Elektron transport kæden (ETC) I:

Relaterede dokumenter
Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1

Menneskets væskefaser

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme

Redoxprocessernes energiforhold

Almen cellebiologi Membrantransport

Anvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner

APPENDIKS 4. Uddybende figurer

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

Eksempler på eksamensspørgsmål.

10. Mandag Nervesystemet del 1

Energiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5)

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction

Indholdsfortegnelse. 2.Citronsyrecyklus 19

Eksamensopgaver. NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Syv transmembrane receptorer

Intra- og intermolekylære bindinger.

Anvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Brombærsolcellen - introduktion

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Aminosyrer. Ionstyrke. Bufferkapacitet.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

Undervisningsbeskrivelse

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.

Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb

Cellebiologi kemi og biologi

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)

Brugsvejledning for dialyseslange

Skriftlig eksamen i Almen Kemi I

1 Ioner og ionforbindelser

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Mitokondrielt ROS og dets rolle i regulering af overgangen fra G 1 - til S-fasen via cyclin D

B i o k e m i ø v e l s e 1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram

Grundstoffer og det periodiske system

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Mette Øland Madsen lh Studieprodukt

[ ] =10 7,4 = 40nM )

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Proteiners byggesten er aminosyrer

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Plantecellen. Plantecellen

Træningsfysiologi. Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Ph.d.

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?

Rasmus Holmboe Dahl 15. januar af 9

Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab

Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Biofag. Nr.1 februar 2013

Normal omsætning af syrer og baser. Omsætning af syrer og baser Regulering af syre-base-balancen. ph-regulering. Regulering af ph i blodet

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

MUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Skriftlig Eksamen i Moderne Fysik

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Problemformulering: Hvilken effekt har resveratrol på cancercellers vækst, og kan det skyldes en hæmning af elektrontransportkæden eller cellecyklus?

Jesper Ratzer - Noter til Organkursus 5 ENERGIOMSÆTNING...4. Energibalance... 4 Steady state... 4 Input... 4 Output... 4

Undervisningsbeskrivelse

MCAD defekt; en lang rejse

Test din viden D-forløb

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Ordinær eksamen 2015

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Undervisningsbeskrivelse

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

Torben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Proximal reabsorption

Thyroidea. Hypothalamus frigiver TRH (Thyrotropin- Releasing Hormone) - > som stimulerer hypofysen til at frigive TSH (Thyroid- Stimulation

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Eksamensbesvarelse 16. januar Karakteren 02 Opgave 1

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Danmarks Tekniske Universitet

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

kemiske reaktioner Oscillerende reaktioner i kemiske og biologiske systemer Preben Graae Sørensen p. 1

Undervisningsbeskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

Transkript:

NAD + ½ O 2 H 2 O Matrix Bio3 målætn.: 2 Elektron transport kæden (ETC) I: Findes indlejret i den indre mitochondrie membran og består af 3 transmembrane komplekser, samt to mobile carriers: CoQ og Cyt C. Elektronerne doneres hele 9den videre i ETC, fordi den består af en række elektroncarriers med s9gende standard redoxpoten9ale ( ΔE 0 ). Terminalt i kmplx IV er O 2 den sidste elektron acceptor (ΔE 0 =+0,82V). Elektron overførslen sker spontant frigiver energi. NAD Kompleks I CoQ Kompleks III Kompleks IV IMM CytC IMS / Cytosol YMM

Bio3 målætn.: 4 ETC II: Energien, der frigives ved elektron overførsel i ETC bruges 9l at pumpe Protoner fra matrix 9l IMS/cytosol gennem kompleks I, III og IV. Der opbygges en Proton motorisk krah over IMM. Protonmot. krah = MembranpotenJale + Protongradient. Δp = Δφ + ΔpH ΔG ( 1 2 ) = zf(v 2 V 1 ) + RTln([ 2 ]/[H+ 1 ]) NAD ½ O 2 Matrix Kompleks I Kompleks III Kompleks IV IMM + + + + + IMS / Cytosol 4 2 4

Bio3 målætn.: 5 Kobling Jl ATP syntese: Da IMM er impermeabel overfor, kan protonerne kun vandre 9lbage gennem kanaler, beregnet 9l transport af. ATP synthasen, indeholder en kanal (F 0 ). Når protonerne vandrer gennem kanalen mod ligevægt, er det en spontan process der frigives energi, som dernæst bruges Jl at drive ATP syntese. NAD ADP + Pi ATP NAD + ½ O 2 H 2 O F 1 Kompleks I CoQ Kompleks III Kompleks IV F 0 CytC 4 2 4

Bio3 målætn.: 6 ATP Synthasen: Kaldes også kompleks V. Struktur består af 2 domæner: F 0 : Sidder i IMM og indeholder kanalen. F 1 : indeholder de 3 kataly9ske β sites. De tre katalys9ske sites, befinder sig hver i een af de tre forskellige konforma9oner. O: Open ADP + Pi får adgang / lige dannet ATP forlader enz. L : Loose ADP + Pi binder svagt 9l det kataly9ske site T : Tight ADP + Pi ATP Herecer ændres det katalys9ske site igen 9l O og så fortsæeer syntesen. Der kræves ca. 4 ioner for at danne 1 ATP.

Bio3 målætn.: 3 FADH 2 som elektrondonor Jl ETC: FADH 2 succinatdh (=kmplx II), Glyverol 3P DH eller ETF:Q er perifære proteiner og kan IKKE pumpe protoner over membranen. Elektronerne doneres 9l CoQ og derecer videre i ETC, men der overføres altså ikke elektroner gennem kompleks I. Succinat Fumarat β oxidajon ½ O 2 Kompleks I Kmpl II (FAD) EFT:Q (FAD) CoQ Kompleks III Kompleks IV H 2 O Matrix IMM G3 DH (FAD) Glykolyse 2 CytC IMS / Cytosol 4

Bio3 målætn.: 7 Energiudbyfe ved NADH og FADH 2 som elektrondonor : NADH donerer al9d sine to elektroner 9l kompleks I. Der pumpes protoner gennem kmpleks I, III og IV: I alt pumpes 10 over IMM FADH 2 Donerer elektroner på et lavere energitrin, direkte 9l CoQ. Der pumpes kun elektroner gennem kompleks III og IV I alt pumpes 6 over IMM ATP udbyee: NADH: 10 /4 per ATP 2,5 ATP FADH 2 : 6 /4 per ATP 1,5 ATP

Bio3 målætn.: 8 Regulering af ox. phosphorylering: Respiratorisk kontrol: ETC hæmmes af ATP, da ATP ADP + Pi ATP Synthasen mangler substrat (ADP + Pi) og går derfor i stå Proton gradienten fortsæeer med at s9ge, ind9l den energi der skal bruges for fortsat at pumpe protoner fra matrix 9l IMS er større end den energi, der frigives ved elektron overførslen i ETC protonpumperne stopper elektronoverførsel i ETC stopper helt og forbruget af O 2 falder.

Bio3 målætn.: 10 Transport over IMM: IMM er impermeabel overfor polære molekyler og ladede par9kler. Derfor er det nødvendigt med særlige transport mekanismer. AnJporter: ANT Adenin nukleojd transporter, Translokerer ATP 4 9l IMS/cytosol, hvor der er posi9vt iit. matrix, i byee for ADP 3. ADP 3 IMS + + IMM Matrix ATP 4 Symportere: Benyeer gradienten over IMM, 9l at Pyruvat transportere disse ind i matrix. Pyruvat / Phosphat / (9l ATP Synthasen) HPO 3 + + +

Bio3 målætn.: 9 Ahoblere og hæmmere af ETC: Ahobler Eks: DNP = Dinitrophenol En svag upolær syre, som kan penetrere IMM og vandre ind i matrix. Pga. det mere basiske miljø, dissocierer DNP i matrix og afgiver en proton. Protonmotoriske krah udlignes udenom ATP Synthasen og der dannes varme i stedet for ATP ETC kører stadig. Hæmmere: Cyanid hæmmer ETC i kompleks IV. Samme forløb som anoxi: elektronerne vil gå i stå ved kmplx IV, og dermed ophører elektronoverførslen i ETC. Sålænge, der stadig er en protongradient fortsæeer ATP synthasen. Denne denne stopper også når protonerne i matrix og IMS, når ligevægt. ingen elektronoverførsel i ETC og med Jden; ophører oxidajv phosphorylering. Der findes mange flere hæmmere med samme effekt, f.eks. Malonat kompete9v hæmmer i kmplx II CO konkurrerer med O 2 i kmplx IV

Bio3 målætn.: 9 Thermogenesis: Der er hele 9den små huller i IMM, hvor kan vandre igennem. Når protonerne vandrer 9lbage 9l matrix udenom ATP synthasen, bruges energien ikke 9l arbejde, men 9l varme. I brunt fedtvæv findes specifikke proteiner, der fungerer som kanaler: Uncoupling proteins (UCP) også kaldet Thermogenin. Brunt fedtvæv findes især i spædbørn og dyr, der går i vinterhi. Om vinteren opreguleres ekspressionen af UCP, der sidder i IMM. Hermed vandrer 9lbage 9l matrix udenom ATP Synthasen. UCP er derfor en ahobler, der oerner koblingen mellem elektronoverførslen og ATP syntese : Der dannes varme og ingen ATP, ETC kører stadig.