Finanspolitik under finanskrisen

Finanspolitik under finanskrisen Hvorfor er det vanskeligt at føre den rigtige finanspolitik? Studieretningsprojekt Vejledt af: Sandru Surendran, 3.x Nakskov Gymnasium & HF

Abstract This study examines the efficiency of the Danish fiscal policy in the present recession and thereof the reasons to the difficulty in implementing a successful fiscal policy. John Maynard Keynes was an English economist, who claimed that the public sector had a significant ability to make an effect in the circular flow of income. There are macroeconomic models which explain the flow, and particularly the equilibrium in those models is based on the theories by Keynes. This investigation starts off with explaining the multiplier in the circular flow of income, and explaining the models and Keynesianism. Then the effect of fiscal policy in the models is analyzed. There is also an analysis of the opposing force, like crowding out. The approaches used, is the science of math and social studies. The benefit in using both a scientific and a humanistic angle is that the angle of social studies gives an intuitive understanding of the models and the effect of fiscal policy, where the angle of mathematic explains it in a scientific way. By evaluating the outcome of the Danish fiscal policy, the study can explain the difficulty in implementing fiscal policy. The conclusion reached, is that even though the Danish governments used fiscal policy, there is a lot of factors which makes their policy rather inefficient. The factors like crowding out and the mentality of the people can t always be prepared for. 1

Indholdsfortegnelse Abstract... 1 1. Indledning... 3 2. Multiplikatorvirkningen... 4 3. Udledning af den afledte effekt i multiplikatorvirkningen... 4 4. Simulering af nationalregnskabet med henblik på multiplikatoren... 6 5. Keynesianisme... 8 6. Keynes simple model... 9 7. IS- LM modellen... 11 7.1. Investment/saving... 11 7.2. Finanspolitiske indgreb i IS- kurven... 12 7.3. Liquidity preference/money supply... 13 7.4. Pengepolitiske indgreb i LM- kurven... 15 7.5. Varemarkedet og pengemarkedet samlet ligevægt... 15 7.6. Multiplikatorvirkningen i IS- LM modellen... 16 7.7. Finanspolitiske indgreb i IS- LM modellen... 18 7.8. Forudsætninger og begrænsninger i IS- LM modellen... 18 7.9. Crowding out... 19 8. Simulering af finanspolitiske indgreb... 21 9. Eksempler på Keynes- inspirerede finanspolitik i dansk økonomi... 23 10. Vurdering af de danske regeringers finanspolitik under finanskrisen... 25 11. Konklusion... 28 12. Litteraturliste... 29 13. Bilag... 31 13.1. Dataliste til diagram med BNP- vækst og offentligt forbrug... 31 13.2. Dataliste til diagram med skattetrykkets andel af BNP... 32 13.3. Effekten af et øget offentligt forbrug i forhold til antal kvartaler... 33 13.4. Finanseffekten 2004-2007 - Realiseret og optimal effekt.... 33 2

1. Indledning Det emne, som denne opgave udspringer fra, er finanspolitik, med et særligt henblik på finanskrisen 2008-2012. En britisk økonom ved navn John M. Keynes står bag en teori om at, den offentlige sektor skal regulere i økonomiens gode og dårlige perioder. Disse indgreb bliver udført som følge af en regerings finanspolitik. Nu hvor Danmark kæmper med den ellers internationale finanskrise, er der nemlig gjort brug af denne konjunkturregulerende finanspolitik og deraf vigtigheden af dette problem: Hvorfor er det vanskeligt at føre den rigtige finanspolitik? Jeg vil redegøre for Keynes og hans teorier og derudover redegøre for, hvad i økonomien hans teorier baserer mest på. Jeg vil redegøre for multiplikatorvirkningen, Keynes simple model og IS- LM modellen, og ved brug af matematiske argumenter, hvordan et givet finanspolitisk indgreb ville påvirke situationen i modellerne. Derudover vil jeg redegøre for modvirkende kræfter i disse modeller og bruge matematiske argumenter til at analysere modvirkningen. Disse analyser vil også indeholde simuleringer, således forståelsen af modellerne ikke blot er intuitiv men videnskabeligt argumenteret for. Dette vil også give mig en forståelse af hvilke betingelser, der gælder, hvor modellerne er funktionelle. I dette vil jeg inddrage dansk finanspolitik for at undersøge, hvordan disse teorier fungerer i praksis. I opgaven bruges der bl.a. algebra i de matematiske argumenter, og der gøres brug af empiri for at give mig en større forståelse af finanspolitikken i praksis. Empirien vil ofte komme fra Statistikbanken. Samtidig vil de aktuelle informationer om dansk økonomi findes i Nationalbankens kvartaloversigt fra 3. kvartal 2012. Alt dette kan bruges til en vurdering af dansk finanspolitik, og dette vil give mig en forståelse af, hvor vanskeligt det egentligt er. 3

2. Multiplikatorvirkningen Multiplikatorvirkningen, eller multiplikatoreffekten, er en mekanisme, der er i det økonomiske kredsløb. Det handler om, at der sker en direkte effekt i kredsløbet, f. eks. husholdningernes forbrug øges med 1 %. Dette øgede forbrug går til virksomhederne, hvis udbud nu skal blive større og derfor ansætter flere medarbejdere, som får mere i løn. Disse medarbejdere kan nu bruge den nu øgede indkomst på forbrug. Dette fortsætter så, og der er en indirekte effekt efter en runde. Denne effekt kunne være på 1 %, hvor den samlede effekt ville være de to summeret, altså 2 %. På den måde ville det øgede forbrug fra husholdninger komme tilbage til dem men nu i form at et multipliceret beløb. Denne indirekte effekt afhænger af de andre sektorer. Hvis skattesatsen er høj, er der er et større afløb pr. runde i kredsløbet, der går til den offentlige sektor. Hvis importkvoten er stor, går forbruget i mindre grad til de danske virksomheder, hvor indkomsten til husholdningerne kommer fra. Dette kaldes multiplikatoreffekten. 1 3. Udledning af den afledte effekt i multiplikatorvirkningen Som tidligere beskrevet bliver en øget direkte effekt summeret med den afledte effekt, som følge af multiplikatorvirkningen til en samlet effekt, som multipliceres med det øgede forbrug. 2 Jeg tager udgangspunkt i nationalregnskabsligningen og opbygger først en model. Her er den samlede efterspørgsel lig den samlede produktion og derfor også den samlede indkomst. De er sammen med privatforbruget og importen endogene. Det offentlige forbrug og eksporten er eksogene variabler. Investeringer er indtil nu også eksogen. Nationalregnskabsligningen (åbent): AE = Y = C + G + I + X M AE er den samlede efterspørgsel, Y er den samlede indkomst og derfor også BNP. C er forbruget, G er det offentlige forbrug, I er investeringer og X- M er nettoeksporten 1 Økonomi - principper, praksis og perspektiver, s. 47-48. 2 Se 2. Multiplikatorvirkningen 4

Opbygningen af modellen kan ses mere detaljeret i kilden. Et kort referat gives her. 3 Vi starter med at beskrive nationalregnskabsligningen som værende en ligevægtsbetingelse. Derefter definerer vi den disponible indkomst, som senere bruges i de adfærdsligninger, vi laver for hhv. forbruget og importen. Her indgår der parametre, som fortæller, hvor stor en del af indkomsten, der går til hhv. forbrug og import. Men i adfærdsligningen for forbruget er Y erstattet med Yd, da det er den disponible indkomst. Kun privatforbruget er afhængigt af den disponible indkomst. Derudover er der både minimumsforbrug og minimumsimport. Disse to komponenter er, hvad der er af forbrug og import altid, hvilket der ikke kan ændres på. Vi erstatter forbrugsvariablen og importvariablen med de to nye adfærdsligninger, og ser ligningen således ud: Y = C! + c Y (1 t) + I + G + X (M! + m Y) Vi udvider først den negative parentes, det sidste led på højre side af lighedstegnet. Samtidig rykker vi det nu yderste led på højre side af lighedstegnet længere frem: Y = C! + c Y 1 t m Y + I + G + X M! Vi faktoriserer 2. og 3. led på højre side og laver det til et nyt led: Y = C! + Y (c 1 t m) + I + G + X M! Nu tager vi det nye led, som blev faktoriseret, og subtraherer det til den venstre side af lighedstegnet: Y Y (c 1 t m) = C! + I + G + X M! Der er nu to led på venstre side, som vi nu faktoriserer med Y uden for parentesen: Y(1 (c 1 t m)) = C! + I + G + X M! Til sidst dividerer vi (1 (c 1 t m)) på begge sider og får dette: 3 Udledning af multiplikatorer, Makroøkonomiske modeller: Varemarked, finanspolitikken og multiplikatorer 5

Y = 1 1 (c 1 t m) (C! + I + G + X M! ) Vi vælger at gøre det på denne måde, for nu kan vi se, hvad det samlede forbrug skal multipliceres med for at finde den samlede indkomst. Læg mærke til, at det er alle de endogene variabler, der multipliceres. Altså alle de tal, der er givet. Multiplikatoren lyder følgende: multiplikator: 1 1 (c 1 t m) Men det gælder at, multiplikatoren skal være større end 1. Hvis den er positiv, vil det den endelige indkomst altid være større end den oprindelige forøgelse af forbruget. Denne multiplikator er i et åbent kredsløb, hvor investeringer er en eksogen variabel. Senere laver vi en multiplikator, hvor der også er taget højde for en endogen investeringsvariabel. 4. Simulering af nationalregnskabet med henblik på multiplikatoren Ved at bruge nationalregnskabsligningen kan vi bestemme multiplikatoren for Danmark anno 2008. multiplikator: 1 1 (c 1 t m) Først bestemmes komponenterne i forbruget, som vi skal bruge: Import: 650,2 mia. kr. 4 Privatforbrug: 851,5 mia. kr. 4 Bruttoindkomst: 1739,7 mia. kr. 4 De givne parametre er: Skattesats: 47,9 % 5 Minimumsforbruget er 2,5 % af bruttoindkomsten. Dette er en antagelse. 4 Danmarks økonomi siden 1980, s. 73. 5 Skattetrykket, www.skm.dk 6

Disse variabler er, hvad multiplikatoren afhænger af. Først udregner vi den disponible indkomst: Yd = Y 1 t Yd = 1739,7 1 0,479 = 906 mia. kr. For at finde forbrugskvoten skal vi opsætte adfærdsligningen for privatforbruget og isolere forbrugskvoten. Men først udregner vi minimumsforbruget: C! = Y 0,025 C! = 1739,7 0,025 = 43,5 Adfærdsligning for privatforbrug C = C! + c Yd 851,5 = 43,5 + c 906 Ligningen løses for c vha. CAS- værktøjet WordMat. c = 404 453 = 0,892 Nu mangler vi blot importkvoten. Dette er hvor stor en del af indkomsten, der går til import: M = m Y Ligningen løses for m vha. CAS- værktøjet WordMat. m = M Y Vi indsætter tallene: m = 650,2 1739,7 = 0,374 Nu har vi alle parametre til multiplikatoren: 1 multiplikator 1 c 1 t m 7

multiplikator: 1 1 0,892 1 0,479 0,374 = 1,1 Så hvis en af komponenterne, f. eks. det offentlige forbrug, øgede forbruget med 1 mia. kr., ville det til sidst være multipliceret til 1,1 mia. kr. Man kunne dernæst sænke skattesatsen for at øge multiplikatoren. Her sænker vi den med 2 procent. multiplikator: 1 1 0,892 1 0,459 0,374 = 1,12 Her ser vi, at den ene milliard nu ville multipliceres til 1,12 mia. kr. 5. Keynesianisme John Maynard Keynes (1883-1946) var en britisk nationaløkonom og politiker, som eftersigende har haft den største indflydelse på økonomisk tænkning i moderne tid. 6 I bl.a. hans bog The General Theory of Employment, Interest and Money (1936) beskrives denne økonomiske tankegang, som vi nu kalder Keynesianisme. 6 Modsat tankegangen om den usynlige hånd, som Adam Smith kaldte den mekanisme, der var i konjunkturerne, mener økonomer, som Keynesianere, at efterspørgslen og udbuddet, altså markedsmekanismen og dermed pris- og løndannelsen, ikke fungerer godt. Den er stiv og langsom, derfor kræves der en intervention i markedsmekanismen. Her er det den offentlige sektor, der skal regulere i f.eks. skattesatsen hos husholdningen og virksomhederne eller i det offentlige forbrug. På den måde er der mere disponibel indkomst og dermed mere efterspørgsel. Denne direkte effekt summeret med den indirekte effekt som følge af multiplikatorvirkningen skaber vækst. Dette kaldes ekspansiv finanspolitik og kan bruges under lavkonjunktur. Den højere disponible indkomst i virksomhederne og den øgede efterspørgsel giver også virksomhederne mangel på arbejdskraft, således at staten ikke skal bruge lige så mange penge på folk på overførselsindkomst. Men for at dette skulle fungere, skal forbrugskvoten være konstant eller større. Hvis husholdningerne begyndte at sætte den øgede indkomst i opsparing, ville der ingen direkte effekt være. Derudover kunne den nu øgede efterspørgsel gå til import, og betalingsbalancen forværres. En ændring på 6 Keynes, John Maynard, www.leksikon.org. 8

importkvoten kunne også være skyld i, at der egentlig ingen direkte effekt er. Men på den måde regulerer den offentlige sektor til et større opsving i konjunkturen, da produktionen stiger og dermed også BNP- væksten. På samme måde kunne de skabe en højere skattesats eller give befolkningen mindre på overførselsindkomst for at skabe mindre efterspørgsel under højkonjunktur, således at flaskehalsen og inflationen 7 ikke opstår. Disse handlinger fra den offentlige sektors side skal udføres, hvis efterspørgslen bliver for høj. Her ville en eventuel forværring af betalingsbalancen blive rettet op på, og et eventuelt underskud i statskassen kunne rettes op igen. Dette kaldes kontraktiv finanspolitik. 8 Så på den måde vil Keynesianere undgå den kulmination, flaskehalsen, der sker på toppen af højkonjunkturen, og derudover regulere på efterspørgslen via intervention fra den offentlige sektors side for at få opsving i konjunkturerne igen. Kort sagt vil de hjælpe markedsmekanismen på vej, da de mener, den er for stiv og langsom. 9 6. Keynes simple model I Keynes simple model gælder det, at det samlede forbrug er lige så stort som den samlede efterspørgsel. Derudover er det samlede udbud lige så stort som den samlede produktion og derfor også den samlede indkomst. Når dette gælder, er økonomien i ligevægt. Her vises nationalregnskabsligningen i et lukket økonomisk kredsløb: 10 AE = Y = C! + c(y T) + G + I Den samlede efterspørgsel er lig den samlede indkomst og er lig det samlede forbrug, Der er en linje, som viser forbruget og indkomstens proportionalitet i Keynes simple model.(se fig. 6.1.) 11 På denne linje er efterspørgslen, som er lig forbruget, i ligevægt med udbuddet, som er lig produktion, dvs. indkomsten. Det er her, der er ligevægt i økonomien. Den er illustreret her som den stiplede linje. Den skærer i y- aksen ved 0, da der ved ingen indkomst intet forbrug er. 7 For høje prisstigninger i forhold til købekraft. 8 Økonomi ABC, s. 122-124. 9 Økonomi - Principper, praksis og perspektiver, s.57. 10 Macroeconomics, s. 289-294. 11 Mr. Keynes and the moderns, http://www.voxeu.org (Der er lavet tilføjelser af mig.) 9

Keynes mente, at når der var opsving i konjunkturerne, kunne virksomhederne se på deres lager, at de producerede mindre end, hvad de solgte. Men omvendt når der var lavkonjunktur. 12 Figur 6.1. De to sorte streger med dækkende kontur er den effektive efterspørgsel. Det er en lineær funktion, hvor forbrugskvoten c er hældningstallet, og minimumsprivatforbruget, det offentlige forbrug og investeringer, er det samlede minimumsforbrug, som er skæringen i y- aksen. Vi starter med kun at kigge på den nederste af de sorte linjer. Den røde markering viser sammenhængen imellem indkomsten og forbruget samlet set. Den sorte markering på den lodrette røde streg viser, at der ikke er forbrug nok til at dække det udbud, som virksomhederne producerer. For det gælder, at der er så meget forbrug ved den indkomst, indtil den sorte markering starter. For at nå en ligevægt skal udbuddet helt ned til Y2, hvor den effektive efterspørgsel i Y2 er i ligevægt. Dette skyldes en lavkonjunktur, da der er for stort et udbud i forhold til efterspørgslen, og derfor skal virksomhederne afsætte folk for at producerer mindre. Figur 6.2. Men en anden løsning kunne være at øge forbruget. Dette kunne gøres ved at øge det offentlige forbrug. Den variabel er en del af det samlede minimumsforbrug, så derfor ændres hældningen ikke på den sorte linje, men den parallelforskydes blot. Det er den sorte linje, man ser over den første. Her er nemlig ligevægt, fordi linjen for indkomsten rammer både forbrugslinjen og ligevægten samtidig. 13 12 Macroeconomics, s. 291. 10

Et andet finanspolitisk indgreb, man kunne lave, er at sænke skatten. I dette tilfælde er forbrugskvoten konstant, men en højere disponibel indkomst betyder, at der er et større forbrug.(se fig. 6.2.) 13 En øget disponibel indkomst giver en større effektiv efterspørgsel, og derefter parallel forskydes den sorte linje op. Nu er der igen ligevægt. Men hvis der var højkonjunktur, og forbruget var højere end det tilsvarende udbud, skulle man bruge kontraktiv finanspolitik. Så kunne man sænke det offentlige forbrug og på den måde sænke den effektive efterspørgsel. Man kan også øge skattesatsen og på samme måde give husholdningerne en mindre disponibel indkomst. 14 7. IS- LM modellen 7.1. Investment/saving Denne makroøkonomiske model er baseret på Keynes teori om ligevægt. Keynes simple model omhandler blot varemarkedet, men her inddrages pengemarkedet ligeså. 15 For at kombinere pengemarkedet med varemarkedet skal vi tage den hver for sig først. Vi starter med IS- kurven.(se fig. 7.1.) Vi starter med varemarkedet, altså IS- kurven. Opbygningen laver man på denne måde: Investeringer er illustreret i kurven I(r). Y- aksen viser, at der sker en forhøjelse af renten. Denne rentesats formindsker mængden af investeringer, da det nu er dyrere at låne. Så derfor er I(r)- kurven faldende. Da der er en ligevægt imellem investeringer og renten konstant, stiger ligevægtspunktet højere op på kurven, og derfor er mængden af investeringer nu I(r2). 13 Macroeconomics, s. 292-294. 14 Macroeconomics, s. 294-295 15 IS- LM model, www.en.wikipedia.org 11

Figur 7.1. Dette fald i investeringer har en betydning for det samlede forbrug. Dette er nu mindre og er skyld i en mindre indkomst. Dette illustreres i Keynes simple model. Denne mindre indkomst er skyld i mindre forbrug. Af denne grund er der et mindre forbrug, og derfor er der færre transaktioner. Derfor vælger folk at have deres penge i banken. Denne sammenhæng imellem indkomstens fald sammen med rentens forhøjelse illustreres på IS- kurven. De to punkter, hvor renten er i ligevægt med indkomsten, danner IS- kurven. 16 Processen vises her: r I AE Y 7.2. Finanspolitiske indgreb i IS- kurven Man kunne øge indkomsten i IS- kurven ved f. eks. at øge det offentlige forbrug, altså et ekspansivt finanspolitisk indgreb. En forøgelse her ville skabe et større samlet forbrug, og ligevægten med indkomsten ville rykkes længere til højre, dvs. en højere indkomst. Derfor 16 Macroeconomics, s. 298-299 12

skal renten tilpasse sig denne højere indkomst, og derfor vil renten blive lavere. Dette ville betyde en højre rettet parallelforskydning af IS- kurven. 17 På samme måde kunne man sænke skatten, altså under højkonjunktur. Den disponible indkomst bliver større og derfor det samlede forbrug og dermed også den samlede indkomst. Dette ville tvinge renten ned. På samme måde kunne den offentlige sektor vælge at formindske dets forbrug eller at hæve skatten. Således kan den offentlige sektor på denne måde hæve renten. Men dette ville betyde en parallelforskydning af IS- kurven rettet mod venstre. 7.3. Liquidity preference/money supply LM- kurven beskriver ligevægten i pengemarkedet. Ligesom IS- kurven delvist er baseret på Keynes simple model, er LM- kurven baseret på teorien om præferencen om likviditet. Teorien er af Keynes, som mente, at mængden af fysiske penge kommer an på renten. For hvis renten er høj, giver folk afkald på deres likviditet, fordi de tjener penge på at give deres penge til bankerne. Jo højere rente, jo større pris er der på deres likviditet. Dem, som forsyner folk med penge, er centralbanken i det givne land, hvad der svarer til Nationalbanken i Danmark. Dette udbud af penge er ikke påvirket af renten. Men pengeefterspørgslen er faldende i forhold til rentens størrelse. 18 (Se fig. 7.2.) I figuren ser vi, hvordan pengeefterspørgslen falder, som renten falder. Renten skal tilpasse sig efter pengeefterspørgslen, som skal være i ligevægt med udbuddet af penge. Hvis pengeudbuddet formindskes, skal renten forhøjes, således at prisen for likviditet forhøjes, og pengeefterspørgslen bliver mindre. 17 Macroeconomics, s. 299 18 Macroeconomics, s. 301-302 13

Figur 7.2. Nu kan vi lave LM- kurven: (se fig. 7.3.) Figur 7.3. 14

Vi kan i figuren se, hvordan vi kan bruge modellen, der viser ligevægten imellem likviditet og rente til at lave LM- kurven. Det gælder, at hvis man øger indkomsten, bruger folk flere penge til transaktioner, da deres forbrug øges. Disse transaktioner kræver flere penge, og af den grund hæves renten, så den kan svare til den pengeefterspørgsel, der nu er. Kurven for pengeefterspørgslen parallelforskydes mod højre. For at lave en kurve mellem renten og indkomsten i pengemarkedet tager man de to punkter, hvor de to forskellige renter mødes med de to forskellige indkomstværdier. Disse to punkter forbundet skaber en linje, som er LM- kurven. Derfor gælder det, at der er en højere rente, jo højere indkomsten er. 19 7.4. Pengepolitiske indgreb i LM- kurven Hvis centralbanken vælger at ændre i deres produktion af penge, ville det have betydning for renten. Hvis udbuddet af penge bliver mindre, vil renten hæves for, at der kan være ligevægt imellem efterspørgslen og udbuddet. Denne ændring af renten vil skubbe LM- kurven længere op i en parallel retning. 20 7.5. Varemarkedet og pengemarkedet samlet ligevægt Hvis der skal være ligevægt i økonomien, både i varemarkedet og pengemarkedet, gælder disse betingelser: Varemarkedet er i ligevægt, når efterspørgslen er lig udbuddet. Renten skal tilpasse sig indkomsten på IS- kurven. Pengemarkedet er i ligevægt, når pengeefterspørgslen er lig pengeudbuddet. Renten skal tilpasse sig indkomsten på Figur 7.4. LM- kurven. Der er ligevægt i begge markeder i det punkt, hvor de to kurver krydser hinanden på IS- LM modellen.(se fig. 7.4.) Da der både i varemarkedet og pengemarkedet er ligevægt imellem rente og indkomst. 19 Macroeconomics, s. 304-305 20 Macroeconomics, s. 305 15

7.6. Multiplikatorvirkningen i IS- LM modellen Vi starter med IS- kurven. Tidligere er udregningen af en multiplikator udført. 21 I den multiplikator var variablen for investeringer eksogen. Men i IS- LM modellen skal den gøres endogen. Som vist tidligere stiger investeringer som funktion af renten, hvor en lavere rente øger investeringer. 22 Adfærdsligning for investeringer må derfor lyde: I = I! b r b er rentefølsomheden og r er renten. Negativ da den lineære funktion er faldende. De samme udregninger udføres igen. Så nationalregnskabet i et åbent kredsløb men en eksogen nettoeksport ville nu lyde: Y = C! + Y c 1 t + I! b r + G + (X M) Vi rykker b r bagerst og subtraherer de resterende endogene variabler på begge sider: Y Y c 1 t = C! + I! + G + (X M) b r Vi faktoriserer de to led på venstre side af lighedstegnet med Y uden for parentesen: Y 1 (c 1 t = C! + I! + G + (X M) b r Nu dividerer vi parentesen på venstre side på begge sider, men vi laver en brøk med ledet på venstre side for at lave en multiplikator: Y = 1 1 (c 1 t!"#$%&#%'($)* C! + I! + G + (X M) b r!"#$%&!"#$#%& 21 Se 3. Udledning af den afledte effekt i multiplikatorvirkningen 22 Se 7.1. Investment/spending 16

Nu kan vi så se, at der er en lineær sammenhæng imellem Y og r. Summen af de eksogene variabler er skæringen på y- aksen, og b er hældningen. b kan intuitivt forklares som hældningen, fordi hvis mængden af investeringer ikke er lige så følsomme af renten, altså mindre b, ville den ikke være lige så faldende. 23 Ligningen, der fortæller os om pengemarkedet, altså LM- kurven, lyder således: 24 M = k Y h r P M er pengeudbud, P er prisniveau, k er pengeefterspørgslen følsomhed overfor indkomsten, h er pengeefterspørgslens følsomhed overfor renten. Vi isolerer først r: r = 1 h (k Y M P ) Derefter reduceres ligningen. Udtrykket reduceres vha. CAS- værktøjet WordMat. r = k Y M P h Vi kan nu se, at hældningen må være!!, og skæringen på y- aksen må være!!!!. En ændring på k, altså pengeefterspørgslen, vil ændre hældningen, da pengeefterspørgslen ikke bliver påvirket af indkomsten på samme måde. 23 ISLM- modellen, Nationaløkonomi 3 24 Makroøkonomiske modeller, slide 16. 17

7.7. Finanspolitiske indgreb i IS- LM modellen Ved et øget offentligt forbrug, vil IS- kurven parallelforskydes til højre, da indkomsten stiger. Den øgede indkomst er skyld i, at det samlede forbrug stiger og dermed også investeringer. Her er det de eksogene variabler, der stiger, altså dem, der definerer skæringspunktet, og derfor er dette en parallelforskydning. 26 (se fig. 7.5.) 25 Figur 7.5. Dette øgede forbrug øger også pengeefterspørgslen. Dette kan ses på det punkt, hvor LM- kurven krydser den flyttede IS- kurve. Så derfor stiger renten, og derfor bliver indkomsten ikke lige så stort, som den havde været uden en rentestigning, da den er skyld i færre investeringer, fordi det nu ikke er ligeså attraktivt at låne penge med den højere rente. Ved en skattelettelse ville der være samme effekt. 26 Men renten kunne forblive den samme. Centralbanken kunne vælge at øge pengeudbuddet. Derfor forbliver renten lav, og på den måde vælger folk ikke at give afkald på deres likviditet for den lave rente. Nu er der er en større pengeefterspørgsel. Sådan ville det pengepolitiske indgreb forskyde LM- kurven parallelt til højre. 26 7.8. Forudsætninger og begrænsninger i IS- LM modellen IS- LM modellen er kortsigtet. Dette kan ses på rentebetegnelsen. IS- kurven omhandler forbruget af investeringer, og ved disse sammenhænge bruger man den reale rente, hvor der er taget højde for inflationen. Men i pengemarkedet bruger man den nominelle rente, hvor der ikke er taget højde for prisændringer. Men den forskel, der er i mellem dem, som svarer til inflationen, er ubetydelig. Når det gælder en kort periode, antager man forholdet imellem den reale og nominelle rente for værende konstant, dvs., at der på kortere tid ikke kan være en betydelig inflation. Prisniveauet er derfor eksogent i LM- modellen. 27 25 IS- LM model, www.en.wikipedia.org 26 Macroeconomics, s. 312 27 Macroeconomics, s. 302. (5. note) 18

Derudover gælder det, at udbuddet altid tilpasser sig efter efterspørgslen i varemarkedet. Dette vises i Keynes simple model, hvor man mener, at der altid er ligevægt imellem dem. 28 Hvor, der er taget højde for at prisniveaus stigning under indkomststigning, er i AD- AS modellen. 29 I disse modeller er forbrugskvoten ikke påvirket af en evt. øget indkomst. Keynes mente selv, at jo mere velhavende folk blev, jo mindre blev forbrugskvoten. Dette er der ej heller taget højde for i IS- LM modellen. Der er forbrugskvoten konstant. En mindre forbrugskvote vil gøre multiplikatoren mindre. 30 Dette gælder også for et samfund. Hvis indkomsten stiger, vil det sige, at renten bliver større. Derfor er det favorabelt for en husholdning at spare den øgede indkomst væk, altså at have en mindre forbrugskvote og en større opsparingskvote. 30 c Y T + s Y T = Yd Afskaffelsen af efterlønnen kunne være et eksempel på en velfærdspolitik, der havde en ekspansiv virkning på væksten. Tilbagebetalingen af efterlønsbidrag ville give husholdningerne en større indkomst og dermed et større forbrug. Men folk valgte at spare pengene op, og derfor var der en reduktion i forbrugskvoten. 31 7.9. Crowding out Crowding out er et begreb, der fortæller om en modvirkende kraft imod ekspansiv finanspolitik. Dette associerer sig til et kombineret vare- og penge marked, altså IS- LM modellen. En givet situation kunne være en forøgelse af det offentlige forbrug. 32 Denne forøgelse ville skabe mere forbrug og derfor mere indkomst. Denne indkomst ville skabe mere forbrug, hvor mængden af investeringer også følger med. Men når IS- kurven 28 Se 6. Keynes simple model. 29 Makroøkonomiske modeller, slide 25. 30 John M. Keynes, www.gf.dk 31 Kun hver 5. Vil bruge efterlønnen, www.nyhederne.tv2.dk 32 Se 7.7. Finanspolitiske indgreb I IS- LM modellen 19

parallelforskydes til højre på grund af det øgede forbrug, hæves renten for at svare til den øgede pengeefterspørgsel, der følger et større forbrug. Denne øgede rente gør det mindre attraktivt at låne og investere, og derfor vil det samlede forbrug blive reduceret igen. 32 G Y I Y M! r I M d står for pengeefterspørgslen Dvs. at IS- kurven parallelforskydes til højre. Punktet, hvor der nu er ligevægt imellem vare- og pengemarkedet, ligger højere oppe på aksen for renten. Hvis renten var den samme, ville der være en større indkomst, som der er tilføjet til figuren. Men renten følger størrelsen af indkomsten, således ligevægten findes højere opad y- aksen og længere ind ad x- aksen. Det vil sige, at den samlede indkomst ikke øges lige så meget. Dette kaldes crowding out.(se fig. 7.6.) 33 Figur 7.6. Crowding outs påvirknings størrelse afhænger af dette: Hvis pengeefterspørgslen er meget følsom overfor ændringer i indkomsten, er påvirkningen større. Hvis pengeefterspørgslen ikke er så følsom for ændringer i renten, er påvirkningen større. 34 Dette er den intuitive forklaring, hvor den matematiske forklaring findes i LM- kurvens hældning. Hældningen er defineret ved!, så hvis k er meget stort, altså indkomstfølsomheden,! og h er meget lille, altså rentefølsomheden, er hældningen større, og ligevægtspunktet findes ved en højere rente. Så der sker crowding out i et større omfang. Hvis h var meget stort, og k 33 IS- LM model, www.en.wikipedia.org (Der er lavet tilføjelser af mig.) 34 Policy Analysis with the IS- LM Model, slide 7. 20

var minimal, ville LM- kurvens hældning være minimal, og derfor vil crowding out påvirkningen være fuldkommen, da skæringen altid vil være den samme indkomst lige meget rente. 8. Simulering af finanspolitiske indgreb Ved anvendelsen af ligningen for multiplikator, kan vi nu se, hvad et større offentligt forbrug eller en skattelettelse ville skabe af multiplikatoreffekt i et givet samfund. I dette tilfælde er det økonomiske kredsløb åbent, og parametrene lyder således: Skattesatsen er 42 % Forbrugskvoten er 0,92 Importkvoten er 0,25 Det vil så sige, at 58 % af indkomsten er husholdningerne disponibel. 92 % af den disponible indkomst går til forbruget frem for opsparing. 25 % af disse 92 % af den disponible indkomst går til import. Dette er tallene for det samlede forbrug: Minimumsforbruget er 300 mia. Minimumsimporten er 200 mia. Eksporten er på 300 mia. Investeringer er på 150 mia. Det offentlige forbrug er 375 mia. Det samlede forbrug multipliceres med multiplikatoren giver bruttoindkomsten: Y = 1 1 0,92 1 0,42 0,25 300 + 150 + 375 + 300 200 = 1291,2 mia Der er lavkonjunktur, derfor ønsker staten en større bruttoindkomst, således forbruget kan blive større. De ønsker, at bruttoindkomsten bliver 2 % større. Y! = 1291,2 1,02 = 1317,0 mia 21

De har to eventuelle muligheder for at øge bruttoindkomsten. Den første er, at de kan øge det offentlige forbrug. Vi kan udregne, hvor stort det offentlige forbrug skal være for at opnå denne indkomst: 1317,0 = 1 1 0,92 1 0,42 0,25 300 + 150 + G + 300 200 Ligningen løses for G vha. CAS- værktøjet WordMat. G = 393 mia. G = 393 350 = 43 mia. De skal øge forbruget med 43 mia. kroner. Men her gælder det, at den øgede indkomst giver den offentlige sektor større skatteindtægter. Da skattesatsen var på 42 %, kan vi udregne denne procentdel af den øgede indkomst: 1317 1291,2 0,42 = 10,836 mia 43 10,836 = 32,164 mia Forøgelsen af det offentlige forbrug ville i sidste ende kun koste staten 32,1 mia. kroner. En anden mulighed kunne være en skattelettelse. I stedet for et større offentligt forbrug sænker de blot skatten for at gøre BNP 2 procentpoint større. Vi kan igen udregne den nye skattesats. 1317,0 = 1 1 0,92 1 t 0,25 300 + 150 + 375 + 300 200 Ligningen løses for t vha. CAS- værktøjet WordMat. t = 0,405 % Der skal være en skattelettelse på 1,5 % for, at de kan opnå den samme bruttoindkomst. 22

9. Eksempler på Keynes- inspirerede finanspolitik i dansk økonomi Årlig BNP- vækst & offentligt forbrugs andel af BNP. Danmark 8,00% 28,00% Figur 9.1. 6,00% 4,00% BNP- vækst % 2,00% 0,00% 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010-2,00% År - 4,00% - 6,00% - 8,00% 27,00% 26,00% Procentdel af BNP 25,00% til det offentlige forbrug 24,00% 23,00% 22,00% BNP- vækst Offentligt forbrug Kilde 35,36 Se datalister i bilag 12.1 Keynes mente at, man skulle regulere på konjunktursvingningerne med hhv. ekspansiv og kontraktiv finanspolitik. Hvis man kigger på dansk BNP- vækst og det offentlige forbrug i Danmark i de seneste 30 år viser det sig, at der i Danmark bliver forsøgt at regulere på konjunktursvingningerne.(se fig. 9.1.) Det gælder, at hvis BNP s årlige vækst er under den langsigtede vækst, at der er tilbageslag, altså lavkonjunktur. Hvis BNP s årlige vækst er over den langsigtede vækst, er der højkonjunktur. Den langsigtede vækst skyldes en højere produktivitet. Den har i Danmark været på 2 % siden 1973. 37 Der er indtegnet en sort streg ved 2 % årlig BNP vækst. Når BNP- væksten er under linjen, er der pr. definition lavkonjunktur, og højkonjunktur, når den er over stregen. I 1980, hvor der var lavkonjunktur, da BNP- væksten var under de essentielle 2 %, gik hele 27,1 % af BNP til offentligt forbrug. Men i 1986, hvor der var højkonjunktur, var andelen af 35 GDP growth (annual %) (Denmark), www.data.worldbank.org 36 Danmarks økonomi siden 1980, s. 106. 37 Økonomi - principper, praksis og perspektiver, s. 42-43 23

BNP, der gik til offentligt forbrug på blot 24,2 %. Dette er så fortsat i lavkonjunkturen i 1993, højkonjunkturen i 2000 og lavkonjunkturen i 2008. Så under disse perioder har den offentlige sektor valgt at regulere på deres forbrug for at øge indkomsten og dermed forbruget osv., eller det modsatte. En anden mulighed kunne være at regulere på skattesatsen: 50,00% Skattetrykkets andel af BNP 48,00% 46,00% 44,00% 42,00% Andel af BNP 40,00% % 38,00% 36,00% 34,00% 32,00% 30,00% 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 År Figur 9.2. Skattetrykkets andel af BNP Kilde 38,39 Se datalister i bilag 13.2. Figuren viser skattetrykkets andel af BNP. Derudover er der indtegnet streger for, hvornår BNP- væksten var under 2 % årligt, da netop der ligger grænsen mellem lav- og højkonjunktur. Disse streger er baseret på statistikker om den årlige BNP- vækst. De grønne streger viser skiftet til højkonjunktur, og de blå viser skiftet til lavkonjunktur. (Se fig. 9.2.) Det skal bemærkes at skattetrykket er andelen af BNP, og derfor stiger skattetrykket og falder sammen med væksten. For når der er høj vækst tjener folk mere, og flere betaler topskat, hvor der under lavkonjunktur ikke er ligeså meget der betales i skat. Selvom dette er den væsentlige faktor, kunne der også godt lige skattesatsændringer bag. 38 Skattetrykket, www.skm.dk 39 Konjunktursvingninger analyseret fra: GDP growth (annual %) (Denmark), www.data.worldbank.org 24

Hvis dette er tilfældet, kan man se, at skattetrykket i den første lavkonjunktur fra 1980 til og med 1981 er dalende. Fra 1982 og til og med 1986 er skattetrykket stigende. Dog selvom, at dette mønster ikke er helt perfekt gennemført, kan man godt se, at regeringerne sænker skatten under lavkonjunktur. Derudover hæves skattetrykket under højkonjunktur, som det ses tydeligt i perioden fra 1982 og til og med 1986. Sænkningen af skattesatsen under lavkonjunktur, ville betyde en højere disponibel indkomst og dermed en øget efterspørgsel og et øget forbrug. Dette ville også gøre indkomsten i det økonomiske kredsløb større. Omvendt øger man skattesatsen under højkonjunktur. Endnu et eksempel på ekspansiv finanspolitik er BoligJobfradrag. Det er et fradrag indført juni 2011 som en forsøgsordning. Men i Finansloven 2012 blev det bestemt, at den skulle forblive men nu en ordning med et større fokus på miljøet. Husholdningerne kan pr. myndig person pr. år få et fradrag, der svarer til 32,7 % af lønudgiften. 40 Dog maksimalt 15.000 kr. årligt. Dette fradrag kan bruges til regninger for hjælp og vedligeholdelse i og til boligen, både ejer- og lejeboliger. Dette gælder både børnepasning, rengøring og anden vedligeholdelse. 41 På denne måde er der en større disponibel indkomst i husholdningerne, først og fremmest da de sænker skatten. Så dette ville være den direkte effekt, som bliver større som følge af reguleringen i konjunktursvingerne af den offentlige sektor. Derudover stiger beskæftigelsen også. Hvis husholdningerne kan tjene på at få hjælp eller vedligeholdelse i hjemmet, vil det øge deres efterspørgsel. Dette kræver et større udbud hos håndværkerfirmaerne, som derfor ansætter flere. Det ender altså med øgede beskæftigelse, ergo en større BNP- vækst. Vurdering af de danske regeringers finanspolitik under finanskrisen Statistikkerne i denne opgave viser, at den offentlige sektor prøver at regulere på konjunktursvingninger. Dette kan ses på det offentlige forbrug under forskellige konjunkturer og ved skattetrykket. Der bruges altså ekspansiv og kontraktiv finanspolitik. Men det gælder, at det er multiplikatorens størrelse, der bestemmer det endelige resultat af en ekspansiv finanspolitik, hvis vi skulle tage det som eksempel i den nuværende 40 Lønudgiften i 2012. 41 BoligJobfradrag, www.skm.dk 25

lavkonjunktur. Men vi viste ifølge nationalregnskabet i 2008, at multiplikatorens størrelse i Danmark ikke var særlig høj. 42 Dette skyldes, at Danmark har en meget lille men dog meget åben økonomi. I 1970 erne og 1980 erne var den afledte effekt i Danmark under 1. Men siden 1990 erne har den været over 1, og det skyldes, at de to tidligere årtier var præget af høje renter og høj og svingende inflation. Men stadigvæk er multiplikatoren lille, og derfor har et ekspansivt finanspolitisk indgreb som et øget offentligt forbrug ikke så stor en virkning som håbet. 43 Se forløbet af et øget offentligt forbrug i bilag 13.3 Her i denne illustrering af forløbet, kan man se, at effekten af et offentligt øget forbrug er relativt kraftigt tilnærmende. En anden årsag kunne være de automatiske stabilisatorer. En automatisk stabilisator findes ofte i velfærdssamfund, og et eksempel kunne være modvirkningen på den negative multiplikators effekt under lavkonjunktur. Når der er lavkonjunktur, stiger arbejdsløsheden, og dermed stiger mængden af overførselsindkomsterne. Dette øger forbruget, som så stabiliserer tilbageslaget. 44 Disse er meget kraftfulde i Danmark, og de kan være skyld i en forværring i statsunderskuddet. 43 Der er også uenighed i mellem den danske S- R- SF- regering og OECD. Hvor regeringen mener, at de næste år vil have en årlig BNP- vækst på 1,7, altså lige under grænsen for højkonjunktur, mener OECD, at Danmarks økonomi først når det punkt i 2014. Denne lave vækst skyldes privatforbrugets usikkerhed under krisen, mener OECD. 45 Det er denne usikkerhed, der kan have en effekt på forbrugskvoten, hvor så en ekspansiv finanspolitik mister sin effekt. Dette besvær med at komme ud af lavkonjunkturen kan skyldes den forrige regering, VK- regeringen. I artiklen Husk! Vi må lære 00 ernes finanspolitiske fejl. fra Politiken gives der en 42 Se 4. Simulering af nationalregnskabsligningen med henblik på multiplikatoren. 43 Kvartaloversigt, 3. kvartal, s. 48. 44 Oikos, s. 101. 45 OECD maler mere sort billede af dansk økonomi end regeringen, Politiken 26

beskrivelse af problematikken i den tidligere regerings finanspolitik. I artiklen forklares der, hvordan finanspolitikken mellem 2004-2007 har været alt for lempelig. En figur viser, hvordan finanspolitikkens effekt har været alt for høj i forhold til, hvad der var optimalt. 46 (se bilag 13.4.) Med en alt for lempelig finanspolitik, især under højkonjunkturen mellem 2006-2007, gjorde regeringen ikke, hvad der er meningen, nemlig at føre kontraktiv finanspolitik under højkonjunktur for at undgå en overophedning, altså flaskehalsen. De valgte i stedet at lempe, hvad der i alt svarer til 40 % af sundhedsvæsnet. Finanspolitikken var altså konjunkturforstærkende i højkonjunkturen, hvor man normalt burde stramme politikken. Samtidig med Forårspakken anno 2004 med afskaffelsen af mellemskatten og et øget offentligt forbrug bidrog de til en alt for høj vækst i Danmark. Denne vækst er så skyld i den dybe lavkonjunktur, vi befinder os i nu især i 2008-2009. Boligmarkedet blev især ramt af finanskrisen, og det bidrog også til den voksende gæld i husholdningerne og virksomhederne. Når lavkonjunkturen indtraf, medvirkede de automatiske stabilisatorer til at øge statsunderskuddet yderligere, og derfor måtte man forkorte dagpengeperioden og afskaffe efterlønnen, som var automatiske stabilisatorer. Dette store statsunderskud fik Danmark ind i EU s procedure for uforholdsmæssige store underskud, da Maastricht- traktaten skriver, at EU- landene ikke må have statsunderskud, der svarer til over 3 % af BNP i det pågældende land. 47 Nationalbankens kvartaloversigt har opstillet et økonomisk scenarie for Danmark frem til 2014, hvor der er taget højde for mulighederne for, at løsningerne på gældskrisen i Sydeuropa opfattes som troværdige eller ikke. Derudover er den også opstillet på baggrund af mulighederne for, at husholdningerne øger deres forbrug og efterspørgsel eller, om de vælger at konsolidere sig på grund af usikkerheden. I scenariet vil eksporten i Danmark gå i stå, og forbruget vil blive svækket, og dette vil være skyld i en årlig BNP- vækst på 0,6 % i 2013. Dette vil være skyld i en større ledighed i Danmark, og dette vil forværre statsunderskuddet i Danmark, hvor dette underskud vil svare til over 3 % af BNP. 48 46 Husk! Vi må lære af 00 ernes finanspolitiske fejl, Politiken. 47 Konvergensprogram, Stabilitets- og Vækstpagt, Maastricht- kriterier?, www. euo.dk 48 48 Kvartaloversigt, 3. kvartal, s. 27. 27

10. Konklusion Der er mange faktorer, der spiller ind, når man skal føre den rigtige finanspolitik. Disse idéer om konjunkturregulering har en del forudsætninger og begrænsninger. F.eks. gælder det, at udbuddet altid er lig efterspørgslen. Derudover er det kortsigtet, at man kan bruge modellerne. Disse modeller er gode til at give en intuitiv forståelse af det økonomske kredsløb og de finanspolitiske virkninger, men der er mange andre faktorer, der spiller ind i praksis. Hvad man kan man bruge IS- LM modellen til, når man som i Danmark har en relativt lav multiplikator? Derudover nogle kraftige automatiske stabilisatorer? Disse modvirker en ekspansiv finanspolitik. Under lavkonjunktur som offentlig sektor er det ikke nok bare at øge det offentlige forbrug. Der er effekter som crowding out og husholdningernes konsolideringsmentalitet under en lavkonjunktur, som vil modvirke dette finanspolitiske indgreb. Især denne konsolidering, som husholdningerne tyer til under finanskrisen, kan ikke forudses. OECD mener i artiklen OECD maler mere sort billede af dansk økonomi end regeringen, at privatforbruget forventes at øges, da deres tillid vokser, mens Nationalbankens undersøgelser i det tidligere givne scenarie giver udtryk for, at efterspørgslen og forbruget fortsat vil være svækket. Lige præcis dette problem er selvforværrende. Som nævnt i scenariet er manglen på efterspørgsel og forbrug en af grundene til, at Danmark i 2013 vil overstige den procentdel af BNP, som statsunderskuddet må være. Dette kunne gøre forbrugerne i den private sektor endnu mere usikre, og dette problem bliver større. Så disse mange faktorer, der gør finanspolitikken mere ineffektiv, vanskeliggør udførelsen af en effektiv finanspolitik. Disse faktorer kan nemlig ikke altid forudses eller blive undgået. 28

11. Litteraturliste Litteratur: Aidan, Henrik & Jespersen, Jesper & Skouby, K. Erik: Oikos - Grundbog til samfundsøkonomi, København: Columbus, 2005. Danmarks Nationalbank: Kvartaloversigt - 3. kvartal, del 1 & 2, København: Rosendahls, 2012. Henriksen, Per: Økonomi ABC, København: Columbus, 2010. Henriksen, Per & Clemmesen, Kåre: Økonomi - principper, praksis og perspektiver, København: Columbus, 2007. Johansen, P. Ulstrup & Trier, Mikael: Danmarksøkonomi siden 1980 - en oversigt, København: Handelshøjskolens Forlag, 2009. Malchow- Møller, Nikolaj: Makroøkonomiske modeller (PowerPoint- præsentation), CBS/CEBR, 2005. Mankiw, N. Gregory: Macroeconomics, New York: Worth Publishers, 2009. Vastrup, Claus: Nationaløkonomi 3, kapitel 10, Aarhus Universitet. Weyand, Michael: Makroøkonomiske modeller: Varemarked, finanspolitikken og multiplikatorer, Nakskov Gymnasium & HF, 2011 Avisartikler: Hauch, Jens: Husk! Vi må lære af 00 ernes finanspolitiske fejl., Politiken (16/08-12) Internetartikler: Jensen, K. Skov: Kun hver 5. Vil bruge efterlønnen, TV2 Nyhederne http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id- 48721830:kun- hver- 5- vil- bruge- efterl%c3%b8nnen.html (18/12-12) Nyhedsbureauet Ritzau: OECD maler mere sort billede af dansk økonomi end regeringen, Politiken, http://politiken.dk/indland/ece1825211/oecd- maler- mere- sort- billede- af- dansk- oekonomi- end- regeringen/ (18/12-12) 29

Internetsider: Skatteministeriet, Skattetrykket, http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/510.html, (18/12-2012) Leksikon.org, Keynes, John Maynard, http://www.leksikon.org/art.php?n=1339, (18/12-12) Wikipedia, IS- LM model, http://en.wikipedia.org/wiki/is/lm_model, (18/12-12) World Bank: GDP growth (annual %) (Denmark), http://data.worldbank.org/indicator/ny.gdp.mktp.kd.zg/countries/dk- - XS?display=default, (18/12-2012) Skatteministeriet, BoligJobfradrag, http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/9025.html, (18/12-12) Folketinget - EU- oplysningen: Konvergensprogram, Stabilitets- og Vækstpagt, Maastricht- kriterier?, http://www.euo.dk/nyheder/euidag/2010/februar/euro/, (18/12-12) www.hawaii.edu: Policy Analysis with the IS- LM Model, www2.hawaii.edu/~noy/300pp/06islmpolicy.ppt, (18/12-12) Billeder: Mr. Keynes and the moderns, billede af Keynes simple model, http://www.voxeu.org/article/mr- keynes- and- moderns (18/12-12) IS- Lmentary, billede af IS- LM modellen, http://krugman.blogs.nytimes.com/2011/10/09/is- lmentary/ (18/12-12) IS/LM model - Billede af en forskydning af IS- kurven i IS- LM model. http://en.wikipedia.org/wiki/is/lm_model, (18/12-12) 30

12. Bilag 12.1. Dataliste til diagram med BNP- vækst og offentligt forbrug År BNP- vækst Offentligt forbrug År BNP- vækst Offentligt forbrug 1980-0,50 % 27,10 % 1996 2,80 % 1981-0,90 % 1997 3,20 % 1982 3,70 % 1998 2,20 % 1983 2,70 % 1999 2,60 % 1984 4,20 % 2000 3,50 % 25,10 % 1985 4 % 2001 0,70 % 1986 4,90 % 24,20 % 2002 0,50 % 1987 0,30 % 2003 0,40 % 1988-0,10 % 2004 2,30 % 1989 0,65 % 2005 2,40 % 1990 1,60 % 2006 3,40 % 1991 1,30 % 2007 1,60 % 1992 2 % 2008-0,80 % 26,60 % 1993-0,10 % 26,40 % 2009-5,80 % 1994 5,50 % 2010 1,30 % 1995 3,10 % 2011 1,10 % Kilde 49,50 49 GDP growth (annual %) (Denmark), www.data.worldbank.org 50 Danmarks økonomi siden 1980, s. 106. 31

12.2. Dataliste til diagram med skattetrykkets andel af BNP År Skattetrykkets andel af BNP År Skattetrykkets andel af BNP 1980 43,00 % 1996 49,40 % 1981 42,80 % 1997 49,10 % 1982 41,60 % 1998 49,50 % 1983 43,60 % 1999 50,30 % 1984 44,70 % 2000 49,50 % 1985 46,10 % 2001 48,60 % 1986 48,20 % 2002 48 % 1987 48,90 % 2003 48,10 % 1988 49,40 % 2004 49,20 % 1989 48,30 % 2005 51 % 1990 46,80 % 2006 49,80 % 1991 46,20 % 2007 49,10 % 1992 46,60 % 2008 47,90 % 1993 48 % 2009 47,80 % 1994 49 % 2010 47,70 % 1995 49,10 % 2011 48,30 % Kilde 51 51 Skattetrykket, www.skm.dk 32

12.3. Effekten af et øget offentligt forbrug i forhold til antal kvartaler Kilde 52 12.4. Finanseffekten 2004-2007 - Realiseret og optimal effekt. Kilde 53 52 Kvartaloversigt, 3. kvartal, s. 47. 53 Husk! Vi må lære af 00 ernes finanspolitiske fejl, Politiken 33