Referat af møde 18. november 2015 i Udvalget for Kontrol med Økologisk Jordbrugsproduktion

NaturErhvervstyrelsen, Økologikontrol Dato: 4. marts 2016 Sagsnr.: 15-60013-000005 MALYAN Referat af møde 18. november 2015 i Udvalget for Kontrol med Økologisk Jordbrugsproduktion Tilstede: Fra erhvervet: Lars Holdensen Flemming Skov Jette Jørgensen Birgit Ingvorsen Sybille Kyed Mads Helms Klaus Loehr-Petersen Bo Egelund Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer SEGES Økologisk Landsforening Økologisk Landsforening Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Forbrugerrådet Tænk Fra NaturErhvervstyrelsen: Anne-Kathrine Mandrup dagsordenspunkt 1-12 Gitte Vinther dagsordenspunkt 1-12 Anders Christiansen dagsordenspunkt 1-12 Malene Kjer Andersen dagsordenspunkt 2 Lena Tinghuus dagsordenspunkt 7-8 Susanne Kromann Helle dagsordenspunkt 10 Marie Lybye Andersson dagsordenspunkt 1-12 (referent) Ikke til stede: Pernille Balslev-Erichsen NaturErhvervstyrelsen Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser (NaturErhvervstyrelsen) - Udflytning af NAER i relation til Økologikontrol - Dispensationer (Bilag 1) - Status for kontrol og sagsbehandling mv. - Nyheder på økologiområdet (Bilag 2) - Afklaring af EU-regler vedr. indkrydsning med Dansk Blå og strømførende tråd i stalde - Status for arbejde med Biavl 3. Meddelelser (erhvervet) 4. Status for EU-arbejdet 5. Orientering om nye retningslinjer for arbejdet i Kontroludvalget 6. Erfaringer fra kontrollen med mangelfuld rådgivning af nye økologer 7. Orientering om Fællesskema 2016 (bilag 5) 8. Drøftelse af Frødatabasen 2016 herunder (bilag 6 og 7) - Oplysning om forædlingsteknik - Dispensation til køb af ikke økologiske stiklinger - It-udvikling 9. Brug af veterinære lægemidler og foderlægemidler (Bilag 3) 10. Dokumentation af behovet for ikke-økologisk gødning (Bilag 4) 11. Orientering om resultatet af FVO-inspektionen i maj 2015 12. Eventuelt 1

Ad 1 - Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. Ad 2 - Meddelelser (NaturErhvervstyrelsen) Dispensationer (Bilag 1) Der var udsendt et bilag med status per 15. november 2015. Pga. langtidssygemelding kom listen over dispensationer senere end ventet. Der blev spurgt, om der kommer flere dispensationer end i 2014. NaturErhvervstyrelsen (NAER) laver en oversigt til næste møde. Udflytning af NAER i relation til Økologikontrol Næsten hele Jordbrugskontrol-enheden på godt 90 mennesker skal flytte til Augustenborg. 2 personer fra Økologikontrol bliver i Nyropsgade, og det gør politikdelen også. Regelfortolkning, afklaring og vejledning ligger i forbindelse med kontrollen. Meldingen er, at alle har et job i Nyropsgade til og med 2016. Status for kontrol og sagsbehandling mv. Vi er godt med på udførte kontroller. Vi regner med at kunne nå at køre de sidste årlige kontroller og stikprøvekontroller i år. Status er desuden, at vi er lidt bagefter med sagsbehandlingen. Der er sager, der afventer at blive afsluttet. Nyheder på økologiområdet (Bilag 2) Økologikontrol har siden sidste møde i Kontroludvalget publiceret 8 nyheder. Der blev spurgt til nyheden fra 27. august 2015, hvor der var svarfrist 1. september 2015. Inden denne dato skulle man være autoriseret til økologisk produktion eller have søgt om autorisation for at kunne modtage økologisk arealtilskud. Det blev bemærket, at det var en kort frist. NAER forklarede, at det ikke var en ny frist. Det var en påmindelse, og således en servicemeddelelse. Det blev pointeret, at nyheden vedr. regler om ikke-økologisk gødning, der kom ud 7. juli 2015 blev misforstået i dele af fagpressen. NAER vil bruge andre kanaler i lignende tilfælde, hvor ændringen er rettet mod få økologer. Afklaring af EU-regler vedr. indkrydsning med Dansk Blå og strømførende tråd i stalde Landbrug & Fødevarer har skriftligt spurgt ind til Dansk Blå. Det fremgik af referatet fra sidste møde, at punktet skulle drøftes på dette møde. NAER vil spørge Kommissionen, da der er forskellig praksis i EU vedrørende indkrydsning med Blåkvæg. Det vil være hensigtsmæssigt for økologer, at forordningen fortolkes ens. Der er en afklaring i spørgsmålet om strømførende tråd i døråbninger i stalde, som Fødevarestyrelsen (FVST) har givet tilladelse til. Vores tolkning af Rådets forordning er, at det ikke er tilladt at bruge strøm i stalde. Da spørgsmålet fortsat er til diskussion i KU, vil NAER også spørge Kommissionen om brug af strømførende tråd i stalde. Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer tilkendegav, at det er en ny melding fra NAER, at de mener forbuddet mod eltråde skal hægtes op på økologiregler. NAER har tidligere sagt, at forbuddet mod 2

eltråde alene var et forbud, der lå i Lov om Hold af Kvæg. Erhvervet er ikke enige i, at Danmark skal til at stille spørgsmål til Kommissionen hver gang, der opstår et spørgsmål, hvor svaret ikke ligger tydeligt og klart i økologiforordningen. Det har tidligere været en beslutning så vidt muligt at undgå at fremsende spørgsmål til Kommissionen. Økologisk Landsforening tilkendegav, at dette skift med rette kunne drøftes i Det Økologiske Fødevareråd (DØFR). Økologisk Landsforening nævnte, at der ikke er noget i økologireglerne, der forhindrer strømførende tråde i stalde, ift. hvad der er blevet talt om på tidligere KU møder. Økologisk Landsforening vil gerne have løst det ift. Lov om hold af kvæg. Det er et problem, at man nu også skal have løst det ift. økologireglerne og også skal have svar fra Kommissionen på dette. Der har været en politik om, at man ville undlade at spørge Kommissionen. Landbrug & Fødevarer nævnte, at da vi først bragte strøm i staldåbninger på banen, sagde NAER, at det er et problem ift. Lov om hold af kvæg. Det bliver en ekstrem lang sagsbehandlingstid, nu hvor vi har spørgsmål til Kommissionen. Strøm i stalde har været et spørgsmål siden 2012, og Dansk Blå siden 2014. NAERs erfaring er, at det ikke vil forsinke processen, at vi spørger Kommissionen. Økologisk Landsforening spurgte, om der er noget til hinder for, at erhvervet ser NAERs spørgsmål til Kommissionen, inden de sendes, da de svar der udarbejdes afhænger af, hvordan spørgsmålet er formuleret. NAER har ikke praksis for at involvere erhvervet i korrespondancen med Kommissionen. Der følges op på problemstillingen til næste møde. Status for arbejde med biavl NAER har en sag hos ministeren om forslag til ændringer i regulering vedr. biavl. Den har ligget der ½ år, bl.a. fordi vi har skiftet regering. Vi har ikke fået en tilbagemelding endnu. Landbrug & Fødevarer ville gerne vide, hvad udfordringen med ministeren er, og hvornår der forventes nyt i sagen. Nye regler for økologisk biavl medfører behov for it-investeringer og et øget antal kontroller og dermed et større ressourceforbrug i NAER. Vi forventer en tilbagemelding snarest. Landbrug & Fødevarer pointerede, at ministeren selv har peget på dette område og gerne vil have regelforenkling. Landbrug & Fødevarer håber, at det kan komme i gang hurtigst muligt. Der er igangsat diverse projekter for at få et samarbejde mellem landmændene og biavlere. De vil gerne i gang i 2016. Udearealer i hønsegårde NAER har bestilt et notat fra AU om EGTOP rapportens konklusioner i en dansk sammenhæng. Rapporten forventes afleveret 1. december 2015. Landbrug og Fødevarer fremførte, at AU-notatet vedr. udearealer i hønsegårde skulle have været færdig før sommerferien. Lars Holdesen sagde, at det er beklageligt, at udviklingsinitiativer bliver lavt prioriteret, fordi NAER har travlt med andet. Nye økologer i 2015 Per 1. september 2015 var der 575 nye økologer. Producentskifte er ikke medregnet og ophør ikke modregnet. Der kommer løbende nye økologer. Næste år forventer vi at gennemføre 3.300-3.400 årlige kontroller. Ad 3 - Meddelelser (erhvervet) 3

Der er økologikongres i næste uge, hvor der er over 700 tilmeldte. Det er et sted, hvor vi fagligt mødes. Ad 4 - Status for EU-arbejdet NAER fortalte, at der er kommet en generel indstilling fra Rådet i juni som er et kompromis. Det samme har Europa-Parlamentet i oktober. Formandsskabet forhandler på medlemsstaternes vegne i den kommende trilogproces. Fra dansk side stemte vi imod, fordi vi ønsker at fastholde årlig kontrol og de nuværende importregler, samt ikke ønsker en pesticidgrænseværdi. Parlamentet ønsker også at fastholde den årlige kontrol. Fra Parlamentets side er der bl.a. lagt op til: - At større foder- og fødevarevirksomheder skal udarbejde en Natur- og Klima-strategi - Et loft på antallet af dyr i besætninger - At foder skal stamme fra bedrifter inden for en 150 km radius - At der indføres et gødningsloft på max. 240 kg N for væksthusproduktion i bundjord og et krav om, at man skal dyrke i bundjord. Økologisk Landsforening henviste til, at den nuværende situation omkring væksthusproduktion i potter var en konsekvens af, at man ikke kunne skelne på kulturer i forhold til, hvilke der kunne dyrkes i potter. Økologisk Landsforenings og Landbrug & Fødevarer henviste til den fælles indstilling, som Plantedirektoratet efterfølgende sendte til Kommissionen. Økologisk Landsforening ønsker denne indstilling fremsat som et muligt kompromis fremfor blot at tillade produktion i potter. Herudover arbejdes der med Kommissionens forslag om elektronisk certificering ved import og ændringer i bilagene til forordningen. Begge forslag sendes i høring inden for kort tid. Ad 5 - Orientering om nye retningslinjer for arbejdet i Kontroludvalget NAER ønsker en klarere opdeling af problemstillinger og opgaver mellem KU og i DØFR, da vi i løbet 2015 har oplevet, at spørgsmål rettet mod økologikontrollen, som startes i KU, også løftes politisk over for ministeren, og derfor bør drøftes i DØFR. Som udgangspunkt ønsker vi at kontrolfaglige opgaver knyttet til økologikontrollen tages op i Kontroludvalget og politiske problemstillinger, som evt. kan forelægges ministeren drøftes i DØFR. Denne opdeling vil også flugte den arbejdsdeling vi har internt i styrelsen mellem kontrolopgaver og politikafklaring. Arbejdet er ikke færdigt, og der vil være behov for at tilpasse kommissorierne for de to udvalg. Erhvervet gav udtryk for, at de ønsker at blive inddraget i problemstillingen og få mulighed for at komme med kommentarer og forslag. Endvidere ønsker erhvervet at få mulighed for at kommentere på udkast til ændringer af udvalgenes kommissorier. Ad 6 - Erfaringer fra kontrollen med mangelfuld rådgivning af nye økologer NAER har fået mange nye økologer i år små 700 ansøgninger. Det viser sig, at mange ansøgninger er mangelfulde. Det er ærgerligt og kræver meget ekstra tid hos os. Gitte Vinther fortalte om erfaringer fra kontrollen. Mange ansøgninger er mangelfulde fra starten. Der er mange, der ikke kender deres ansøgning ift. fx marker. Landmanden ved ikke altid, hvad der er meldt ind af dennes konsulent. Især omkring sen høst vil de gerne ændre deres omlægningsdato for marker nok ift. sen sprøjtning af markerne. Der er nogen, der burde søge om samtidig drift eller nogen, der har glemt at sende papirer med på det. De kunne have glæde af at læse lidt i vejledningen. Der er mange, der ved for lidt om reglerne om dyrehold. Det har de ikke fået talt med konsulenten om, da dyrene oftest først lægges om et år efter markerne. De skal også have meldt ikke-erhvervsmæssigt dyrehold. 4

Nogen bliver sure over, at de skal have kontrol, og at det ikke altid kan lade sig gøre at lægge det sidst på dagen. Bilag skal også være i orden. Kontrolløren har reelt ingen mulighed for at kunne kontrollere, om foder er økologisk, når bilag mangler. SEGES nævner, at de ved, at der er rigtig mange små bedrifter, der er blevet økologer for at få tilskud til deres græsmarker. De tilskud, de fik tidligere, er røget bort. Kontrol og dokumentation følger med som noget, de ikke rigtigt har lyst til. Det er erfarne økologiske konsulenter, der underskriver autorisationsansøgningerne. Det er ikke nødvendigvis dem, der har været på rådgivningsbesøg hos landmanden. De vil tage det op med konsulenterne. Man kan jo godt tage det op med den konsulent, der har lavet fejlen i ansøgningen. Mads Helms spurgte ind til, om man kunne lave et kontroltjek i omlægningsfasen. Man kunne koge det ned til 20 punkter, som landmændene skulle være ekstra opmærksomme på. Derudover kunne man etablere et netværk, hvor vi som mentorer kunne kobles på. Sybille Kyed fortalte, at den første ansøgningsrunde lå på et meget presset tidspunkt. Det er ikke hensigtsmæssigt, at ansøgningsrunden ligger i foråret. Fristen 1. september er meget bedre, da der på det tidspunkt er meget bedre tid. Hun mente, at gamle økologer ikke kender til omlægningsreglerne, da de ikke læser vejledningen. De problemer, der hyppigst ses på bedrifterne, kunne man liste op. Det kunne desuden være rart at få at vide, om sagerne er fordelt på alle konsulenter eller, om de samler sig på få konsulenter, der har attesteret flere ansøgninger, der giver problemer. Det kunne også være fint at få frekvens på de problemer, der er omtalt. Klaus Loehr-Petersen tilføjede, at man kunne lave små film med situationer. Det er ikke alle landbrugere, der er lige læse-orienterede. Vi forventer, at der vil komme mange flere økologer. Bo Egelund fortalte, at han møder dem, der ikke kan læse. Derfor er man nødt til at have andre undervisningsmetoder, og man kunne fange folk ved internet-baserede løsninger. Der er nødt til at være andet end noget, der skal læses. På den måde kunne man få fat på flere. Birgit Ingvorsen fortalte, at Friland har omfattende materiale med film om svin på friland. De har en omlægningsguide, som ligger på deres hjemmeside. Også deres koncept om økologisk produktion. Der ligger vist 5-6 film, og der er landmænd, der bruger det. Så der er allerede materiale derude. SEGES vil også gerne følge op på de enkelte konsulenter, som laver fejl. De lægger også navn til, at konsulenterne er inde i systemet, og at de har en erfaring og viden. SEGES vil gerne vide, hvis det er nogen bestemte konsulenter. Ad 7 - Orientering om Fællesskema 2016 (Bilag 5) NAER oplyste, at der er tilføjet nye punkter på siden Økologisk jordbrug - Marker i Fællesskemaet. Dette er gjort, fordi det tit har vist sig, at det er nødvendigt at have flere oplysninger om den økologiske bedrift, både i forbindelse med kontrol og til statistik. Følgende punkter er tilføjet: anvendelse af mere end 50 kg udnyttet N/ha, pakning af frugt og grønt, pakning af æg, udsalgssted og væksthuse. Det blev foreslået, at der i vejledningen til Fællesskemaet vedr. udsalgssteder skal være en mere udførlig definition af stalddørssalg, vejbod, og gårdbutik. Erhvervet spurgte, hvilken information NAER ville have ud af spørgsmålet om, hvorvidt økologen dyrker i bundjorden eller i potter. NAER præciserede, at det var vigtigt i forhold til kontrollen og især for at vide, hvornår byggebladet, (som giver mulighed for at anvende mere end 170 kg N/ha fra husdyrgødning), kan anvendes. NAER vil overveje, hvorvidt der skal ændres i vejledningen til Fællesskemaet på dette punkt, men der skal tilføjes en definition af dyrkning i potter. 5

Birgit Ingvorsen spurgte ind til, hvorfor statusrapporten har skiftet navn til Økologierklæring. Der er også noget, der hedder økologierklæring i producentskiftet. Dette navn burde man så ændre. Man kunne ændre sidstnævnte økologierklæring til Økologicertifikat. Lena Tinghuus forklarede, at statusrapporten har skiftet navn til økologierklæringen for at skulle opfylde nogle ting ift. forordningen, og det er ingen statusrapport. Ad 8 - Drøftelse af Frødatabasen 2016 (Bilag 6 og 7) Oplysning om forædlingsteknik Økologisk Landsforening havde 30. september 2015 indsendt et brev med indstillinger til, at producenter kan fravælge CMS hybrider. Producenterne skal kunne se i Frødatabasen, om der er tale om en CMS hybrid. Som det fremgår af bilag 6, blev det sidste år besluttet, at det skulle være muligt for en økolog, via databasen, at få at vide, hvilke sorter, der er en CMS hybrid. Denne oplysning kan kun ses i et skema, der ligger under fanen Nyheder og informationer i databasen. Dette skema er imidlertid tomt, da der endnu ikke er nogen virksomheder, der har oplyst, hvilke sorter, der er CMS hybrider. NAER kan lægge skemaet ud på vores egen hjemmeside, så det er mere tilgængeligt. Økologisk Landsforening forklarede, at hvis muligheden for skemaet er der, vil de gøre et mere intensivt forsøg på at få virksomhederne til at melde ind. NAER vil gerne tilskynde, at virksomhederne melder ind med, hvilke sorter der er CMS hybrider. Da dokumentet for mange brugere er hemmeligt, fordi man skal bruge den rigtige browser, skal vi finde en anden måde at vise denne oplysning på. SEGES foreslog, at hvis det er oplysningen om, at en sort er en CMS hybrid, kan man lægge det ind efter sortsnavnet i databasen. Ligesom det allerede nu sker for fx Vinterrug. Det er en rubrik, der bliver udfyldt. Der er ikke fri tekst-længde, når man skriver sortsnavnet. Det vil NAER gå videre med. Alternativt kan vi lave en model, hvor man skriver i Frødatabasen, at dette firma har oplyst, at de ikke sælger CMS-frø. Klaus Loehr-Petersen nævnte, at vi heller ikke skal være negative over for de økologer som bruger CMS hybrider. Grænsen mellem CMS og GMO er meget fin. Han tror ikke, at der er så mange firmaer, der vil melde det ud. Desuden er der ikke tilstrækkelig opmærksomhed på indberetning af CMS nu. Han pointerede endvidere, at det indtil videre kun er kål og julesalat, der er CMS hybrider. Sybille Kyed pointerede, at det virker naturligt, at producenten kan oplyse, hvilke sorter der ikke er CMS. Dispensation til køb af ikke-økologiske stiklinger Økologisk Landsforening havde 30. september 2015 indsendt et brev omkring dispensation i forhold til køb af materiale fra Frødatabasen. Som det fremgår af bilag 7 kræves der plantepas for, at man må eksportere jordbærstiklinger inden for EU. Endvidere kræves der leverandørdokument ved engros salg. Økologikontrol kontrollerer ikke dette, og det er en plantekontrol der foretages der, hvor planterne produceres. Mads Helms nævnte, at plantepas ikke er nogen garanti. Kvaliteten kan jo forringes i løbet af hele processen, før planterne er ude ved køber. 6

Birgit Ingvorsen nævnte, at hvis firmaet sælger dårlige planter, må man gå tilbage til firmaet og klage og få nogen nye. Landbrug & Fødevarer foreslår, om ekspertgruppen der vurderer sorternes egnethed også aktiveres til at vurdere kvaliteten af materiale fra en udbyder. NAER kan ikke lave kvalitetstjek ud over det, der er regler til. Økologer må gerne købe stiklinger direkte fra f.eks. Holland, så længe de er økologiske. Så de behøver ikke udelukkende købe det materiale, der er i Frødatabasen. Økologisk Landsforening vil tage det med videre, at landbrugerne kan købe økologiske stiklinger i udlandet. De har dog en bekymring, om man kan købe dem økologisk i et andet land. NAER vil høre Planter, om kontrol af udplantningsmateriale kan omfatte opbevaring og håndtering af plantematerialet. It-udvikling NAER har sat it-ressourcer af for at finde ud af, hvad vi kan gøre for at forbedre databasen. Vi håber, at vi får tid til at undersøge dette i 2016. Ad 9 - Brug af veterinære lægemidler og foderlægemidler (Bilag 3) Økologisk Landsforening havde indsendt et brev 30. september 2015, hvor de foreslår, at det bør være tilladt at anvende dyrlægeordinerede håndkøbspræparater i den økologiske produktion til behandling af en lidelse eller sygdom. Svaret på dette brev er sendt ud som bilag 3. Man kan kun ordinere veterinære lægemidler. Produkter, som dyr æder, der ikke er registreret som lægemidler, er klassificeret som foder, jf. den generelle lovgivning på området, og der er ikke mulighed for at tolke dette anderledes inden for økologien. Hvis produkter skal bruges oralt i den økologiske produktion, skal ingredienserne derfor være af økologisk oprindelse eller fremgå af positivlisten. Sybille Kyed nævnte, at vi tidligere har talt om produkter mod diarré. Nu produkter (calcium-præparater) mod mælkefeber. Europæiske kollegaer er uenige og er ikke interesserede i en udvidelse af positivlisten. Hun synes, at vi mangler en mellemgruppe, som hverken er foder eller veterinære lægemidler. Ifølge Økologisk Landsforening tolkes lovgivningen ikke ens i EU. NAER gjorde opmærksom på, at der er kommet flere produkter på markedet, som kan anvendes i den økologiske produktion. Desuden skal man være opmærksom på, at produkter, der ikke er beregnet til brug i den økologiske produktion kan indeholde GMO (fx palmeolie). Den eneste undtagelse for GMO s anvendelse i den økologiske produktion er, at veterinære lægemidler kan indeholde stoffer, som er fremstillet ved hjælp af GMO. Anne-Kathrine Mandrup sagde afsluttende, at vi bliver nødt til at se nogle konkrete eksempler på, hvad de bruger i andre lande af håndkøbspræparater. (Gitte Vinther var kun med til og med dette punkt, idet hun gik kl. 14.30). Ad 10 - Dokumentation af behovet for ikke-økologisk gødning (Bilag 4) Problemstillingen har været drøftet løbende i 2015. På dette møde blev nedenstående to punkter drøftet med udgangspunkt i det udsendte bilag 4 med krav til dokumentation ved brug af ikke-økologisk kvælstof. Fortsat drøftelse af forskelsbehandling af produkter på bilag 1 og import/eksport henvises til DØFR. Brug af afgrødenormer for kvælstofbehov 7

Brug af afgrødenormer i henhold til gødsknings- og harmonireglerne (som allerede angives i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder i Tast selv-service) vil være enkelt for landbrugere og kontrollører. Der var dog bekymring fra Økologisk Landsforening om, at det ville føre til øget indkøb af ikke-økologisk gødning i områder med mange husdyrbrug, og det var ulogisk, at jo flere N fikserende afgrøder der er i sædskiftet, jo mere N må der indkøbes. Det mente de ikke var i overensstemmelse med økologiforordningen. Økologisk Landsforening mener derfor fortsat, at vi skal sætte normen for kløvergræs til 0. Alternativt mener de, at man er nødsaget til at overveje at udarbejde økologiske N normer, idet de tabelfastsatte N normer ikke er korrekte for et økologisk landbrug. Krav til kvælstoffikserende eller kvælstofkrævende afgrøder Muligheden for at stille krav til maksimal andel af kvælstofkrævende hovedafgrøder eller minimal mængde kvælstoffikserende hovedafgrøder blev drøftet. Der var enighed om, at der kunne stilles krav til minimum 25% kvælstoffikserende afgrøder med mulighed for blandinger med 50% kvælstoffikserende planter. Disse præciseringer vil, sammen med ændringen fra 70 kg total-n til 50 kg udnyttet N i ikke-økologisk gødning, som kan importeres uden dokumentation af behovet, blive skrevet ind i økologivejledningen. Ad 11 - Orientering om resultatet af FVO-inspektionen i maj 2015 NAER havde FVO (Food and Veterinary Office) på besøg i små 14 dage i maj/juni 2015, hvilket var intensivt. Det var samlet set et godt besøg og en vældig positiv tilbagemelding. Vi fik 5 henstillinger: 1. Økologierklæringen skal for alle økologer være offentlig tilgængelig. 2. Alle økologer skal have årlig kontrol. Der er ikke hjemmel til reduceret kontrol. 3. Udtagning til stikprøvekontrollen skal være risikobaseret i henhold til kravene i forordningen: tidligere kontroller, produktionens størrelse og risiko for sammenblanding af produkter. 4. Det er alle elementer af den økologiske produktion, proces og salg, der skal tages prøver af. 5. Landmanden skal søge om tilladelse til at afhorne hver eneste gang landmanden skal afhorne. Vi skal så efterfølgende sagsbehandle hver enkelt ansøgning om tilladelse. Vi vil gerne have, at de kan gøre det elektronisk, evt. via FS. Økologisk Landsforening spurgte ind til, om vi skal til at teste for prosulfocarb og gjorde opmærksom på, at problemet med prosulfocarb dermed kan vokse sig til et meget stort problem. Anne-Kathrine Mandrup forklarede, at vi ikke har lavet en prøveudtagningsplan endnu, men at vi skal tage prøver i alle dele af den økologiske produktion. NAER og FVST skal tage 5 % prøver, hvilket er et krav i forordningen. Ad 12 - Eventuelt Næste møde Det næste møde i Kontroludvalget er planlagt til onsdag den 9. marts 2016. 8