Privat person, I/S og bolig- Almene privat anselskabedelsboligforening A/S, ApS og andre selskaber Offentlig myndighed Andet, herunder moderejendomme Parcel- og stuehuse 1.170.179 9.579 15.934 3.977 1.544 1.201.213 Række-,kæde- og dobbelthuse 159.816 53.356 9.237 2.933 7.890 233.232 Etageboligbebyggelse 41.342 17.746 13.914 1.537 14.617 89.156 Anden helårsbeboelse 5.590 152 546 274 62 6.624 Avls- og driftsbygning 452.161 8 11.694 3.414 146 467.423 Fabrikker, værksteder o.l. 33.291 80 33.226 1.726 651 68.974 Bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration 31.648 653 35.869 5.191 2.661 76.022 mv. Bygninger anvendt til undervisning, forskning o.l. 6.481 14 1.236 10.845 174 18.750 Sommerhuse 214.772 15 2.008 165 848 217.808 IKKE-FORDELT, UOPLYST 74.958 5.899 26.485 33.818 4.206 145.366 I alt 2.190.238 87.502 150.149 63.880 32.799 2.524.568 Kilde: Dansk Statistiks databank. Grunddata stammer fra BBR Boligbestand Den samlede boligbestand (antal boliger) opdelt efter boligart og ejerformer fremgår af tabel 2. Af andre opgørelser 1 fremgår det, at der findes 521.000 almene boliger og 460.000 private udlejningsboliger. Dette tal for almene boliger svarer til tallet i tabel 2. Tallet for private ud- I alt 1 Barrierer og incitamneter for energibesparelser i lejeboliger, Velfærdsministeriet, Januar 2009 Side 1

lejningsboliger kan ikke direkte genfindes i tabel 2, da private udlejningsboliger er fordelt på flere ejerformer. Tabel 2: Oversigt over samlet boligbestand (antal boliger) opdelt efter boligart og ejerform 2010 Antal boliger Privatpersoner inkl I/S Almene boligselskaber A/S, ApS og andre selskaber Offentlig myndighed Ejerlejligheder Private andelsboligforeninger Andet el. uoplyst Stuehuse til landbrugsejendomme 120.341 6 2.473 8 852 6 696 124.382 Parcelhuse 1.046.856 9.619 14.305 8.925 3.325 1.337 4.445 1.088.812 Række-,kæde- og dobbelthuse 137.873 138.062 14.600 46.195 14.789 30.261 6.571 388.351 Etageboligbebyggelse 128.470 365.269 105.316 147.312 25.789 246.344 36.864 1.055.364 Kollegier 695 8.493 2.165 436 2.386 2.290 21.130 37.595 Døgninstitutioner 357 1.076 457 13 5.546 2.769 2.047 12.265 Anden helårsbeboelse 13.880 739 3.956 237 1.670 1.457 2.181 24.120 Uoplyst 182 26 54 15 118 1 85 481 Beboede fritidshuse (2005-) 17.628 22 81 5 37 117 68 17.958 I alt 1.466.282 523.312 143.407 203.146 54.512 284.582 74.087 2.749.328 Kilde: Dansk Statistiks databank. Grunddata stammer fra BBR Antallet af beboede boliger fordelt efter boligart og udlejningsforhold fremgår af tabel 3. Som det fremgår heraf er der næsten lige så mange boliger, som bebos af en lejer som af ejeren. De boliger, som er udlejet, omfatter udover de almene boliger og de private udlejningsboliger også de private andelsboligforeninger. I alt Tabel 3: Oversigt over antal beboede boliger fordelt efter boligart og udlejningsforhold Beboet af ejer Lejer af bolig Uoplyst I alt Stuehuse til landbrugsejendomme 91.496 15.339 3.913 110.748 Parcelhuse 929.575 93.444 14.072 1.037.091 Række-,kæde- og dobbelthuse 127.091 234.346 7.710 369.147 Etageboligbebyggelse 121.151 812.658 37.323 971.132 Kollegier 10 26.917 3.066 29.993 Døgninstitutioner 26 6.799 1.503 8.328 Anden helårsbeboelse 2.603 8.897 2.716 14.216 Uoplyst 0 1 480 481 Beboede fritidshuse (2005-) 15.088 1.968 902 17.958 I alt 1.287.040 1.200.369 71.685 2.559.094 Kilde: Dansk Statistiks databank. Grunddata stammer fra BBR. Note: Når summen i tabel 3 er lavere end i tabel 2 skyldes det primært at et nogle boliger altid er ubeboet. Varmeforbrug Fordelingen af nettovarmeforbruget i henhold til Energistatistik 2009 fremgår af tabel 4. Det skal bemærkes, at energistatistikken ikke indeholder en mere deltaljeret opdeling, og at den ikke udskiller varmeforbruget i de bygninger, som anvendes af produktionserhvervene (industri, landbrug, gartneri mv.). Side 2

Tabel 4: Oversigt over nettoenergiforbrug til opvarmning (PJ) 1980 1990 2000 2009 Boliger i alt 128,0 125,0 132,5 135,9 Enfamilieboliger 94,0 88,9 94,0 97,7 Etageboliger 34,0 36,0 38,5 38,1 Offentlige service 14,4 15,7 14,2 14,4 Privat handel og service 25,8 22,8 25,2 26,5 Engroshandel 9,2 5,6 6,0 5,4 Detailhandel 4,2 3,2 3,3 3,7 Privat service 12,4 14,0 15,9 17,3 I alt 168,2 163,5 171,9 176,7 Kilde: Energistatistik 2009 Note: Enfamilieboliger omfatter stuehuse, parcelhuse samt række/kædehuse. Øvrige boliger er under etageboliger. Det opvarmede areal er steget over perioden. F.eks. er boligarealet vokset med ca. 32 pct. fra 1980 til 2009. Varmeforbruget per kvadratmeter er derfor reduceret. Tabel 4 viser, at mere end 75 pct. af det samlede nettovarmeforbrug i 2009 er i boliger, og at 55 pct. er i enfamilieboliger. Generelt om ejer/lejer problematikken Ved bygninger, som udlejes, kan der være en barriere for realisering af energibesparelser, idet det vil være bygningsejeren, som skal gennemføre og afholde udgifterne til bygningsforbedringer, hvorimod det normalt er lejerne, som betaler de aktuelle energiudgifter, og dermed får fordelen ved et lavere energiforbrug. Hvis ikke der er sikkerhed for, at de foretagne investeringer kan forrentes via øgede lejeindtægter, kan dette betyde, at ejerens incitament til at gennemføre bygningsforbedringer er begrænset. Denne barriere er mest relevant på de områder, hvor huslejen er reguleret, da huslejen for lejemål uden huslejeregulering (fx ejendomme opført efter 1991) fastsættes efter de aktuelle markedsvilkår og ikke efter lejelovens regler om lejeforhøjelse for forbedringer. Det gælder for en stor del af de private udlejningsboliger, som er omfattet af den private lejerlovgivning (lejelov og boligreguleringslov). Status for initiativer i forhold til lejerboliger Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger fra april 2009 indeholdt flere initiativer, som var målrettet lejerboliger. Status for implementering af disse fremgår af bilag 1. Side 3

Bilag 1: Status for gennemførelse af initiativer vedrørende lejeboliger i Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. Regeringens Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger fra april 2009 indeholder 22 initiativer til fremme af energibesparelser i bygninger. Af disse er initiativerne nr. 4,17, 18 og 20 specifikt rettet mod lejeboligerne. I det følgende gives en kort status for implementeringen af disse initiativer. Udmøntningen af initiativerne er Socialministeriets ressort, og nedenstående status er koordineret med Socialministeriet. Initiativ 4: Fremme af energieffektivt alment nybyggeri. Initiativet har til formål at skabe mulighed for opførelse af almene boliger, der opfylder bygningsreglementets energikrav, herunder krav til lavenergibyggeri (2015-kravene). Dette opnås ved: Regulering af maksimumspris per m2 ved opførsel af nye lavenergiboliger således, at de nødvendige meromkostninger til opfyldelse af de skærpede energikrav i bygningsreglementet (BR10) kan afholdes, herunder mulighed for at overskride maksimumspris ved opførsel af boliger, der som minimum opfylder 2015-krav under forudsætning af at investeringen er totaløkonomisk rentabel. Forøgelse af det maksimale bruttoareal for nye almene boliger således at kravene til merisolering mv. ikke indebærer en indskrænkning af nettoarealet i boligerne. Den nødvendige lovgivning blev gennemført med lov nr. 490 af 12. juni 2009 via ændringer af lov om almene boliger mv. (almenboligloven). Initiativ 17: Fremme af energibesparelser i almene lejeboliger. Initiativet har til formå at skabe bedre rammer for gennemførelse af energibesparelser i eksisterende almene boliger. Dette opnås ved Styrket beslutningskompetence for den øverste myndighed i boligorganisationen til at træffe beslutninger om gennemførelse af større renoveringsarbejder, som har til formål at sikre gennemgribende forbedringer af energistandarden, uanset at pågældende afdeling er imod. Pligt til genhusning af beboere i forbindelse med større renoveringsarbejder. Initiativet indeholder endvidere udvikling af en totaløkonomi-model for energiinvesteringer samt igangsætning af udviklingsprojekt om udnyttelse af ESCO-modellen inden for den almene sektor. Side 4

Den nødvendige lovgivning blev gennemført med lov nr. 490 af 12. juni 2009 via ændringer af lov om almene boliger mv. (almenboligloven). Der er igangsat et udviklingsarbejde, der skal understøtte initiativerne vedrørende totaløkonomi og ESCO-modellen. Initiativ 18: Fremme af energibesparelser i private lejeboliger. Initiativet har til formål at gøre det lettere at gennemføre energibesparelser i den private lejeboligsektor. Dette gennemføres ved: Præcisering af lejelovgivningens muligheder for forhåndsgodkendelser af huslejestignigner ved forbedringer. Adgang til at hæve huslejen ved forbedringer, hvis udlejer kan dokumentere, at lejerens årlige besparelser ved en reduktion af energiforbruget mindst modsvares af huslejestigningen. Det gøres til et vilkår for, at husejer kan hæve huslejen efter boligreguleringsloven 5, stk. 2, der giver mulighed for at hæve huslejen ved genudlejning efter en omfattende renovering, at ejendommen energimæssigt har en nærmere angivet minimumsstandard. Private lejere gives samme mulighed for at gennemføre energibesparelser som i almene boliger ved at hæve beløbsgrænsen for individuel råderet. Forbedring af mulighederne for at afhjælpe energimæssige mangler i eksisterende boliger ved byfornyelse ved at give kommunalbestyrelsen - inden for gældende bevillingsrammer - mulighed for at yde støtte til afhjælpning af energimæssige mangler uanset opførselsår og vedligeholdelsesstandard. Sidstnævnte initiativ er implementeret via en ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (nr. 1514 af 27. december 2009). De øvrige initiativer, som berører den private lejelovgivning (lejelov og boligreguleringslov) er endnu ikke implementeret. Initiativerne var omfattet af lovprogrammet for 2010-11, men blev udskudt pga. nærmere overvejelser og afklaring i lyset af de indkomne høringssvar til det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring i december 2009. Det påregnes, at fremme af energibesparelser i den private lejeboligsektor vil blive en del af lovprogrammet for 2011-12. Initiativ 20: Forsøgsbyggeri i den almene lejeboligsektor. Initiativet har til formål at skabe mulighed for at udvikle mere energieffektive boliger inden for den almene sektor. Dette opnås ved: Side 5

Etablering af en forsøgsbevilling til igangsætning, evaluering og formidling af forsøg vedrørende nye byggemetoder, boligformer eller driftsmæssige forhold af betydning for energiforbruget mv. Forsøgsbevillingen er tilvejebragt med hjemmel i finansloven. Der er således afsat 4x10 mio. kr. i perioden 2010-2013. Side 6