Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Naturgeografi C Pi Suhr Willumsen 1e ng Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Geologi, pladetektonik og vulkaner (9 moduler) Jordskælv og tsunamier og deres konsekvenser (4 moduler) Energi med fokus på olie og gasindvinding i Nordsøen (8 moduler) Klimatologi (12 moduler) Landskabsdannelse, vandets kredsløb og vand som en ressource (7 moduler) Side 1 af 9

Titel 1 Indhold Geologi, pladetektonik og vulkaner Kernestof: Westh Nørrekjær, Ladegaard-Pedersen & Vinther: Naturgeografi C, 2006, s. 5-27. Udleveret i kopi om Den geologiske cyklus af Mangelsen, Kristiansen, Andreasen Kortnum & Teglgaard Kjær, Naturgeografi vores verden, 2011, s. 193-197 Artikler: Holm & Melchior Larsen: Hvorfor smelter jorden nogen steder?, Geoviden nr. 4, 2007, s. 2-3, findes på: http://geocenter.dk/publikationer/geoviden/geoviden-4-2005.html Stendal: Vulkaners rigdomme, Geoviden, nr. 4, 2007, s. 12-13 findes på http://geocenter.dk/publikationer/geoviden/geoviden-4-2007.html Film: BBC produktion, National Geographic The Story of Earth Part 1 livets opståen på Jorden (http://www.youtube.com/watch?v=syoarzkipnu) BBC produktion Ring of Fire ( 43 min.) https://www.youtube.com/watch?v=ch1jwhth8dg Solsystemsdannelse: https://www.youtube.com/watch?v=vz0waqeemxw Praktisk øvelse i bjergartsbestemmelse og indplacering i magmatiske, metamorfe og sedimentære bjergarter. Kalksten, skiffersten, marmor, stensalt, sandsten, porfyr, gnejs, granit, lava, pimpsten, obsidian, sand og ler. Anvendt weblink: http://www.ig.uit.no/webgeology/) til forståelse af det geologiske kredsløb og de processer som indgår i pladetektonik og vulkanisme. Særlige fokuspunkter Der er arbejdet med Jordens og livets udvikling ud fra et geologisk tidsperspektiv. Relative og absolute geologisk dateringsmetoder og det geologisk kredsløb. Den pladetektoniske model og hvordan man ud fra den pladetektonisk model kan forklare den globale fordeling af jordskælv og vulkan typer. Derudover har vi arbejdet med jordens opbygning og hvorfor nogle vulkaner er mere eksplosive end andre. Vulkantyper og deres produkter i form af bjergarter. 8 moduler af 95 minutter 1.1 Faglige mål identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag Side 2 af 9

Væsentligste arbejdsformer 1. 2 Kernestof Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie i lyset af geologisk processer på jorden Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner Energi, energistrømme, energiressourcer og energiteknologi det globale kulstofkredsløb Holdundervisning, mindre praktiske øvelser i par eller grupper og gruppefremlæggelser på klassen Titel 2 Indhold Jordskælv og tsunamier Kernestof: Westh Nørrekjær, Ladegaard-Pedersen & Vinther: Naturgeografi C, 2006, s 24-27. Artikler: Jordens indre, Thybo, Geoviden nr. 4, 2005, s. 2-5, http://geocenter.dk/publikationer/geoviden/geoviden-4-2005 Jordskælv som måleredskaber, Dahl-Jensen & Larsen: Geoviden nr. 4, 2005, s. 12-13 http://geocenter.dk/publikationer/geoviden/geoviden-4-2005 http://www.sciencecourseware.org/virtualearthquake/ (interaktiv Jordskælvsside med læringsmoduler) http://www.emdat.be/ (omkostninger ved forskellige historisk Jordskælv) http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/7533950.stm http://www.youtube.com/watch?v=zeso9bngz-m http://rev.seis.sc.edu/index.html med de nyeste jordskælv http://www.ig.uit.no/webgeology/ https://www.youtube.com/watch?v=tpq5itcnxw0 (15 min. film med optagelser fra tsunamien i Japan 2011). Der er arbejdet med at forstå, hvordan man ud fra kenskab til de forskellige typer af pladerande kan forklare forskellige typer af jordskælv. Vi har arbejdet med, hvorledes tsunamier kan opstå som følge af; jordskælv, og hvorledes naturmæssige og samfundsmæssige forhold spiller ind tabstallene og materielle omkostninger i forbindelse med naturkatastrofer. Vi har også arbejdet med at forstå, hvordan man registrerer jordskælv og, hvad forskellige typer af jordskælvsbølger kan forårsage af fysiske ødelæggelser i form af kæmpebølger tsunami. Forhold til andre forløb: Forløbet trækker på viden og kompetencer fra det forgående forløb om pladetektonik og Jordens opbygning. Der er arbejdet med at forstå, hvordan man vh. af teknologiudvikling og planlægning i forhold til naturgeografisk betingede forhold kan modvirke store menneskelig og økonomisk omkostninger ved denne type af naturkatastrofer. 3 moduler af 95 minutter Side 3 af 9

Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer 2.1 Faglige mål opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag indsamle og vurdere informationer fra forskellige instanser og miljøer demonstrere viden om fagets identitet og metoder 2.2 Kernestof Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie i lyset af geologisk processer på jorden Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner Produktion, forbrug, teknologi, ressourcer og bæredygtighed produktionen og dens afhængighed af ressourcegrundlag og teknologisk udvikling produktionens miljøkonsekvenser og bæredygtighed. Analyse og tolkning af kort og andre rumlige mønstre anvendelse og analyse af kort og materiale fra internettet tolkning af billedmateriale Holdundervisning, skriftlig rapport om forskellige jordskælv og deres konsekvenser, gruppefremlæggelser på klassen, anvendelse af interaktive websider Titel 3 Energi med fokus på olie og gasudvinding i Nordsøen Indhold Kernestof: Westh Nørrekjær, Ladegaard-Pedersen & Vinther: Naturgeografi C, 2006, Kap. 6 Energi, s. 95-104. Mangelsen, Kristiansen, Andreasen Kortnum & Teglgaard Kjær, Naturgeografi vores verden, 2011, kap. 03, Olie - verdens vigtigste råstof, s. 61-77; kap. 15 Energi, s. 279-293 Artikler: Kinas klimaplan kan give dansk gevinst, Aagaard, Analyse i Politiken 06.12.2014 Den sorte magt, Shieritz, Thumans & Vorholz, Weekendavisen 05.12.2014 Udlandssektionen Skifergas i Danmark, Schovsbo & Thorshøj Nielsen, s. 14-17, Geoviden nr. 1 2013 Fracking fantastic, Wivel, Weekendavisen 26.09.2014. Skifergas kan fylde milliard hul i statskassen, Winther & Højgaard Sørensen, Berlingske business 27.06.2014. Olieeventyr i North Dakota kan varer evigt, Nielsen, Politiken 08.12.2013, Artikel-id: e421ac35 Skifergas fritager ikke USA for klimahandling, Springborg, 18.06.2013, Energiwatch http://energiwatch.dk/secure/energinyt/politikmarkeder/article5631039.ece Side 4 af 9

Film: Den sidste olie 35 min., Marts 2006, DR2 Viden Om http://www.dr.dk/dr2/videnom/programmer/2006/03/28 Bjergartsprøver af kalk, skiffer, saltsten og sandsten Eksperimentelt arbejde med oliemættede kridtkerner del af afsluttende rapport om Olie og gasudvinding i Nordsøen. Øvelser om kulbrintedannelse baseret på: http://ansatte.uit.no/kku000/webgeology/webgeology Der er arbejdet med at forstå olie og gas dannelse generelt. Her anvendes kompetencer og viden fra de to forgående forløb. Mere specifikt er der arbejdet med de geologiske, teknologisk og samfundsmæssige forudsætninger for, at der i dag kan hentes olie- og gas op fra undergrunden. Træning i begreberne porøsitet og permeabilitet. Porøsitet og permeabilitet (strømningsegenskaber) i de danske aflejringer som skrivekridt og skiffer. Aflejringers forekomst i Nordsøen. I den forbindelse har vi arbejdet med modellen for udbud og efterspørgsel og dens betydning for prisudviklingen på olie historisk set. Reserver/ressourcebegrebet har været i fokus. Desuden er der arbejdet med den geologiske cyklus, de forskellige typer af danske sedimentære bjergarter og Stenos lov. Standard geologisk efterforsknings metoder som seismiske undersøgelser og den teknologiske udviklingen fra primære til tertiære udvindingsmetoder med Nordsøen som eksempel. Der er gennemført en mindre eksperimentel øvelse hvor der blev udvundet af olie fra en oliemættet boreprøver bestående af Skrivekridt fra Nordsøen. Vi har undersøgt udvikling i skifergas udvinding og efterforskning i både USA og Europa med fokus på energiproduktion og selvforsyning. Gruppefremlæggelser af artikler om fordele og ulemper ved en evn. skifergasudvinding i Danmark. Gruppefremlæggelser om vedvarende energiformer med fokus på de teknologiske udfordringer med en omlægning til vedvarende energiformer. Fokus på kulstofkredsløbet, drivhuseffekten og et stigende forbrug af energi baseret på afbrænding af fossil brændsler. Særlige fokuspunkter Forhold til andre forløb: Forløbet trækker på kompetencer om det geologisk kredsløb, livets opståen og kulstofkredsløbet opnået i forløbet om Geologi, pladetektonik og vulkaner. 7 moduler af 95 minutter 3.1 Faglige mål identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge gennemføre eksperimentelt arbejde opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfunds- Side 5 af 9

mæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag indsamle og vurdere informationer fra forskellige instanser og miljøer Væsentligste arbejdsformer 3.2 Kernestof Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie i lyset af aktuelle resourse- og miljøforhold Jordens og livets udvikling i et langt tidsperspektiv Jordens opbygning, den pladetektoniske model Produktion, forbrug, teknologi, resurser og bæredygtighed produktionen og dens afhængighed af teknologisk udvikling og resursegrundlag, økonomi, kultur- og befolkningsforhold betydning for menneskets livsvilkår, forbrug, handel og global arbejdsdeling produktionens miljøkonsekvenser og bæredygtighed. Analyse og tolkning af rumlige mønstre på baggrund af kort og billedmateriale Holdundervisning, gruppefremlæggelser, NG-rapport baseret på mindre eksperimentelt arbejde. Titel 4 Klimatologi Indhold Kernestof: Westh Nørrekjær, Ladegaard-Pedersen & Vinther: Naturgeografi C, 2006, Kap. 3 Klimatologi, s. 29-55. Jordens klima fortid og fremtid, Aktuel Naturvidenskab, nr. 2, 2008, s. 2-13, http://www.fys.dk/nfa/05/heftet/klima.pdf Artikler: Christensen og Als Egebo: Det globale kulstofkredsløb, www.emu.dk/gym/fag/bi/klimaarktis Solpletter aflyser pause i global opvarmning, Persson, Videnskab.dk 23. 11.2011. Solens cyklus påvirker klimaet på Jorden, Brix, Videnskab.dk 17. 10.2014. Film: Film om solindstråling og årstider på Jorden: http://www.youtube.com/watch?v=qsarb41isjk http://astro.unl.edu/naap/motion1/animations/seasons_ecliptic.swf Film havstrømmene: http://www.youtube.com/watch?v=3nir_-kv4sm http://flood.firetree.net/ (GIS-program der illustrerer havniveaustigninger) http://esee-tv.dk/webtv/video/916 (film om sø-landbrise) Øvelse om årstider og jævndøgn Øvelse om tyfoner Rapport nr. 2: Skydannelse Rapport nr. 3: Klimazoner & plantebælter omfatter en detektivopgave med ikke Side 6 af 9

navngivne hydroterm figurer fra 4 lokaliteter. Korttræning med GO-atlas Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Titel 5 Indhold Formålet med forløbet har været i første omgang at forstå Jordens klimasystem, i form af strålings- og energibalancen, nedbørsdannelse og de forskellige nedbørtyper. Energitransport i Jordens klimasystem - den atmosfæriske cirkulation. Fokus på Golfstrømmens betydning for Klimaet i Skandinavien samt cyklonmodellen. Jordens klimazoner og plantebælter samt hvordan klima-udfordringer som rapporter IPCC under FN forudser i deres prognoser vil påvirke vind- og nedbørsforhold i Danmark samt samfundsmæssige udfordringer med en stigning i relative havniveau. Vi har arbejdet med, hvad konsekvenserne af havniveau stigninger, flere stormepisoder og skybrud betyder for det danske samfund. Formålet med forløbet har været, med udgangspunkt i modellen for jordens strålingsbalance, kulstoffets kredsløb og diverse klimatiske feedbackmekanismer, at kunne forklare klimavariationer på jorden i forskellige tidsperspektiver. I den forbindelse er der arbejdet med naturlige klimavariationer på korte og lang tidsskaler i en diskussionen om menneskeskabt udledning af drivhusgasser og scenarier for fremtidens klimaudvikling. Forhold til andre forløb: Forløbet trækker på viden og metoder fra forløbet om Geologi, pladetektonik og vulkaner. 12 moduler af 95 minutter 4.1 Faglige mål forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller som repræsentationer af virkeligheden formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner. 4.2 Kernestof Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie i lyset af aktuelle ressource- og miljøforhold Jordens og livets udvikling i et langt tidsperspektiv Jordens opbygning, den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner Klima og klimaændringer, de natur- og samfundsmæssige faktorer, der påvirker det, samt dets betydning for menneskets livsvilkår klimasystemet, det globale vindsystem og havstrømmene klimaændringer på forskellige tidsskalaer relevante aktuelle teorier og tolkninger af emnet. Energi, energistrømme, energiresurser og energiteknologi det globale kulstofs kredsløb, drivhusgasser, følger af global opvarmning Analyse og tolkning af rumlige mønstre på baggrund af kort og billedmateriale Klasseundervisning, mindre gruppearbejde og klassediskussioner Landskabsdannelse, vandets kredsløb og vand som en ressource Kernestof: Westh Nørrekjær, Ladegaard-Pedersen & Vinther: Naturgeografi Side 7 af 9

C, 2006, Kap.5 Geomorfologi, s. 71-82; kap. 4 Hydrologi s. 57-67. Praktisk stenøvelser - bestemmelse af ledeblokke fra danske strande - kobling til geologisk cyklus og de tre hovedgrupper af bjergarter samt aflejringsprocesser forbundet med den geologiske cyklus. Vindslebne sten og mikroskopering af forskellige former typer af sandpartikler smeltevand vindaflejret og is. Felttur hvor vi undersøgte Farum landskab med fokus på tunneldale og tunnelåse samt bundmorænelandskaber. Formålet med forløbet har været i første omgang at forstå hvordan fortidens klima har indvirket på nutidens landskaber i Danmark og Skandinavien. Opnå en forståelse for at de glaciale aflejringer samt grundvandet er ressourcer som har stor samfundsmæssig betydning. Eleverne har i grupper kombineret naturgeografiske og samfundsgeografiske analyser til at lave en totalforståelse af, hvordan fortidens geologisk processer ligger bag grundvandsdannelse og jordbundsudvikling i øst og vest Danmark. Formålet har været, med udgangspunkt i den glacial landskabsdannelse og vandets kredsløb, at kunne forklare overordnede forskelle i jordbundtyper samt grundvandsdannelse i Danmark. Særlige fokuspunkter Forhold til andre forløb: Forløbet inddrager viden og kompetencer fra forgående forløb om Geologi, pladetektonik og vulkaner, Energi med fokus på olie og gasindvinding i Nordsøen samt Klimatologi. 8 moduler af 95 minutter 5.1 Faglige mål forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller som repræsentationer af virkeligheden formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner. 5.2 Kernestof Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie landskabers dannelse og udvikling. Klima og klimaændringer, de natur- og samfundsmæssige faktorer, der påvirker det, samt dets betydning for menneskets livsvilkår klimaændringer på forskellige tidsskalaer Vand, vandressourcer og deres udnyttelse vandets kredsløb vandressourcer, deres udnyttelse og forvaltning. Energi, energistrømme, energiressourcer og energiteknologi det globale kulstofkredsløb energiteknologiernes udvikling og samfundsmæssige betydning. Produktion, forbrug, teknologi, ressourcer og bæredygtighed produktionen og dens afhængighed af ressourcegrundlag og teknologisk Side 8 af 9

Væsentligste arbejdsformer udvikling produktionens miljøkonsekvenser og bæredygtighed. Analyse og tolkning af rumlige mønstre på baggrund af kort og billedmateriale Klasseundervisning, mindre gruppearbejde, eksperimentelt arbejde og felttur hvor eleverne anvendte geologisk feltmetoder som jordbunds-kartering og prøvetagning af kvartære aflejringer. Side 9 af 9