Jesus i Peters skrifter

8 TIL SABBATTEN 20. MAJ 2017 Jesus i Peters skrifter Ugens vers Introduktion På sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt (1 Pet 2,24). I vores studium af Første Petersbrev burde det nu være tydeligt for os, at uanset sammenhæng og de specifikke emner, Peter skrev om, var Jesus hans fokus. Jesus gennemsyrer alt, han skriver; han er den gyldne tråd, der er vævet ind i hele brevet. Det gælder lige fra den første linje, hvor Peter siger, at han er en Jesu Kristi apostel ( en, der er sendt ), til den sidste, hvor han skriver: Fred være med jer alle, som er i Kristus! (1 Pet 5,14). Jesus er hovedtemaet. Og i dette brev taler han om, at Jesus døde som et offer for os. Han taler om de store lidelser, Jesus gik igennem, og bruger Jesus som et eksempel for os i vores lidelser. Han taler om Jesu opstandelse, og hvad den betyder for os. I tillæg taler han om Jesus ikke alene som Messias, Kristus, den salvede, men om Jesus som den guddommelige Messias. I 1 Petersbrev ser vi flere beviser på Jesu guddommelighed. Han var Gud selv, som kom i menneskelig skikkelse, og som levede og døde, for at vi kan have håb og et løfte om evigt liv. I denne uge vil vi igen gå igennem 1 Petersbrev og se nærmere på, hvad Peter viser os om Jesus. Ugens tekster 1 Pet 1,18-19 Kol 1,13-14 Es 53,1-12 Joh 11,25 Sl 18,50 2 Pet 1,1 76

SØNDAG 14. MAJ 2017 Jesus, vores offer Et overordnet tema i Bibelen, måske det overordnede tema, er, hvad Gud gør for at frelse den faldne menneskehed. Lige fra Adams og Evas synd i Første Mosebog til Babylons fald i Johannes Åbenbaring, viser Skriften på en eller anden måde, hvordan Gud opsøger og frelser det fortabte (Luk 19,10). Dette tema viser sig også i Peters breve. 1 Pet 1,48-19 Kol 1,13-14 Hvad vil det sige at blive forløst eller løskøbt, og hvilken rolle spiller blod i forløsningen? 1 Pet 1,18-19 beskriver betydningen af Jesu død på denne måde: I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt, men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde. Hans udtryk indbefatter to vigtige billeder: løskøbelse og offerdyr. Forløsning eller at løskøbe/frikøbe bruges på forskellige måder i Bibelen. Fx blev et førstefødt æsel (som ikke kunne ofres) og en førstefødt søn (2 Mos 34,19-20) frikøbt ved at ofre et stedfortrædende lam. Man kunne benytte penge til at tilbagekøbe (løskøbe) ejendele, der var blevet solgt på grund af fattigdom (3 Mos 25,25-26). Og allervigtigst kunne en slave blive frikøbt (3 Mos 25,47-49). Første Petersbrev oplyser læserne om, at prisen for at løskøbe dem fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre (1 Pet 1,18) var intet mindre end Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde (1 Pet 1,19). Billedet med et lam fremkalder selvfølgelig tanken om et dyreoffer. Peter sammenligner på denne måde Jesu død med den hebraiske bibels offerdyrs død. En synder bragte et får uden lyde til helligdommen. Synderen lagde sine hænder på offerdyret (3 Mos 4,32-33). Dyret blev slagtet, og noget af dets blod blev smurt på alteret; resten blev hældt ud ved foden af alteret (3 Mos 4,34). Offerdyrets død bragte soning for den, der ofrede dyret (3 Mos 4,35). Peter siger, at Jesus døde i vores sted, og at hans død løskøbte os fra vores tidligere liv og den fordømmelse, der ellers ville ramme os. Til at tænke over Vores håb om frelse eksisterer kun, fordi en stedfortræder straffes i vores sted. Hvad siger det om, hvor totalt afhængige vi er af Gud? 77

MANDAG 15. MAJ 2017 Kristi lidelseshistorie Ordet passion benyttes på mange sprog af de kristne for at omtale Kristi lidelseshistorie. Passion kommer fra et græsk udsagnsord, der betyder at lide, og udtrykket findes bl.a. inden for musik, hvor vi fx finder Matthæuspassionen og Johannespassionen af J.S. Bach. Disse musikstykker og udtrykket i sig selv - beskriver Jesu lidelseshistorie i de sidste dage af hans liv og begynder med hans indtog i Jerusalem. Peter skriver også om Jesu lidelse i de sidste dage af hans liv. 1 Pet 2,21-25 Es 53,1-12 Es 53,1-12 Hvad fortæller disse vers om, hvad Jesus led i vores sted? Jesu lidelse har en særlig betydning. På sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt (1 Pet 2,24). Synd fører til død (Rom 5,12). Som syndere fortjener vi at dø. Men den fuldkomne Jesus i hvis mund der ikke fandtes svig (1 Pet 2,22) døde i vores sted. I dette bytte har vi hele frelsesplanen. Læs teksten igen. Hvad siger denne tekst om, hvad Jesus led, mens han gennemførte frelsesplanen på vores vegne? Hvad fortæller det os om, hvordan Gud er? Satan pinte Jesus med de voldsomste fristelser. Frelseren kunne ikke se gennem gravens porte. Der var intet håb, som forkyndte ham, at han skulle stige op af graven som sejrherre, eller som fortalte ham, at hans Fader havde taget imod hans offer. Han frygtede, at synden var så anstødelig for Gud, at deres adskillelse skulle blive evig. Kristus følte den smerte, som synderen må føle, når nåden ikke mere går i forbøn for den faldne slægt. Det var fornemmelsen af synden, der ved at nedkalde Faderens vrede over ham som menneskets stedfortræder, knuste hans hjerte, som gjorde det bæger, han måtte tømme, så bitter. (Ellen White, Jesu liv, s. 549). Til at tænke over Hvad bør vores svar være, når vi ser, hvad Kristus har lidt for os? Hvordan kan vi følge hans eksempel, sådan som 1 Pet 2,21 opfordrer os til? 78

TIRSDAG 16. MAJ 2017 Jesu opstandelse 1 Pet 1,3-4. 21; 3,21 Joh 11,25 Fil 3,10-11 Åb 20,6 Hvilket stort håb peger disse tekster på, og hvad betyder det for os? Som vi allerede har set, er Første Petersbrev skrevet til dem, der lider på grund af deres tro på Jesus. Det er derfor meget passende, at Peter helt i begyndelsen af sit brev retter læsernes opmærksomhed mod det håb, der venter dem. Og han siger, at det kristne håb er et levende håb, netop fordi det bygger på Jesu opstandelse (1 Pet 1,3). På grund af Jesu opstandelse kan de kristne se frem til en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv i himlen (1 Pet 1,4). Med andre ord bør vi tænke på det, der venter os, når det hele er overstået, uanset hvor slemt det måtte gå os her. Jesu opstandelse fra de døde er i sandhed en garanti for, at vi også kan opstå (1 Kor 15,20-21). Paulus siger: Men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder (1 Kor 15,17). Men fordi Jesus er opstået fra de døde, har han vist, at han har magt til at besejre selve døden. Det kristne håb har derfor sin grundvold i den historiske begivenhed, at Jesus opstod fra de døde. Hans opstandelse er grundlaget for vores opstandelse ved verdens ende. Hvor ville vi være uden det håb og det løfte? Alt, hvad Jesus gjorde for os kulminerer med løftet om opstandelsen. Hvilket håb ville vi have uden den, især når vi ved, at de døde, i modsætning til populær kristentro, sover en ubevidst søvn i graven? For den kristne er døden kun en søvn, et øjebliks stilhed og mørke. Livet er skjult med Kristus i Gud, og når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed. (Joh 8,51-52; Kol 3,4) Ved hans genkomst skal alle de dyrebare døde høre hans stemme og opstå til et herligt udødeligt liv. (Ellen White, Jesu liv, s. 169-170). Til at tænke over Tænk over, hvor tilsyneladende endegyldig døden er. Den er så barsk, uforsonlig og så virkelig. Hvorfor er løftet om opstandelse så vigtig for vores tro og alt det, vi tror og håber på? 79

ONSDAG 17. MAJ 2017 Jesus som Messias Som vi så tidligere, var et af de afgørende vendepunkter i Jesu gerning her på jorden Peters svar, da han blev spurgt om, hvem Jesus var. Han sagde: Du er Kristus, den levende Guds søn (Matt 16,16). Ordet Kristus (xristos på græsk) betyder den salvede, Messias (mashiach på hebraisk). Roden til dette ord betyder at salve, og blev brugt i forskellige sammenhænge i Det Gamle Testamente. Det blev til og med brugt i et enkelt tilfælde med henvisning til en hedensk konge, Kyros (se Es 45,1). Da Peter kaldte Jesus for Kristus, udtrykte hans ord en tanke, der stammer fra den hebraiske bibel. Sl 2,2 Sl 18,51 Dan 9,25 1 Sam 24,7 Es 45,1 Læs disse tekster fra Det Gamle Testamente, som bruger enten ordet Messias eller den salvede. Hvad lærer sammenhængen os om, hvad det betyder? Hvordan har Peter mon opfattet dets betydning, da han kaldte Jesus Messias? Selv om Peter var blevet inspireret af Herren til at erklære, at Jesus var Messias (Matt 16,16-17) er der ingen tvivl om, at han ikke helt forstod, hvad dette betød. Han forstod ikke, hvem Messias i virkeligheden var, hvad han skulle gennemføre, og måske allermindst, hvordan han skulle gennemføre det. I denne manglede forståelse var Peter ikke alene. I Israel var der mange forskellige ideer om Messias. I sig selv fremstiller brugen af ordet Messias i ovenstående bibeltekster ikke et fuldendt billede, uanset hvor meget de var et forbillede på, hvad Messias i sidste ende skulle være og gøre. Joh 7,42 åbenbarer nogle af de forventninger, man havde til Messias. Han skulle nedstamme fra David, være fra byen Betlehem (Es 11,1-16; Mika 5,2). Den del havde man fået fat i. Men i den populære opfattelse ville en Messias af Davids slægt gøre det samme, som David, nemlig sejre over jødernes fjender. Ingen forventede en Messias, der skulle korsfæstes af romerne. Da Peter skrev sine breve, havde han selvfølgelig en klarere forståelse af Jesus som Messias (han kaldes Jesus Kristus 15 gange i de to Petersbreve), og hvad han skulle gøre for menneskeheden. 80

TORSDAG 18. MAJ 2017 Jesus, den guddommelige Messias Ikke alene vidste Peter, at Jesus var Messias, men også, at han var Herren. Det vil sige, at han, da han skrev sine breve, vidste, at Messias var Gud selv. Til trods for, at titlen Herre kan have en sekulær betydning, kan den også være en tydelig henvisning til guddommelighed. I 1 Pet 1,3 og 2 Pet 1,8.14.16 henviser Peter til Jesus, Messias, Kristus, som Herren, Gud selv. Som andre nytestamentlige forfattere beskriver Peter forholdet mellem Jesus og Gud med ordene Fader og Søn. For eksempel: Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader (1 Pet 1,3; sml. 2 Pet 1,17). Jesus beskrives som den elskede søn (2 Pet 1,17), og noget af Jesu autoritet som Herre, og hans himmelske status, kommer af det særlige forhold, Jesus havde med Gud Faderen. 2 Pet 1,1 Joh 1,1 Joh 20,28 Til at tænke over Hvad fortæller disse tekster om Jesu guddommelighed? 2 Pet 1,1 siger vor Gud og frelser, Jesus Kristus. I det oprindelige græske udtryk benyttes det samme bestemte kendeord for både Gud og frelser. Grammatisk betyder det, at både ordet Gud og frelser bruges om Jesus. 2 Pet 1,1 er altså en af de tydelige indikationer i Det Nye Testamente på Jesu fuldstændige guddommelighed. I de første kristnes kamp for at forstå Jesus samlede de gradvist beviserne fra Det Nye Testamente. I Peters skrifter er Faderen, Sønnen og Helligånden adskilte personer (fx Fader/søn: 1 Pet 1,3; 2 Pet 1,17; Helligånden: 1 Pet 1,12; 2 Pet 1,21), ligesom de er det i resten af Det Nye Testamente. Samtidigt bliver Jesus fremstillet som helt guddommelig, ligesom Helligånden også bliver det. Med tiden, og efter megen diskussion, udviklede kirken treenighedslæren for, så vidt det er muligt, at forklare Guddommens hellige mysterium. Syvendedags adventister har som et af deres 28 grundlæggende trospunkter læren om en treenig Gud. Vi ser hos Peter en tydelig beskrivelse af Jesus, ikke alene som Messias, men som Gud selv. Når vi tænker over Jesu liv og død, hvad siger det om den Gud, vi tjener, at vi indser, at Jesus var Gud? Hvorfor vil det styrke vores kærlighed og tillid til ham? Del dit svar med klassen på sabbatten. 81

FREDAG 19. MAJ 2007 Til videre studium Det virker logisk at begynde med Messias, siden den kristne kirke har sit navn fra det tilsvarende græske Xristos, den salvede. Det hebraiske ord henviser til den befrier, som jøderne ventede, og som ville være Guds redskab til indvielsen af en ny æra for Guds folk. Både på græsk og hebraisk stammer ordet fra en rod, der betyder at salve. Ved at kalde ham Kristus har de nytestamentlige forfattere tydeligvis betragtet Jesus som specielt sat til side til en speciel opgave. Titlen Xristos forekommer over 500 gange i Det Nye Testamente. Selv om Jesu samtidige havde forskellige opfattelser af Messias rolle, er det generelt accepteret, at jøderne inden det første århundrede var begyndt at betragte Messias som en, der havde et helt specielt forhold til Gud. Han skulle indlede verdens ende, hvor Guds rige skulle oprettes. Han var den, ved hvem Gud ville bryde igennem i historien og befri sit folk. Jesus accepterede titlen Messias, men opmuntrede ikke til at benytte den; for udtrykket havde så mange politiske overtoner, at det gjorde det vanskeligt at bruge det. Selv om Jesus tøvede med at bruge den om sig selv og sin opgave, irettesatte han ikke hverken Peter (Matt 16,16-17) eller den samaritanske kvinde (Joh 4,25-26), da de brugte den. Han var selv klar over, at han var Messias, noget der fremgår af Markus gengivelse af Jesu ord om at give en af hans disciple et bæger vand, fordi I hører Kristus til (Mark 9,41). (The SDA Bible Commentary, 12. bind, s. 165). Spørgsmål til drøftelse 1. Læs Es 53,1-12. Hvad har Jesus ifølge disse vers gjort for os? Nedskriv de forskellige ting, der nævnes. Hvordan kan vi i disse vers tydeligt se tanken om, at Jesus er vores stedfortræder? Hvorfor har vi brug for ham som vores stedfortræder? 2. Ned igennem historien har nogle brugt det bibelske løfte om et liv efter dette til at undertrykke andre mennesker: Jeres tilværelse er måske vanskelig her og nu, men ret blikket mod det, Gud har lovet, når Jesus kommer igen. Fordi denne sandhed fra Guds Ord er blevet misbrugt, har mange afvist den kristne opfattelse af et liv efter dette; de ser det kun som et snedigt kneb, som nogen bruger til at undertrykke andre. Hvordan vil du svare på den påstand? 82 3. Tal sammen i klassen om jeres svar på spørgsmålet i torsdagsafsnittet om Kristi guddommelighed, og hvad det fortæller os om, hvordan Gud er. Hvorfor er hans guddommelighed og det, det fortæller os om Gud, en så god nyhed?

DIALOG TIL SABBATTEN 20. MAJ 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Prøv med lidt hovedregning. Tæl, hvor mange af kapitlerne i de fire evangelier, som handler om Jesu lidelseshistorie, dvs. den sidste uge i hans jordiske liv. - Hvad bliver den samlede procentdel? Hvad fortæller det om betydningen? Prøv sammen med din klasse at finde eksempler fra kunstens verden på beskrivelse af Jesu død (del opgaverne mellem jer ud fra interesse), fx - Musik, digte/sange, kendte eller mindre kendte malerier, hvor andre mennesker er blevet inspirerede af fortællingen om Jesu lidelse - Lyt, læs, eller betragt disse kunstværker Tænk og tal sammen om, hvad de siger jer Overvej, på hvilken måde de fremhæver Bibelens budskab, og evt. hvor du /I synes, det skulle være gjort anderledes Der er mange teorier om forsoningen, det vil her sige spørgsmålet om, hvorfor Gud blev menneske, og hvorfor Jesus døde. De bygger alle på Bibelens brug af sproget fra tre billedverdener, og til tider er flere af dem brugt i samme tekst, som fx Åb 5,9, der bruger både billedet med forløsning (handel) og offeret (helligdommen) 1. HANDEL: udtryk som løskøbe, forløse 2. JURA: fx retfærdiggørelse, skyld, dom 3. HELLIGDOM: offer, stedfortræder Find andre tekster, der beskriver Jesu død, og noter, hvilke af de tre billedverdener, teksterne anvender, fx Rom 3,19-22; Gal 3,30; 1 Kor 6,20; 1 Pet 1,18-19; 2 Kor 5,14-15.21; 1 Pet 2,22-24. Uddybende Spørgsmål Når man læser evangelierne, opdager man hurtigt, at de bruger mere tid på at beskrive, hvad der skete, da Jesus døde, end på at forklare dens betydning teoretisk. - Hvorfor tror du, at det er tilfældet? Hvordan vil du forklare/beskrive betydningen af Jesu død for en positivt interesseret, men sekulær og kirkefremmed person? 83

DIALOG TIL SABBATTEN 20. MAJ 2017 - Hvad vil du fx svare, hvis denne person spørger, om Gud ikke bare retter bager for smed ved at lade Jesus dø i vores sted? Hvordan ville vi opfatte Jesu død på korset, hvis han ikke var opstået fra graven? Forstå det bedre Tænk over betydningen af Jesu død og opstandelse ved at sammenligne tre dominerende livssyn i skemaet herunder. Kristentroen Skabelse Syndefald og den store strid Gud blev menneske på grund af kærlighed Jesu død et frivilligt offer Legemlig opstandelse Moderne ateistisk humanisme Biologisk udvikling/ evolution Den stærkeste overlever Jesus bare et menneske der findes ingen Gud Jesus døde tidligt, måske fordi hans revolution ikke lykkedes Døden er afslutningen, der findes intet derefter New Age Spiritualisme Sjælens/jeg ets udvikling via reinkarnation Skæbne/karma Gud var i Kristus, fordi Gud er i os alle Døden kun en illusion, Jesus døde ikke ingen af os dør Ingen opstandelse; sjælen, ikke legemet, er det egentlig selv Personligt kristenliv Tænk over den kærlighed, treenighedslæren er et udtryk for: 1. Det var Gud selv, som blev menneske og ofrede sig for at redde dig og mig. Han forhandlede ikke med det onde ved bare at sende en anden. 2. Gud selv er et personfællesskab af Fader, Søn og Helligånd. Det betyder, at Gud selv lever i et kærlighedens fællesskab. 84

NOTER TIL SABBATTEN 20. MAJ 2017 85