Fysik og Kemi. Ib Bergmann Bo Damgaard Karina Goyle Anette Sønderup Steen Carlsson Rune Hilling

Fysik og Kemi A Ib Bergmann Bo Damgaard Karina Goyle Anette Sønderup Steen Carlsson Rune Hilling

Forord Kopimappe A er en integreret del af Ny Prisma 7. Kopimappe A indeholder øvelser, der kan bruges sammen med kapitel 1 til 5 i elevbogen. Mappen indeholder et bredt udvalg af øvelser, som giver mulighed for at differentiere og variere undervisningen. Sammen med elevbogen tager øvelserne udgangspunkt i elevernes dagligdag og spænder bredt over øvelsestyper som afprøvning, observation og registrering, undersøgelse, eksperimenter samt fremstilling af produkter. Elevøvelserne indeholder både bundne og åbne elementer. Ny Prisma 7, Kopimappe A Forfattere: Ib Bergmann Bo Damgaard, Karina Goyle, Anette Sønderup, Steen Carlsson, Rune Hilling Redaktion: Lars Tindholdt, Bo Ømosegård, Palle Hammerager, Venke Vibe Grafisk tilrettelægning: Flemming Olsen, Lars Tindholdt Omslag: Trine Rossle Tegninger: Peter Sugar Sats: Forlag Malling Beck Tryk: Tekst og Tryk Malling Beck A/S 1998, 1. udgave, 2. oplag 1999. Bestillingsnr. 62530 Eksemplarer af nærværende værk er solgt på den betingelse, at det hverken erhvervsmæssigt eller på anden måde bruges til mangfoldiggørelse af hele værket eller dele deraf udover den umiddelbare købers eget forbrug af kopier. Herved forstås den skole, institution eller privatperson, der køber værket, kun må mangfoldiggøre værket eller dele deraf til brug i en undervisningsvirksomhed, som drives umiddelbart af den købende institution, hvorimod mangfoldiggørelse, der tilsigter at dække flere skoler eller undervisningsanstalters behov, kun kan ske med skriftlig tilladelse fra forlaget. ISBN 87 7417 526 2

Indholdsfortegnelse Ark Øvelse Side 1.1 Kend dit laboratorieudstyr............. 1 1.2 Adskil stoffer....................... 2 1.3 Rens saltvand ved destillation.......... 3 1.4 Temperatur og krystaldannelse.......... 4 1.5 Hvor meget stof kan der opløses i vand?.. 5 1.6 Fremstil krystaller................... 6 1.7 Fremstil store krystaller.............. 7 1.8 Magnesium i svovlsyre................ 8 1.9 Saltsyre på marmor.................. 9 1.10 Brændende stearinlys................ 10 1.11 Beregn rumfang.................... 11 1.12 Mål rumfang ved hjælp af vand........ 12 1.13 Hvor meget vand kan der være i 1 dm 3?. 13 1.14 Find dit eget rumfang................ 14 1.15 Mål massen........................ 15 1.16 Massefylden af forskellige stoffer...... 16 1.17 Fald med forskellig masse............ 17 1.18 Fald med forskellig luftmodstand....... 18 1.19 Tyngdekraft........................ 19 1.20 Mål store strækninger................ 20 1.21 Vælg måleinstrument................ 21 1.22 Vurdér afstande.................... 22 1.23 Vurdér tid......................... 23 1.24 Byg en tidsmåler.................... 24 1.25 Pendulur.......................... 25 1.26 Bilernes fart....................... 26 1.27 Bevægelse 1A...................... 27 1.28 Bevægelse 1B...................... 28 1.29 Bevægelse 2A...................... 29 1.30 Bevægelse 2B...................... 30 1.31 Håndens gennemsnitsfart............. 31 2.1 Det periodiske system............... 32 2.2 Grundstoffer....................... 33 2.3 Grundstof eller kemisk forbindelse?.... 34 2.4 Undersøg Det periodiske system....... 35 2.5 Metaller og ikke-metaller............. 36 2.6 Beskriv et grundstof................. 37 2.7 Modeller.......................... 38 2.8 Modeller af molekyler A............. 39 2.9 Modeller af molekyler B............. 40 2.10 Molekylemodeller og kemiske reaktioner A.............. 41 2.11 Molekylemodeller og kemiske reaktioner B.............. 42 Ark Øvelse Side 3.1 Vand som opløsningsmiddel........... 43 3.2 Hvad betyder symbolerne?............ 44 3.3 Syre og metal...................... 45 3.3 Hvilken gas består boblerne af?........ 45 3.4 Mål ph........................... 46 3.5 Fremstil indikator................... 47 3.5 Kend din indikator.................. 47 3.6 Syrer og baser hjemme............... 48 3.7 Fortynd syrer og baser 1.............. 49 3.8 Fortynd syrer og baser 2A............ 50 3.9 Fortynd syrer og baser 2B............ 51 3.10 Er alle syrer lige stærke?............. 52 3.10 Undersøg syrens styrke med strøm..... 52 3.11 Neutralisation 1.................... 53 3.12 Spejdersnus........................ 54 3.13 Neutralisation 2A................... 55 3.14 Neutralisation 2B................... 56 3.15 Hvor er der mest syre?............... 57 4.1 Undersøg gasser.................... 58 4.2 Undersøg oxygen og kuldioxid........ 59 4.3 Undersøg nitrogen og hydrogen........ 60 4.4 Jagten på gasserne.................. 61 4.5 Fremstil hydrogen................... 62 4.6 Fremstil oxygen.................... 63 4.6 Fremstil kuldioxid.................. 63 4.7 Kemirapport om en gas.............. 64 4.8 Fotosyntese........................ 65 4.9 Stivelse i grønne planter.............. 66 4.10 Forskellige kulhydrater............... 67 4.11 Forbrænding....................... 68 4.12 Ind- og udåndingsluft................ 69 4.13 Planterne bruger vand............... 70 4.14 Planterne suger vand osmose........ 71 4.15 Vandet transporterer næringsstoffer..... 72 5.1 Der er farver i lys................... 73 5.1 Sollysets farver..................... 73 5.2 Refleksion i et spejl................. 74 5.3 Hvordan spejles lyset?............... 75 5.4 Lyset skifter retning................. 76 5.4 En rund lysstråle.................. 76 5.5 Forsøg med linser................... 77 5.6 Byg en model af øjet................ 78 5.7 Undersøg farver.................... 79 5.8 Hvorfor ser røde ting røde ud?......... 80 5.9 Lysets spredning i atmosfæren......... 81 5.10 Sollys bliver til varme................ 82 5.10 Solcreme.......................... 82

Vi arbejder med fysik og kemi Kend dit laboratorieudstyr Lær navnene på udstyret i laboratoriet. 1.1 Skriv navne på udstyret. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 1

Vi arbejder med fysik og kemi Adskil stoffer Adskil sand, salt og vand. 1.2 Få en portion havvand af din lærer. Havvandet består af sand, salt og vand. Udarbejd en plan over et forsøg, som adskiller sand, salt og vand. Når du er færdig, skal du have en lille bunke sand og en lille bunke salt. Udfyld materialelisten. Tal med din lærer, inden du udfører forsøget. Beskriv dit forsøg. Tegn dine forsøgsopstillinger (brug evt. bagsiden). 2

Vi arbejder med fysik og kemi Rens saltvand ved destillation Adskil saltvand i salt og fersk vand. 1.3 I øvelse 1.2 adskilte du sandsynligvis stofferne ved først at filtrere væsken. Dernæst inddampede du saltet ved at koge vandet væk. Herved blev salt og sand skilt fra havvandet. Man kan også adskille væsken ved destillation. Du skal destillere saltvand. - Saltvand - Jumboreagensglas - Alm. reagensglas - Gummiprop med to huller til jumboreagensglas - Vinkelbøjet glasrør - Termometer - Bægerglas, 250 ml - Stativ - Trefod med keramisk net - Gasbrænder - Pimpsten - Tændstikker - Sikkerhedsbriller Byg opstillingen, som er vist på tegningen. Brug rengjort laboratorieudstyr. Fugt termometret og glasrøret med vand, inden du sætter dem i proppen. Fyld bægerglasset med koldt vand. Smag på saltvandet! Hæld ca. 20 milliliter saltvand og lidt pimpsten i jumboreagensglasset. Pimpsten forhindrer stødkogning. Følg temperaturen på termometret. Ved hvilken temperatur begynder vandet at dryppe ned i det lille reagensglas? Hvorfor skal der være koldt vand i bægerglasset? Du må undtagelsesvis smage på væsken i det lille reagensglas. Hvad er der sket ved destillationen? 3

Vi arbejder med fysik og kemi Temperatur og krystaldannelse Undersøg, hvordan kalium-nitrats opløselighed afhænger af temperaturen. 1.4 Hæld 10 milliliter vand op i et reagensglas. Tilsæt ca. 2 teskefulde kalium-nitrat. Hold fingeren for reagensglassets munding, og ryst det. Tilsæt kalium-nitrat lidt efter lidt. Ryst glasset hver gang. Til sidst ligger der lidt uopløst stof i bunden af reagensglasset. Nu er opløsningen overmættet. Opvarm forsigtigt reagensglasset, mens du iagttager den uopløste kalium-nitrat. Pas på stødkogning! - Kalium-nitrat - Reagensglas - Gasbrænder - Træklemme - Bægerglas, 250 ml - Måleglas, 10 ml - Tændstikker - Sikkerhedsbriller Hvordan afhænger kalium-nitrats opløselighed af vandets temperatur? Sæt reagensglasset ned i et bægerglas med koldt vand og iagttag, hvad der sker med den klare opløsning af kalium-nitrat. Beskriv og tegn, hvad der sker, når kalium-nitrat afkøles. Brug ordene overmættet og krystaldannelse i beskrivelsen. Beskrivelse. Tegning. 4

Vi arbejder med fysik og kemi Hvor meget stof kan der opløses i vand? Undersøg, hvor store mængder af forskellige stoffer der kan opløses i 20 milliliter vand. 1.5 - Natrium-chlorid - Kobber-sulfat - Kalium-aluminium-sulfat - Magnesium-chlorid - Eventuelt andre salte - Bægerglas eller måleglas Planlæg et forsøg, som viser, hvilket stof der kan opløses mest af. Hvad skal være ens, når du skal udføre forsøget? Hvordan kan du se, at din opløsning er mættet? Hvordan vil du måle, hvor meget stof der kan opløses i 20 milliliter vand? Find ud af, hvilke andre materialer du skal bruge. Skriv stikord ned, der beskriver dit forsøg. Vis din lærer beskrivelsen, inden du går i gang med forsøget. Beskrivelse af forsøget: Jeg kunne opløse Jeg kunne opløse Jeg kunne opløse Jeg kunne opløse gram natrium-chlorid i 20 milliliter vand. gram kobber-sulfat i 20 milliliter vand. gram kalium-aluminium-sulfat i 20 milliliter vand. gram magnesium-chlorid i 20 milliliter vand. 5

Vi arbejder med fysik og kemi Fremstil krystaller Fremstil krystaller ved hjælp af en overmættet opløsning. Når en opløsning langsomt bliver overmættet, kan der dannes store krystaller af det opløste stof. En opløsning kan overmættes på to måder. Hvilke? Din lærer udleverer et stof til dig. Skriv stoffets navn og formel her. 1.6 - Bægerglas, 250 ml - Petriskål - Tragt - Filtrerpapir - Gasbrænder - Termometer - Trefod med keramisk net - Stereolup - Tændstikker - Sikkerhedsbriller Hæld 50 milliliter vand i et bægerglas, og opvarm vandet til ca. 30 C. Tilsæt stoffet, indtil der ikke kan opløses mere i vandet. Lad opløsningen afkøle lidt. Derefter filtrerer du opløsningen over i en petriskål. Stil skålen et roligt sted indtil næste uge. Ugen efter: Iagttag krystallerne gennem en stereolup. Dit stof har en ganske bestemt krystalform. Tegn nogle af dine krystaller, og farvelæg tegningen. 6

Vi arbejder med fysik og kemi Fremstil store krystaller Fremstil en stor krystal ud fra en podekrystal. Vælg en af de store, pæne og regelmæssige krystaller fra øvelse 1.6 til dette forsøg. Bind krystallen fast til en lille træpind med en fiskesnøre eller en kraftig sytråd. Podekrystal 1.7 - Podekrystal fra øvelse 1.6 - Træpind - Bægerglas, 250 ml - Cylinderglas - Tragt - Filtrérpapir - Gasbrænder - Termometer - Trefod med keramisk net - Sytråd eller fiskesnøre - Tændstikker - Sikkerhedsbriller Fremstil en mættet opløsning af dit stof. Opvarm 100 milliliter vand til 50 C, og kom stof i, indtil opløsningen er mættet. Når opløsningen er næsten afkølet til stuetemperatur, filtreres den, så den bliver klar. Hæng forsigtigt en podekrystal ned i den klare, filtrerede opløsning. Stil glasset et roligt sted, hvor det ikke udsættes for rystelser eller temperatursvingninger. 7

Vi arbejder med fysik og kemi Magnesium i svovlsyre Iagttag tegnene på en kemisk reaktion. 1.8 Hæld et par milliliter svovlsyre i et reagensglas. Kom et lille stykke magnesium ned i syren. Ved kemiske reaktioner ses ofte farveændringer, varmedannelse, udvikling af luftarter eller bundfald. Stofferne, der dannes ved reaktionen, kan ikke uden videre komme tilbage til udgangspunktet. - Stativ - Svovlsyre - Reagensglas - Træpinde - Tændstikker - Lidt magnesium - Sikkerhedsbriller Iagttag forsøget og undersøg, om der er tegn på en kemisk reaktion. Hvilke tegn iagttog du? Sæt en brændende træpind ned i reagensglasset. Hvad sker der? Satte du gang i en ny kemisk reaktion? Begrund dit svar. 8

Vi arbejder med fysik og kemi Saltsyre på marmor Iagttag tegn på en kemisk reaktion. 1.9 Ved kemiske reaktioner ses ofte farveændringer, varmedannelse, udvikling af luftarter eller bundfald. Stofferne kan ikke uden videre komme tilbage til udgangspunktet. Dæk bunden af en kolbe med marmorstykker. Hæld saltsyre i kolben så det står et par centimeter op i kolben. - Kolbe - Saltsyre - Træpinde - Tændstikker - Marmor - Sikkerhedsbriller Iagttag forsøget og undersøg, om der er tegn på en kemisk reaktion. Hvilke tegn iagttog du? Sæt først en glødende træpind ned i kolben. Sæt herefter en brændende træpind ned i kolben. Hvad sker der? Er der tegn på en kemisk reaktion? Begrund dit svar. 9

Vi arbejder med fysik og kemi Brændende stearinlys Undersøg, om der sker en fysisk ændring eller en kemisk reaktion, når et stearinlys brænder. 1.10 Tænd stearinlyset, og iagttag lyset, når det brænder. Brug eventuelt en lup. Beskriv, hvad der sker, når lyset brænder. - Stearinlys - Tændstikker - Lup - Glasplade - 2 forskellige bægerglas Er det en kemisk reaktion? Begrund dit svar. Find frem til, hvilket stof stearin reagerer med, og hvilke stoffer der dannes ved reaktionen. Stearin + bliver til + + Disse to forsøg kan måske hjælpe dig. Hold en glasplade hen over lyset i 5-10 centimeters afstand. Hvad dannes der på glaspladen? Sæt et stearinlys under hver sit bægerglas. Glassene skal have forskellige størrelser. Hvad ser du? 10

Vi arbejder med fysik og kemi Beregn rumfang Fremstil en terning til måling af rumfang. Beregn rumfanget af fysiklokalet. Beregn rumfanget af nogle mønter. At beregne et rumfang betyder, at du finder ud af, hvor mange terninger en genstand fylder. Lav en terning, hvor alle siderne er 10 centimeter. Brug piberensere. - Piberensere -1 m 3 i samlesæt - Centicubes eller cm 3 -terninger - Lineal - Tokrone - Femkrone 1.11 Rumfanget af piberenserterningen er cm cm cm = cm 3 En centicube fylder 1 cm 3. Hvor mange centicubes kan der være i piberenserterningen? Hvor mange piberenserterninger kan der være i 1 m 3? Hvis du måler fysiklokalets længde, bredde og højde, kan du beregne, hvor meget rummet fylder. Fysiklokalets længde: m, bredde: m, højde: m Rumfang af fysiklokalet: m m m = m 3 Hvis du vil beregne rumfanget af en mønt, skal du kende forskellige mål. Mål diameteren = cm Mål højden = cm Rumfanget beregnes ved at bruge formlen: R = π d 2 d 2 h Rumfanget af en femkrone er: 3,14 cm cm cm = cm 3 2 2 Rumfanget af en tokrone er: 3,14 cm cm cm = cm 3 2 2 11

Vi arbejder med fysik og kemi Mål rumfang ved hjælp af vand Undersøg, hvor mange milliliter vand en terning på 1 cm 3 fylder. Undersøg rumfanget af forskellige genstande. 1.12 Hæld 50 milliliter vand i et måleglas. Lad fem terninger på hver 1 cm 3 glide ned i vandet. - Måleglas, 100 ml -Cm 3 -terninger - Forskellige genstande Hvor mange milliliter steg vandet? ml 5 cm 3 = ml 1 cm 3 = ml Find nogle forskellige genstande, som du vil måle rumfanget af. Genstand Rumfang cm 3 cm 3 cm 3 cm 3 cm 3 cm 3 cm 3 Tokrone cm 3 12

Vi arbejder med fysik og kemi Hvor meget vand kan der være i 1 dm 3? Fremstil en kasse på 1 dm 3. Undersøg, hvor meget vand der kan være i 1 dm 3. 1.13 Fremstil en terning i kraftig karton. Siden skal være 10 centimeter. Brug målene på tegningen. - Kraftigt karton - Saks - Plastikpose af polyethen - Tape - Litermål Klip en plastikpose op i den ene side og i bunden. Læg den i terningen, så den bliver vandtæt. Gæt, hvor meget vand der kan være i 1 dm 3? Hæld vand i din kasse. Mål, hvor meget vand der kan være i 1 dm 3 - kassen? 13

Vi arbejder med fysik og kemi Find dit eget rumfang Bestem rumfanget af dig selv. 1.14 Hvordan vil du udføre dit eksperiment? Beskriv og tegn. Hvad fandt du ud af? 14

Vi arbejder med fysik og kemi Mål massen Undersøg massen af forskellige genstande. 1.15 - Mønter - Clips - Tegnestift - Et sæt cm 3 -terninger - Vægt Genstand Masse Mønt Clips Tegnestift g g g g g g Undersøg massen af forskellige 1 cm 3 - terninger. Materiale Masse g g g g g g g 15

Vi arbejder med fysik og kemi Massefylden af forskellige stoffer Beregn massefylden af forskellige stoffer. 1.16 - Vægt - Måleglas, 100 ml - Mønter - Lommeregner Massefylden fortæller dig, hvor mange gram 1 cm 3 af et stof vejer. Vælg en ting f.eks. en sten som du vil finde massefylden af. Hvor stor er massen? g Hvor stort er rumfanget? cm 3 Hvor stor er massen af 1 cm 3? g Hvor stor er massefylden? g/cm 3 Genstand Masse Rumfang Masse for 1 cm 3 Massefylde g cm 3 g g/cm 3 Sten Udfør nogle forsøg, der viser, hvilket metal mønterne er fremstillet af. Tegn og beskriv. Fortæl din lærer, hvilket metal du tror, mønterne er lavet af. 16

Vi arbejder med fysik og kemi Fald med forskellig masse Beskriv et forsøg, som viser, hvordan to genstande med forskellig masse falder. Kan du få to sten til at begynde et fald samtidigt og fra nøjagtig samme højde? - Tung sten - Let sten 1.17 Inden du går i gang, skal du forsøge at forudsige resultatet. Den tunge sten rammer gulvet først. Den lette sten rammer gulvet først. Stenene rammer gulvet samtidigt. Hvordan falder stenene? Sæt kryds. Beskriv dit forsøg. Hvilke materialer brugte du? Tegn dit forsøg. Hvad fandt du ud af? 17

Vi arbejder med fysik og kemi Fald med forskellig luftmodstand Undersøg, hvad luftmodstanden betyder for to genstande, som falder samtidigt. 1.18 - To ens stykker stanniol - Lod eller sten Lad stanniolen og stenen falde samtidigt. Beskriv resultatet. Lad stanniolklumpen og stenen falde samtidigt. Beskriv resultatet. Kan du nu tænke dig til, hvordan forskellige genstande falder i et lufttomt rum? 18

Vi arbejder med fysik og kemi Tyngdekraft Mål tyngdekraften på forskellige genstande. 1.19 - Forskellige kraftmålere - Forskellige genstande - Vægt - 1 kg-lod Genstand Masse Tyngdekraft Hvor stor er tyngdekraftens træk i et 1 kilogram lod? Fremstil din egen kraftmåler Vis, hvordan en fjeder kan bruges som kraftmåler. Opfind en kraftmåler, som kan måle tyngdekraftens træk i forskellige genstande. Skalaen skal være inddelt i Newton. Beskriv din kraftmåler. Hvilke materialer skal du bruge? Tegn. Vis resten af klassen, hvordan din kraftmåler virker. 19

Vi arbejder med fysik og kemi Mål store strækninger Vurdér, hvilket måleinstrument der kan måle en længere strækning mest præcist. Din lærer viser dig den strækning, som skal måles. Hvilken strækning skal du måle? - Målehjul - Tommestok - Målebånd - Målepasser - Lineal - 1/2-meterstok 1.20 Mål strækningen med forskellige måleinstrumenter. Målehjul Tommestok Målebånd Målepasser Lineal 1/2-meterstok Strækningen Strækningen Strækningen Strækningen Strækningen Strækningen m m m m m m Får du det samme resultat ved alle målingerne? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilket måleinstrument mener du, er det mest præcise til at måle strækningen? Skriv en begrundelse. 20

Vi arbejder med fysik og kemi Vælg måleinstrument Vælg et passende måleinstrument til at måle længder på de emner, der er vist i skemaet. 1.21 Emne Hvilket måleinstrument vælger du? De målte længder 21

Vi arbejder med fysik og kemi Vurdér afstande Vurdér afstanden mellem tilfældige steder på skolens sportsplads. 1.22 - Kegler eller pløkker - Forskellige måleinstrumenter Gå ud på sportspladsen. Arbejd sammen to og to. Den ene markerer en strækning ved at sætte kegler eller pløkker to tilfældige steder i græsset. Den anden vurderer afstanden mellem dem. Vælg et fornuftigt måleinstrument, og mål afstanden. Byt roller. Din vurdering Din måling 1. afstand m m 2. afstand m m 3. afstand m m 4. afstand m m 5. afstand m m Nævn situationer fra hverdagen, hvor det er vigtigt at kunne vurdere afstande. 22

Vi arbejder med fysik og kemi Vurdér tid Prøv at bedømme forskellige tidsintervaller uden brug af et ur. 1.23 - Stopur Tag stopuret i hånden. Luk øjnene. En kammerat siger start. Stop uret, når du mener, der er gået 10 sekunder. Gør det samme for 30 sekunder og 60 sekunder. Byt roller! Stopuret viser Min bedømmelse 10 sekunder sekunder 30 sekunder sekunder 60 sekunder sekunder Nævn eksempler fra din hverdag, hvor det er rart at have indbygget et indre ur. 23

Vi arbejder med fysik og kemi Byg en tidsmåler 1.24 Vælg, om du vil bygge et pendulur eller et timeglas. Fremstil en planche, der beskriver din fremgangsmåde, og hvordan uret fungerer. Vis din løsning for de øvrige i klassen. Pendulur Få et pendul til at svinge én gang hvert sekund. Et pendul svinger én gang, når det bevæger sig fra det ene yderpunkt til det andet og tilbage igen. Skriv, hvilke materialer du skal bruge. Én svingning Timeglas Fremstil et timeglas, der viser, hvornår der er gået 30 sekunder. Timeglasset kaldes også et sandur. I gamle dage blev det brugt på skibe. Da Columbus i 1492 sejlede over Atlanterhavet og kom til Amerika, var hans eneste ur ombord et timeglas, som viste halve timer. Hver halve time blev timeglasset vendt, og vagten slog på skibsklokken ét slag. Det kalder man ét glas. Efter otte glas var der gået 4 timer, og man skiftede vagt. Skriv, hvilke materialer du skal bruge. Tegn. 24

Vi arbejder med fysik og kemi Pendulur Brug computeren som præcis tidsmåler. 1.25 Tænd for interfacet og computeren. Start programmet Science Workshop. Tilslut fotocellen til indgangen med symbolet på interfacet. Indgangen er vist på skærmbilledet. Vælg Filer fra menuen. Vælg Åbn. Find forsøget p7f1.sws. Hæng loddet op som vist på tegningen. Mål længden af lodsnoren. Start pendulet ved at trække det lidt ud til den ene side. Klik på knappen. Når pendulet er gået næsten helt i stå, klikker du på knappen. - Pasco 500 Interface - Computer - Fotocelle - Stativ - Snor - Forskellige lodder - Pascofil, p7f1.sws Se på Tabel-vinduet til højre på skærmbilledet. Tallene i højre side af tidskolonnen er computerens eget ur. Tallene i venstre side er tiden i antal svingninger målt på dit pendulur. Sammenlign tiderne. Kan dit pendulur bruges til at måle tiden nøjagtigt? Du skal undersøge, om penduluret svinger i takt med computerens eget ur. Det gør du ved at lade penduluret svinge et halvt minut og sammenligne resultatet med computerens. Hvilke ting kan du ændre i dit forsøg, hvis du ønsker, at pendulet skal svinge frem og tilbage på præcis et sekund? 25

Vi arbejder med fysik og kemi Bilernes fart Undersøg bilernes fart i nærheden af skolen. 1.26 For at beregne farten af en bil skal du kende den strækning, bilen kører, og den tid, det tager at køre denne strækning. strækning fart = tid 50 m f.eks. fart = 3,7 s 13,5 m/s = 13,5 3,6 km/t 48,6 km/t Beskriv undersøgelsen for din lærer, inden du går ud for at arbejde med den. Tegn skemaet til dine målinger, inden du går ud for at samle data. Pas på trafikken! Skriv dine værdier for strækning og tid i et skema. Beskriv, hvordan du måler strækning og tid, og hvordan du kan beregne bilernes fart. 26

Vi arbejder med fysik og kemi Bevægelse 1A Brug computeren til at beskrive en bevægelse. 1.27 - Pasco 500 Interface - Computer - Bevægelsesføler - Stativ - Pascofil, p7f2.sws Tænd for interfacet og computeren. Start programmet Science Workshop. Tilslut bevægelsesfølerens gule stik til indgangen med symbolet Tilslut bevægelsesfølerens sorte stik til indgangen med symbolet Vælg Filer fra menuen. Vælg Åbn. Find forsøget p7f2.sws. på interfacet. på interfacet. Placér bevægelsesføleren i et stativ, så føleren er i mavehøjde. Der skal være plads til, at du kan bevæge dig mindst to meter baglæns. Klik på Graf-vinduet, som allerede er åbent i Science Workshop. Placér computerskærmen, så du let kan se grafen, når du bevæger dig to meter baglæns. Se på Graf-vinduet. Der er indtegnet en graf, der viser en bevægelse. Hvis du følger grafen, kan du se, at tiden vises vandret. Du kan også se, at afstanden vises lodret. Svar på følgende spørgsmål ved at se på grafen: I hvilken afstand fra bevægelsesføleren starter bevægelsen? m Over hvor stor strækning foregår bevægelsen? m I hvor lang tid foregår bevægelsen? s Først er grafen vandret. Så stiger den. Til sidst bliver den vandret igen. Prøv at forklare din kammerat, hvilken betydning det har, når grafen stiger. Udregn farten på det stejle stykke af grafen. m/s 27

Vi arbejder med fysik og kemi Bevægelse 1B Bevæg dig efter computerens beskrivelse 1.28 Du skal måle din bevægelse, når du går baglæns. Stil dig i den rigtige afstand fra bevægelsesføleren. Tryk på optagknappen, og bevæg dig i den rigtige retning. Bevægelsesføleren optager din bevægelse og viser den i en ny graf på computeren. Din opgave er at bevæge dig, så du afbilder en graf, der ligner computerens graf. Forsøget standser af sig selv efter 10 sekunder. Prøv tre gange i alt. Alle tre grafer bliver tegnet i Graf-vinduet. Vælg den af de tre grafer, der passer bedst med den oprindelige. Gør det ved at klikke på dataknappen, indtil den viser sig i Graf-vinduet. Klik på knappen for at tilpasse den graf, du valgte. Eksperimentér med at få endnu bedre resultater. Vælg den af dine grafer, som kommer nærmest på computerens graf, og svar på følgende: Hvordan ser din graf ud i forhold til computerens graf? Hvordan kan din graf komme til at ligne computerens graf endnu mere? 28

Vi arbejder med fysik og kemi Bevægelse 2A Brug computeren til at beskrive en mere indviklet bevægelse. 1.29 - Pasco 500 Interface - Computer - Bevægelsesføler - Stativ - Pascofil, p7f3.sws Tænd for interfacet og computeren. Start programmet Science Workshop. Tilslut bevægelsesfølerens gule stik til indgangen med symbolet Tilslut bevægelsesfølerens sorte stik til indgangen med symbolet Vælg Filer fra menuen. Vælg Åbn. Find forsøget p7f3.sws. på interfacet. på interfacet. Placér bevægelsesføleren i et stativ, så føleren er i mavehøjde. Der skal være plads til, at du kan bevæge dig mindst to meter baglæns. Klik på Graf-vinduet, som allerede er åbent i Science Workshop. Placér computerskærmen, så du let kan se grafen, når du bevæger dig to meter baglæns. Se på Graf-vinduet. Der er indtegnet en graf, der viser en bevægelse. Hvis du følger grafen, kan du se, at tiden vises vandret. Du kan også se, at afstanden vises lodret. Svar på følgende spørgsmål ved at se på grafen: I hvilken afstand fra bevægelsesføleren starter bevægelsen? m Over hvor stor strækning foregår bevægelsen? m I hvor lang tid foregår bevægelsen? s Prøv at forklare din kammerat, hvilken betydning det har, når grafen stiger og falder. Udregn farten på de skrå stykker af grafen. 29

Vi arbejder med fysik og kemi Bevægelse 2B Bevæg dig efter computerens beskrivelse. 1.30 Du skal måle din bevægelse, når du går forlæns og baglæns. Stil dig i den rigtige afstand fra bevægelsesføleren. Tryk på optageknappen og bevæg dig i den rigtige retning. Bevægelsesføleren optager din bevægelse og viser den i en ny graf på computeren. Din opgave er at bevæge dig, så den nye graf ligner computerens graf. Forsøget standser af sig selv efter 10 sekunder. Prøv tre gange i alt. Alle tre grafer bliver tegnet i Graf-vinduet. Når du vil se dine tre resultater, skal du trykke på knappen. Vil du slette nogle af dine resultater, skal du markere de kørsler, du vil slette, og trykke på Delete knappen på tastaturet. Prøv dig frem, indtil du har tre resultater, der ligner den oprindelige graf. Vælg den af de tre grafer, der passer bedst med computerens. Gør det ved at klikke på dataknappen, indtil grafen viser sig i Graf-vinduet. Klik på knappen for at tilpasse den graf, du valgte. Eksperimentér med at få endnu bedre resultater. Vælg den af dine grafer, som kommer nærmest på computerens graf, og svar på følgende: Hvordan ser din graf ud i forhold til computerens graf? Hvordan kan din graf komme til at ligne computerens graf endnu mere? 30

Vi arbejder med fysik og kemi Håndens gennemsnitsfart Find gennemsnitsfarten for din hånds bevægelse. Som tidsmåler skal du bruge en timer (udtales taimer). En timer er en elektrisk tidsmåler, som viser hvert 1/100 sekund. Byg nedenstående opstilling. Træk en papirstrimmel gennem timeren. - Timer - Timerstrimmel - Ledninger - Vekselspænding, 6 V ~ 1.31 Hvert sekund afsættes der 100 prikker på strimlen. Strækning 1 100 s (Startprik) (Slutprik) Træk timerstrimmelen gennem timeren, så hurtigt du kan. Vælg en startprik og en slutprik. Mål strækningen fra startprik til slutprik på din timerstrimmel. cm = m Tæl antallet af mellemrum på strækningen, og bestem tiden fra start til slut. antal mellemrum s = s = s 100 100 Håndens gennemsnitsfart er. strækning tid = m s = 3,6 km/t = km/t 31

Verdens byggesten Det periodiske system Gasser 2.1 Hovedgruppe Hovedgruppe H Hydrogen 1,0 1 Li Lithium 3 Na Natrium 11 K Kalium 19 Rb Rubidium 37 Cs Cæsium 55 Fr Francium 87 1 2 3 4 5 6 7 8 Be 6,9 9,0 Beryllium 4 Mg 23,0 24,3 Magnesium 12 Ca Calcium 39,1 40,1 20 Sr Strontium 85,5 87,6 38 Ba Barium 132,9 137,3 56 Ra Radium 223,0 226,0 88 Sc Scandium 21 Y Yttrium 39 La Lanthan 57 Ac Actinium 89 Ti Titan 45,0 47,9 88,9 22 Zr Zinkornium 91,2 40 Hf Hafnium 138,9 178,5 227,0 72 Rf Rutherfordium 261,0 104 V Vanadium 23 Nb Niobium 41 Ta Tantal 73 Db Dubnium 105 Kemisk tegn Kemisk navn Atommasse 1,0 Grundstofnummer 1 Cr Chrom 50,9 52,0 92,9 24 Mo Molybdæn 95,9 42 W Wolfram 180,9 183,9 74 Sg Seaborgium 262,0 263,0 106 H Hydrogen Mn Mangan 25 Tc Technetium 43 Re Rhenium 75 Bh Bohrium 107 Fe Jern 54,9 55,8 97,0 26 Ru Ruthenium 101,1 44 Os Osmium 186,2 190,2 76 Hs Hassium 262,0 265,0 108 Co Cobolt 27 Rh Rhodium 45 Ir Iridium 77 Mt Meitnerium 109 Ni Nikkel 28 Pd Palladium 102,9 106,4 46 Pt Platin 192,2 195,1 78 Uun 266,0 267,0 110 Cu Kobber 29 Ag Sølv 47 Au Guld 79 Uuu 111 Zn Zink 30 Cd Cadmium 107,9 112,4 48 Hg Kviksølv 197,0 200,6 267,0 80 Uub 112 B Bor 5 Al Aluminium 13 Ga Gallium 31 In Indium 49 Tl Thallium 81 UUt 113 C Kulstof 6 Si Silicium 14 Ge Germanium 32 Sn Tin 50 Pb Bly 82 Uu 114 N Nitrogen 7 P Fosfor 15 As Arsen 33 Sb Antimon 51 Bi Bismuth 83 115 O Oxygen 8 S Svovl 16 Se Selen 34 Te Tellur 52 Po Polonium 84 116 F Fluor 9 Cl Chlor 17 Br Brom 35 I Jod 53 At Astatin 85 117 He Helium 2 Ne Neon 10,8 12,0 14,0 16,0 19,0 20,2 10 Ar Argon 27,0 28,1 31,0 32,1 35,5 39,9 58,9 58,7 63,5 65,4 69,7 72,6 74,9 79,0 79,9 83,8 114,8 118,7 204,4 207,2 121,8 127,6 209,0 209,0 4,0 18 Kr Krypton 36 Xe Xenon 126,9 131,3 54 Rn Radon 210,0 222,0 86 118 Ce Pr Nd Pm Sm Eu Gd Tb Dy Ho Er Tm Yb Lu Cerium Praseodym Neodym Promethium Samarium Europium Gadolinium Terbium Dysprosium Hofmium Erbium Thulium Ytterbium Lutetium 140,1 140,1 144,2 145,0 150,4 152,0 157,3 158,9 162,5 164,9 167,3 168,9 173,0 175,0 58 Th Pa Thorium Protactinium 90 59 91 60 U Uran 92 61 Np Pu Am Cm Bk Cf Es Fm Md No Lw Neptunium Plutonium Americium Curium Berkelium Californium Einsteinium Fermium Mendelevium Nobelium Lawrencium 93 62 94 63 95 64 232,0 232,0 238,0 237,0 244,0 243,0 247,0 247,0 251,0 254,0 257,0 258,0 259,0 260,0 96 65 97 66 98 67 99 68 100 69 101 70 102 71 103 32

Verdens byggesten Grundstoffer 2.2 Find grundstoffernes kemiske tegn og atomnumre. Brug det periodiske system med alle grundstofferne ark 2.1. Kemisk Kemisk Atom- Kemisk Kemisk Atomnavn tegn nummer navn tegn nummer Hydrogen Kulstof Oxygen Nitrogen Natrium Kobber Jern Chlor Zink Aluminium Find grundstoffernes navne og atomnumre. Brug det periodiske system med alle grundstofferne ark 2.1. Kemisk navn Atomnummer Au S P Hg Ag Ne Mg Ca F I 33

Verdens byggesten Grundstof eller kemisk forbindelse? Afgør, om stofferne er grundstoffer eller kemiske forbindelser. 2.3 Et grundstof er opbygget af kun én slags atomer. Kemiske forbindelser er opbygget af mindst to slags atomer. Sortér stofferne i reolen i grundstoffer og kemiske forbindelser. Grundstoffer Kemiske forbindelser ammoniak kobber natrium vand methan kobbersulfat kulstof jern svovl stearin Hvor i naturen finder du de stoffer, som er placeret i kolonnen med grundstoffer. 34

Verdens byggesten Undersøg Det periodiske system Se nøjere på opbygningen af Det periodiske system. 2.4 Benyt Det periodiske system på ark 2.1. Find et grundstof fra hver hovedgruppe. Mellem hovedgruppe 3 og 8 går en trappe, som adskiller grundstofferne i to områder Hvad hedder de to områder? og Farv alle ædelgasserne orange, de øvrige gasser røde og de sidste ikke-metaller blå. Skriv navnet og det kemiske tegn for mindst 5 metaller, som du kender. Hovedgruppe nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 Grundstof Skriv navnet og det kemiske tegn for mindst 5 ikke-metaller, som du kender. Find hovedgruppe 8. Skriv alle gasserne med deres navn og kemiske tegn. Hvad er fælles for gasserne i 8. hovedgruppe? Find følgende grundstoffer i Det periodiske system: Kulstof, jern, aluminium, svovl, sølv, kviksølv, kobber, kulstof og oxygen. Sæt en streg under de grundstoffer, der er metaller. 35

Verdens byggesten Metaller og ikke-metaller Undersøg nogle egenskaber ved forskellige grundstoffer. 2.5 - Fil eller kniv - Fatning med pære - Ledninger - Krokodillenæb - Gasbrænder - Voks - Vægt - Tegnestift - Jern-, kobber-, aluminiumog blystang - Kul og svovl - Trefod - Tændstikker - Strømforsyning med sikring Skrab med en kniv eller stryg med en fil hen over stofferne. Undersøg, om stofferne har metalglans. Byg en strømkreds som vist på den øverste tegning. Undersøg, om stofferne er elektrisk ledende. voksklat Byg opstillingen på den nederste tegning. Tegnestiften er sat fast med en lille klat voks. Undersøg, om stofferne har god varmeledningsevne. Find massefylden af stofferne ved at veje 1 cm 3 af stofferne. Skriv resultaterne af dine undersøgelser i skemaet. tegnestift Navn Kulstof Svovl Jern Kobber Aluminium Bly Kemisk tegn Metalglans Elektrisk leder S nej nej Varmeleder? Hårdhed blød Massefylde g/cm 3 3,5 2,1 Metal/ikke-metal ikke-metal 36

Verdens byggesten Beskriv et grundstof Vælg et grundstof, og søg oplysninger på biblioteket. 2.6 Grundstoffets tegn: Grundstoffets navn: Tegn en eller flere ting, som er fremstillet af grundstoffet. Tegn eventuelt, hvor eller hvordan grundstoffet anvendes. Opdagelse: Egenskaber: Anvendelse: Andet: 37

Verdens byggesten Modeller Byg en model af LEGO byggeklodser ud fra en række oplysninger. 2.7 - Skærm - LEGO byggeplade, ca. 13 cm x 25 cm - LEGO byggeklodser, 12 stk. som vist 2 x rød 2 x sort 2 x sort 2 x blå 2 x rød 2 x gul Arbejd sammen to og to. Rolle 1: Modelbygger Bliv enig med forskeren om, hvor en rød klods skal placeres på byggepladen, inden I sætter en skærm op mellem jer. Byg en simpel model på pladen, uden at forskeren ser den. Du skal bruge alle byggeklodserne. Lad forskeren stille spørgsmål. Du må kun svare ja eller nej til spørgsmålene. Rolle 2: Forsker Forestil dig, at du er forsker. Stil en række spørgsmål og dan dig et indtryk af, hvordan den ukendte model ser ud. Det er din opgave at bygge en nøjagtig kopi af modelbyggerens model. Byt roller. 38

Verdens byggesten Modeller af molekyler A 2.8 Byg modeller af molekyler ved hjælp af plastikkugler. - Molekylesæt Kemisk navn Kemisk tegn Kuglens farve Antal huller i kuglerne Hydrogen H Hvid 1 Chlor Cl Grøn 1 Oxygen O Rød 2 Svovl S Gul 2 Nitrogen N Blå 3/5 Kulstof C Sort 4 I det færdige molekyle må ingen atomer have tomme huller. Én plastikkugle angiver ét atom. Hydrogen-molekyle Oxygen-molekyle Nitrogen-molekyle Byg, tegn og farv. Byg, tegn og farv. Byg, tegn og farv. Sæt kryds. Sæt kryds. Sæt kryds. Grundstof Grundstof Grundstof Kemisk forbindelse Kemisk forbindelse Kemisk forbindelse 39

Verdens byggesten Modeller af molekyler B 2.9 Vand-molekyle Kuldioxid-molekyle Ammoniak-molekyle Byg, tegn og farv. Byg, tegn og farv. Byg, tegn og farv. Sæt kryds. Sæt kryds. Sæt kryds. Grundstof Grundstof Grundstof Kemisk forbindelse Kemisk forbindelse Kemisk forbindelse Methan-molekyle Methanol-molekyle Ethanol-molekyle træsprit alkohol sumpgas Byg, tegn og farv. Byg, tegn og farv. Byg, tegn og farv. Sæt kryds. Sæt kryds. Sæt kryds. Grundstof Grundstof Grundstof Kemisk forbindelse Kemisk forbindelse Kemisk forbindelse 40

Verdens byggesten Molekylemodeller og kemiske reaktioner A Byg modeller af molekyler, der reagerer med hinanden og danner nye stoffer. Hydrogen og oxygen kan reagere med hinanden og danne vand. Det kan skrives med kemiske tegn. 2 H 2 + O 2 2 H 2 O - Molekylesæt 2.10 Byg molekylemodellerne med plastikkugler. Byg, tegn og farv. Byg, tegn og farv. Byg, tegn og farv. + 2 H 2 + O 2 2 H 2 O Hvor mange hydrogen-atomer er der på venstre side af reaktionspilen? Hvor mange hydrogen-atomer er der på højre side? Hvor mange oxygen-atomer er der på venstre side af reaktionspilen? Hvor mange oxygen-atomer er der på højre side? Skriv en regel om antallet af atomer på begge sider af reaktionspilen. 41

Verdens byggesten Molekylemodeller og kemiske reaktioner B 2.11 Methan er en gas. Den dannes bl.a., når plante- og dyrematerialer rådner. I nogle moser bobler der methan op, når man roder rundt i bunden med en pind. Afbrænding af methan i oxygen danner kuldioxid og vand. Methan + oxygen danner kuldioxid + vand. Det kan skrives med kemiske tegn. CH 4 + 2 O 2 CO 2 + 2 H 2 O Byg modellerne med plastikkugler. Byg, tegn og farv. Byg, tegn og farv. Byg, tegn og farv. Byg, tegn og farv. + + CH 4 + 2 O 2 CO 2 + 2 H 2 O Ammoniak anvendes som gødning på markerne. Det fremstilles ved at lede nitrogen og hydrogen sammen i en reaktortank. De to stoffer reagerer med hinanden ved 425 C og danner ammoniak. Byg molekylemodellerne. Byg, tegn og farv Byg, tegn og farv Byg, tegn og farv 1 N 2 -molekyle. 3 H 2 -molekyler. 2 NH 3 -molekyler. + Skriv reaktionen med kemiske tegn. + 42

Kemien i hjemmet Vand som opløsningsmiddel Undersøg, om postevand kun indeholder vand. postevand 3.1-2 rene bægerglas, 250 ml - Måleglas, 10 ml, 100 ml - Trefod med keramisk net - Gasbrænder - Tændstikker - Postevand - Demineraliseret vand - Forskellige væsker, f.eks. vand, sprit, eddike - Sikkerhedsbriller demineraliseret vand Fyld 25 ml postevand i det ene bægerglas og 25 ml demineraliseret vand i det andet. Kog vandet væk i begge glas. På hvilket bægerglas er der et gråligt lag? Prøv at fjerne laget med 2 milliliter væske. Start med vand, dernæst sprit og til sidst eddikesyre. Hvad fandt du ud af? Undersøg vandets hårdhed. Fyld de 4 reagensglas ca. halvt op med henholdsvis regnvand, demineraliseret vand, postevand og kalkvand. Tilsæt sæbeopløsning dråbevis til hvert af glassene. Husk at tælle dråberne. Ryst glassene og iagttag, hvor meget skum der dannes. Stop tilsætningen, når der er dannet 1 centimeter skum i hvert glas. - 4 reagensglas - Reagensglasstativ - Sæbeopløsning - Postevand - Demineraliseret vand - Regnvand - Mættet kalkvand - Plastiksprøjte Hvor mange dråber sæbeopløsning brugte du i hvert af glassene? Jo mere sæbe du bruger for at få 1 cm skum, jo hårdere er vandet. Hvilke reagensglas indeholder henholdsvis hårdt og blødt vand? 43

Kemien i hjemmet Hvad betyder symbolerne? Lær betydningen af informationerne på kemikaliebeholderne. 3.2 Beholdere med: - Saltsyre - Natrium-hydroxid - Ammoniakvand - Ammonium-dichromat - Eddikesyre - Husholdningssprit - Petroleum - R- og S-sætninger Skriv, hvad faresymbolerne betyder. 1 2 3 4 5 6 7 Udfyld skemaet med nummeret på faresymbolet. Skriv hvilke R, og S-sætninger, der findes på de forskellige stoffer. Stof Faresymbol Risikosætninger Sikkerhedsætninger Saltsyre Natrium-hydroxid Eddikesyre Husholdningssprit Ammoniakvand Ammonium-dichromat Petroleum 44

Kemien i hjemmet Syre og metal Undersøg, hvordan syre virker på forskellige metaller. 3.3 Hæld ca. 10 milliliter saltsyre i 4 forskellige reagensglas. Læg metallerne i hvert sit reagensglas. Iagttag, hvor hurtigt de opløses. - Reagensglas - Reagensglasstativ -Tragt - Saltsyre, HCl - Magnesium, Mg - Jern, Fe - Zink, Zn -Kobber, Cu - Sikkerhedsbriller Hvor hurtigt opløses metallerne? Angiv rækkefølgen ved at sætte tal på. Hvilken gas består boblerne af? Undersøg, hvilken luftart der dannes, når syre ætser et metal. Undersøg den dannede luftart ved at opsamle den som vist på tegningen. Fjern reagensglasset, før du sætter ild til gassen. Hvis det giver et lille pift, er den dannede luftart hydrogen. Læg mærke til, at der dannes et stof på indersiden af reagensglasset. Hvad mon det er? -Stativ -To rene, fejlfri reagensglas - Prop med 1 hul - Langt glasrør - Tændstikker - Magnesium, Mg - Saltsyre, HCl - Sikkerhedsbriller Syre udvikler luftarten, når den reagerer med metal. 45

Kemien i hjemmet Mål ph Undersøg forskellige stoffers surhed ved hjælp af ph-papir. 3.4 - ph-papir - Bægerglas, 250 ml - Spatel - Måleglas, 10 ml - Tragt - Reagensglas - Reagensglasstativ - Demineraliseret vand - Sikkerhedsbriller - Mættet kalkvand - Eddikesyre - Natrium-hydroxid, NaOH - Saltsyre, HCl Faste stoffer skal opløses i demineraliseret vand, før du kan måle ph. Faste stoffer opløses i et bægerglas ved hjælp af en spatel. Fyld ca. 5 milliliter væske i reagensglasset. Læg et ca. 2 centimeter stykke ph-papir ned i reagensglasset. Afgør hvilken type væske, du har fundet. Sur neutral base. Udfyld skemaet. Stof Postevand Mættet kalkvand Eddikesyre Natrium-hydroxid Saltsyre Farve på ph-papir Sur Neutral Basisk ph-værdi 46

Kemien i hjemmet Fremstil indikator Fremstil din egen syre/base-indikator af rødkålssaft. 3.5 Hæld ca. 100 milliter snittet rødkål i et 250 milliliter bægerglas. Tilsæt ca. 50 milliliter postevand. Varm blandingen op til kogepunktet, og lad den småkoge i ca. 5 minutter. Hæld rødkålsvandet over i et andet bægerglas. Du har nu en indikator for syre og base. - 2 rene bægerglas, 250 ml - Gasbrænder - Trefod med keramisk net - Rødkål - Tændstikker Kend din indikator Undersøg indikatorens farve i kendte syrer og baser. - 5 reagensglas - Reagensglasstativ - Saltsyre, HCl - Natrium-hydroxid, NaOH - Eddikesyre - Mættet kalkvand - Sikkerhedsbriller Fyld de 5 reagensglas ca. kvart op med henholdsvis postevand og de fire væsker fra materialelisten. Tilsæt ca. 2 milliliter rødkålssaft til hvert af reagensglassene. Ryst glassene, og skriv farven på væskerne. Syre/base Farve Saltsyre Natrium-hydroxid Eddikesyre Mættet kalkvand Postevand 47

Kemien i hjemmet Syrer og baser hjemme Undersøg ph på stoffer, der findes i køkkenet. Hæld ca. 1 spiseskefuld stof i glasset. Er stoffet fast, skal du findele det, før du opløser det i vand. Læg ca. 2 centimeter ph-papir ned i glasset. Skriv dine iagttagelser i skemaet. 3.6 - ph-papir og egen indikator - Et almindeligt drikkeglas - En måleske (spiseske) - En gaffel til at mose med Stof Farve på egen Er stoffet en syre Farve på ph-værdi indikator neutralt eller en base? ph-skala Eddike Appelsinsaft Saften fra agurk Bananmos umoden Bananmos moden Mælk Ymer, yoghurt el. lign. Brun sæbe Håndsæbe Vaskepulver 48

Kemien i hjemmet Fortynd syrer og baser 1 Undersøg, hvad der sker med ph, når en syre eller en base bliver fortyndet. Fyld 1 milliliter syre i et måleglas. Mål ph og notér det i skemaet nedenfor. Fyld 9 milliliter vand i måleglasset. Sæt en finger for og ryst. Mål ph og udfyld skemaet. 3.7 - ph-papir - Bægerglas, 100 ml - Måleglas, 10 ml - Tragt - Saltsyre, HCl, 1 M - Natrium-hydroxid, NaOH, 1 M - Sikkerhedsbriller Hæld nu 9 milliliter fra i et bægerglas. I måleglasset er der nu 1 milliliter væske, fortyndet 10 gange. Gentag de to sidste punkter, indtil ph ikke ændrer sig længere. ph-papir 1 ml væske. Mål ph. 1 ml væske + 9 ml vand. Mål ph. 9 ml af tidligere væske hældes fra. 1 ml af foregående væske + 9 ml vand. Mål ph. Fortynding Farve på ph-skala ph-værdi 1 ml HCl 1 ml HCl + 9 ml vand 1 ml af ovenstående HCl-opløsning + 9 ml vand 1 ml af ovenstående HCl-opløsning + 9 ml vand 1 ml af ovenstående HCl-opløsning + 9 ml vand 1 ml af ovenstående HCl-opløsning + 9 ml vand 1 ml af ovenstående HCl-opløsning + 9 ml vand 1 ml af ovenstående HCl-opløsning + 9 ml vand 1 ml af ovenstående HCl-opløsning + 9 ml vand Hvordan ændres ph, hvis du fortynder NaOH? Hvorfor er det en god idé at skylle grundigt med vand, når man har rørt ved syre eller base? 49

Kemien i hjemmet Fortynd syrer og baser 2A Undersøg, om ph-værdien ændrer sig, når en syre eller base fortyndes. Tænd for interfacet og computeren. Start programmet Science Workshop. Tilslut ph-elektrodeforstærkeren i A på interfacet. Vent med at tilslutte ph-elektroden. Vælg Filer fra menuen. Vælg Åbn. Find forsøget p7f4.sws. Fjern forsigtigt beskyttelseskappen om ph-elektroden. Rens spidsen i demineraliseret vand. Hvis der er bobler i elektroden, så ryst den på samme måde, som du ryster et lægetermometer. Sørg for, at alle boblerne forsvinder. Tilslut ph-elektroden til BNC-stikket på ph-elektrodeforstærkeren. 3.8 - Pasco 500 Interface - Computer - ph-elektrodeforstærker - ph-elektrode - Bægerglas, 100 ml - Tragt - Måleglas, 10 ml, 100 ml - Saltsyre, HCl, 1 M - Natrium-hydroxid, NaOH, 1 M - Demineraliseret vand - 6 reagensglas - Reagensglasstativ - Sikkerhedsbriller - Pascofil, p7f4.sws Tilkald din lærer, som skal indstille forstærkeren, før du går videre. 50

Kemien i hjemmet Fortynd syrer og baser 2B 3.9 Fremstil følgende opløsninger i 6 reagensglas. Du skal mærke glassene fra 1 til 6. Glas 1, ufortyndet: 22 ml saltsyre, 1 M. Glas 2, 10 gange fortyndet: 2 ml fra glas 1 og 18 ml vand. Glas 3, 100 gange fortyndet: 2 ml fra glas 2 og 18 ml vand. Glas 4, 1.000 gange fortyndet: 2 ml fra glas 3 og 18 ml vand. Glas 5, 10.000 gange fortyndet 2 ml fra glas 4 og 18 ml vand. Glas 6, 100.000 gange fortyndet 2 ml fra glas 5 og 18 ml vand. Skyl ph-elektroden i demineraliseret vand og sæt den i glas 1. Lad den stå i 30 sekunder. Tryk på optageknappen Skriv 20,000 i stedet for 10,000 i vinduet. Fortsæt med resten af glassene på samme måde. Computeren ændrer selv tallene, når du klikker på knappen Indtast. Stop målingen ved at klikke på Stop måling. Klik på Graf-vinduet og derefter på knappen. Du har nu en graf, der viser, hvordan ph ændrer sig, når du fortynder saltsyre. Udskriv din graf ved at vælge Filer fra menuen. Vælg Udskriv aktivt vindue. Vælg Det markerede og klik på OK. Se på din udskrift og svar på følgende: Hvad sker der med syrens ph-værdi, når du fortynder den? Hvilken ph-værdi ender fortyndingen med? 51

Kemien i hjemmet Er alle syrer lige stærke? Undersøg, hvordan forskellige syrer virker på forskellige metaller. 3.10-4 reagensglas - Reagensglasstativ - Tragt - Saltsyre, HCl, 1 M - Svovlsyre, H 2 SO 4, 1 M - Eddikesyre, 1 M - Citronsyre, 1M - Magnesium, Mg - Sikkerhedsbriller Hæld ca. 10 milliliter af de fire syrer i hver sit reagensglas. Tilsæt 1 centimeter magnesiumstrimmel og iagttag bruset. Hvilken syre er bedst til at ætse magnesium? Skriv syrerne i den rækkefølge, der viser, hvor gode de er til at ætse magnesium. Undersøg syrens styrke med strøm Undersøg sammmenhængen mellem syrens styrke og dens evne til at lede strøm. - Bægerglas, 100 ml - 2 ledninger - 2 krokodillenæb - 2 rene kulstænger - Pære (6 V/500 ma) - Strømforsyning 6 V med sikring - Saltsyre, HCl, 1M - Svovlsyre, H 2 SO 4, 1 M - Eddikesyre, 1 M - Citronsyre, 1 M - Oxalsyre,1 M - Fatning - Sikkerhedsbriller Byg opstillingen som vist på tegningen. Hæld 25 milliliter syre i bægerglasset. Sæt strøm til kredsløbet og kig på pærens lysstyrke. Prøv med forskellige syrer. Husk at skylle bægerglas og kulstænger grundigt. Opstil syrerne, efter hvor gode de er til at lede strømmen. Sammenlign dine resultater fra den øverste del af opgaven? 52

Kemien i hjemmet Neutralisation 1 Undersøg, hvad der sker, når du blander en syre og en base 3.11 - Rent bægerglas, 100 ml - 2 pipetter - Saltsyre, HCl, 1M - Ammoniak-vand, NH 3, 1M - ph-papir, 0-10 - Petriskål - Spatel - Sikkerhedsbriller Hæld ca. 20 milliliter saltsyre i bægerglasset. Mål ph-værdien. Hvad sker der med ph-værdien, når du drypper ammoniak-vand i bægerglasset? Prøv, om du kan blande ammoniak-vand og saltsyre, så ph-værdien bliver 6-7. Er din blanding nu sur, basisk eller neutral? Hvad viser forsøget om syrer og baser? Gem den neutrale blanding til øvelse 3.12. 53

Kemien i hjemmet Spejdersnus Brug den neutrale blanding til at fremstille spejdersnus. Hæld den neutrale blanding fra øvelse 3.11 over i porcelænsskålen. Tag sikkerhedsbriller på, og tænd for gasbrænderen. Når vandet er ved at være kogt helt væk, slukkes for gassen. På bunden af skålen sidder et hvidt lag. Tag lidt af stoffet på en fingerspids og smag på det. Hvor kender du smagen fra? - Gasbrænder - Ren porcelænsskål - Trefod med keramisk net - Flormelis, ca. 10 g - Tændstikker -Kop - Teske - 1 stk. madpapir - Sikkerhedsbriller 3.12 Skrab stoffet løst med spatelen og hæld det op i koppen. Bland flormelis i og rør godt rundt i koppen med skeen. Nu er blandingen helt klar til prøvesmagning. Fremstil et kræmmerhus af madpapir og gem spejdersnusen heri. 54

Kemien i hjemmet Neutralisation 2A Undersøg, hvordan ph-værdien ændrer sig, når en syre blandes med en base. 3.13 - Pasco 500 Interface - Computer - ph-elektrodeforstærker - ph-elektrode - Jumboreagensglas - Bægerglas, 100 ml - Pipette - Måleglas, 10 ml - Saltsyre, HCl, 1 M - Demineraliseret vand - ph-papir, 1-14 - Sikkerhedsbriller - Pascofil, p7f5.sws - Natrium-hydroxid, NaOH,1 M Tænd for interfacet og computeren. Start programmet Science Workshop. Tilslut ph-elektrodeforstærkeren i A Vent med at tilslutte ph-elektroden. på interfacet. Vælg Filer fra menuen. Vælg Åbn. Find forsøget p7f5.sws. Fjern forsigtigt beskyttelseskappen om ph-elektroden. Rens spidsen i demineraliseret vand. Hvis der er bobler i elektroden, så ryst den på samme måde, som du ryster et lægetermometer. Sørg for, at alle boblerne forsvinder. Tilslut ph-elektroden til BNC-stikket på ph-elektrodeforstærkeren. Tilkald din lærer, som skal indstille elektroden, før du går videre. 55

Kemien i hjemmet Neutralisation 2B 3.14 Riv et lille stykke ph-papir af rullen og put det ned i et rent jumboreagensglas. Mål 5 milliliter saltsyre af i et rent måleglas og hæld den op i jumboreagensglasset. Sæt ph-elektroden ned i glasset og lad den stå i 30 sekunder. Skriv farven på ph-papiret og ph-værdien. Hæld natrium-hydroxid i et rent bægerglas. Sug noget af natrium-hydroxiden op i en ren pipette. Tryk på knappen. Begynd at dryppe natrium-hydroxid ned i syren. Følg med på Graf-vinduet på computeren. Når grafen stiger, skal du meget langsomt og forsigtigt fortsætte med at dryppe natrium-hydroxid fra pipetten. Bliv ved med at dryppe natrium-hydroxid i syren, indtil grafen bliver flad og ikke svinger mere. Rens forsigtigt ph-elektroden. Udskriv din graf ved at vælge Filer fra menuen. Vælg Udskriv aktivt vindue. Skriv ph-papirets farve på grafen, når ph-værdien er henholdsvis ca. 1, 7 og 11-12. base ph-probe syre Skriv, hvad der sker, når du blander syre og base. 56