Virksomhedsdrift og -ledelse

Virksomhedsdrift og -ledelse Aflønning Løn er den godtgørelse, vi får udbetalt, for at vi stiller vores arbejdskraft til rådighed over for virksomheden. I dag får de fleste udbetalt penge, men tidligere fik mange deres løn udbetalt som naturalier, dvs. fysiske produkter som f.eks. madvarer. Andre former for aflønning kunne være fri bolig, fri uniform, fri bil, fri telefon osv. Løn og indkomstdannelse Lønnen har ofte været et konfliktpunkt. Mange overenskomstforhandlinger er i tidens løb standset på grund af lønuenigheder. Det kan ikke undre nogen, når man tænker på, at der er to parter hvor lønmodtageren absolut vil sælge sin arbejdskraft så dyrt som muligt, og arbejdsgiveren er meget interesseret i at holde udgifterne nede af hensyn til konkurrencen. Der er også en tredje part med interesse i lønudviklingen, nemlig det offentlige. Det offentlige vil gerne i form af skatter have så mange penge i kassen som muligt. Samtidig vil man gerne have, at virksomhederne udvikler sig til gavn for samfundet, så der kan skabes så mange arbejdspladser som muligt. Disse to interesser er indbyrdes i strid med hinanden, da lønnen også er et konkurrenceparameter. Når det offentlige en gang imellem går ind og dikterer nogle regler i overenskomsten, er det for at tilgodese begge parter. Principielt er løn og indkomstdannelsen et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. I sidste ende er lønnen afhængig af, hvad markedet kan bære af omkostninger. Er varerne for dyre, kan virksomheden ikke sælge dem. Er lønnen for lille, er der ingen, der kan få råd til at købe nogle af varerne. Lønformer Traditionelt er arbejdsmarkedet opdelt i to hovedgrupper af medarbejdere. Funktionærer eller månedslønnede Arbejdere eller timelønnede Funktionærer Funktionærbegrebet er mere og mere anvendt og erstatter efterhånden de fleste former for månedslønnede. De fleste funktionærer er i dag månedslønnede efter den gamle overbevisning. Arbejdere Arbejdere kaldes oftest timelønnede, da begrebet timeløn klart indikere den største forskel på de to medarbejdergrupper. Mange timelønnede er i dag ansat på funktionærlignende vilkår. Den store forskel er kun aflønningsformen. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Virksomhedsdrift og -ledelse, side 1 af 17

Tidløn Tidløn er en fast løn pr. tidenhed. Medarbejderen får altid den samme løn, uanset hvor meget han/hun laver. Akkordløn Akkordløn er aflønning i forhold til den ydede præstation. Lønnen stiger i takt med, hvor meget der bliver lavet. Ved akkordløn får den enkelte medarbejder mulighed for selv at få indflydelse på, hvor meget han/hun tjener. Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet. Normallønsområdet Normallønsområdet betyder, at lønnen er aftalt centralt og kollektivt for en periode. Aftalen aftales af begge parter inden for et område. Den enkelte lønmodtager ved præcis, hvad lønnen vil være i den aftalte lønperiode. Der er ikke mulighed for at tjene ekstra, selvom der ydes en ekstra indsats. Lønforhandlinger kan kun finde sted ved forhandlinger efter lovlig opsigelse eller udløb af gældende overenskomst. Minimallønsområdet Minimallønsområdet betyder, at der centralt er aftalt en minimumsløn, som medarbejderne skal have. I dette tilfælde kan man godt få mere i løn efter aftale med arbejdsgiveren. I modsætning til normallønsområdet vil der her ofte være individuelle lønforskelle. Løntillæg Der kan centralt eller lokalt aftales tillæg til den aftalte løn. Det kunne f.eks. være aftaler om tillæg ved arbejde efter kl.17.00 eller ulempetillæg ved meget beskidt arbejde osv. Generelt gælder det dog, at det skal være forhold, der er usædvanlige eller afvigende for, hvad der allerede er aftalt i overenskomsten. Virksomhedsformer De netop omtalte virksomheder er beskæftiget med mange forskelligartede arbejdsopgaver, men har det fælles, at de alle skal vælge en virksomhedsform. Virksomhedsformen skal fortælle omverdenen og dermed myndighederne om det juridiske og økonomiske ansvar - dvs. hvem i virksomheden der er øverste ansvarlige, og hvordan ejerne hæfter for virksomhedens gæld. Mange faktorer har indflydelse på beslutningen, f.eks.: En eller flere ejere Valget mellem begrænset hæftelse eller ej Regnskabsmæssige hensyn Skattemæssige hensyn Hensynet til generationsskifte Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Virksomhedsdrift og -ledelse, side 2 af 17

Af disse faktorer er måden, hvorpå ejerne hæfter, den mest afgørende, og der skelnes her imellem fire begreber: Personlig hæftelse Man hæfter personligt med hele sin formue - både privatformuen og pengene i virksomheden. Begrænset hæftelse Man hæfter kun med de penge, der er i virksomheden - ikke privatformuen. Solidarisk hæftelse Man hæfter for hinanden, dvs. man hæfter for hele virksomhedens gæld. Pro rata-hæftelse Man hæfter i forhold til sin ejerandel, dvs. 20% af virksomheden er også 20% af gælden. Disse måder at hæfte på er altid sammensat parvis således, at man hæfter personligt eller begrænset og solidarisk eller pro rata. Enkeltmandsvirksomhed Enkeltmandsvirksomheden er ejet af en enkelt person. Som navnet også indikerer, hæfter man med hele sin formue. Denne form anvendes ofte inden for landbrug, håndværk, detailhandelen samt ved opstarten af nye virksomheder. Skal små eller nystartede virksomheder låne penge, vil pengeinstitutterne kræve sikkerhed - en garanti for, at de får pengene igen - hvorfor ejeren ofte må stille sin personlige formue som garanti. Fordele Fordelene ved enkeltmandsvirksomheden er, at: Den er let at etablere. Ejeren kan træffe alle beslutninger. Ulemper Ulemperne ved enkeltmandsvirksomheden er, at: Ejeren skal selv finansiere det hele. Privatøkonomien blandes tit med virksomhedens. Virksomheden er meget afhængig af ejeren. Interessentskab (I/S) Interessentskabet består af to eller flere, der i fællesskab ejer og driver en virksomhed. Her kan man virkelig tale om fællesskab, idet ejerne hæfter både personligt og solidarisk. En kreditor kan henvende sig til hvem som helst af ejerne for at få sine penge, da alle hæfter for hele gælden. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Virksomhedsdrift og -ledelse, side 3 af 17

Fordele Fordelene ved interessentskabet er, at: Virksomhedsdrift og -ledelse Man kan skaffe flere penge. Flere om at trække læsset og træffe beslutninger. Ulemper Ulemperne ved interessentskabet er, at: Der kan opstå konflikt mellem flere ledere. Ejerkredsen kan kun vanskeligt udvides eller mindskes. Anpartsselskab (ApS) Anpartsselskabet består af en ejerkreds, som hæfter for hele den indskudte kapital, men ikke med deres personlige formue. Indskudskapitalen skal fra starten være på mindst kr. 200.000, og for de penge får anpartshaverne nogle anpartsbeviser svarende til deres indskudte kapital. Anpartshaverne udøver deres magt via den årlige generalforsamling, der er øverste besluttende myndighed i selskabet. Her fastlægges de store retningslinier for virksomheden, ligesom generalforsamlingen skal godkende regnskabet fra sidste år. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse til at varetage forsamlingens interesser. Desuden skal den ansætte en direktion og føre tilsyn med denne. Direktionen er den daglige ledelse af virksomheden, og den er ansvarlig over for bestyrelsen. I et anpartsselskab med gennemsnitlig mindst 35 medarbejdere har disse ret til at besætte 1/3 af pladserne i bestyrelsen, afrundet opad. En bestyrelse på 10 medfører, at 10 : 3 = 3,33 afrundet opad giver medarbejderne ret til 4 pladser. Fordele Fordelene ved anpartsselskabet er, at: Ejerne hæfter begrænset. Større ejerkreds giver mulighed for mere kapital. Anparterne kan sælges (og købes). Ulemper Ulemperne ved anpartsselskaberne er, at: Selskabet er underlagt selskabslovgivningen. Ejerne betaler både selskabsskat og derefter personlig skat (dobbeltbeskatning). Aktieselskab (A/S) Aktieselskabet er meget identisk med anpartsselskabet med samme form for hæftelse, generalforsamling, bestyrelse, direktion og medarbejderrepræsentation - dog kaldes indskudsbeviserne aktier, og indskudskapitalen er på kr. 500.000. Med de forskelle, der er mellem anpartsselskaber og aktieselskaber, bliver fordelene og ulemperne noget anderledes for aktieselskabet. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Virksomhedsdrift og -ledelse, side 4 af 17

Fordele Fordelene ved aktieselskabet er, at: Aktier er lette at købe og sælge på Børsen. Kapitaludvidelse er let gennem Børsen. Generationsskifte er nemt. Ulemper Ulemperne ved aktieselskabet er, at: Virksomhedsdrift og -ledelse Kapitalindskuddet er større. Selskabet er underlagt selskabsloven. Aktieselskabet har strengere bestemmelser end anpartsselskabet - lovkravene skærpes stadig. Andelsselskab (ansv. eller a.m.b.a.) Andelsselskabet er en gammel virksomhedsform, som opstod i midten af sidste århundrede i forbindelse med hele andelstanken. Ideen er at oprette et selskab, der ejes af brugerne - det kan være kunderne eller leverandørerne, f.eks. brugsforeninger og indkøbsforeninger, der ejes af kunderne, eller andelsmejerier og andelsslagterier, der ejes af leverandørerne (landmændene). Samtidig er det ofte således, at selskabet kun handler med og for selskabets medlemmer. Formålet med selskabet er at varetage ejerkredsens interesser. Andelsselskabet findes i to udgaver - dels som ansvarligt (ansv.), der betyder, at alle medlemmer hæfter personligt og solidarisk - dels som andelsselskab med begrænset hæftelse (a.m.b.a.), der betyder, at medlemmerne kun hæfter med den indskudte kapital. Kommanditselskab Kommanditselskabet er kendetegnet ved, at der findes to ejergrupper - den ene kaldes komplementarer og hæfter personligt og solidarisk, mens den anden gruppe kaldes kommanditister, som kun hæfter begrænset med det indskudte beløb. Det er komplementarerne, der er de aktive i selskabet, mens kommanditisterne oftest er passive investorer, kaldet "sleeping partners". Fordele og ulemper Fordelene og ulemperne er for komplementarerne næsten som ved interessentskabet, men man kan dog lettere skaffe kapital gennem kommanditisterne og deres begrænsede hæftelse. Partrederi Partrederier findes inden for småskibsfarten, hvor en ejerkreds (parthaverne) ønsker at drive rederivirksomhed. Parthaverne hæfter personligt og pro rata, som er hæftelse i forhold til deres indskudte kapital. Har en kreditor kr. 75.000 til gode, og der er tre parthavere med lige store indskud, kan kreditor kun kræve kr. 25.000 af hver parthaver - nemlig en tredjedel af hver. Andre virksomhedsformer Ud over de her nævnte findes der f.eks.: Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Virksomhedsdrift og -ledelse, side 5 af 17

Selvejende institutioner - selskabet ejer sig selv, ofte stiftet gennem den oprindelige ejerkreds som gave eller testamente. Som eksempel kan nævnes Nationalbanken, sparekasser og mange legater og stiftelser. Koncessionerede virksomheder, der er etableret som en af nævnte virksomhedsformer, men desuden har fået koncession (eneret) på at drive en bestemt type virksomhed. Som eksempel kan nævnes telefonselskaber og private busruter. Offentlige virksomheder, dvs. stats- eller kommunalt drevne virksomheder som f.eks. hospitaler, skoler, DSB, postvæsenet samt vand-, gas- og elværker. Kvalitetsstyring Moderne kvalitetsstyring tog for alvor fart efter 2. Verdenskrig - især havde krigen afsløret nogle forskellige og til tider uheldige kvalitetsopfattelser. Samtidig begyndte samhandelen på tværs af landegrænserne at stige kraftigt. Og endelig var man blevet mere opmærksom på at betragte virksomhederne som en helhed, inkl. de administrative områder. Man interesserede sig mere og mere for kvalitetsstyring, og det gjaldt hele virksomheden. Ifølge ISO (International Standard Organization) består den samlede kvalitetsstyring af: Kvalitetsmanagement, dvs. den del af ledelsesfunktionen, som fastlægger kvalitetspolitikken og gennemfører den i praksis. Operationel kvalitetsstyring, dvs. de teknikker, metoder og aktiviteter, der anvendes for at opfylde kvalitetskravene. Den samlede kvalitetsstyring som begreb er ikke direkte fastlagt i ISO, men kan meget dækkende beskrives således: Definition "Den samlede kvalitetsstyring er styring/koordinering af de ressourcer - tekniske, økonomiske og menneskelige - der skal anvendes fra idé og til den tilfredse kunde." Dual-kvalitet Dual-kvalitet betyder tosidet kvalitet, dvs. der er kundens opfattelse af kvalitet, og der er virksomhedens opfattelse. Selv om det er understreget flere gange, at udgangspunktet altid skal være kunden, vil der ofte være nogle afvigelser. F.eks. er man helt vild med en bestemt bluse/kjole og køber den, selv om man gerne ville have haft den i en lidt anden blå farve. Objektiv/subjektiv kvalitet En kundegruppe kan være enige om mange af kvalitetsparametrene ved et produkt, men alligevel være uenige om nogle mindre betydende ting. Dvs. hver kunde har reelt sin opfattelse af kvaliteten som helhed, og derfor benævnes kundens kvalitetsopfattelse som subjektiv/individuel kvalitet. Modsvarende benævnes virksomhedens kvalitetsopfattelse som objektiv kvalitet, da denne er defineret af virksomheden ud fra pro- Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Virksomhedsdrift og -ledelse, side 6 af 17

duktets specifikationer. I det område, hvor de to kvalitetsopfattelser overlapper hinanden (fællesmængden), findes dual-kvaliteten og dermed også den tilfredse kunde. Ingen kan vel undre sig over, at der i tilfældet med virksomheden og kunden er tale om et kunde-/leverandørforhold. Det tilsvarende eksisterer, når man taler om en virksomhed og dennes leverandører - igen har vi et kunde-/leverandørforhold blot med virksomheden som kunde denne gang. Selve metodikken i modellen er temmelig simpel: 1. Kunden stiller krav til afdeling 5 (virksomheden), og hvis de opfyldes, købes produktet. 2. Afdeling 5 stiller krav til afdeling 4 for at kunne levere et tilfredsstillende produkt til kunden. 3. Afdeling 4 stiller krav til afdeling 3 for at kunne levere et tilfredsstillende produkt til afdeling 5. 4. Afdeling 3 stiller krav til afdeling 2 for at kunne levere et tilfredsstillende produkt til afdeling 4. 5. Afdeling 2 stiller krav til afdeling 1 for at kunne levere et tilfredsstillende produkt til afdeling 3. 6. Afdeling 1 stiller krav til leverandørerne for at kunne levere et tilfredsstillende produkt til afdeling 2. 7. Leverandørerne stiller krav om opgivelse af de tolerancer m.m., som virksomheden kræver, for at kunne levere den rigtige vare. Hver afdeling skal således have nogle krav til de varer/produkter, de modtager, ligesom de også skal opfylde nogle krav, for at den efterfølgende afdeling vil modtage varerne/produkterne. Operativt niveau, det nederste i virksomheden, har i almindelighed at gøre med selve produktionen, fremstillingen af produkterne. Man udfører de ordrer, man modtager fra det taktiske niveau. Da det er her, selve produktet sædvanligvis skabes, udtrykker man tit, at det operative niveaus opgave er at lave produkterne rigtigt. I forbindelse med kvaliteten er opgaverne at supplere den taktiske del med hensyn til instruktioner, checklister, blanketter osv. Samler man niveauernes opgave, kan det populært udtrykkes i, "at man skal lave de rigtige produkter på den rigtige måde hver gang". Dette er altsammen interne krav til virksomheden. Imidlertid stilles der også eksterne krav til virksomheden, og vi ser på dette i relation til ISO 9000, som vi først skal have nærmere specificeret. ISO 9000 ISO 9000 er i dag den mest anvendte fælles standard, når det gælder kvalitet. Men da man ikke kan standardisere kvalitet, har man valgt at standardisere kravene til et kvalitetsstyringssystem. Følges dette system, er virksomheden til gengæld sikker på at overholde den lovede kvalitet. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Virksomhedsdrift og -ledelse, side 7 af 17

ISO hedder officielt herhjemme DS/ISO 9000, hvor DS står for Dansk Standard. ISO 9000-serien omfatter fem standarder: ISO 9000 omhandler generelle forhold om serien - ikke mindst anvendelsesformen. ISO 9001 er beregnet for en kontraktsituation og omhandler udvikling, produktion, installation og service. ISO 9002 er beregnet for en kontraktsituation og omhandler produktion og installation. ISO 9003 er beregnet for en kontraktsituation og omhandler kun slutinspektion. ISO 9004 omhandler retningslinier for kvalitetsstyringen og systemopbygningen hertil. Som det fremgår af ovenstående oversigt, er ISO 9001 noget "hårdere" end 9002 og meget "hårdere" end 9003. Valget er naturligvis afhængig af flere forhold - især kundernes krav, interne forhold og produktets art. Men et gennemgående hovedtema i ISO 9000 er begrebet sporbarhed, dvs. at virksomheden for et vilkårligt produkt til enhver tid kan gå tilbage gennem de forskellige operationer og hele tiden kan analysere forløbet. Virksomheder kan blive godkendt efter ISO 9001, 9002 eller 9003, som også kaldes for kravsspecifikationer, da virksomheden i en kontraktsituation kan blive bedt af kunden om at dokumentere, at man har styr på sit kvalitetsstyringssystem inden for de lovede områder, hvor 9001 som før nævnt er den mest omfattende. Vi vil ikke gå i detaljer med ISO 9000, men blot nævne de syv hovedgrupper, kravene kan opdeles i: 1. Kvalitetsstyringssystemets forankring i virksomheden - ledelsens ansvar 2. Medarbejderkvalifikationer - uddannelse og træning 3. Kvalitetssystemets vedligehold - Registreringer vedr. kvalitet - Interne kvalitetsgodkendelser - Korrigerende handlinger 4. Intern/ekstern ansvarsskift - Kontraktgennemgang - Indkøb - Produkter leveret af køber - Håndtering, emballering, opbevaring og levering 5. Leverancetilblivelse - Styring af produktudvikling - Processtyring - Service 6. Kvalitetsstatus - Kontroludstyr - Produktidentifikation og sporbarhed - Kontrol - Kontrolstatus - Styring af fejlprodukter - Statistiske metoder 7. Styring af data - Dokumentstyring Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Virksomhedsdrift og -ledelse, side 8 af 17

I forbindelse med ISO 9000 skal det igen understreges, at der her er tale om at inddrage hele virksomheden, hvor man tidligere næsten udelukkende så på produktionen. Det hænger givet sammen med, at langt de fleste fejl opdages i produktionen, hvorfor man også mente, at fejlene skulle bekæmpes der. Undersøgelser har i de senere år vist, at kun 20% af de opdagede/ konstaterede fejl også er opstået i produktionen. Dvs. at 80% af fejlene opstår andre steder i virksomheden, f.eks. fejlindkøb, men registreres først et sted i procesforløbet. Så de store penge, der er at spare, ligger i afdelingerne uden for produktionen. Derfor må og skal alle medarbejdere deltage i kvalitetsstyringen, og da alle i virksomheden derfor også er brugere af kvalitetsstyringssystemet, er det vigtigt, at virksomhedens totale kvalitetsstyringssystem bliver dokumenteret i en kvalitetshåndbog. Indførelse Når virksomheden vælger at indføre et kvalitetsstyringssystem, skyldes det som regel en eller flere af følgende tre årsager: Krav fra myndigheder Krav fra kunder Eget ønske Indførelsen medfører nogle fordele, der kan deles op i to hovedgrupper: Markedsmæssige, da virksomheden i sit salgs-/marketingsarbejde har et meget stærkt argument med hensyn til kvaliteten og dens stabilitet over for kunderne. Organisationsmæssigt, da hele virksomheden bliver trimmet, idet alle funktioner bliver endevendt, hvilket specielt er interessant for produktionen. Indførelsen medfører selvfølgelig også nogle ulemper, der kan deles op i to hovedgrupper: Kvalitetsstyringssystemet kræver jævnligt vedligehold for at kunne fungere effektivt, og det koster penge. Styringssystemet if. ISO kan føles at "fastlåse" virksomheden, hvis den vil foretage ændringer. Man skal derfor gøre sig nogle overvejelser i virksomheden, inden man beslutter sig. Og under alle omstændigheder stiller indførelse af et kvalitetsstyringssystem store krav til samtlige af virksomhedens medarbejdere. Virksomhedens nuværende situation både med hensyn til holdninger og systemer. Ud fra det defineres opgaven for begge områder. Begge dele skal lykkes, for at slutresultatet vil blive en succes. Det er vores holdninger, der styrer vores adfærd, væremåde, langt mere end f.eks. vores viden. Tænk blot på, hvor mange der kører 70-80 km/t, selv om vi godt ved, at den maksimale hastighed er 50 eller 60 km/t. Det er vores holdning, der måske siger, at de hastighedsbegrænsninger er fjollede. Endelig indføres systemet, og der kan evt. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Virksomhedsdrift og -ledelse, side 9 af 17

opnås en certificering, godkendelse, som ikke varer evigt, men med jævne mellemrum skal fornyes. Vigtigt er det at erindre, at der hele tiden er mulighed for at undersøge, om ikke der er yderligere forbedringer at foretage - ikke mindst ved produktfornyelser og -ændringer. Resume I det efterfølgende forsøges at give en kort og koncentreret gennemgang af kvalitetsstyringsprincipperne, både for filosofien bag og den praktiske gennemførelse. Når en virksomhed overvejer at indføre kvalitetsstyring, er det, fordi man ønsker at: Få ensartede produkter Kunne opfylde kravene, f.eks. ISO 9000-kravene Blive godkendt i henhold til ISO For at nå de nævnte hovedmål skal procesforløbet deles op i definerede funktionsområder med synlige målemetoder og -resultater. Disse skal tilpasses kvalitetsstyringssystemets krav, men funktionsområdet fastsætter selv: Hvad der skal registreres? Hvor der skal registreres? Hvordan det skal registreres? Der indgår to dele Kvalitetspolitik, dvs. en strategisk beslutning, der er sammenhængende med virksomhedens mål. Kvalitetsstyringssystemet, dvs. ressourcer, organisationsstruktur, procedurer, processer, ansvar og beføjelser, der skal tilpasses hinanden, så målet kan nås. Fordi Indførelse af kvalitetsstyring er en forudsætning for at opfylde kundernes krav om ensartet kvalitet. Virksomheden ønsker en større effektivitet, dvs. at der produceres de rigtige produkter på den rigtige måde hver gang. Virksomheden ønsker at reducere spildet og dermed øge lønsomheden. Det er en forudsætning i en kontraktsituation, hvis køber kræver bevis for eller specificerer krav til kvalitetsstyringssystemet. I princippet er der ikke noget krav om anvendelse af et bestemt system, og ISO 9000 er ikke noget system i sig selv. Systemet kan vælges af virksomheden. Derimod skal man kunne dokumentere, at der er styr på alle processerne i produktionsforløbet, og at man både kan og vil gøre noget i tilfælde af afvigelser. Produktionslayout Enhver virksomhed er styret af det, den producerer, dvs. at den vil indrette og tilpasse sig efter både produktionens form og art. Eller Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Virksomhedsdrift og -ledelse, side 10 af 17

sagt på en anden måde så bør en virksomheds layout være udformet således, at der tages mest muligt hensyn til produktionens krav. Faktorer Nogle af de vigtigste faktorer, der påvirker valget af layout, er: Produkternes størrelse Produkternes kompleksitet Få kontra mange forskellige produkter Små kontra store serier Lager kontra ordrestyret produktion Hovedgrupper Man kan opdele layoutmulighederne i tre hovedgrupper: Positionslayout Funktionslayoul Linielayout Positionslayout Positionslayout er kendetegnet ved, at den primære produktion er koncentreret om en enkelt maskine, dvs. alle øvrige maskiner er samlet omkring denne ene maskines position. Fordele Dette layout benyttes især, når det færdige produkt eller væsentlige dele heraf ikke lader sig flytte, eller hvis der blot skal fremstilles ganske få emner. Positionen kan være fast som f.eks. på skibsværfter eller midlertidig som ved entreprenør-, bygge- og anlægsvirksomheder. Funktionslayout Funktionslayout er kendetegnet ved, at maskiner eller processer af samme art er placeret sammen. Funktion betyder samhørige arbejdsopgaver, som hvor drejebænke, fræsere og shapere er placeret i hver sin gruppe. Fordele Dette layout vælges især, når: Det er varierende produkter, dvs. varierende produktionsrækkefølge. Bearbejdningen vejer tungere end transporttider. Man har kostbare og/eller store maskiner. Dette princip anvendes typisk i virksomheder med ordreproduktion eller f.eks. større reparationsværksteder. Linielayout Linielayout er kendetegnet ved, at maskinerne er placeret i den rækkefølge, produktionen har behov for det - svarende til operationsrækkefølgen - som ved efterfølgende eksempel, hvor vi kan se, at emnet går direkte videre til næste maskine uden mellemlager. Linie- Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Virksomhedsdrift og -ledelse, side 11 af 17

layout kaldes også objektlayout (koncentrerer maskinerne omkring varerne, objektet. Fordele Dette layout vælges især, når: Det er ensartede produkter, dvs. samme produktionsrækkefølge. Transporttider vejer tungere end bearbejdningen. Dette princip anvendes typisk i virksomheder med lagerproduktion eller f.eks. ved samlebåndsproduktion. Materialestrømme Materialestrømmene gennem virksomheden knytter sig naturligvis til produktionsgangene, hvorfor hovedmaterialestrømmen vil være identisk med operationsvejene. Kun i få tilfælde vil materialerne bestemme produktionsgangen. Automatisering Definition Automatisering sker hver gang, man erstatter en manuel handling med en maskinel handling. Man kan sige, at automatiseringsgraden øges. Egentlig er spørgsmålet om automatisering uden for kompendiets område, men da automatiseringen til stadighed påvirker de fleste virksomheder, skal der her gøres nogle betragtninger om emnet. Selve ordet er af de fleste mennesker meget værdiladet, og for mange er automatisering næsten synonymt med robotter eller lignende. Kendetegn Udgangspunktet for automatisering kan være mange, f.eks.: Begrænset anvendelse af manuel arbejdskraft Øgede krav til en ensartet produktion Fjernelse af fysisk belastende arbejdsoperationer Fjernelse af monotone arbejdsoperationer Fjernelse af sundhedsfarlige arbejdsoperationer Forsøg på at øge lønsomheden I princippet kan der automatiseres på alt i produktionens mange led og tilstødende funktioner. Det er altså ikke kun et spørgsmål om en forenkling inden for proces- og produktionsområdet. Anvendelsesområder Af tilstødende funktioner kan nævnes: Automatisering af kvalitetsstyring Automatisering af lagerstyring Automatisk overvågning af anlæg Hvordan man kan, bør eller vil automatisere, vil ikke blive gennemgået her, men der er mange variationsmuligheder, som har det fælles formål, at de alle søger at øge lønsomheden. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Virksomhedsdrift og -ledelse, side 12 af 17

Materialeseddel Emne: Side: Tegn. nr.: Fremstillet af: Dato: Del: Delbeskrivelse Materiale Antal Råmål Færdigmål Skitse/ Længde Bredde Tykk. Længde Bredde Tykk. bemærkninger Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Virksomhedsdrift og -ledelse, side 13 af 17

Operationskort Emne: Side: Tegn. nr.: Fremstillet af: Dato: Del: Del Nr. Operation Maskine Bemærkning Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Virksomhedsdrift og -ledelse, side 14 af 17

Prisudregning Emne: Side: Tegn. nr:: Fremstillet af: Dato: Del: Emne nr. Anvendelse Materiale Antal Mål Mængdeenhed Spild i % Samlet mængde Pris pr. enhed Samlet pris Længde Bredde Tykkelse L. M. M 2 Kr. Øre. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Virksomhedsdrift og -ledelse, side 15 af 17

NC/CNC-teknik Skitse: Emne: Side: Tegn. nr:: Fremstillet af: Dato: Del: Maskine: N G X Y Z I J R/U S F M Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Virksomhedsdrift og -ledelse, side 16 af 17

Bearbejdningsskema Hovedemne: Side: Tegn. nr.: Fremstillet af: Dato: Del: Produkt Bearbejdningsdata Operation D Værktøjsdiameter n Omdrejninger V Skærehastighed S Fremføringshastighed Maskine z Antal skær Sz Fremføring pr. skær Modløb Medløb Sikkerhedsbemærkninger Produkt Bearbejdningsdata Operation D Værktøjsdiameter n Omdrejninger V Skærehastighed S Fremføringshastighed Maskine z Antal skær Sz Fremføring pr. skær Modløb Medløb Sikkerhedsbemærkninger Produkt Bearbejdningsdata Operation D Værktøjsdiameter n Omdrejninger V Skærehastighed S Fremføringshastighed Maskine z Antal skær Sz Fremføring pr. skær Modløb Medløb Sikkerhedsbemærkninger Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Virksomhedsdrift og -ledelse, side 17 af 17