SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 13. ÅRG. NR. 36 APRIL 2009 ISSN 1603-9599

1 SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 13. ÅRG. NR. 36 APRIL 2009 ISSN 1603-9599 INDHOLD Leder Af Susanne Malchau Dietz Fagligt stof Sejlivet myte om Damen med lampen Af Peter Skeel Hjorth Museumshjørnet Sygeplejersker i modstandsbevægelsen Af Inger-Marie Børgesen Dansk Sygeplejehistorisk Museum - åbningstider Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Medlemsmøde 14. maj 2009. Foredrag ved Therkel Stræde om Sygeplejegerning i Nazityskland Efterlysning 1: Oplysninger om fotografi Efterlysning 2: Mursten fra Florence Nightingales hus i London Bogomtale Nye bøger Møder, foredrag, udstillingerog wepsider Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Foto på forside: (FOTO 1) Velkendt tegning af Florence Nightingale. Den blev bragt i Illustrated London News den 24. februar 1855 og var med til at skabe myten om damen med lampen.

2 LEDER I dette nummer tager Sygepleje & Historie forskud på Nightingale-året 2010, hvor 100 året for Nightingales død giver anledning til at fejre hende verden over. Journalist Peter Skeel Hjorth har gennem en lang årrække haft stor interesse for Florence Nightingale og ikke mindst den mytologiske status hun har fået i sygeplejen. Myten var, som det beskrives i Peter Skeel Hjorths artikel, angiveligt godt hjulpet på vej af samtidens journalistik. I artiklen gives et bud på hvad der er myte og realitet i Florence Nightingales liv og værk. At Florence Nightingale er på dagordenen ses også i den efterlysning, der findes i dette nummer, efter oplysninger om mursten fra hendes London hus. Vi håber at nogen kan give os mere viden om, hvorvidt sådanne sten befinder sig i Danmark? Den 14. maj 2009 er der medlemsmøde i DSHS. Traditionen tro foregår forårsmødet på Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Foredragsholder er historiker Therkel Stræde fra Syddansk Universitet, der vil holde foredrag om Sygeplejegerning i Nazityskland. Mødet er nærmere annonceret inde i bladet. Jeg beklager at måtte melde, at der har været rod i angivelsen af årgange af Sygepleje & Historie derfor rykkes der nogle trin frem i forhold foregående årgang. Sygepleje & Historie går nemlig med dette nummer ind i sin 13. årgang. Det er tid til at forny medlemskabet af DSHS og dette nummer af Sygepleje & Historie vedlægges derfor et giroindbetalingskort. Kontingentet er fortsat 150 kr. for enkeltmedlemmer og 500 kr. for foreninger. Vi håber at alle vil forny deres medlemskab og ønsker velkommen til et nyt år i DSHS. Vi ønsker også velkommen til medlemsmøde i maj på Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding. Susanne Malchau Dietz Formand

3 FAGLIGT STOF Foto 2: Virkelighedens Florence Nightingale i sengen hvorfra hun styrede sine reformer. Florence Nightingale er 86 år gammel på fotografiet som er tae af hendes sygeplejersker Elisabet Bosanquet i 1906 (http://images.google). Foto 3: Mytens Florence Nightingale - lever i bedste velgående trods ny viden (http://images.google). Foto 4: I 1857 indsendte Florence Nightingale dette diagram over årsager til mortalitet i the Army in the East til the Royal Commision of the Health of the Army (http://images.google). Foto 5: Et udsnit af Florence Nightingales mortalitetsdiagram (http://images.google). Sejlivet myte om Damen med lampen Af Peter Skeel Hjorth, fhv. chefredaktør Florence Nightingale var mere jernlady end frelsende engel på Skutari, og det er nødvendigt at omvurdere hendes rolle på hospitalet. Myten om damen med lampen skabtes af propaganda og journalistik i forening med en entusiastisk søster. Måske var det som statistiker, hun fik størst betydning for sygeplejen. (Foto 2) Med en overlegenhed uden lige fejrede det britiske imperium den 22. juni 1897 sig selv. Dronning Victoria (1819-1901) havde diamantjubilæum på den engelske trone, og verdens mægtigste og rigeste kvinde blev hyldet under storslåede former. Verdenshistoriens største imperium havde nået sin kulmination og beherskede næsten en fjerdedel af jorden og dens befolkning. På verdenshavene havde den britiske flåde det totale herredømme. Nationen betragtede bevidst og beslutsomt sin vældige magt, sin koloniale fremgang, sin levende enighed, sit verdensomspændende territorium og jublede derover, skrev en kronikør og videre: Hurra-råbene betød: Vi har aldrig været stærkere. Lad hele verden indse, at vi ikke agter at blive svagere i fremtiden (Sven Lindqvist 1992). På det tidspunkt var Florence Nightingale (1820-1910) 77 år og skulle leve i yderligere tretten år. Viktoriatidens mest berømte invalid var for længst blevet et ikon i den engelsktalende verden. Myten om de syge og såredes soldaters frelsende engel med lampen i hånden og den omstændighed, at hendes virke faldt sammen med det britiske imperiums storhedstid i anden halvdel af 1800-tallet, skabte de bedste forudsætninger for hendes berømmelse og betydning for sygeplejen. England var en stormagt, da Krimkrigen brød ud, men endnu ikke hvad vi forstår som det britiske imperium. Mens den britiske ekspansion fortsatte frem mod sit højdepunkt, lå Florence Nightingale i sin seng og dirigerede fra den sine reformer. I 1897 havde Victoria regeret i 60 år. Hendes imperium var vokset med tre og en halv millioner kvadratmiles og 150 millioner undersåtter. De to kvindeskikkelser havde en ting til fælles en stålsat vilje.

4 En sundhedskatastrofe Florence Nightingales berømmelse er stærkt knyttet til myten om The Lady with the Lamp (Damen med lampen), der skabtes under Krimkrigen (1853-56), hvor stort set alt gik galt for den britiske hær. Det var en krig, der er blevet kaldt den mest unødvendige krig nogensinde. Meget kort fortalt var det en krig mellem på den ene side stormagten Rusland og på den anden en alliance, bestående af Storbritannien, Frankrig, Sardien-Piemonte og Tyrkiet. Kampscenen var frem for alt halvøen Krim i Sortehavet omkring den russiske flådebase Sevastopol. Men der var kampe også andre steder, og store britiske flådeoperationer i Østersøen knækkede Ruslands økonomi. Frankrig var velforberedt. Den franske hær havde siden 1830 ført en årelang erobringskrig i Algeriet. Den var veltrænet, havde kamperfaring og medbragte i modsætning til den britiske en velorganiseret lægetjeneste. Sygeplejersker fulgte med til hospitalerne i Tyrkiet. Den britiske hær havde derimod ikke deltaget i en større krig siden Waterloo og blev ledet af uerfarne officerer. De fleste var adelsmænd uden militær uddannelse og havde købt sig til deres rang, som det var skik på den tid. Inkompetent ledelse gennemsyrede den britiske deltagelse, som hurtigt udviklede sig til en regulær sundhedskatastrofe. Der udbrød kolera, dysenteri og tyfus blandt soldaterne, og uniformerede mænd døde i hobetal, allerede inden afrejsen fra basen i Varna (i det nuværende Bulgarien), hvor ambulancekorpset og dets materiel blev efterladt for at skaffe plads til flere tropper på skibene. Miserabel situation Den 14. september 1854 landsatte de allierede 60.000 mand på en flad slette nord for Sevastopol uden drikkevand så langt øjet rakte. Fem dage senere begyndte en syg hær at marchere sydpå i forventning om en hurtig sejr. Det kom til at gå meget anderledes. I de tre første træfninger ved floden Alma, Balaklava og Inkerman var den britiske hær i store vanskeligheder og klarede sig ret beset kun på grund af den franske indsats. Udmattelse, sult og sygdom gjorde dybe indhug i de britiske rækker. Den lette kavaleribrigade, der blev berømt for et selvmorderiske angreb på russiske kanonstillinger, var blevet reduceret til fra 1500 ved afrejsen til 600 mand, da de red ind i dødens dal. Det var ikke første gang, at en britisk hær befandt sig en så miserabel situation. Men det var første gang, at der fulgte presse med tropperne. For første gang nogensinde kunne avislæsere følge med i en krig fjernt fra deres land og få et direkte kendskab til de frygtelige konsekvenser af et slag. Det gjorde en afgørende forskel. I sine reportager fra Krim skildrede krigskorrespondenten William Howard Russell (1820-1907)i avisen The Times krigens gang. Som det 1800-tals menneske, han var, beskrev han i maleriske vendinger kamphandlingernes pomp og pragt, men også hærledelsens inkompetence og de syge og sårede soldaters lidelser. Det første slag ved Alma den 20. september kostede den britiske hær store tab. 353 dræbtes. 1633 såredes mange døde kort efter af deres læsioner. Den britiske lægetjeneste kunne ikke klare et så stort antal tilskadekomne. Amputationer blev foretaget under de mest primitive forhold. Mange fik ikke deres sår forbundet. Der var hverken indkvartering eller vogne til at transportere de sårede ud til skibene.

5 Søfolk tog deres hængekøjer fra skibene og gik over land frem til slagmarken. Med en stang gennem hver ende bar sømændene sårede soldater hængende i køjen den lange vej ud til kysten. Herfra blev de sejlet over Sortehavet til militærhospitalet i Skutari uden for Istanbul, hvor der var mangel på alt. Sejladsen varede flere dage med skibe, overfyldt med lemlæstede og døende soldater, de fleste uden nogen form for lægebehandling eller tilsyn. Mareridtsagtig sejlads På General Hospital i Skutari var der plads til 6000 patienter. Ideen med at have et stort militærhospital på den anden side af Sortehavet var, at invaliderede soldater samt det store og voksende antal patienter med kolera kunne evakueres fra Krim til Skutari for at hvile ud og komme til kræfter. Mange af de patienter, der blev sendt til Skutari, kom sig rent faktisk og kunne senere genoptage deres tjeneste (Andrew Lambert & Stephen Badsey, 1994). Men den mareridtsagtige rejse på overfyldte skibe til et hospital med mangel på trænede sygeplejersker og faciliteter udløste et nationalt ramaskrig, da situationen blev beskrevet af The Times korrespondent i Istanbul, Thomas Chenery (1826-1884). Fem dage efter slaget ved Alma bragte The Times den 25.september den første af en serie artikler om Skutari. De er fejlagtigt blevet tilskrevet William Howard Russell. I en af artiklerne skrev Thomas Chenery bl.a.: I Gallipoli og i Bulgarien døde de i hobevis, mens de overlevende var så svage, at de var ude af stand til at klare selv helt almindelige pligter. Manden der fik den idé, at det hårde arbejde på et militærhospital kunne udføres af gamle og udslidte krøblinge, kan ikke have haft megen forstand på krigsførelse eller taget det ringeste ved lære af erfaringen. At passe de syge, som ligger i hundredvis på stuerne på et kæmpestort hospital og som kræver uophørlig pleje nat og dag er ikke nogen let opgave og kan i hvert fald ikke udføres af de gamle mænd, man så i Skutari resterne af den gruppe der blev sendt ud for seks måneder siden. Soldaterne passer hinanden, og i det øjeblik en mand er i stand til at gå, bliver han sat til at pleje sine mindre raske kammerater, men de få pensionister er ikke til nogen som helst nytte. Reaktionen på Thomas Chenerys artikler blev af den slags, som skaber legender. Befolkningen var oprørt, regeringen måtte senere gå af, og Florence Nightingale fik overtalt sin ven, krigsminister Sidney Herbert (1810-1861), til at sende hende til Skutari med 38 håndplukkede sygeplejersker for at tage sig af den menige soldat. Begyndelsen til myten [Foto 3] Florence Nightingale ankom til Skutari den 4. november 1854 og fandt et hospital, der er beskrevet som et mareridt af elendighed og kaos. Mænd lå stuvet sammen side ved side i endeløse korridorer. Luften var tæt af stanken fra latrinkulen, som lå lige nedenunder hospitalsgulvet. Der var kun lidt mad og endnu mindre af helt basale forsyninger (Rehmeyer 2008, s. 1). Da Florence Nightingale forlod Tyrkiet i juli 1856, efterlod hun sig et velfungerende hospital med en dødelighed, der ikke var større end på civile hospitaler i England, hedder det sig. Men det er ikke sandt, at det var hendes fortjeneste.

6 Det er rigtigt, at Florence Nightingale allerede var berømt og nærmest havde fået status som en helgen, hævet over al kritik. Men myten om Damen med lampen, der var de syge og sårede soldaters blide frelsende engel, er langt fra den historiske virkelighed og hendes faktiske indsats under Krimkrigen. Hvordan opstod så myten over denne krigs andre myter? Få dage efter hendes udnævnelse synes en velsmurt PR-maskine at være sat i gang af en af krigsministerens nære medarbejdere. Florence Nightingale gik ind i den rolle, der var hende tiltænkt, og som hun havde higet efter i årevis. Hun blev den heltinde, avislæserne sukkede efter, da det var svært, for ikke at sige umuligt, at finde helte i hærens rækker. Og i England skabte søsteren Parthenope (1819-1890) entusiastisk PR for hende (Hugh Small 1998). The Times lagde grunden til myten med disse ord: She is a ministering angel... as her slender form glides quietly along each corridor, every poor fellow s face softens in gratitude at the sight of her... when all medical officers have retired for the night..she may be observed alone, with a little lamp in her hand, making her solitary rounds (Ponting 2005, s. 200). Selvom andre sygeplejersker havde den samme rolle, kom Florence Nightingale til at fremstå som et symbol på deres arbejde. Der blev skrevet populære sange som Angels with Sweet Approving Smiles (Engle med søde imødekommende smil) og The Star of the East (Østens stjerne). Illustrated London News bragte den 24. februar 1855 på et tidspunkt, hvor dødeligheden var højest på Skutari, en tegning af Florence Nightingale blandt sengeliggende soldater med en olielampe i hånden. Men det var i 11 vers lange digt Santa Filomena af Henry Wadsworth Longfellow (1807-1882), offentliggjort i 1857, at frasen Damen med lampen bruges første gang. Han skrev om hendes vandringer gennem rummene på Skutari: Lo! in that house of misery A lady with a lamp I see Pass through the glimmering gloom, And flit from room to room. And slow, as in a dream of bliss, The speechless sufferer turns to kiss Her shadow, as it falls Upon the darkening walls. Billedet af Damen med lampen fik således først sin færdige form efter Krimkrigen. Til gengæld har myten været så sejlivet, at den har overlevet al ny viden om de historiske realiteter i bedste velgående frem til i dag. Den blev skabt af journalistik og propaganda i smuk forening, og navnlig engelsktalende sygeplejersker har dyrket den med næsten religiøse undertoner. Æren for andres arbejde Der skulle gå henved 140 år, før Hugh Small punkterede myten med sin biografi Florence Nightingale Avenging Angel (1998). Andre historikere er fulgt i hans fodspor. En stærkt kritisk

7 TV-dokumentar Florence Nightingale Jernladyen bidrog yderligere til en omvurdering af hendes indsats på Skutari. I udsendelsen blev hun beskrevet som en jernlady, der på mange måder mindede om Margaret Thatcher (engelsk premierminister 1979-90). Hun drog til Krim mere af ambition end medfølelse og forsøgte at styre det store hospital med stålsat vilje. Historikerne har haft svært ved fastslå præcist, hvilken rolle Florence Nightingale i virkelighedens verden spillede på Skutari. I årtier efter krigen blev hun set som et lyspunkt i en forfærdelig krig og som en person, der egenhændigt tog kampen op mod det militære establishment for at skabe ordentlige hospitaler og en professionel stab af sygeplejersker. Men rent faktisk fik hun æren for mange andres arbejde. Hun var ikke ophavsmand til mange af de reformer, hun er blevet tilskrevet. Hendes ansvarsområde var stærkt begrænset, og hun brugte megen af sin tid på bureaukratiske kampe om disciplin og sin egen status, skriver Clive Ponting. Hans bog om Krimkrigens sande ansigt er et sidste kritisk opgør med dens myter, og han er nådesløs i sin vurdering af Florence Nightingales rolle på Skutari. I medicinsk henseende udrettede hun ikke ret meget udover at sørge for basal komfort. Det samme gjorde de andre sygeplejersker. Dødeligheden på Skutari var højere end på de andre hospitaler. For soldaten var risikoen for at dø dobbelt så høj, hvis han blev sendt til Skutari frem for et af telthospitalerne ved fronten. Der blev sendt omkring 230 sygeplejersker til krigsskuepladsen. Florence Nightingale forsøgte at få kontrol med dem alle, men fik til sin store ærgrelse først udvidet sit ansvarsområde samme måned, som krigen sluttede i marts 1856. Et andet billede. Halvanden måned før hendes ankomst til Skutari rapporterede Thomas Chenery i slutningen af september 1854 til The Times, at forberedelserne til modtagelsen af de syge og sårede er ligeså komplette som dem for krigsførelsen. De gamle ottomanske barakker er blevet rengjorte og hvidvaskede og omend ikke storartede (så dog) ganske komfortable. Han tilføjede, at mændenes sundhed er blevet vidunderligt forbedret af luften fra Bosperus (Ponting 2005, s. 195). Krigsminister Herbert Sidney sendte i oktober en sanitetskommission til krigsskuepladsen for at undersøge tilstanden på hospitalerne, og sammen med den rejste Florence Nightingale. Umiddelbart efter deres ankomst, rapporterede et medlem af kommissionen Dr. Spence til London: Er lige kommet tilbage fra Skutari, meget opløftet over at finde tingene ordnet så godt. En ven af krigsministeren skrev samtidig, at hospitalet var rent og luftigt, og at der var få dårlige lugte. (Reference med sidetal). Det er et ganske andet billede af forholdene på hospitalet ved Florence Nightingales ankomst og står i stærk kontrast til det, der er knyttet til myten om damen med lampen. Det er i dag tydeligt, at Florence Nightingales rolle er blevet stærkt overdrevet. Men hun blev symbolet på sygepleje. Statistikeren (Foto 4 og 5)

8 Virkelighedens Florence Nightingale kom til Skutari med en viden om sygepleje, der var beskeden i sammenligning med den omfattende uddannelse, hun havde fået i matematik, sprog og filosofi. Hun var en matematisk begavelse og brugte sine kundskaber i matematik til at udvikle statistik og statistiske diagrammer, der fik banebrydende betydning. Florence Nightingale vendte tilbage fra krigen med en følelse af at have fejlet. I et brev til en ven beskrev hun sig selv som en dårlig moder for de stakkels mænd, hun havde efterladt i deres grave på Krim.... 73 procent i otte regimenter på seks måneder af sygdom alene, skrev hun (Rehmeyer 2008, s. 1). For at identificere årsagerne begyndte hun at se på tallene over dødeligheden blandt soldaterne. Med vejledning fra dr. William Farr (1807-1883), der havde gjort medicinsk statistik til sit speciale, begyndte hun at udarbejde tabeller over, hvor mange der var døde, hvor og hvorfor. Mange fund chokerede hende. For eksempel opdagede hun, at dødsraten blandt soldater under fredstid i England var dobbelt så stor som blandt civile, selvom der var tale om raske, unge mænd i fysisk god form. Problemerne med den militære sundhedstjeneste rakte langt udover nogle forfærdelige hospitaler under en krig. Men frem for alt ændrede statistikkerne Florence Nightingales forståelse af problemerne på Skutari og overbeviste hende om, hvad der var gået galt. Dårlige sanitære forhold havde principielt været årsag til de fleste dødsfald, ikke inadækvat mad og mangel på andre forsyninger, som hun tidligere havde troet. Så snart de sanitære forhold blev forbedret, faldt dødeligheden af sygdom fra 52 procent til 20. procent, viste hendes tabeller. For at gøre sin statistik visuelt forståelig udarbejdede hun i 1858 et berømt farvelagt diagram over dødeligheden på Skutari måned for måned. Det blev kendt som et coxcomb, hendes egen betegnelse, og det fik kolossal gennemslagskraft. Tolv måneder efter hjemkomsten erklærede hun sig invalid og gik i seng. Der har været mange teorier om hendes sygdom. Om det var brucellosis (maltafeber), hun havde fået under sit ophold på Skutari, post-traumatisk stress-syndrom eller en chokreaktion på den opdagelse, at hendes hospital havde været en ren dødsfabrik, kan der kun gisnes. Kendsgerningen er, at hun forblev i sin seng stort set resten af livet. Fra den arbejdede hun intensivt med reformer på både militære og civile hospitaler. Hun blev leder af en bevægelse for offentlig sundhed. Og gennem de sundhedsreformer, ikke mindst i den britiske hær, hun i kraft af sine forbindelser til det britiske imperiums højeste cirkler, fik sat gang i, kom hun alligevel til at gøre en forskel men det var efter Krimkrigen. Ved århundredets slutning var dødeligheden lavere i hæren end i det civile liv. Kan man frigøre sig for myten om damen med lampen og se hende i et klarere lys, er det måske statistikeren Florence Nightingale, der fik størst betydning for sygeplejen. Hendes statistiske arbejder dokumenterede behovet for forandringer og gav hende argumenterne for reformer. I virkeligheden er det måske den første form for dokumentation af sygepleje. Måske yder man Florence Nightingale størst retfærdighed ved at anskue hende i det lys.

9 Litteratur 1. The War Correspondents af Andrew Lambert og Stephen Badsley, 1994. ISBN 0-07509- 00434-1 2. Florence Nightingale Avenging Angel af Hugh Small, 1998. ISBN 0-09-479840-0 3. Crimea af Trevor Royle, 2000. Forlaget Abacus, UK. Intet ISBN-nummer. 4. Crimean War af Alastair Massie, 2005, The National Army Museum, ISBN 0-330-49174-1 5. The Crimean War The Truth Behind the Myth af Clive Ponting, 2005. ISBN 0-7126- 3653-6 6. Florence Nightingale: The Passionate Statician af Julie Rehmeyer. 2008 ScienceNews. www.sciencenews.org. 7. Utrota varenda jävel af Sven Lindqvist, 1992. Albert Bonniers Förlag, ISBN 91-0- 055446-4

10 MUSEUMSHJØRNET Sygeplejersker i Modstandsbevægelsen Af museumsleder Inger-Marie Børgesen I 2008 beskæftigede årets særudstilling sig med Røde Kors og sygeplejersker, der ydede en særlig indsats hjemme eller i et af verdens brandpunkter. Et tema var de danske Florence Nighingale medalje modtagere. Flere af modtagerne var hædret for deres arbejde og engagement i modstanden mod værnemagten under 2. verdenskrig. Bispebjerg Hospital var et af de hospitaler, hvor læger og sygeplejersker meldte sig i kampen mod nazisterne, og hospitalet blev rammen om meget modstandsarbejde under besættelsen. Personalet på Bispebjerg Hospital har i et særnummer af BBH Nyt fra 1993 beskrevet tiden: I oktober 1943 forsøgte tyskerne pludselig at gennemføre Hitlers Endlösung for jøderne i Danmark, på samme måde som det var sket i Tyskland og i alle de besatte lande. Der var militær undtagelsestilstand, og Himmler havde sendt to ekstra politibatailloner til Danmark til aktionen. Læge K.H. Køster fortæller: Gamle skomager Isak, hvis dårlige ben vi havde prøvet at kurere gennem flere år, kom rokkende og vidste ikke, hvad han skulle gribe til, hvad der skulle blive af ham, af konen, af skomagerværkstedet. Isak blev hurtig forvandlet til Olsen, der blev skrevet en lang journal om hans dårlige ben og han blev lagt i seng med indtrængende besked om at putte sig godt under dynen, særlig i besøgstiden. Fru Isak blev hentet i hjemmet og indlagt på medicinsk afdeling som fru Nielsen med hjertefejl og hun vakte ingen opsigt på stuen. En ven af vor afdeling, som var vognmand, tømte skomagerværkstedet for sålelæder og symaskiner og anbragte det i et pakhus, og familien Isak faldt helt til ro. Frøken Behrendson, som nu hed frøken Jensen, var en sund ung dame, der var indlagt til observation for nyresten. Sygehistorien var naturligvis konstrueret, men illusionen var så fuldkommen, at inden hun slap ud af hospitalet, havde hun opnået at blive røntgenfotograferet, hun havde fået taget talrige blodprøver og prøvemåltider [ ] Nogle familier boede herude om natten, mens forældrene og børnene gik til arbejde og skole om dagen. Det viste sig at være nyttigt, da tyskerne søgte dem på deres bopæl den nat, selve jagten foregik. Vi fik en del af disse patienter sendt til Sverige ad vekslende og mere tilfældige forbindelser, - og andre forsvandt pludselig, antagelig når deres pårørende havde ordnet deres udrejse. Men man stillede jo ingen unødvendige spørgsmål. Mere end 6000 danske jøder undgik arrestation og kom til Sverige. Det blev resultatet af mangfoldige aktiviteter i hele landet; aktiviteter hvori deltog mange hundrede personer, der hidtil havde været passive tilskuere til modstanden mod tyskerne [ ]. Bispebjerg Hospital og personer ansat dér var i oktober 1943 en slags centrum for al denne hjælp. Alle hospitaler i København hjalp ved at modtage og skjule jøder i de dage, men på Bispebjerg var mulighederne af flere grunde bedste og kontakter til flere flugtruter til Sverige allerede etablerede. Blandt nøglepersonerne i centralen på Bispebjerg var to sygeplejersker, Ellen Christensen og Vera Sander, begge dengang ansat på afd. A s operationsgang. I et par sygeplejerskeboliger på

11 Charlotte Muncksvej holdt de styr på meget; hvor mange personer, der ventede på at komme videre til Sverige; hvor de til enhver tid var, på hospitalet og andre steder; oplysninger om deres alder, legemlige og psykiske tilstand; transportruternes øjeblikkelige muligheder; biler, benzin og penge. Den almindelige danske lægeforening gav straks fra starten økonomisk støtte og hjalp med henvendelse til andre organisationer, bl.a. gav Dansk Arbejdsgiver forening støtte under regnskabskontoen; afhjælpning af skjult nød i København. Mere end 1 million kroner blev modtaget og administreret på Charlotte Muncksvej i løbet af de første uger af oktober 1943 og ca. 2000 jødiske borgere passerede gennem hospitalet. Transporterne fra Bispebjerg til de frelsende skibe førte naturligvis til flere dramatiske situationer, dels undervejs og dels ved indskibning af flygtningene. De mest benyttede ruter på det tidspunkt gik vis Tuborg Havn, Dragør, Mosede og Stevns. En vigtig rute gik over Falster med indskibning i Hesnæs havn og fra Grønsund færgebro; denne rute blev benyttet af mere end en tredjedel af de flygtninge, der passerede Bispebjerg. En af de første dage i oktober var ca. 80 flygtninge spredt i skoven nær Strøby Ladeplads på Stevns, fordi politiet og tyskerne havde været i vejen for den planlagte indskibning. Der var panik i luften, men en aftale blev truffet: jødernes hjælpere skulle dirigere dem alle til Bispebjerg Hospital, hvor de skulle gå fra hovedporten op til kapellet, som om de skulle til begravelse. Her skulle de samles for med taxaer at blive kørt til Valby station. Derfra skulle de så tage toget til Nykøbing Falster, hvor de ville blive modtaget og transporteret til Grønsund eller Hesnæs [ ]. På Bispebjerg blev en læge stationeret i hovedporten for at dirigere flygtningene rigtig gennem hospitalets terræn, og kapelmesteren blev sat ind i sagen og sørgede for at holde kapellet åbent [ ]. Det viste sig, at der var langt flere end forudset, og langt flere end de bestilte taxaer kunne rumme. Oversygeplejerske Signe Mogensen, psykiatrisk afdeling, kunne hjælpe. Hun organiserede bespisning i afdelingens kælder, og de der ikke kom af sted den dag, måtte overnatte i hospitalet. Den næste måned var Signe Mogensen beskæftiget dag og nat med at ordne overnatning, bespisning og transport af jøder og andre, der skulle til Sverige. Hendes deltagelse i andet modstandsarbejde senere resulterede i arrestation, ubehagelige forhør, to måneder i Vestre Fængsel og overførsel til Frøslevlejren - hvortil hun ankom på befrielsesdagen 5. maj 1945. Hvis der skulle være nogle af læserne af Sygepleje & Historie, der kender mere til Vera Sander og hendes livshistorie, samt Esther Frass, er Museet meget interesseret i at blive kontaktet: iboergesen@health.sdu.dk En anden side af historien er naziregimets velville hjælpere, og de læger og sygeplejersker i Tyskland, der var underlagt det totalitære regimes værdinormer og ideer om et racerent herrefolk. Torsdag den 14. maj 2009 sætter historiker Therkel Stræde fra Syddansk Universitet fokus på Sygeplejegerning i Nazityskland på Dansk Sygeplejehistorisk Selskabs medlemsmøde på Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Se programmet på side?. Vel mødt!

12 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Koldingfjord, Fjordvej 152, 6000 Kolding Åbningstider: Onsdag 11-18, tirsdag-fredag 11-16, lørdag og søndag 12-16 (tlf. 76 32 76 76) museum@dshm.dk - www.sygeplejemuseum.dk Billetpriser: Fri adgang for enkeltmedlemmer af DSHS Øvrige: Voksne 40 kr., grupper over ti 30 kr., pensionister 25 kr. og studerende 30 kr., børn under16 gratis. Kaffe og hjemmebag til reduceret pris på Hotel Koldingfjord mod aflevering af entrebillet dog ikke søndag (gælder ikke gruppebilletter). Der tages forbehold for eventuelle ændringer.

13 NYT FRA DANSK SYGEPLEJEHISTORISK SELSKAB Medlemsmøde 14. maj 2009 Torsdag d. 14. maj 2009 kl. 19 21.30 afholder DSHS medlemsmøde på Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Historiker Therkel Stræde fra Syddansk Universitet vil fortælle om sygeplejerskernes plads i den nazistiske sundhedssystem og de dilemmaer, de kom til at stå i. Therkel Stræde underviser i tysk historie og Holocaust, bl.a. på medicinstudiet v. Syddansk Universitet. Sygeplejegerning i Nazityskland Efter magtovertagelsen i Tyskland i 1933 gennemførte nazisterne en "national revolution" indenfor tysk medicin og sundhedspolitik. Den tyske "folkekrops" sundhed skulle gå forud for de enkelte patienters velfærd, ressourcer, behandling og pleje fordeles efter deres "racemæssige værdi". Det førte til uhyrlige forbrydelser: tvangssterilisationer og -aborter, massedrab på patienter og medicinske menneskeforsøg med dødelig udgang. Samtidig på den anden pol en markant forbedring af indsatsen overfor den tyske "kernebefolkning" med forbilledlig forebyggelse af arbejds- og miljøbetingede sygdomme og propaganda for sund levevis. Nogle tyske sygeplejersker - særligt jøder og katolske søstre - kom alvorligt i klemme, andre tilpassede sig og oplevede voksende ansvar og udfordringer eller arbejdede begejstret med på nazismens ideologiske projekt -- ligesom også nogle danske sygeplejersker, der tog arbejde i Det tredje Rige. Deltagelse er gratis for medlemmer, gæster kan deltage for kr. 40 eller gennem indmeldelse i DSHS. Under mødet serveres en forfriskning. Adresse: Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Fjordvej 152, 6000 Kolding. Tilmelding: Senest 8. maj 2009 på tlf. 7632 7676 eller museum@health.sdu.dk

14 Efterlysning 1: Oplysninger om billede Det amerikanske sygeplejehistoriske selskab (AAHN) efterlyser oplysninger om dette billede, som er fundet i en papirkurv ved the Salvation Army et ikke nærmere defineret sted i USA. Det antages at det er en sygeplejerske der er på billedet. Kan læserne af Sygepleje & Historie hjælpe? Oplysninger venligst til formand for DSHS Susanne Malchau Dietz sm@sygeplejevid.au.dk / tlf. 33 26 26 07 FOTO 6 Efterlysning 2: Mursten fra Florence Nightingales hus i London I 1930erne blev Florence Nightingales hus i London revet ned. Mursten (Nightingale Bricks) blev sendt til sygeplejersker / sygeplejeorganisationer over hele verden som et internationalt bindeled og symbol på Nightingales betydning for professionaliseringen af sygeplejen. I anledning af den tilstundende fejring af Florence Nightingale i 2010-100-året for hendes død - forfølger Professor Sioban Nelson fra Toronto Florence Nightingale murstenenes vandring. Det vides ikke om der blev sendt Florence Nightingale mursten til Danmark. Kan læserne af Sygepleje & Historie hjælpe? Oplysninger venligst til formand for DSHS Susanne Malchau Dietz sm@sygeplejevid.au.dk / tlf. 33 26 26 07

15 BOGOMTALE Sygeplejeelev under besættelsen. [Foto 7 ingen tekst] Von Hedemann, Blide. Sygeplejeelev under besættelsen. Forlag1.dk (kontakt forlaget for kontaktinfo til forfatteren tlf. 77 33 87 31). Endnu en brik lægges til det store puslespil, der hedder sygeplejeuddannelsens historie med Blide von Hedemanns fortælling. På 94 sider fortæller hun om tiden som elev i Københavns Kommune med udgangspunkt i De gamles by og praktik på henholdsvis Københavns Kommunehospital og Sct. Hans hospital. Nærmest lidt tilfældigt kommer hun ind i uddannelsen, men trods sine næsten 90 år er fortællerens erindringer på en række områder bemærkelsesværdigt detaljeret og det hele serveres i en munter tone. Der vil stadigt være mange ældre sygeplejersker, der kan nikke genkendende til det regime, der herskede i sygehusvæsnet i 1940erne og godt op i 1950erne. Det er tydeligt at forfatteren har været glad for sin uddannelse, men desværre rummer bogen ikke en oversigt eller andre oplysninger om, hvorledes uddannelsen senere blev brugt, men den giver et billede af vilkårene og ikke mindst kost og fødevaresituationen på den tid. Bogen er let læst og den giver sig ikke ud for mere end den er, nemlig en fortælling om en tid, hvor vilkårene i Danmark ikke var lette, men hvor de unge alligevel fik noget ud af de muligheder der var. Omtale af Kirsten Stallknecht NYE BØGER Jesper Vaczy Kragh (red.). Psykiatriens Historie i Danmark Hans Reitzels Forlag, - ill., 378 sider, kr. 348. I værket behandles den danske hospitalspsykiatris historie fra 1600-tallet og frem til i dag med mangfoldige forfattere og perspektiver. Der kan henvises til en anmeldelse af boge i Politiken den 10. december 2008, hvor det bl.a. anføres at bogen er en milepæl og sætter standard for en form for historieskrivning, hvor mennesket, patienten er kommet i centrum.

16 MØDER, FOREDRAG, UDSTILLINGER OG WEBSIDER DSHS medlemsmøde i maj 2009 Der afholdes medlemsmøde den 14. maj 2009 på Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Kl. 19 21.30. Historiker Therkel Stræde holder foredrag om Sygeplejegerning i Nazityskland (se opslag side?) DSHS generalforsamling 2009 Der afholdes generalforsamling i DSHS torsdag den 29. oktober 2009 kl. 16.00. Der indkaldes til Generalforsamlingen i Sygepleje & Historie nr. 37 august 2009. Bemærk venligt at generalforsamlingen afholdes ca. en måned senere end vanligt. AAHN Annual Conferences American Association for the History of Nursing Inc. 2009: 26th Annual History of Nursing Conference September 24-27, 2009 Co-host: School of Nursing, University of Minnesota Minneapolis, Minnesota 2010: European Group, London, September 14-16, 2010 2011: Tentative: Texas Christian University, Fort Worth, Texas 2012: Tentative: Cleveland Clinic, Cleveland Ohio Further Information: http://www.aahn.org/conference.htmlwww.aahn.org/ Medicinsk historisk kongres The XXIInd Nordic Congress on the History of Medicine Bergen 2009 3-5 June Further Information: http://www.kongress.no/kongresser/kongresser-2009 Møder i medicinsk historiske selskaber se hjemmesiderne Jysk Medicinhistorisk Selskab, www.jmhs.dk/ Dansk Medicinsk-historisk Selskab, www.dmhs.suite.dk/ Medicinsk Historisk Selskab for Fyn, hjem.get2net.dk/medhistfyn/medicinsk_historisk_selskab_for_.htm

17 DANSK SYGEPLEHISTORISK SELSKAB Selskabets adresse: Sankt Annæ Plads 30 Postbox 1084 1008 København K http://dsr.dk/dshs.htm Bestyrelsen: Formand: Susanne Malchau Dietz, Nordre Fasanvej 78 4th, 2000 Frederiksberg (e-post: sm@sygeplejevid.au.dk) Næstformand: Marianne Mahler, Ahlefeldtsgade 29, 3th, 1359 København K Sekretær: Kirsten Stallknecht, Tunet 31, 3450 Allerød Kasserer: Bodil Jacobsen, Nørre Alle 3, 4400 Kalundborg Bente Sigvaldsen, Bernstorfflund Allé 25, 2920 Charlottenlund Dansk Sygeplejeråd: Adm. direktør Anne Granborg, Dansk Sygeplejeråd Seniorsammenslutningen DSR: Bente Petersen, Tvingsvej 2, Anisse, 3200 Helsingør Suppleanter: Lis Suhr, Udbakken 27, 2750 Ballerup Jan Agerbo Toft, Frueløkke 195, 6200 Aabenraa Inger Clausen, København Trine Holgersen, Dansk Sygeplejeråd (suppleant for Dansk Sygeplejeråd) Inge Jacobsen, Fyrvang 11, 2640 Hedehusene (suppleant for Seniorsammenslutningen) Revisor: Benny Andresen, Odense Revisor: Hanne Schytte, København Revisorsuppleant: Sinne Kamstrup, København Redaktion Sygepleje & Historie Susanne Malchau Dietz, København (ansv. red.) Inger Marie Børgesen, Kolding Kirsten Frederiksen, Århus Marianne Mahler, København Winnie Høgsaa, Aarhus

18 Navn: Adresse: Postnr./by: E-mail: Indmeldelsesblanket til Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Dato:... Underskrift: Sæt kryds: Enkeltmedlemskab: Foreningsmedlemskab (organisation eller firma): EAN-nr. Medlemskontingent: Enkeltmedlemmer: Kr. 150,00 pr. år. Foreningsmedlemskab: Kr. 500,00 pr. år. Sendes til: Dansk Sygeplejehistorisk Selskab, Dansk Sygeplejeråd, Sankt Annæ Plads 30, Postbox 1084, 1008 København K