Printeren gør det muligt at kommunikere i farver. Farver tiltrækker opmærksomhed og forøger værdien af det udskrevne materiale eller de udskrevne oplysninger. r øger læsbarheden, og farveudskrifter læses oftere end udskrifter i sort og hvid. Farver kan bruges til at motivere folk og gøre analyser af komplekse data hurtigere. Du sparer penge ved at udskrive i farver efter behov. Dette afsnit indeholder oplysninger om farve, og hvordan farve vælges, bruges og justeres til udskrivning på netværk og på skrivebordet, så din brug og forståelse af farveudskrivning bliver bedre. Farvetyper Brugen af farver skal planlægges, for at den kan være effektiv. Det skyldes øjets måde at se farver på. Når der bruges lys til at skabe farver på din skærm, sker det via tre primære farver. Det er rød, grøn og blå (også kendt som RGB-farve). Alt trykt materiale såsom aviser, blade, brochurer og selvfølgelig dine dokumenter bruger farverne cyan, magenta, gul og sort (kendt som CMYK-farve). Da farverne præsenteres for øjet på forskellig måde, kan det, du ser på skærmen, se anderledes ud end det, du har udskrevet. Ved at forstå, hvordan vi ser farve på skærmen, og hvordan vi ser farve i udskrevne dokumenter, kan vi bedre planlægge brugen af farver. 1
Sådan ser vi farver 2 Når vi ser en farve, ser vi faktisk et lys, der passerer gennem eller reflekteres fra et objekt. Det, øjnene opfatter som synligt lys, er bølgelængder. Vores øjne er følsomme over for tre specifikke bølgelængdefarver: rød, grøn og blå. Når du ser på skærmen, ser du rødt, grønt og blåt lys, der sendes ind i dine øjne. Denne additive farve starter med sort og tilføjer rød, grøn og blå for at producere de farver, du kan se. Hvis du tilføjer lige dele rød, grøn og blå, får du hvid. De billeder og farver, du ser på skærmen, er frembragt på basis af forskellige mængder af rød, grøn og blå.
Primære farver 3 Bemærk, at de tre primære additive farver rød, grøn og blå i illustrationen. Når alle tre farver kombineres, får du hvid. Men se på det område, hvor to farver overlapper hinanden. Det, du ser, er cyan, magenta eller gul. Lige dele grøn og blå giver cyan. Lige dele blå og rød giver magenta, og lige dele rød og grøn giver gul. De tonerfarver, der bruges til at placere farve på udskrevne materialer, er cyan, magenta, gul og sort.
Farverne i aviser, tidsskrifter og de dokumenter, du udskriver, er baseret på det lys, der reflekteres fra det udskrevne materiale til dine øjne. Den farve, du ser, er en subtraktiv farve. En subtraktiv farve begynder med hvidt lys. Dele af bølgelængden med det hvide lys subtraheres derefter på basis af farverne på den udskrevne side. Det betyder, at det lys, der når dokumentet, delvis absorberes af toneren på siden. Når hvidt lys f.eks. støder på cyan, absorberer det den røde bølgelængde i lyset og reflekterer blå og grøn mod dine øjne. Hvis du tilføjer lige dele cyan, magenta og gul, får du sort. Når du kombinerer disse farver med ens mængde i det trykte materiale, skaber du det, som kaldes processort. Når processort udskrives, ser den ud som en meget beskidt eller mudret brun. På grund af dette har printeren en sort tonerkassette, der kan give ægte sort til udskrivningen. 4
Farveforskel 5 I dag får du med de fleste programmer et WYSIWYG-miljø (What You See Is What You Get). Dette gør det nemmere at give dokumentet det ønskede udseende. Forskellen mellem de additive og subtraktive farver kan dog nogle gange være årsag til uoverensstemmelse mellem det, du ser, og det, du får. Dette skyldes forskellen mellem additive og subtraktive farver. Årsagen hertil ligger i de forskellige enheders farvespekter. Printeren kan levere over 16 millioner farver. Med så mange farver at vælge mellem vil du sandsynligvis kunne matche de fleste af dine skærmdesign. Der er dog farver, printeren kan producere, som det er umuligt at kopiere på skærmen, og der er farver, skærmen kan vise, som ikke kan kopieres af nogen printer.
Du kan gøre meget for at sikre, at farven på skærmen og den farve, du udskriver, er den samme eller i det mindste næsten den samme. Når du opretter en farveprøve som den nedenfor, kan du vælge og sammenligne farverne på udskriften og på skærmen. 6 Den nemmeste måde at få de samme farver på skærmen og på udskriften er at vælge standardfarver. Når du frembringer farve på skærmen, sker det ved hjælp af en farvemodel. En farvemodel er et system, der definerer farve på grundlag af et sæt grundlæggende egenskaber. De fleste programmer kan bruge denne farvemodel til at tilpasse farverne på skærmen bedst muligt.
Som nævnt tidligere er en simpel metode til hjælp i planlægningen af brugen af farve at oprette en farveprøve med de farver, du forventer at bruge. Derefter kan du se, hvordan disse farver kommer til at se ud, når de udskrives. Farverne på skærmen ændres, efterhånden som skærmen bliver ældre. Udskiftning af tonerkassetter, fotofremkalderkassette og papir i printeren har også en stor indflydelse på farven i de udskrevne dokumenter. Udskriv altid en ny farveprøve af de farver, du planlægger at bruge, før du bruger en masse tid på at oprette skærmdesign. 7