BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas



Relaterede dokumenter
MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost

Madspild i fødevareproduktionen fra primærproduktion til detailled

tlf Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:

Biogas i cirkulær økonomi

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Guide til reduktion af madspild

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Daka Denmark A/S. Hedensted Kommunes Nytårskur, 9. januar Lars Brødsgaard. Business Unit Director, Daka ReFood

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?

Fra affald til ressourcer

Din indsats. Projekt S.A.G.A. Sortering Af Genanvendeligt Affald. for vores fremtid. gør en forskel

Juice og pulp - brug din fantasi

Daka ReFood FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær

BAGGRUNDSMATERIALE TIL MILJØSTYRELSENS AF- FALDSFOREBYGGELSESKAMPAGNE 2012 BRUG MERE - SPILD MINDRE

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

Det bæredygtige måltid. Birgitte Escherich, Direktør, partner Cand. scient. pol., kok

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

MADSPILD I FØDEVARESEKTOREN fra primærproduktion til detailled

Fra madaffald til vand

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

nedbrydningsproces: 4 H 2 + CO 2 CH H 2 O Metanbakterier der skaffer energi ved respiration under iltfrie forhold Andre mikroorganismer, der

Fra affald til ressourcer

Markedsanalyse. Forbrugerne går op i bæredygtighed. 6. oktober 2017

MADSPILD hos dig og din familie

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Indsamling af KOD I Horsens Kommune

Vi handler Det forpligter!

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

Biogas. Vidundermiddel eller mere svineri? NOAHs Forlag

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

Bæredygtig udvikling i agrosystemet

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

GO CO 2 FRA RESTPRODUKT TIL RESOURCE OG STØRRE FORSYNINGSSIKKERHED VERSION 2019/01 GENEREL

Ny affaldsordning fra 1. oktober 2016 HVER FOR SIG HVER SIN VEJ

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

DANSK ERHVERV. Hvordan går det med implementeringen i servicesektoren hvad er udfordringerne? Dakofa 10. marts 2015 Miljøpolitisk chef Jakob Zeuthen

Anklægskoncepter og råvaresammensætning

MADSPILD OG EMBALLAGE

madspild kræver en fælles indsats

Mad, motion og blodsukker

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler

MINDRE PLADS - MERE MAD

KLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED?

De nye Kostråd set fra Axelborg

KOSTbar KLODE. Hvad kan jeg selv gøre?

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Kør miljørigtigt og spar både penge og CO 2

Mad, motion og blodsukker

CASE 2: Lauras brunch

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Hvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen?

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Belgien og Luxembourg

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Hvilken rolle skal kød spille i fremtiden?

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

KOMMISSIONENS DELEGEREDE AFGØRELSE (EU) / af

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

CASE 1: Nikolajs lasagne

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Transkript:

BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i forhold til f.eks. indsamling i affaldsspande også kaldet grisespande, som mange storkøkkener benytter i dag. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas Gassen fra 1 ton madaffald kan omsættes til 180 Nm3 (normalkubikmeter korrigeret for tryk- og temperaturforhold) Til sammenligning kan 1 ton gylle kun omsættes til 20 Nm3 gas Du får ca. dobbelt så meget strøm ud af madaffaldet ved at biogasse det. De 13 ton madaffald, der hvert år produceres på feks. Roskilde Festival, kan alene producere omkring 2.340 m3 biogas, hvilket svarer til 14.300 kwh eller 4 husstandes årlige elforbrug. Biogas vil gøre en forskel for landbruget, når de skal mindske udledningen af drivhusgasser og i øvrigt vil næringsstofudnyttelsen styrkes Ved bearbejdning på biogasanlæggene vil vigtige næringsstoffer fra madaffaldet bevares og kan sendes ud på markerne igen. 2

Sådan bliver mad til biogas Når madaffaldet har været en tur gennem affaldskværnen, ryger det via slusen ned i den store biogasreaktor. Her dumper det ned i 250 liter tyk, mørk væske, der kaldes Inoculom. Det er i bund og grund et fancy ord for gylle. Gyllen indeholder mikrobielle bakterier, der nedbryder maden. Nedbrydningen af maden er en såkaldt anaerob proces, det vil sige en proces, der foregår uden ilt i følgende tre trin: Hydrolyse: Forskellige specialiserede bakterier i gyllen udskiller en række specifikke enzymer, der starter nedbrydningen af proteiner, simple sukkerstoffer og stivelse i madaffaldet. Syredannelse: En bakteriel proces, der nedbryder sukkermonomererne (glukose, xylose, aminosyrer) og af de langkædede fedtsyrer (Long Chain Fatty Acids) til eddikesyre. Metanogenese: Metanobakterier nedbryder eddikesyren til metan, som ligeledes produceres ud fra kuldioxid og brint. Vidste du At i hele EU er forbruget af føde- og drikkevarer skyld i 20-30 procent af den samlede påvirkning af miljøet og over halvdelen af det samlede bidrag til næringsstofbelastningen 3

Når maden kommer til storkøkkener stiger madspildet. forbrugerne, men brød udgør også en stor andel. Mængdemæssigt udgør madspild anslået 345 kg pr. omsat million kroner i detailleddet. Der er stor variation i tallene fra forskellige opgørelser, og spildet afhænger også af, hvorvidt køkkenet anvender friske råvarer eller halvfabrikata og om det drejer sig om frugt og grønt, kød, mejeriprodukter og æg eller kornprodukter. Det anslås at madspild fra storkøkkener ligger på 9-30 procent. Selvom den egentlig ikke dækker fødevarekæden efter detailledet, nævnes der alligevel, at en meget væsentlig del af madspildet opstår hos forbrugerne. Det anslås, at hver dansker på årsbasis smider gennemsnitligt 60-65 kg god mad i skraldespanden, svarende til 15-20 procent af den mad, vi køber. I detailledet er det især frugt og grønt, der går til spilde, før det kommer hjem til 4

Madspild belaster klimaet unødigt Oksekød står for 28 procent af klimaaftrykket fra kosten og er derved den fødevare, der bidrager mest til klimaaftrykket. Alene klimabidraget fra oksekødets madspild svarer til 62 kg CO2 pr. person pr. år, hvilket er ligeså meget som det samlede klimaaftryk fra grønsager. Klimabidraget fra fødevarespildet i husholdninger er cirka dobbelt så stort som summen af klimabidraget fra spild i detailledet og forarbejdningsindustrien. En af metoderne til at reducere miljø- og klimabelastningen fra fødevareforbruget er således at reducere madspildet. Madaffald kan opdeles i spiseligt og ikke-spiseligt affald, hvor det spiselige madaffald bliver defineret som mad spild. Med denne definition vil der for de fleste fødevarer først kunne ske et madspild, når fødevaren har forladt producenten og findes hos detailhande len. En undtagelse er dog frugt og grønt, hvor det bl.a. som følge af specielle afsætningsforhold kan ske, at spiseklare fødevarer efterlades i marken hos producenten og derved bliver til madspild. 5

Madspild kortlægges For at få bugt med problemet et det nødvendigt med et overblik og en kortlægning af, hvad problemet egentlig består af og hvor og hvordan madspild opstår. Madaffald kan opdeles i spiseligt og ikke-spiseligt affald, hvor det spiselige madaffald bliver defineret som mad spild. Med denne definition vil der for de fleste fødevarer først kunne ske et madspild, når fødevaren har forladt producenten og findes hos detailhandelen. En undtagelse er dog frugt og grønt, hvor det bl.a. som følge af specielle afsætningsforhold kan ske, at spiseklare fødevarer efterlades i marken hos producenten og derved bliver til madspild. 6 Omvendt er skjult madspild, spild af planter eller dyr, der kunne være blevet til spiselige fødevarer, og dermed spist af mennesker, hvis de blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kæden fra primærproduktionen til detailhandlen. Det kan eksempelvis være det udbyttetab, der opstår i marken som følge af sygdom i afgrøden eller tab af potentielle kødprodukter, hvis et produktionsdyr kasseres ved slagtning. Produktionen af en dansk gennemsnitskost forårsager en årligt klimabelastning på cirka 1684 kg CO2-ækvivalenter pr. person, hvoraf omkring 13,5 procent skyldes madspild, hovedsagligt fra husholdninger. Ved at reducere spildet kan man reducere miljøpåvirkningen væsentligt. Når tanken er 80 % fuld, kontaktes biotransporteren. De sørger for at rekvirere tømning, hvorefter en transportør afhenter affaldet og fragter det til biogasanlæget. En knap på kværnen i køkkenet indikerer, når tanken er 80% fuld, så medarbejderen får besked, ved behov for tømning. Virksomheden skal derfor ikke selv bruge tid på at koordinere afhentning og skabe kontakten til biogasanlæggene.

Stop madspild lav biogas har et tæt samarbejde med flere biogasanlæg og landsdækkende transportører, som sørger for afhentning af madaffaldet. Virksomheden skal derfor ikke selv bruge tid på at koordinere afhentning og skabe kontakten til biogasanlæggene. Med en tømningsaftale hos os, får virksomheden garanti for faste og konkurrencedygtige priser. 7

Læs mere på www.madspild.dk