Byggeleder og arbejdsmiljøkoordinator Økonomi vs. sikkerhed

2014 Charlie Raun, Byggeleder og arbejdsmiljøkoordinator Økonomi vs. sikkerhed 7. Semester Speciale Bygningskonstruktør Uddannelsen VIA-University College, Campus Horsens Vejleder:Benny Leon Olsen Forfatter:Charlie Raun 2

TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Byggeleder og arbejdsmiljøkoordinator (økonomi vs. sikkerhed) VEJLEDER: Benny Leon Olsen STUDIENUMMER: 142928 OPLAG: Tredie SIDETAL (à 2400 anslag): 30 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!

Forord. Dette speciale er en del af eksamen, for bygningskonstruktør uddannelsen på det afsluttende 7. semester. Specialet er opbygget efter de krav der stilles til en videnskabsrapports opstilling. Arbejdet omkring specialet, er en nysgerrig søgen efter viden omkring emnet arbejdsmiljø, fordi emnet stadig er nyt og i konstant udvikling fra dets nuværende form. Der findes stadig en del områder der ikke er blevet afdækket endnu. Tilgangen har været, at finde viden på et specifikt problem, ved anvendelse af pentagon modellen, som værktøj. Jeg vil gerne takke dem, som medvirkede til mine undersøgende spørgsmål og videns indsamling. Tak til: COWI Brdr. Thybo & co. A/S Arbejdstilsynet Bar og Ba Rambøll Eggersen Miljø & Sikkerhed MOE A/S Banedanmark Cubic group Arbejdsmiljø Eksperten Charlie Raun 2

Abstract. The report is made based on problems that occur doing a renovation project, where I have to function as health and safety coordinator as well as construction manager. Having both parts, it often ends up, with me choosing solutions that are in conflict with the two parts between. The choices mean that the financial aspect can be put ahead of safety, or that the responsibility can be placed on people, that weren t intended in the legislation. You might not have this problem in newly constructed buildings, but it is a problem that occurs doing renovation projects, since you will run into unforeseen problems doing a renovation. This is the main problem, regarding my experienced dilemmas because rules and legislations within working environment needs planning down to the smallest detail of the construction prior to the build. The dilemma appears when a builder declines his responsibility regarding the working environment in the tender and imposes the responsibility to the contractor. The contractor do not necessarily consider working environment as a section to his offer and the contractor therefor ends up with an unforeseen cost and a compromise on quality regarding safety and health becomes a reality. Thereby the responsibility is placed on the contractors because they sign a contract for the tendered project. 3

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING MED PROBLEMFORMULERING... 7-8 1.1 Indledning... 7 1.2 Præsentation af emnet... 7 1.3 Problemformuleringens spørgsmål... 8 1.4 Afgrænsning... 8 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder... 8 1.6 Valg af metoder og empiri... 8 1.7 Specialets struktur og argumentation... 8 2. HOVEDEMNET... 9-20 2.1 Information om emnet... 9 2.2 Konflikt 1... 10-11 2.2.1 Efterspil af konflikt 1... 12 2.3 Delkonklusion... 13 2.4 Konflikt 2... 15 2.4.1 Efterspil af konflikt 2... 16 2.5 Delkonklusion... 17 2.6 Konflikt 3... 19 2.6.1 Efterspil af konflikt 3... 20 2.7 Delkonklusion... 20 3. REGLER OG LOVGIVNING... 22-32 3.1 Regler og lovgivning på arbejdsmiljø området generelt... 22-26 3.2 Delkonklusion... 26 3.3 Regler og lovgivning på området for de specifikke konflikter... 27-32 3.4 Delkonklusion... 32 4

4. UNDERSØGELSEN... 33-41 4.1 Undersøgelsen... 33 4.2 Undersøgelsens spørgsmål... 33 4.3 Spørgsmålene 1, 2, 8, 9, 16, fra skemaet omkring: Dilemma... 34 4.3.1 Delkonklusion... 36 4.4 Spørgsmålene 3, 4, 5, 13, 21, fra skemaet, omkring: Definitioner... 37 4.4.1 Delkonklusion... 38 4.5 Spørgsmålene 3, 4, 6, 7, 10, 13, 17, 22, fra skema, omkring: Sanktioner... 39 4.5.1 Delkonklusion... 39 4.6 Spørgsmålene 11, 12, 14, 15, 18, 19, 20, fra skemaet omkring: Ansvar.... 40 4.6.1 Delkonklusion... 41 5. KONKLUSION... 42-43 6. KILDELISTE... 44-46 BILAG... 47 5

Billedliste 1.1 Den omtalte gangbro, fra konflikt 1., det er den aflange hvide genstand centralt i billedet herover. (6.1.1 Kildeliste)... 12 1.2 Under fjernelsen af den omtalte gangbro, bliver den savet over, men ikke fjernet fra stedet. (6.1.2 Kildeliste).... 13 1.3 Her øverst på billedet, ses en af årsagerne til, at stillads siderne ikke var forbundet. Det er et etapeskel på tværs af bygningen, henover en lejlighed i den næste længe af karén. Frit fald ind i bygningen kunne ikke løses med rullestilladser alle steder. (6.1.3 Kildeliste) 14 1.4 Fald ind i bygningen blev løst med rækværk. (6.1.4 Kildeliste).... 14 1.5 Her ses opgangene på gårdsiden, der kan også ses den sidste etape overgang øverst i venstre hjørne af billedet. (6.1.5 Kildeliste).... 16 1.6 Her står stigen i udhænget, væk fra facaden på det øverste stilladsdæk, Stairway to heaven. (6.1.6 Kildeliste).... 17 1.7 Her er Find fem fejl billedet. (6.1.7 Kildeliste).... 18 1.8 Her er arbejdet med special elementer, 1 stk værelsesmodul på ca. 17 ton. (6.1.8 Kildeliste)... 21 1.9 Dialog i forhold til vejledning og rådgivning. (6.1.9 Kildeliste).... 23 6

1.1 Indledning. Det hovedemne, jeg vil tage fat i, har afsæt i en tidligere praktikperiode som byggeleder, ved en renovering af et større kollegium i Aarhus. Den daglige varetagelse af tilsyn og kvalitetssikring, var mine primære opgaver, men opgaverne omkring arbejdsmiljøet med sikkerhedsmøder og mønsterarbejdspladsrunderinger, var også en del af min funktion. Det var her jeg blev bekendt med mange af de udfordringer, som jeg har i sinde, at beskrive i dette speciale. Udfordringen ved, at varetage to roller med, til tider, modstridende interesser, skabte, i nogle situationer, et dilemma i forhold til, hvilken rolle man skulle være i, når beslutninger skulle træffes. Jeg vil belyse arbejdsmiljøet og sikkerhed i konkrete arbejdssituationer. Det er ikke en kortlæggelse af alle situationer der opstod under mit ophold på pladsen. Det er et mindre udvalg, fra nogle af de enkeltstående tilfælde, der opstod under dette projekt. De er ikke valgt ud fra nogle bestemte kriterier, andet end det er arbejdsmiljø og sikkerhedssituationer der vil blive belyst i særlige problemstillinger. Jeg vil tage egne erfaringer som grundlaget for undersøgelsens undren, med udgangspunkt i de konkrete situationer der bliver beskrevet og forklaret under dette kapitel med nogle af de givne forhold og de problemstillinger der opstod. De spørgsmål der opstod af den undren vil blive undersøgt og indhentet viden på, ved Arbejdstilsynets og den lovgivning de står i direkte forbindelse til. Bar og Ba regler og vejledninger er arbejdsredskaber i direkte forlængelse af Arbejdstilsynets regler, eller direkte tolkninger til lettere forståelse af love og regler indenfor arbejdsmiljø. Besvarelser af undersøgelsens spørgsmål vil blive ført til, som viden i det sidste kapitel, og afsluttet med konklusion. 1.2 Præsentation af emnet. Grundlaget for undersøgelsen i dette speciale, vil tage udgangs punkt i erfaringer fra et tidligere praktikophold, med konkrete situationer fra den daglige gang på en byggeplads, hvor man skulle varetage to roller på samme tid. De konkrete roller, som udførende byggeleder, men også arbejdsmiljøkoordinator, samtidigt på en byggeplads, gav mange konkrete dilemmaer i det daglige virke. En del af de situationer, der gav anledning til dilemmaer vil blive omtalt og anvendt, som eksempler i dette speciale. Der vil blive undersøgt regler og love på området, hvordan de anvendes og deres virke, og om de er tilstrækkelige, eller der er andre årsager til de dilemmaer, som opstår. Der skal undersøges om spilleregler, der er imellem aktørerne i byggebranchen, kan have årsag til de problemstillinger der opstår under udførelsen af de to roller på samme tid. 7

1.3 Problemformuleringens spørgsmål. Hvorfor opstår der dilemmaer, ved rollerne, som byggeleder og arbejdsmiljøkoordinator, på samme tid? 1.4 Afgrænsning. Jeg vil undersøge hvad der findes af erfaringer, og hvad den normale praksis er, men også regler og love på området arbejdsmiljø. Jeg vil undersøge hvorfor der kan opstå dilemmaer i praksis. Jeg vil prøve at finde ud af hvor de dilemmaer opstår. Min undersøgelse vil også prøve at søge efter løsninger til praktisk brug. 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder. Min research vil være gennem internettet, via gældende lovgivninger og dem der udstikker regler og vejledninger inden for arbejdsmiljøområdet. Der vil blive anvendt spørgeskemaer til indsamling af empiri på området, ved nogle af de største og mest væsentlige aktører på området indenfor byggebranchen og arbejdsmiljø, men også ved aktive personer der har deres daglige virke med begge roller. 1.6 Valg af metoder og empiri. Jeg vil anvende primær og sekundær empiri i specialet. Den kvalitative data jeg vil anvende, er egne erfaringer, og refleksioner af erfaringerne. Der vil også være indsamlet sekundær data til underbyggelse eller undersøgelse af den primære data. Den sekundære empiris kvalitative dataværdi, er sikret ved at det er lovgivere eller forvaltere af lovgivning og vejledning på området. Deriblandt også nogle af de største aktører inden for byggeri og arbejdsmiljøområdet på det private arbejdsmarked, der har ydet konsulentbistand til det offentlige. Der er udsendt spørgeskemaer til formålet, som vil ligge til grunde for dele af undersøgelsen. 1.7 Specialets struktur og argumentation. Specialets struktur vil blive opstillet som en videnskabsrapport, efter rapportguidens version 3. Den endelig opdeling med en; indledning med problemformulering, hovedafsnit med vidensteori og delkonklusioner, og en afsluttende konklusion på specialet. Bilag fra undersøgelsen. 8

2.1 Information om emnet De typiske valg af metode for håndtering af byggestyringen og arbejdsmiljøet i udførelsesfasen, kunne ikke planlægges mere specifikt end gjort i det pågældende projekt. I projektet blev der afholdt sikkerhedsmøder med referat, sikkerhedsrundering, mønsterarbejdsplads samt opfølgning af mønsterarbejdsplads. På den baggrund burde byggeprojektet også være lige til, mere end hvad der var tilfældet i den aktuelle sag. Der blev affødt mange problemstillinger, som ud fra gældende lovgivning og regler, burde have været lette at løse men som viste sig at være sværere i praksis. Den første konkrete situation jeg måtte løse på pladsen, var under nedrivningen af tagkonstruktionen, svarende til tredje sals niveau. Dette blev løst ved manuel nedrivning fra et stillads på de to facader. Efter endt nedrivning, var der åbent direkte ind i bygningen, med en højde/fald på 2,60 meter ned til anden sals niveau, fra stilladsets øverste planker. Byggeriet var opdelt i 4 etaper, og bygningen, der er en karré, havde ikke en naturlig opdeling ved etape overgangene, og hele stilladsopbygningen var med en komplet ind- og overdækning af bygningen på de enkelte etaper. Denne opbygning af stilladset havde mange udfordringer ved, at arbejdets art ændrede sig under udførselsprocessen. Det viste sig ved fysiske begrænsninger i stilladsets opbygning. Dette kunne ses som forhindringer for arbejdet efterfølgende i forskellige faser. Den største udfordring bestod i at lave passager imellem de forskellige stilladsområder med den korteste adgangsvej. Det var ikke muligt, at komme de mest direkte veje fra den ene side af bygningen, til den anden side af bygningen, via stilladset. Der blev sat trappetårne op, hvor det var strategisk nødvendigt, men det at kunne bevæge sig på tværs af bygningen for at udføre arbejdet, var hæmmet. Skulle man på den modsatte side af bygningen, skulle man hele vejen ned af stilladsets trappetårn, tværs igennem bygningen, og hele vejen op ad trappetårnet på den modsatte side af bygningen. Dette medførte situationer hvor mange valgte de lette løsninger. De valgte at løbe risici, hvor de satte deres liv på spil ved f.eks. at gå balancegang på murer og andet der var klare overtrædelser af gældende love og regler. Sikkerhedsbrud der var fuldstændig uacceptable. 9

2.2 Konflikt 1. Den første konflikt opstod ved adgangsvejenes begrænsninger, i behovet for direkte adgange på tværs af bygningen, og kom til udtryk da tømrerne på pladsen, valgte at bygge deres egen 9 meter lange gangbro ud af noget tømmer og plader. Da jeg ikke anede hvad de var i færd med, undrede jeg mig ikke over hvad konstruktionen skulle benyttes til, før de var færdige med at bygge gangbroen. Da de begyndte at anvende gangbroen, påtalte jeg det, overfor dem der anvendte den, at dette ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt og at gangbroen skulle fjernes med det samme. Jeg fik af vide, at det ikke var en gangbro, men at konstruktionen skulle anvendes til at glide de specielle remme over til udlægning på den anden side af bygningen, men også ind til midten, hvor der også skulle lægges en rem på en bærende mur. Dette satte mig i et dilemma. Jeg kunne ikke bede dem fjerne konstruktionen, til trods for min mistanke om særlig farlig aktivitet ved anvendelsen som gangbro af personer. Jeg så ikke at der var andre muligheder for, at flytte remmene til de andre udlæggelsesområder, og jeg blev fastlåst i de to modstridende roller, som sikkerhedskoordinator og byggeleder. Jeg kunne som sikkerhedskoordinator godt se at det ikke var en forsvarlig løsning, men som byggeleder var der ikke andre brugbare alternativer. De kunne ikke bevæge sig fysisk på tværs af bygningen og de kunne ikke krane remmene ind på grund af den eksisterende overdækning på stilladset. Der kunne ikke anvendes andre hjælpemidler, og fjerne overdækninger var ikke en mulighed på grund af vinter vejrlig forhold. Ved næstkommende sikkerhedsmøde påtalte jeg gangbroen overfor deres chef, det blev ført til referat, at konstruktionen ikke ville blive brugt af personer som gangbro men udelukkende ville blive brugt som glidebane. Det var ikke muligt med et konstant tilsyn på det enkelte område. Derfor var det nødvendigt med en anden tilgang, for at sikre den korrekte brug af gangbroen. Vi tog en fornuftig dialog, på pladsen, så de ikke ville anvende konstruktionen som gangbro til personer. Når jeg ikke kunne bevise anden anvendelse, var det den bedst tænkelige metode, at tale til deres sunde fornuft. Under påstandene af, at anvendelsen var til, at glide nogle store remme på plads, var det ikke muligt at påvise, at den påståede anvendelse ikke havde sin berettigelse, og derfor kunne jeg ikke få konstruktionen fjernet, da det ville være en hindring af arbejdsgangen, og eventuelle forsinkelser i tidsplanen dermed ville være mit ansvar som byggeleder. Den famøse gangbro forsvandt ikke, og der faldt flere påtaler overfor enkelte personer, som gik hen over den. Da jeg nu havde set at konstruktionen blev brugt som gangbro, kunne jeg tage affære. Jeg informerede om at sikkerheden skulle holdes uanset hvor generende det måtte være for arbejdsgangen. Dette blev ført til referat under sikkerhedsmøderne, men dette gjorde ingen forskel og efter tredje påtale af personer der anvendte konstruktionen, 10

som gangbro, måtte jeg skrue bissen på, og få dem til at fjerne konstruktionen, en gang for alle. Det var i en af tømrernes mest pressede perioder, og der var ikke mulighed for, at indgå kompromisser på nogen måde, det var et straks påbud og jeg forlangte den fjernet øjeblikkeligt. Jeg bevidnede dette, ved at den blev savet over i mit påsyn, men derefter forlod jeg stedet, i troen på, at arbejdet blev ført til ende. Da jeg returnerede til stedet var den savet over, men ikke fjernet. Til en håndværkers held var jeg der, til at stoppe ham i at gå over denne gangbro. Den var blevet savet over, men det var ikke synligt, og pågældende var ikke bekendt med dette. Jeg råbte ham an i samme sekund, som han skulle til og træde ud på den del, der ville have fået det hele til at vippe ned. Jeg reddede ham mod en alvorlig ulykke på et direkte fald, på mindste 2,6 meter. 1.1 Den omtalte gangbro, fra konflikt 1., det er den aflange hvide genstand centralt i billedet herover. (6.1.1 Kildelist) 11

2.2.1 Efterspil af konflikt 1. Ved næste sikkerhedsmøde måtte jeg, igen, have en dialog med deres chef om, hvad de var nødt til omkring arbejdet, fremadrettet, for der ville ikke blive tolereret flere udsving af så farlig en karakter. Nu stod jeg over for en mere rutineret byggeleder end jeg selv, og derved kunne jeg komme til kort i forhold til spillereglerne i det daglige virke, hvilket også viste sig, da pågældende kunne informere mig om, at i deres virke som modul og elementmontører, havde andre og mere lempelige regler end andre underentreprenører i samme situation. Det var igen noget jeg blev nødt til at forholde mig til, og rette ind efter, ikke kun fordi jeg var grøn, men fordi jeg godt kendte til, at andre underentreprenører i byggebranchen kunne have mere lempelige regler. Derfor kunne han for sin vis tale sandt, og jeg blev nødt til at undersøge det nærmere. Nu var det ikke fordi, at der var oceaner af tid, til den slags research, men jeg fandt de pågældende regler på området, men fik ikke bekræftet den pågældende byggeleders påstande. Jeg kunne dog ikke tro, at hans påstande var sande, fordi den tillod fald fra større højder ind i bygninger end hvad de forskrevne regler sagde. I følger ham måtte der arbejdes fra stiger og i højder der var for store uden fodmand og at i deres arbejde med store tunge elementer og moduler, ikke altid krævede faldsikringer, når de befandt sig på taget af modulerne. Jeg kunne midlertidig ikke bevise de påstande, men problemet lå ikke kun ved montørerne og deres arbejde, men også for alle andre beskæftigede på pladsen. Jeg måtte tage kontakt til Bar og Ba, brancheorganisationens egne folk, fordi jeg stod med en ny udfordring omkring fald ind i bygningen fra stilladset, når hele tagkonstruktionen var blevet fjernet. Jeg havde flere samtaler med Ewald Zacho fra Bar og Ba, der havde dette felt som sin ekspertise. Han kunne informere mig om, at denne påståede regel var sand, han kendte den, men det var 15 år siden den havde haft sit virke. Jeg fik også i den anledning vejledning i hvordan jeg kunne løse den problemstilling med fald ind i bygningen. Jeg havde til dato, opstillet afmærkningskegler med markeringsbånd imellem og foran de steder hvor der var risikoområder. Desværre måtte jeg også sande det som et problem, fordi folk fjernede dem eller valgte at gå henover afspærringerne. 12

1.2 Under fjernelsen af den omtalte gangbro, bliver den savet over, men ikke fjernet fra stedet. (6.1.2 Kildeliste). 2.3 Delkonklusion. Jeg stod for første gang over for en del problemstillinger der gav mig dilemmaer i mine valg, fordi valgene var modstridende i mine to roller som arbejdsmiljøkoordinator og byggeleder. Jeg vendte mig mod det jeg kendte til, love og regler, og stod stadig med mange ubesvarede spørgsmål. Jeg fil hjælp af Bar og Ba, der egentlig bekræftede min viden, men det efterlod mig ikke klædt på til håndteringen af problematikkerne og jeg manglede stadig værktøjer der kunne hjælper. Der manglede nogle mere håndgribelige værktøjer til at løse de dilemmaer der opstod. Det der kunne forekomme, som en fordel, ved tilstedeværelse på pladsen hele tiden, som byggeleder og arbejdsmiljøkoordinator, blev istedet til svære dilemmaer uden en egentlig facitliste. Mine mange spørgsmål opstod ud af manglen på de mere håndgribelige værktøjer der kunne hjælpe til arbejdet i dagligdagen. 13

1.3 Her øverst på billedet, ses en af årsagerne til, at stillads siderne ikke var forbundet. Det er et etapeskel på tværs af bygningen, henover en lejlighed i den næste længe af karén. Frit fald ind i bygningen kunne ikke løses med rullestilladser alle steder. (6.1.3 Kildeliste). 1.4 Fald ind i bygningen blev løst med rækværk. (6.1.4 Kildeliste). 14

2.4 Konflikt 2. Den næste situationen der opstod på pladsen, var omkring fald ind i bygningen. Der manglede et rækværk opsat ind imod bygningen, fra øverste stillads dæk. Stilladset var opbygget korrekt med den rigtige afstand og konsoludbygning. Der opstod en del flere farlige situationer ud af de fysiske forhold, ved en begrænsning i adgangsveje på tværs af bygningen. Det gav dog fysiske begrænsninger ved opsætningen af et indvendigt rækværk, men med vejledende hjælp, og dialog med kompetente håndværkere fra stilladsfirmaet, fik vi det til at fungere. Ud over at det kostede penge og tid, var det til stor gene for underentreprenørernes arbejde fremadrettet, så der opstod flere konflikter grundet farlige arbejdssituationer. Måden deres stillads var bygget op på, til udførelsen af nedrivning af tagkonstruktionen virkede fint indtil nedrivningsarbejdet var færdigt. Udhænget var en del af årsagen til dette, men de løste det alligevel på en god og funktionel måde. Den eneste anden løsning havde været at sænke plankerne på stilladset en halv meter, så det var i forskudte plan, hvilket ville have betydet en hel anderledes opbygning af stilladset fra starten af. Den pris til følge, at det ikke ville fungere under nedrivningsfasen. Efterfølgende ville det besværliggøre forholdene, ved de næstkommende arbejdsopgaver der skulle udføres på stedet. Det ville være vanskeligere forhold både under og efter modulopsætningen. Underentreprenørerne på pladsen valgte at fjerne sikkerhedsafmærkninger, hegn og kegler for at gå den korteste vej på tværs af bygningen. Det var nærmest umuligt at fange folk i disse situationer, eller at fange dem på fersk gerning i at fjerne sikkerhedsmarkeringer. Jeg kunne igen ikke bevise min mistanke, og kunne derfor ikke gøre andet end, at tale til folks sunde fornuft og gendanne fjernede sikkerhedsmarkeringer. Der opstod en del spørgsmål og frustrationer ved det arbejde, fordi det i virkeligheden ikke virkede til at have en gavnlig effekt, tværtom sagde folk en ting og gjorde en anden så snart jeg vente ryggen til. Jeg forstod naturligvis at de udførende folk på pladsen, var irriteret over manglen på de mere direkte adgangsveje. Det var uden tvivl en form for belastning vi alle forstod. Derfor også grund til den konstante dialog, så de udførende håndværkere på pladsen kunne komme med deres besyv til, hvordan det ville fungere bedst i forhold til deres arbejde. Der var altid en åben mulighed for indflydelse på, hvordan deres arbejdsforhold bedst kunne løses ved f.eks. adgangsvejene. Det blev drøftet ved sikkerhedsmøder, om der skulle være andre tiltag, et åbent spørgsmål til de berørte folk på pladsen. 15

2.4.1 Efterspil af konflikt 2. Dette var også løsningen fremadrettet på de næste tre etaper. Jeg havde på daværende tidspunkt mødt en del udfordringerer omkring samme tema, adgangsveje. På grund af arbejdets natur, og fysiske begrænsninger i stilladsets komponenter, fortsatte udfordringerne i samme takt som arbejdet skred frem, hvilket affødte en del problemstillinger på arbejdsmiljøområdet, der ikke kunne være forudset. Jeg begyndte at tvivle på om det var rigtigt, hvordan vi greb arbejdsmiljøløsningerne an. Udfordringerne voksede, og jeg startede en søgen efter redskaber jeg kunne benytte under mit virke som arbejdsmiljøkoordinator. Jeg tog i den anledning atter kontakt til Bar og Ba, og aftalte et møde med Ewald Zacho. Jeg forklarede de problemstillinger jeg stod overfor, og om en evt. gennemgang af min byggeplads med ham, kunne komme på tale? Jeg stod overfor flere og flere situationer, der havde en del farlige arbejdsmiljøaspekter, og havde brug for et sæt ekstra øjne og noget vejledning. Jeg fik vejledning og en gennemgang af min plads, hvilket bekræftede mange af de svære problemstillinger der var. Ewald Zacho havde en ganske udmærket vejledning og input til hvordan løsningerne kunne være i praksis. Vi fik derved bekræftet en del af de problemstillinger, som vi havde stået overfor, ikke kunne løses meget anderledes. Jeg skrev en mindre rapport, efter besøget fra Bar og Ba, over de problemstillinger vi havde på pladsen, men også løsninger fremadrettet, så der var en forståelse af pladsens karakter og udseende. Rapporten blev efterfølgende tilføjet til PSS en. Denne rapport blev også delt ud på pladsen til de udførende håndværkere. Der var også en del interesse blandt håndværkerne på pladsen, som tog den til sig. Der var en positiv indstilling og konstant en god dialog imellem alle implicerede. 1.5 Her ses opgangene på gårdsiden, der kan også ses den sidste etape overgang øverst i venstre hjørne af billedet. (6.1.5 Kildeliste). 16

2.5 Delkonklusion. De enkelte håndværkere kom selv med nogle af de løsninger, til de udfordringer eller problemstillinger vi løb ind i, hvilket måtte tolkes, som en positiv indvirkning af den dialog der var på pladsen. Det blev dog aldrig anderledes, med den tendens, at snyde på vægtskålen, ved at løbe risici såsom at balancere på mure, eller gå henover de opsatte afspærringer. Der var aldrig tale om nogen former for modstridende vilje imod de regler der var på pladsen, tværtom var der en positiv stemning og respekt for den arbejdsindsats der blev gjort ved de arbejdsmiljøsituationer, som opstod. Derfor virkede det underligt med en bred enighed på pladsen, når folk valgte at løbe risici, der virkede som en livsfarlig dovenskab. Igen stod jeg i en situation af magtesløshed, jeg kunne ikke overvåge dem i døgndrift, lave sanktioner uden beviser var ikke en mulighed, så jeg havde behov for nogle andre værktøjer. Vi fik flere problemstillinger omkring det med adgangsvejene på stilladset, med bevægelse på tværs af bygningen i en direkte linje. 1.6 Her står stigen i udhænget, væk fra facaden på det øverste stilladsdæk, Stairway to heaven. (6.1.6 Kildeliste). 17

1.7 Her er Find fem fejl billedet. (6.1.7 Kildeliste). 18

2.6 Konflikt 3. Den sidst valgte konflikt er også om adgangsvejene, og de udfordringer der fortsat er omkring den løbende ændring af arbejdspladsens udseende. Stilladset havde stadig en del fysiske begrænsninger i opbygningen og komponenternes udformning. Det gav fortsat mange udfordringer. Det konkrete forhold var når modulerne stod på plads, ovenpå den eksisterende bygning, og stilladset skulle føres videre op forbi den nye bygningsdel. Her stod jeg atter overfor en del udfordringer, omkring adgangsvejene og de ændringer som byggepladsens udseende gav. Der var konkret et forhold omkring det med højden på de moduler der nu var sat af på den eksisterende bygning. Højden på modulet og udhængets udformning, betød at montage af facadebeklædning ikke kunne gøres fra stilladsdækket. Hele opbygningen af trappeopgangstårne, var en særlig opgave der skulle løses sammen med et rækværk ved tagfoden. Endnu en problematik omkring adgangsvejene der havde en række af episoder til følge, af de udfordringer der var ved stilladsets begrænsninger. Der blev efter flere advarsler omkring opstilling af stier og skamler på stilladset, advaret om en direkte bortvisning fra arbejdspladsen, hvis der blev set nogen anvende de stiger, eller for den sags skyld opstille eller medbringe dem på stilladset igen. Der blev accepteret 1-2 trins platforme på stilladset hvis den var fastmonteret. En afskærmning over rækværk mod nedstyrtning fra stilladset, i arbejdsområdet af platformen. Der var tre trin fra stilladsdækket op til gulvet i de nymonterede moduler, hvor der var direkte adgang ind i bygningens nye tredje sal. Der blev bygget en trappe fra stilladsdækket og op imod indgangen til bygningen. Der blev opsat en afskærmning, mod fald ned af trappen og ud over rækværket på stilladset. Der blev opstillet korrekt afskærmning på taget med afmærkningskegler med rød/hvide plastikkæder imellem keglerne. De stod 2 meter inde på taget fra tagfoden, ved de to endehjørner på karréen ved etape 1. Konflikten var denne gang, at man valgte at se bort fra alle sikkerhedsregler, anvendte stiger på stilladsdækket, fjernede afmærkninger på taget og arbejdede helt ude på kanten med montering af stikspær. Der blev stillet 2 meter wienerstige og en almindelig stige til opgang op på taget fra stilladsdækket. Denne pludselige opførsel af farlig karakter, var i en periode med øget tidspres på pladsen. Der blev taget aktion i form af direkte kontakt til chefer og andre dette måtte vedrøre, med en direkte besked om, at fremadrettet ville en sådan adfærd ikke længere blive tolereret på byggepladsen. Efterfølgende havde jeg en kontrovers med en af underentreprenørernes byggeledere på pladsen, fordi jeg mødte ham på vej op ad en stige fra stilladsdækket til taget. Der blev valgt en masse nemme løsninger, til trods for brugen af værktøjer som den konstante dialog, mønsterarbejdsplads - plus opfølgning, sikkerhedsrunderinger og sikkerhedsmøder med referater. Valget af de nemme løsninger overraskede mig, da de havde medindflydelse på løsningerne og udformningen af byggepladsens fællesområder. 19

2.6.1 Efterspil af konflikt 3. Der blev efterfølgende indkøbt sikkerhedsudstyr af førnævnte underentreprenør til tagarbejdet. Der opstod en ny problemstilling ud fra dette. Deres sikkerhedsliner og faldsikringsudstyr havde ingen korrekte forankringspunkter til sikkerhedsudstyret, hvilket betød, at der stadig ikke var den fornødne sikkerhed på taget. Der blev indgivet en direkte henstilling til at dette skulle løses omgående. Der blev lavet facadearbejde og tagarbejde når der ikke var direkte tilsyn, hvilket endnu engang betød, jeg stod med manglende beviser for hvem de skyldige var. Her opstod en hel del andre situationer ud fra det samme problem, adgangsvejene. Overordnet set, var det vores problem som hovedentreprenør at stå for byggepladsen, og driften af pladsen, men den, eller de, løsninger vi havde valgt kunne ikke være anderledes, men var en konstant udfordring for de udførende håndværkere på pladsen. Vi prøvede med mange forskellige løsninger, og havde i den anledning også det pågældende stilladsfirma på pladsen, ekstraordinært, flere gange. Vi gjorde en ihærdig indsats for at løse de givne problemstillinger, det var ikke den manglende vilje, eller det økonomiske, som havde indflydelse på situationen. 2.7 Delkonklusion. Det var endnu et dilemma, at løse konflikter med to forskellige hatte på. To modstridende roller, der ikke havde den samme tilgang eller løsning på et problem, og som, til tider, var direkte modsatte af hinanden. Situationerne var ikke let løselige problemstillinger. Der blev anvendt de værktøjer der var tilgængelige på daværende tidspunkt. De var bare ikke tilstrækkelige i de situationer jeg alt for ofte havnede i. Jeg skulle balancere imellem at få pladsen til at fungere eller være 100 % konsekvent når der opstod uhensigtsmæssige situationer vedrørende arbejdsmiljø. Det hamonerede ikke altid med hinanden i det daglige virke, og derfor stod jeg ofte med en del ubesvarede spørgsmål og et savn af adgangen til bedre værktøjer der havde løst situationerne, uden man selv skulle komme i klemme i sit virke. Problematikken består i, at er man stringent og meget konsekvent i sit arbejde omkring arbejdsmiljøet, og overholder regler og lovgivningen, så vil man hindre meget arbejde på pladsen og få skabt mange konflikter, og muligvis snart stå uden job, fordi det er i modstrid med interesserne af den daglige byggestyring på pladsen. 20

1.8 Her er arbejdet med special elementer, 1 stk værelsesmodul på ca. 17 ton. (6.1.8 Kildeliste). 21

3.1 Regler og lovgivning på arbejdsmiljø området generelt. Arbejdsmiljølovgivningen, regler og vejledninger af Arbejdstilsynet, Bar og Ba s fortolkninger af lovgivning og Arbejdstilsynets regler og vejledning er nogle af de styrende organer inden for arbejdsmiljø i Danmark. Arbejdstilsynets regler og vejledninger vedrørende arbejdsopgaver er tilgængelige for alle de aktører der er underlagt arbejdsmiljølovgivning. Bar og Ba s vejledninger er udarbejdet ud fra lovgivningen, og fortolkning af Arbejdstilsynets regler og vejledninger til området omkring arbejdsmiljø, for folk i byggebranchen. Planlægning er nødvendig forud for arbejdet, så alle arbejdsmiljøaspekter kan vurderes, og ulykker forhindres, ved risikovurdering af de enkelte arbejdsopgaver og en kortlægning herfor. Dertil findes der vejledninger, til de kendte arbejdsopgaver inden for byggebranchens områder, hvor man har kendskab til, hvor ulykkerne oftest finder sted. Dette påvises igennem erfarings tal fra statistikker, og grundige undersøgelser af de ulykker der finder sted, men også nærved ulykkerne er med til at skabe den forebyggelsesviden om årsagerne til ulykkerne i byggebranchen. Årsagerne til ulykkerne, jævnfør Bar og Ba, og er de mest almindelige, inden for byggebranchen, er fald og snubleulykker, ulykker med håndværktøj eller maskiner, ulykker i forbindelse med tunge løft. Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø 1) Herved bekendtgøres lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, med de ændringer, der følger af lov nr. 300 af 19. april 2006, lov nr. 175 af 27. februar 2007, 29 i lov nr. 512 af 6. juni 2007, 39 i lov nr. 106 af 26. februar 2008, lov nr. 559 af 17. juni 2008, lov nr. 1395 af 27. december 2008, 7 i lov nr. 482 af 12. juni 2009, 2 i lov nr. 1272 af 16. december 2009, og lov nr. 508 af 19. maj 2010. Kapitel 1 Formål og område 1. Ved loven tilstræbes at skabe 1) et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt 2) grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet. (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133159) (6.2.1 Kildeliste) 22

Bygherrens ansvar og pligter Bygherren har det koordinerende ansvar, når der er flere arbejdsgivere på byggepladsen. Det gælder ved alle arbejdsgivere, også enkeltmandsvirksomheder. Bygherren kan bede andre om hjælp til koordineringen, men har stadig det juridiske ansvar. Han skal også lave en plan for sikkerhed og sundhed (PSS) når der samtidigt arbejder mere end 10 personer på byggepladsen - (store byggepladser), samt altid når der skal udføres Særligt farligt arbejde. Han skal anmelde byggepladsen til Arbejdstilsynet afhængigt af byggearbejdets omfang. Bygherren er juridisk ansvarligder er et krav til bygherren om at koordinere sikkerheden i fællesområderne på byggepladsen. Bygherren kan overlade sine opgaver til andre fx koordineringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet, men da bygherren stadig har det juridiske ansvar vil evt. påbud og rådgivningspåbud blive givet til bygherren. (https://arbejdstilsynet.dk/da/brancher/2008-bygge-og-anlaeg/bygge-oganlaegsbranchen/bygherrens-ansvar/bygherre.aspx) (6.2.2 Kildeliste) 1.9 Dialog i forhold til vejledning og rådgivning. (6.1.9 Kildeliste). 23

Bekendtgørelse om bygherrens pligter* Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 I medfør af 37, stk. 2, 3, 5 og 6, 73, 1. pkt. og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, fastsættes:: Kapitel 1 - Område og definitioner 1. Bekendtgørelsen omfatter ethvert bygge- og anlægsarbejde. Ved bygge- og anlægsarbejde forstås i denne bekendtgørelse: 1. arbejde, der udføres i forbindelse med opførelse og ændring af bygninger og konstruktioner, herunder montagearbejder, 2. opførelse og ændring af veje, tunneler, broer, havne og lignende anlæg, 3. grave- og jordarbejde i forbindelse med ovennævnte, 4. rør- og kabellægning, 5. reparations- og vedligeholdelsesarbejder af ovennævnte og 6. nedbrydning og demontering af ovennævnte eller dele heraf. Stk. 2. Ved små byggepladser forstås i denne bekendtgørelse byggepladser, der beskæftiger færre end 5 personer samtidigt. Stk. 3. Ved mellemstore byggepladser forstås i denne bekendtgørelse byggepladser, der beskæftiger mellem 5 og 10 personer samtidigt. Stk. 4. Ved store byggepladser forstås i denne bekendtgørelse byggepladser, der beskæftiger flere end 10 personer samtidigt. 2. Forpligtelserne ifølge bekendtgørelsen påhviler bygherren. Ved bygherre forstås i denne bekendtgørelse den fysiske eller juridiske person for hvis regning, der udføres et bygge- og anlægsarbejde. 3. Hvor bekendtgørelsen angiver bygherreforpligtelser i forhold til arbejdsgivere, gælder disse forpligtelser også i forhold til virksomheder, der ikke beskæftiger ansatte. Kapitel 6 - Bygherrens medvirken til udførelsen af arbejdet på byggepladsen 22. Bygherren skal medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 24

Kapitel 8 - Straf 25. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, der: 1. Overtræder 4-22. 2. Ikke efterkommer påbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen. 3. Tilsidesætter vilkår for dispensationer efter bekendtgørelsen. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 9 - Ikrafttræden 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 2013. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1416 af 27. december 2008 om bygherrens pligter. Stk. 3. Koordinatorer, der før den 1. januar 2006 har gennemført arbejdsmiljøuddannelsen, skal ikke gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet. Stk. 4. Bekendtgørelsens bestemmelser om udpegning af koordinatorer under projekteringen af bygge- og anlægsprojektet, jf. 4 og bestemmelserne om koordinering under projekteringen, jf. 10 finder anvendelse på projekter og delprojekter, som bygherren den 1. januar 2009 eller senere har indgået aftale om igangsættelse af. Ved bygge- og anlægsprojekter, hvor projekteringen eller delprojekteringen eller hvor bygge- og anlægsarbejdet er blevet igangsat før den 1. januar 2009, skal der dog tages hensyn til kravene i 10 i den udstrækning, det er nødvendigt for opfyldelsen af kravene i 11-20, herunder i forhold til kravene om udarbejdelse af en plan for sikkerhed og sundhed. Arbejdstilsynet, den 5. februar 2013 Jens Jensen/Eva Jensen (https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/b/bygherrens-pligter.aspx) (6.2.3 Kildeliste) 25

Faldulykker Forekommer fx når stigen skrider eller når man går igennem tage, som ikke kan bære fx eternitbølgeplader. Lignede ulykker kan også ske ved fald fra tage og etagedæk, hvor der mangler rækværk eller lignende, der kan sikre mod ned- og gennemstyrtning. Snubleulykker (fald i niveau) Skyldes ofte manglende orden og ryddelighed på pladsen f.eks. kabler, materialer eller affald, der ligger og flyder. Men snubleulykker kan også skyldes et glat underlag eller ujævnt terræn samt manglende belysning. Tunge og forkerte løft I bygge- & anlægssektoren er der rigtig mange tunge byrder, som skal håndteres vha. tekniske hjælpemidler. Ulykker med akut rygskade pga. tunge og forkerte løft sker fx ved manuel håndtering af døre, vinduer, gipsplader og letbetonelementer. Men også ved byrder, der vejer væsentligt mindre. Risikoen afhænger af en række konkrete forhold, fx rækkeafstand, hvor højt eller lavt der skal løftes, og hvor mange gange I løfter i løbet af en arbejdsdag. Endelig findes der også andre typer af ulykker som fx påkørsler af entreprenørmaskiner og trafikuheld. Samt ulykker med el, stoffer og materialer. Hvis I fører statistik over ulykkerne og nærved-hændelserne i jeres virksomhed, kan I få et billede af, hvor en forbyggende indsats gør mest gavn. Senest revideret den 22. februar 2013 (http://www.bar-ba.dk/ulykker/aarsager-til-ulykker/) (6.2.4 Kildeliste) 3.2 Delkonklusion. Regler, bekendtgørelser og lovgivninger er klare nok. De vejledninger der findes på områderne er også hjælpsomme til arbejdet omkring arbejdsmiljø. Der er blevet lavet nyere lovgivning og regler, siden de erfaringer jeg skriver om har fundet sted. Hvilket, selvfølgelig, har indflydelse på specialets undersøgelse. Ansvaret kan ikke flyttes fra de ansvarlige jævnfør lovgivningen. Alligevel findes der en gråzone omkring udførelsen af arbejdet på pladsen og for arbejdsmiljø-arbejdet samtidigt, og hvem der har det endelige ansvar. 26

3.3 Regler og lovgivning på området for de specifikke konflikter. Bar og Ba s vejledning omkring stilladser er klare på området, med stilladsopbygningen ved fald ind i bygningen. Risikovurdering er forudgående for arbejdsopgaverne, og er en del af den forudgående planlægning, hvor vurderinger af arbejdsopgaver, som har særlig farlig karakter skal indgå og kortlægges. Det er for at forhindre en stor del af ulykkerne i udførselsfasen, at forarbejdet skal gøres og derfor er det i Arbejdstilsynets regler klarlagt, at der f.eks. skal vurderes på følgende; arbejde i højder over 5 meter med risiko for fald, arbejde med montage af elementer over 500 kg, arbejde fra stiger samt arbejde med faldsikringer. Førnævnte er en del af den type arbejde, som skal planlægges. Der skal i planlægningen tages højde for hvordan arbejdsmiljøet er sikret i forbindelse med de arbejdsprocesser, som kan give risiko for nedslidning og arbejdsskader. Der skal igennem plan for sikkerhed og sundhed tages højde for om de nødvendige tekniske redskaber og andre hjælpemidler er til stede på pladsen for de udførende underentreprenører. Der skal ligeledes, for så vidt det er muligt, være plads til anvendelsen af de nødvendige redskaber. Færdigmonterede stilladser Stilladser, hvorpå der skal arbejdes eller ske færdsel, skal forsynes med rækværk, hvor der kan ske fald på mere end 2 meter til det omgivende underlag. Hvis underlaget udgør en særlig fare ved nedstyrtning fx trapper, lyskasser m.m., skal rækværk også opsættes ved mindre faldhøjder. Rækværk består af håndliste i 1 meters højde, knæliste i 0,5 meters højde og en fodliste der er mindst 15 cm høj. Afstanden mellem et belastet dæk og fodlisten må ikke overstige 30 mm. Stilladser til tagarbejde Stilladser med ét arbejdsdæk beregnet for tagarbejde eller andet arbejde med stor afstand til facade udføres som hovedregel med indvendige konsoller på øverste niveau. Dette betyder, at afstanden mellem stillads og facade bliver større end normalt. 27

Stilladset opbygges, som anført i de efterfølgende afsnit, dvs. efter ramme/hegn-princippet. Når afstanden mellem facade og stillads overstiger 50 cm - skal der i forbindelse med montering/demontering af fastgørelser sikres mod nedstyrtning. Dette kan fx ske på følgende måde: 1. Montering af konsoldæk alle steder, hvor der monteres fastgørelser. 2. Opsætning af indvendig håndliste alle steder, hvor der monteres fastgørelser. 3. Anvendelse af H-sele og line fastgjort til nærmeste ramme, når der monteres fastgørelser. Når afstanden mellem stillads og facade overstiger 130 cm, skal fastgørelserne monteres fra konsoldæk. (Uddrag fra publikation, Opstilling og nedtagning af stilladser (Bar og Ba).) (6.3.1 Kildeliste). Stiger Begræns stigearbejdet Arbejde på stiger giver risiko for at falde ned og for belastende arbejdsstillinger. Derfor bør I undgå at arbejde på stiger, når det er muligt. Brug i stedet rullestilladser eller personlifte. Man bør ikke arbejde på stiger i mere end 30 minutter ad gangen, og stigearbejdet må aldrig overskride en tredjedel af arbejdsdagen. Stigens højde må normalt ikke overstige 5 meter målt fra underlaget til det trin, man står på. Ved serviceopgaver, fx udskiftning af lamper kan større stiger dog anvendes. Ved elementmontage kan arbejdshøjden øges til 8 meter, hvis der er fodmand. Man må kun bære lette og håndterlige byrder på stigen. Værktøj skal være let og kunne betjenes med én hånd. Brug stiger med brede trin det giver bedre arbejdsstillinger og bedre blodomløb. Der må kun arbejde én person på stigen ad gangen (på wienerstiger dog én person på hver side). 28

Stiger som adgangsveje Som kortvarig adgangsvej kan en stige anvendes, hvis den er fastgjort forsvarligt, og den rager 1 meter op over øverste niveau. (http://www.bar-ba.dk/kraner-stiger-og-stilladser/stiger/) (6.2.5 Kildeliste). 5 til 8 meters højde Følgende arbejdsopgaver er tilladt i op til 8 meters højde, hvis de generelle forbehold er opfyldt, og hvis stigen er sikret mod væltning - enten ved fastgørelse eller med en fodmand: montering af topbeslag og rækværksholdere, afhugning af elementer, skumfugning, tilstyring af elementer (finjustering), småreparationer. Med andre ord må stiger længere end 5 meter, der ikke er fastgjort, kun anvendes, når der benyttes fodmand. (Uddrag fra publikation, Montage af betonelementer (Bar og Ba).) (6.3.2 Kildeliste). Individuelt faldsikringsudstyr Faldsikringsudstyr i form af sele og line må kun bruges, hvis de kollektive sikkerhedsforanstaltninger ikke med rimelighed kan bruges på grund af arbejdets art og karakter. Individuelt faldsikringsudstyr må kun bruges til arbejdsopgaver, hvor det er egnet. De ansatte skal være oplært og instrueret i at bruge faldsikringsudstyret, inden det tages i brug. Man skal så vidt muligt vælge faldhindrende udstyr frem for faldstoppende udstyr. Faldsikringsudstyr, som er faldstoppende, skal indeholde en falddæmper. Samtidig skal fastgørelsespunktet kunne optage et træk på 12 kn (det svarer til ca. 1.200 kg). Der skal, når der bruges faldstoppende udstyr, udarbejdes en plan for redning efter et fald, herunder brug af redningsudstyr, da der hurtigt kan opstå skader på en hængende person. (Uddrag fra publikation, Fald fra højder (AT-vejledning 2.4.1).) (6.3.3 Kildeliste). 29

Planlægning Planlæg arbejdet og sørg for god instruktion til alle. Indret byggepladsen med korte transportveje. Få materialer leveret der, hvor de skal bruges. Ryd op og hold orden, så ingen snubler over materialer, affald osv. Byggeriet skal fra starten planlægges, så I kan arbejde på en sikker og forsvarlig måde i alle faser af byggeprocessen. Det indebærer bl.a., at I skal have adgang til det rigtige udstyr og hjælpemidler og at der skal være plads nok til at bruge det. Samtidig skal materialer, maskiner og bygningselementer leveres på en måde, så de skal flyttes og transporteres så lidt som muligt. Udstyr og hjælpemidler Hele byggeprocessen bør tænkes igennem fra starten, så stilladser, kraner, anhugningsudstyr, personlifte, transportører osv. er til stede, når de skal bruges. Facadestilladser bør fx ikke tages ned, før alt facade-, vindues- og tagarbejde er udført. Plads og adgangsveje Der skal være plads nok på byggepladsen til, at de nødvendige kraner og andet løftegrej kan bruges forsvarligt. Der skal være god plads til aflæsning og oplagring af materialer og udstyr på pladsen. Leverancer Aftal, at materialer leveres til pladsen i den rækkefølge, de skal bruges. Materialerne skal læsses af så tæt som muligt på det sted, de skal bruges. Fx bør tagsten leveres fordelt på taget, og mursten leveres direkte på stilladset. Sig nej til at modtage materialer, som bliver læsset af andre steder end på den aftalte aflæsningsplads. (http://www.bar-ba.dk/kraner-stiger-og-stilladser/planlaegning/) (6.2.6 Kildeliste). 30

Rækværk langs kanter kan dog undværes, hvis arbejde og færdsel ikke foregår nærmere end 2 meter fra kanten. I sådanne tilfælde skal der etableres en tydelig og holdbar markering, fx med kegler og lægter. Plasticbånd er ikke holdbart nok og må derfor ikke anvendes. Afspærring Afspærringer kan bestå af træbukke, kegler eller andre stabile sceptre, der er sikret mod at vælte, og som er forsynet med brædder, lægter, plastkæder e.l. Afspærringer placeres mindst 2 meter fra det sted, hvor der er risiko for at falde ned. De ansatte må ikke arbejde eller færdes på det område, der er afspærret. Plastbånd og minestrimler er ikke tilstrækkeligt holdbare og kan derfor ikke bruges som afspærring. (Uddrag fra publikation, Fald fra højder (AT-vejledning 2.4.1).) (6.3.3 Kildeliste). Sikker adfærd Der er ingen tvivl om, hvem der har det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet. Det har arbejdsgiveren! Ansatte har til gengæld pligt til at følge arbejdsgiverens instruktioner, anvende det udleverede sikkerhedsudstyr. og i øvrigt medvirke til, at arbejdsmiljøet er i orden. Derfor kan man hjælpe sig selv og sine kolleger ved at: lade være med at tage chancer holde orden på arbejdspladsen aldrig at bruge forkert eller defekt grej undgå tunge løft - fx af tunge elementstøtter sørge for altid at reetablere sikkerhedsforanstaltninger, der midlertidigt har været fjernet bruge sin sunde fornuft medvirke til samarbejde mellem kollegaer, ledelse, leverandører m.fl. anvende mindst mulig af farlige stoffer, fx polyuretanskum. (Læs mere i Branchevejledningen om epoxy og PU-skum i lukkede emballager). (Uddrag fra publikation, Montage af betonelementer (Bar og Ba).) (6.3.2 Kildeliste). 31

Anvendelsen af rækværk med afmærkningskegler og rød/hvid plastkæder imellem, trukket 2 meter ind fra tagfoden, er en lovlig løsning. Dette er dog en regel der finder anvendelse ved midlertidige løsninger, eller når andet ikke er muligt. Arbejdes der i højder, under montagen af tunge elementer, er der også fastsat regler og vejledninger herfor. Der skal dog tages notits af, at vejledningerne er udarbejdet omkring betonelementer, men tager også stilling til andre specialelement montager. Der lægges derfor også vægt på, at de pågældende firmaer udarbejder en APV (Arbejdsplads Vurdering), for deres særlige vilkår og omstændigheder omkring metoderne af deres arbejde og arbejdsprocesser. Deres valg af redskaber og udstyr skal kortlægges, sammen med en nøje beskrevet instruktion af de pågældende personer der skal udføre arbejdet. Dette skal viderformidles til de personer der varetager den daglige drift og arbejdsmiljøkoordineringen, og føjes endvidere til PSS en (Plan for Sikkerhed og Sundhed). (Uddrag fra publikation, Montage af betonelementer (Bar og Ba).) (6.3.2 Kildeliste) 3.4 Delkonklusion. De definitioner som findes igennem vejledningerne, er ikke 100 %, hvilket der tages højde for ved værktøjer som APV er, der skal kortlægge de ting som ikke findes under de generelle vejledninger, der er for de mest almindelige arbejdsprocesser i byggebranchen. Her opstår der lidt fleksibilitet i forhold til hvordan og hvor udførligt man vælger at lave sin APV, og opdateringer, eller tilføjelser i forhold til de enkelte projekters kompleksitet. Her er problemstillingen også omkring PSS arbejdet, at det til tider har et islæt af standardiseret arbejde i form af udfyldning af skemaer, uden nærmere omtanke for det reelle formål. Der er en del af den øvrige arbejdskultur for de udførende i byggebranchen, med As Built princippet, hvilket ofte kan give mening med selve byggeprocessen. Det er dog ikke en mulighed ved løsning af de arbejdsmiljøopgaver der er omkring et byggeri. 32