Opgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger

Transkript

1 Opgave X4 Tobias Markeprand January 13, 2009 Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger og ligevægtsligninger C = :8 (Y T ) I = i G = 150 N X = 400 0:1Y 500E T = :25Y M d = 0:25Y 10i Y = C + I + G + NX M d = M s i? = i + Ee E E Den første ligning er vores sædvanlige varemarkedsligevægt, den næste pengemarkedsligevægt mens den sidste er ligevægtsbetingelsen for kapitalmarkedet under perfekt kapital mobilitet. Idet vi betragter en fastkurspolitik må der gælde at E e = E, E er eksogen mens M s er en endogen variabel. Dermed bliver ligevægtsbetingelsen for kapitalmarkedet Der antages endvidere at i? = 5. i = i? 1. Vi veri cerer at Y = 800, i = 5 og E = 0:9, er en ligevægt når M s = 150: Kapitalmarkedsligevægt er oplagt idet i = i? = 5. Ydermere nder vi ved indsættelse af Y = 800 og i = 5 i formlen for M d at M d = 0: = 150 = M s altså ligevægt på pengemarkedet. Ved at indsætte Y = 800, i = 5 og E = 0:9 i de respektive adfærdsligninger fås komponenterne for vareefter- 1

2 spørgslen T = : = 150 C = :8 ( ) = 580 I = = 200 NX = 400 0: :9 = 130 således at vi nder den samlede efterspørgsel Z = C + I + G + NX = = 800 = Y altså er der ligevægt på varemarkedet. For IS-kurven har følgende forhold betydning for dens hældning: marginal forbrugstilbøjlighed marginal importkvote investeringernes rentefølsomhed skatternes indkomstfølsomhed For LM-kurven har følgende forhold betydning for dens hældning: pengeefterspørgslens indkomstfølsomhed pengeefterspørgslens rentefølsomhed Vi nder at den o entlige sektors opsparingsoverskud er givet ved T G = = 0 altså at der er balance på det o entlige budget. Betalingsbalancen har vi fundet ovenfor til at være NX =

3 2. Vi ændrer nu skatterne til at være T = 80+0:25Y således at skatterne reduceres. Vi kan nde i ved kapitalmarkedsligevægten i = i? = 5. Herefter ndes Y ved at bruge varemarkedsligevægten og at E = 0:9 således at vi får Y = :5Y, Y = 848 Derved kan vi nde pengemængden ved at indsætte i pengeefterspørgslen mens den o entlige opsparing er samt nettoeksporten M s = M d = 0: = 162 T G = = 18 NX = 400 0: :9 = 134: 8 Der ske følgende: Når skatterne falder, øges den disponible indkomst i husholdningerne og dermed stiger efterspørgslen og dermed indkomsten. Dette øger importen (reducerer nettoeksporten), øger skatteindtægterne, forbruget og pengeefterspørgslen. Den øget pengeefterspørgsel presser renten i vejret hvorved kapital begynder at yde ind i landet. Idet landet fører fastkurspolitik må centralbanken øge pengemængden for at forhindre stigningen i renten. 3. Hvis centralbanken forsøger at øge pengemængden vil der yde kapital ud af landet og dermed lægge et nedadgående pres på valutakursen. Derfor må centralbanken reducere pengemængden og dermed neutralisere sin tidligere handling. Dermed sker der ingenting ved en ekspansiv pengepolitik. Dette resultat viser at vi ikke kan føre en selvstændig pengepolitik i Danmark når samtidig vi fører en fastkurspolitik. 3

4 4. Vi ændrer nu E til 0:84. Der antages at denne devaluering er troværdig, således at udlandet vil i fremtiden have at E e = E = 0:84, således at kapitalmarkedsligevægten er uændret. Det kan tilføjes at denne antagelse er særdeles vigtig og vil sandsynligvis ikke være korrekt. Ofte vil en devaluering betyde investorerne vil nde en yderligere devaluering mere sandsynlig. Derved vil det sidste led i kapitalmarkedsligevægten ikke længere være nul men derimod positiv. Dermed vil renten i indlandet stige i forhold til udlandet. Vi vil dog se bort fra dette forhold. Vi nder igen at i = i? = 5 mens vi nder fra varemarkedsligevægten at således at vi nder Y = :5Y, Y = 880 M s = M d = 0: = 170 T G = = 20 NX = 400 0: :84 = 108 og der sker følgende: Når der foretages en devaluering øges nettoeksporten, der øger indkomsten. Denne øget indkomst øger bl.a. pengeefterspørgslen der lægger et pres på renten i opadgående retning. Dette betyder at kapital begynder at yde ind i landet, og dermed presses valutakursen op. Idet centralbanken ser denne styrkelse af valutaen må den øge pengemængden for at fastholde renten og dermed valutakursen. 5. Vi ændrer nettoeksporten til N X = 430 0:1Y 500E. Dette kunne være at indføre handelsrestriktionen mod udenlandske varer, såsom eksempelvis standarder, importkvoter etc. Vi nder igen at i = i? = 5 samt at samt pengemængden bliver Y = :5Y, Y = 860 M s = M d = 0: = 165 T G = = 15 NX = 430 0: :9 = 106 Intuitionen er den samme som i spg Vi kan således opsummere resultatet af vores analyse som følger Y i M s T G NX t 0 # + uc + M s " uc uc uc uc uc E # + uc NX 0 " + uc

5 Altså kan vi konkludere at incitamentet for at lave devalueringer eller handelsrestriktioner er meget stort. Vi får således alt, alle bliver bedre stillet! Vi er altså i nirvana! Hvor vi ved en ekspansiv nanspolitik må se en omkostning ved større underskud på det o entlige budget og en forværring af betalingsbalancen, vil ingen af disse omkostninger være tilstede ved de to sidste. Men det skal bemærkes at det vil være på bekostning af udlandet. Dette er også hvorfor man har oprettet organisationer som WTO eller EU hvor man forsøger at forhindre denne beg-at-thy-neighbor politik. Faren er at alle lande forsøger at lave samme trick, og dermed får vi et kapløb mod bunden. 7. Husk at ved perfekt kapitalmobilitet gælder der i = i? (når der er fastkurspolitik) altså at renten nøjagtig skal være lig den i udlandet. Argumentet var at kapital ville ytte hen mod det sted hvor renten var højest. Derfor var der kun ligevægt når renterne var ens. Antag nu at der er en ekstra omkostning ved at handle med udenlandske obligationer på " > 0. Dermed vil ligevægtsbetingelsen være at i i? ", altså at renteforskellen mellem ind- og udlandet skal være mindre end handelsomkostningerne. Disse "bånd" er illustreret i nedenstående gur. Vi kan nu analysere spg. 2 og 3 igen, ved at betragte følgende gur 5

6 Det ses at når vi blot holder os inde for disse bånd, vil den indenlandske rente kunne bevæge sig frit og dermed opfører økonomien sig som om den var lukket for kapitalbevægelser. Derved vil renten stige ved ekspansiv nanspolitik, og falde ved ekspansiv pengepolitik. Bemærk at nu vil pengepolitikken ikke længere være bundet af valutakurspolitikken. 6