THE POUL DUE JENSEN ACADEMY

SEPTEMBER 2002 MILJØ DESIGN TEKNIK NR 03 DEN KREATIVE LYSINGENIØR NORDISK LYSPRIS LYS ER IMMATERIELT BILLUND LUFTHAVN THE POUL DUE JENSEN ACADEMY

INDHOLD Forsidefoto: The Poul Due Jensen Academy. Foto: Thomas Kaare Lindblad Bagsidefoto: Nordisk Lyspris. Lærdalstunnelen. Foto: Lyskultur, Norge. 117 Den kreative lysingeniør Jens Gudum er indbegrebet af en kreativ lysingeniør. I løbet af de seneste 35 år har han arbejdet med forskning, udvikling og praktiske opgaver inden for belysningsteknik og synsteori. Han har bl.a. sat sit præg på den måde, hvorpå vejbelysning, tunnelbelysning og idrætsbelysning beregnes i dag. Derudover har han undervist og været med til at udvikle og designe en lang række armaturer.»lys«er et dansk tidsskrift, der behandler inden- og udenlandske lystemaer. 14. årgang nr. 3 September 2002 Udgiver Lysteknisk Selskab og DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik Redaktion Jørgen Klausen (ansvh.) Dorte Gram (red. sekr.) Kenneth Munck Poul Erik Pedersen Vibeke Clausen Gunver Hansen Grafisk idé og layout Kontrapunkt A/S Teknisk Produktion Glumsø Bogtrykkeri Pris D. Kr. 60,00 pr. nr. D. Kr. 170,00 p. a. inkl. fors. + moms leveret i Danmark Lys udkommer 4 gange p.a. Forfatterne alene er ansvarlige for artiklernes indhold, der ikke nødvendigvis udtrykker udgivernes anskuelse. Eftertryk af artikler og illustrationer må kun ske efter aftale med redaktionen. ISSN: 0904-7824 LYS Lysteknisk Selskab Engholmvej 19 Postboks 28 3660 Stenløse Tlf. +45 47 17 18 00 Fax +45 47 17 08 32 E-mail: information@lysteknisk.dk Hjemmeside: www.lysteknisk.dk 148 The Poul Due Jensen Academy The Poul Due Jensen Academy er Grundfoskoncernens nye uddannelsescenter i Bjerringbro. Bygningerne er tegnet af Arkitektfirmaet C.F. Møllers Tegnestue, og den minimalistiske arkitektur understreges af et detaljeret og varieret lys. I aftentimerne byder lyset besøgende velkommen, uanset om de kommer i bil fra nord eller til fods fra Grundfos Kursus- og fritidscenter mod syd. 156 Luft under vingen Billund Lufthavn har indviet en ny teminalbygning tegnet af KHR Arkitekter i Virum. I samarbejde med Thorn & Jakobsson har rådgiverne skabt en funktionel arbejdsbelysning og en effektbelysning, som understreger bygningens tagform og åbenhed. 116 Leder 117 Den kreative lysingeniør 122 Nordisk Lyspris gik til verdens længste tunnel 124 Indstillinger fra hele Norden 127 Lystræf i Oslo 129 Nyt liv i vandflyverhangar H53 131 Et bevidst spil mellem lys og mørke 134 Stemningsfuldt lys på Rosenborg Slot 138 Interview: Et levende lys 142 Dansk lys på Frankfurt 144 Lys er immaterielt 148 The Poul Due Jensen Academy 152 Facadebelysning som kommunikator 155 Farvet lys på vej frem i hjemmene 156 Billund Lufthavn - Luft under vingen 160 Italienerne satser på det danske marked 162 Møbelmesse i fremgang 163 CPH - Den alternative møbelmesse 164 En fleksibel lysfamilie 166 UngtLys 168 LysStrejf 170 ProduktNyt 172 Kalender 173 Summaries 174 Næste nummer LYS NR. 03 / SEPTEMBER 2002 115

LEDER Kvaliteten har altid førsteret Jørgen Klausen er ansvarsh. redaktør. Vi taler om den belysningsverdenen rundt. Stor set hele tiden. I mere offentlige fora og i korridorerne. Belysningskvaliteten. Og mangel på samme alt for mange steder. Alle synes at have en mening om den. Hvor alvorligt er problemet egentlig? Hvem bærer skylden for manglerne? Der er ikke tvivl om, at vi i disse år mærker et pres på vigtige lyskvalitetsaspekter i dansk belysning. Belysningen får i byggeprojekterne slet ikke den fremtrædende placering i prioritetshierakiet, som den retteligen burde have - i hvert fald ikke den kunstige belysning. Og skal sparekniven svinges, er det ofte belysningen, der står for tur. Økonomien, omkostningerne tæller voldsomt i dag. Der er langt imellem bygherrer, der ser stort på to-ørerne til fordel for de optimale belysningsløsninger. Al den stund at 75-80% af dagens byggeri varetages af byggeentreprenørerne har de sammen med bygherrerne et alvorligt medansvar for sikring af bl.a. belysningskvaliteten. Ikke alle mener, at de lever op til dette medansvar, fordi økonomien skygger, når beslutningerne træffes. Men økonomien og omkostningerne er ikke hele sandheden bag belysningskvalitetens dilemma. Handler det ikke også om i byggeprojekterne at få specificeret kravene til kvalitetsbelysning på en sådan måde, at man ikke kan slippe uden om? Handler det ikke også om, at man igennem organiseringen af de forskellige projekterende teknikere, som fx igennem partnering, har mulighed for at agere og håndtere tingene på en ny og anderledes måde end vi tidligere har været vant til? Og handler det ikke også om at bruge den viden, vi har til at overbevise beslutningstagerne om, hvad man i virkeligheden mister, hvis man går på kompromis med belysningskvaliteten - både den arkitektoniske og den synsergonomiske kvakitet? Spørgsmålet er så, om denne viden er stor nok og om den bruges aktivt i det ganske land. Noget kunne tyde på, at det ikke er tilfældet, når man fortsat ser nybyggerier, hvor man frejdigt overser eller nedprioriterer simple grundlæggende kendsgerninger fx omkring valg og placering af armaturer (blænding, kontraster, skygger etc.) fx omkring valg af materialer og farver til gulvbelægning, lofter, vægge, kontorinventar osv. En af landets fremmeste lysingeniører Jens Gudum deler i et fødselsdagsinterview på side 117 bekymringerne. Han peger på, hvor vigtigt det er, at vi ikke giver op men bliver med at diskutere problemstillingerne bl.a. igennem Lysteknisk Selskab. Og som repræsentant for den ældre generation af erfarne lysteknikere i kongeriet anfører han: Der er ikke mindst behov for, at erfaringerne fra min generation af lysfolk bliver givet videre til de nye i branchen. Belysningskvaliteten vil altid have førsteret. Men der er ingen facitliste for, hvordan et kvalitetsanlæg skal se ud. Det kan gøres på mange måder. Først og sidst er det afgørende, at belysningen bliver opprioriteret i byggeprojekterne og at der skabes et frugtbart samarbejde mellem byggeriets parter, hvor kendsgerninger ikke overrules og hvor kvaliteten og energiøkonomien kan gå hånd i hånd. Jørgen Klausen 116 LYS NR. 03 / SEPTEMBER 2002

INTERVIEW Den kreative lysingeniør I godt 35 år har Jens Gudum arbejdet med forskning, udvikling og praktiske opgaver inden for belysningsteknik og synsteori AF DORTE GRAM Jens Gudum er om nogen indbegrebet af en kreativ lysingeniør. En intuitiv opfinder, som altid stiller spørgsmål ved gængse måder at opfinde og udvikle tingene på. Han har ikke kun været med til at opfinde måleapparater, lysberegningsprogrammer, vejstriber og armaturer. Han har også sat sit præg på standarder og anbefalinger inden for vej- og idrætsbelysning. Utallige er de artikler han i årenes løb har skrevet til fagblade og magasiner i ind- og udland. Ikke sjældent har hans ideer vakt furore for derefter at blive accepteret og indlemmet i almindelig praksis. Siden 1966, da han som ung akademiingeniør blev ansat på Lysteknisk Laboratorium, der dengang var under samme hat som Lysteknisk Selskab, har han taget aktivt del i selskabets arbejde. Han har undervist på Lys-kursus og er i dag formand for selskabets østkreds samt medlem af hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Lys har talt med ham i anledning af hans 60 års fødselsdag. 1 2 1. Med udgangen af året stopper Jens Gudum som administrerende direktør for Hansen & Henneberg for at hellige sig det lystekniske fagområde, som efter 35 år i branchen stadig har hans store interesse. 2. Forsiden af særtryk fra Elektroteknikeren. Lærerige år på Lysteknisk Laboratorium Du er uddannet el-ingeniør, hvorfor valgte du at arbejde med lys? - Allerede i studietiden blev jeg interesseret i belysningsområdet, fordi der var involveret andre faktorer end de rent tekniske, så da jeg så en stilling opslået på Lysteknisk Laboratorium (i dag DELTA) søgte jeg stillingen og fik den. Det var i marts 1966. Hvad var din første opgave? - Sammen med Erik Frederiksen, som var videnskabelig leder og på det tidspunkt den eneste anden ingeniør på laboratoriet, fik jeg til opgave at opbygge et måleudstyr til måling af vejbelægningers refleksionsegenskaber. Det var noget nyt dengang. I stedet for at måle belysningsstyrken på vejbanen ville man gå over til at måle luminansen, som er den trafikanten LYS NR. 03 / SEPTEMBER 2002 117

3. Jeg købte nogle figurer i en legetøjsbutik og lavede nogle forsøgsopstillinger, som viste, hvordan belysningen på en plan flade virkede i forhold til belysningen på en halvcylindrisk form. Selv når man belyser fra siden, kan man se fodboldspilleren udmærket, fortæller Jens Gudum. 4. Strålegangen fra sminkebelysningen i Danmarks Radio. Et af målene var at skabe et ansigtsudseende, der så vidt muligt er identisk med billedet på tv-skærmen. 3 4 oplever. Udstyret blev digitaliseret, og senere digitaliserede vi også måleudstyret til måling af armaturets lysfordeling. Vi udviklede på det grundlag et edb-program, som på baggrund af målinger på henholdsvis tør og våd vej var i stand til at beregne luminansfordelingen på vejbanen. Det nye måleudstyr vakte så stor interesse, at I kom i Ingeniørens ugeblad og TV-nyhederne. Hvad betød det for dig som ung ingeniør? 3 - Det var selvfølgelig vældig spændende. Vi skrev også tre artikler til Elektroteknikeren, som tildelte os Ragerprisen på 2.000 kr., som blev givet til den bedste artikel i Elektroteknikeren. De tre artikler blev grundlaget for projektering af vejbelysning, og de affødte en række kurser i vejbelysning. Senere indarbejdede vi også synsnedsættende blænding og ubehagsblænding i programmet. Derpå fulgte et to måneder langt studieophold på Lichttechnische Institut i Karlsruhe. Hvad lærte du der? - Jeg fulgte nogle af instituttets forskere. Én af dem arbejdede med blænding fra vejbelysning. Han var kommet ud på et sidespor, og det endte med, at vores diskussioner førte til, at han omdefinerede hele sit doktorarbejde, så det kom til at handle om optimering af lysfordelinger til vejbelysning. Jeg undersøgte også, hvordan man kan beregne klarheder. Det skete ved hjælp af en computer med radiorør. Resultaterne derfra blev senere anvendt i en anden doktorafhandling. Det var to godt anvendte måneder, som både jeg og Lysteknisk Laboratorium havde stor glæde af mange år frem. Cylindrisk belysningsstyrke til debat I begyndelsen af 70 erne var du med i udvalgsarbejdet omkring udarbejdelsen af en ny standard for idrætsbelysning DS 707. Lyset af fx fodboldkampe skulle nu også kunne anvendes ved TV-transmissioner. Hvilke specielle krav stillede det? - Kontraster er afgørende for TV-transmission. På daværende tidspunkt blev der forsket i den vertikale belysningsstyrke på spillerne. Man diskuterede, hvorvidt den lodrette flade enten skulle pege mod det bestemte punkt, hvor kameraet stod eller i en bestemt retning fx mod den ene langside. Jeg fandt ud af, at det i virkeligheden ikke var det, der var afgørende op. Det, der er interessant, er, hvilket lys fladen samler op, det eneste fornuftige måtte derfor være at arbejde med en overflade med nogenlunde samme form, som den man ville gengive, dvs. en halvcylindrisk form. Det gav anledning til en del diskussion, fordi der ikke var nogen, som havde hørt om det før. En række forsøg i et af DR s TV-studier viste, at den halvcylindriske belysningsstyrke gav langt bedre overensstemmelse mellem det vi målte, og det vi så i TV-kameraet end den plane belysningsstyrke. Med et snævert flertal blev det besluttet at bruge den halvcylindriske belysningsstyrke i idrætsbelysningsstandarden DS 707. Hvad kom denne beslutning til at betyde i praksis? - Der er mange anlæg rundt omkring i Europa, der er dimensioneret efter plane belysningsstyrker, som i virkeligheden er overdimensionerede. For at opfylde de vertikale belysningsstyrker er masterne flyttet langt tilbage og gjort meget høje. Det er slet ikke nødvendigt for at se spillerne. De kan sagtens ses, også når lyset kommer fra siden. 118 LYS NR. 03 / SEPTEMBER 2002

6 5. Terminallygten udviklet i samarbejde med Vilhelm Lauritzens Tegnestue og Louis Poulsen Lighting. 5 Zoneopdelt tunnellys I begyndelsen af 70 erne kom der gang i tunnelbyggeriet. Din første opgave på dette område var beregning af lyset i Limfjordstunnelen. Hvad fandt I ud af i den forbindelse? - Vi byggede en tunnelmodel for at undersøge virkningen af den synsnedsættende blænding, der optræder ved tunnelindkørslen. Vi fandt ud af, at de dagslysbelyste flader, der lå tættest på synsretningen, havde størst indflydelse på, hvor meget lys der skulle være i den første del af tunnelen. De principper, vi fandt dengang, er senere blevet videreudviklet og brugt ved dimensionering af nye tunnelbelysningsanlæg. 7 6. Diodearmatur. Vejbanearmatur designet for Vejdirektoratet. Kan fx bruges til at markere indfarten til mindre byer. Kan lyse rødt, grønt og gult. 7. Metro-standeren. Udviklet i samarbejde med Knud Holscher Industriel Design. Fra forsker til rådgiver I 1979 forlod du forskermiljøet for at blive rådgiver i ingeniørfirmaet Hansen & Henneberg, som du i dag er medindehaver af. Den første kommercielle opgave blev en ny sminkebelysning til Danmarks Radio, som benyttes endnu. Hvori ligger det geniale i løsningen? - Det store problem var, at den, der stod og sminkede, blev blændet af spejlbelysningen. Vi udviklede derfor en løsning, hvor den, der står og arbejder er mere i mørke, end den, der bliver sminket. En anden vigtig ting ved løsningen er, at vi gik ind og byggede lysrør med præcis samme lysfarve, som den der var i studiet. Løsningen er et godt eksempel på, at hvis man går ind og analyserer opgaven og virkelig finder ud af, hvilke synsopgaver der er, og hvilken belysning der skal til for at fremhæve tekstur og farver, så kan det lykkes at finde en løsning, som er væsentlig bedre end den eksisterende. Visionært armaturdesign Det første armatur du designede sammen med Jens Amundsen fra Wilhelm Lauritzens tegnestue var den LYS NR. 03 / SEPTEMBER 2002 119

8. Ny pullert til perronbelysning udviklet i samarbejde med Marianne Tuxen og Philips. 8 9. Elektronikbelysning. Belysning ved visuel loddekontrol og fint lodde- og montage arbejde. Eksempel på en af de mange innovative og interesssante rapporter som Lysteknisk Laboratorium blev kendt for i 70'erne og begyndelsen af 80'erne. 8 såkaldte studielampe, som produceres af Louis Poulsen. Den blev udviklet til DR s lydstudier i begyndelsen af 80 erne og fås nu i flere udgaver. Hvad kan den? - Det er en lav lampe, som gør det muligt for intervieweren både at se sine papirer og den, der bliver interviewet henover bordet. Den er bestykket med en 20 W halogenglødelampe. Et af de nok mest kendte armaturer samarbejdet har resulteret i er terminallygten i Københavns Lufthavne, Kastrup. Især vægarmatur til Kastrup Station har spillet mange folk et puds. Hvad er den optiske idé? - Formen er en halv kegle, men ved at bygge lyskilden helt ind mod kanten til væggen og sætte et spejl bagved, skabes der en illusion af, at keglen er hel. Den første væglampe blev sat op i en middagspause, og da håndværkerne kom tilbage spurgte de straks, hvem der havde hugget hul i væggen. Vejstribe med lyd i Vi kender alle sammen den larmende hvide vejstribe. Men fortæller os, når vi er på vej uden for vejbanen, men det er nok de færreste der ved, at den afbrudte stribe egentlig blev opfundet ud fra lystekniske krav. Hvordan gik det til? - Vi opfandt den profilerede vejstribe sammen med Superfos og fik Dansk Designpris for den. Profilet er 9 egentlig lavet for, at vandet skal kunne løbe af, så striben også kan ses, når det er mørkt og vejen er våd. Ifølge gældende regler måtte striben ikke være afbrudt, så det førte til en del diskussioner med Vejdirektoratet, som havde stillet opgaven. Det egentlige gennembrud kom, da det blev opdaget, at striben støjede, når bilisterne kørte ud på den. Ved at benytte striben kunne man øge trafiksikkerheden. Et liv med Lysteknisk Selskab Du deltager aktivt i LTS s aktiviteter. Hvad betyder LTS for dig? - Jeg er stadig fascineret af lyset og synet og kunne ikke tænke mig nogen anden hovedbeskæftigelse. Derfor er 120 LYS NR. 03 / SEPTEMBER 2002