Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika august 2017 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs Visse forbrydelser er i henhold til FN s havretskonvention defineret som pirateri, hvis de bliver begået uden for nogen stats territorialfarvand. Lignende forbrydelser begået i staters territorialfarvand er defineret som væbnet røveri til søs. Sondringen mellem pirateri og væbnet røveri til søs er væsentlig for så vidt angår staters rettigheder, pligter og muligheder for at gribe ind. Her anvendes begrebet pirateri som en samlet betegnelse, der også omfatter væbnet røveri til søs. Samlet vurdering af trusselsniveauer for Øst- og Vestafrika De somaliske pirater har i foråret 2017 flere gange vist evne og vilje til at gennemføre angreb mod både den internationale skibsfart og den kystnære skibstrafik i farvandene omkring Afrikas Horn. Det sammenholdt med sydvestmonsunens tilstedeværelse i Det Indiske Ocean, gør det på meget kort sigt svært at vurdere de somaliske piraters vilje til at forsøge sig med nye angreb, når monsunen aftager med udgangen af august. På den baggrund fastholder FE trusselsniveauet for piratangreb i Adenbugten, Det Arabiske Hav og Det Indiske Ocean som værende MIDDEL. I den sydlige del af Rødehavet, Bab el-mandeb-strædet og Oman-bugten fastholder FE trusselsniveauet som værende INGEN, hvilket indebærer, at det er meget tvivlsomt, men ikke umuligt, at der vil forekomme piratangreb. På kort sigt er der ikke udsigt til væsentlige ændringer i pirattruslen ud for Vestafrika. De fleste og mest alvorlige angreb vil sandsynligvis fortsat være koncentreret ud for Nigerdeltaet i det sydøstlige Nigeria. Piratangreb i den øvrige del af regionen er grundlæggende karakteriseret af simpel berigelseskriminalitet rettet mod skibe, der anløber de større havne. Det er mindre sandsynligt, at kapringspirateriet, der tidligere var almindeligt i Guineabugten, vil blusse mærkbart op igen. FE vurderer, at truslen for piratangreb fortsat er HØJ i farvandet ud for Nigeria og MIDDEL ud for Vestafrikas større havne. Henset til det langvarige fravær af mærkbar pirataktivitet i de øvrige åbne farvande i regionen, sænker FE sin trusselsvurdering i disse fra MIDDEL til LAV. 1/8
Afrikas Horn Generelle forhold De somaliske pirater har i foråret 2017 flere gange vist evne og vilje til at gennemføre angreb mod både den internationale skibsfart i Adenbugten og den kystnære skibstrafik ved Somalia. Piraterne synes gennemgående at have fulgt kendte modus operandi, der har været brugt i forbindelse med det tidligere omfattende kapringspirateri omkring Afrikas Horn. Forårets angreb vurderes derfor, at være et forsøg på at genoptage det kendte kapringspirateri, der toppede i årene 2009-2011 (se figur 1). Udviklingen i pirateriet omkring Afrikas Horn i første halvår af 2017 har været iøjnefaldende set i lyset af de seneste års fravær af angreb. Omvendt har den nylige pirataktivitet ikke været væsentlig forskellig fra den, der kendetegnede årene før den store opblussen i 2005. 250 Angreb Kapringer 200 150 100 50 0 Figur 1: Oversigt over piratangreb og skibskapringer i farvandene omkring Afrikas Horn i perioden 1993-2017 (1. juli). pirateriet blomstrede kraftigt op i perioden 2005-2011, men faldt i takt med at det internationale samfund iværksatte militær patruljering og skibsfarten implementerede skærpede sikkerhedsforanstaltninger. Figuren er baseret på International Maritime Bureau s årlige rapporter. De somaliske pirater opnåede intet nævneværdigt udbytte af deres aktiviteter i foråret 2017. Alle angreb mod de mest lukrative mål, den internationale skibsfart i Adenbugten, slog fejl. Selv om det lykkedes piraterne at kapre flere mindre handelsfartøjer, ledte ingen af kapringerne frem til en løsesumsaftale. Det er meget sandsynligt, at både skibsfartens efterlevelse af de anbefalede forholdsregler til at imødegå pirateri (BMP-4; Best Management Practices for Protection against Somalia Based Piracy - version 4), herunder brugen af bevæbnede sikkerhedsvagter og de internationale flådestyrkers indsats, effektivt har afværget flere af forårets piratangreb. 2/8
De klimatiske forholdt omkring Afrikas Horn gør det på meget kort sigt svært at vurdere de somaliske piraters vilje til at forsøge sig med nye angreb. I monsunperioderne i december-februar og i juni-august er det særdeles vanskeligt at sejle med mindre både i de farvandsområder, hvor piraterne normalt opererer. I den nuværende sydvest-monsunperiode frem til slutningen af august 2017 kan småbådsoperationer ikke gennemføres i Det Indiske Ocean, men fortsat i farvandene nord for Somalias kyst. Det er muligt, at nogle pirater på meget kort sigt afventer et vejrskifte, før de overvejer nye angreb. Monsunen har stor indflydelse på pirateriet omkring Afrikas Horn Monsun-vejrfænomenet i Det Indiske Ocean har væsentlig betydning for FE s vurdering af pirattruslen omkring Afrikas Horn. De kraftige vinde, der i perioder gennem flere måneder blæser fra samme retning, skaber voldsomme bølger. Det gør det vanskeligt og farligt at sejle ud i mindre både. Nordøst-monsunperioden strækker sig typisk fra december til og med februar, mens sydvestmonsunen varer fra juni til og med august. Erfaringsmæssigt har somaliske pirater i monsun-perioderne flyttet deres operationer fra Det Indiske Ocean til den sydlige del af Rødehavet, Bab el-mandeb-strædet og Adenbugten; alle farvende, der ligger i læ for monsunen. Perspektiver Skibsfartens implementering af de anbefalede forholdsregler til at imødegå pirateri (BMP-4), herunder specielt anvendelsen af bevæbnede sikkerhedsvagter, har bidraget effektivt til at imødegå flere af forårets piratangreb. FE forventer, at angrebene vil føre til, at skibsfarten generelt skærper efterlevelsen af BMP-4. Resultatet af forårets aktiviteter, har været utilfredsstillinde for de somaliske pirater, der ikke har fået udbytte at ét eneste angreb. Samtidigt har piraterne mødt markant modstand ikke kun til søs men også på kysten fra lokalsamfundene og de lokale sikkerhedsstyrker i Somalia. På den baggrund forventer FE på meget kort sigt, at piraternes incitament til at forsøge nye angreb vil være begrænset. Det er imidlertid sandsynligt, at fængslede somaliske pirater vil blive motiveret til at genoptage tidligere pirataktiviteter, når de på kort sigt vender hjem fra fængselsophold. Flere lande omkring Det Indiske Ocean har gennem de senere år samarbejdet internationalt om at retsforfølge og straffe piraterne. Mange af dem har nu afsonet deres fængselsstraffe eller er ved at afslutte afsoningen. Når piraterne igen vender hjem til Somalia i løbet af de kommende år, vil dårlige socioøkonomiske forhold med fattigdom og arbejdsløshed sandsynligvis være udfordringer, der vil få nogle af dem til at genoptage tidligere pirataktiviteter. Det er muligt, at nogle somaliere på kort sigt vil forsøge sig med angreb mod dele af skibsfarten omkring Afrikas Horn grundet dårlige socioøkonomiske forhold. De fortsat dårlige socioøkonomi- 3/8
ske forhold i landet betyder, at nogle har svært ved at opretholde et livsgrundlag på lovlig vis. De kan derfor ty til kriminalitet, herunder pirateri. NATO afsluttede sin anti-piratoperation, Operation Ocean Shield, med udgangen af 2016. Andre militære aktører er dog fortsat til stede i området, herunder EU s flådeoperation, ATALANTA. Flere stater gennemfører på nationalt mandat forstsat patruljering i farvandene omkring Afrikas Horn. Regionens voksende geostrategiske betydning har medført en øget international militær tilstedeværelse. Selv om den ikke er målrettet piratbekæmpelse, vurderer FE, at de skærpede sikkerhedsforanstaltninger og øget militær tilstedeværelse samlet set vil bidrage til at forebygge og imødegå piratangreb. Vestafrika, Guineabugten Guineabugten Figur 1: Koncentrationen af piratangreb ved Vestafrika siden juni 2016. Angrebene har været flest i farvandet ud for Nigerdeltaet i det sydlige Nigeria og ved regionens større havne. Generelle forhold Pirateri udgør fortsat en trussel mod skibsfarten ved Vestafrika (se figur 1). Truslen er særlig alvorlig ud for Nigerdeltaet i det sydlige Nigeria, hvor organiserede pirater har specialiseret sig i at kidnappe udenlandske søfolk for løsepenge. Pirater fra Nigerdeltaet angriber alle typer handelsskibe, i nogle tilfælde mere end 100 sømil fra kysten. Angrebene har ofte voldelig karakter, idet piraterne rutinemæssigt bruger kraftige håndvåben til at undertvinge skibsbesætningerne. Pirataktiviteten ud for Nigeria har været lavere i første halvår af 2017 end i den tilsvarende periode i 2016. FE vurderer dog ikke, at de lokale pirater generelt er blevet mærkbart svækkede. Piraterne har succes med deres hidtidige modus operandi, og der er tegn på, at en eller flere nye piratgrupper har etableret sig i Nigerdeltaet. På den baggrund er det sandsynligt, at piraterne samlet set har både betydelig kapacitet og vilje til at gennemføre angreb mod handelsskibe i området. 4/8
Pirater fra Nigerdeltaet har i nogle tilfælde gennemført angreb fra moderskibe. Det er muligt, at piraterne har brugt sådanne skibe i større omfang, end FE umiddelbart kan konstatere. En langtrækkende kapacitet kan potentielt hjælpe piraterne til at sprede deres aktiviteter ud i de vestafrikanske farvande. FE har dog ikke set tegn på, at de nigerianske pirater gennem de senere år har gjort tiltag til at udvide deres nuværende operationsområde ud for Nigeria. Nigerias begrænsede evne til at opretholde sikkerhed i sine farvande og en høj maritim aktivitet i området betyder, at piraterne sandsynligvis fortsat vil koncentrere deres angreb dér. Flere af de organiserede pirater i Nigerdeltaet har sandsynligvis tilknytning til magtfulde lokale netværk, der også omfatter politiske organisationer og væbnede militser. Piraterne nyder derfor en vis beskyttelse gennem deltaets komplekse magt- og sikkerhedsstruktur. Her står Nigerias myndigheder til gengæld svagt, og statens muligheder for at gribe ind over for de stærke kriminelle og militante grupper er begrænset. Problemstillingen forstærkes af, at Nigeria er dybt afhængig af indtægter fra Nigerdeltaets omfattende olie- og gasproduktion. Afhængigheden betyder, at centralregeringen grundlæggende må veje sin politik i deltaet op mod risikoen for at eskalere en grundlæggende spændt sikkerhedssituation til en ukontrollabel destabilisering af området, som vil medføre et helt eller delvist stop for olie- og gasproduktionen. Skibe, der anløber de større havne i Vestafrika, kan forvente at blive udsat for forsøg på simpel berigelseskriminalitet. Det er almindeligt, at pirater sniger sig om bord på skibe, der ligger til ankers ud for havnene. Deres mål er primært skibsforsyninger, udstyr eller besætningens ejendele. Typisk afbryder piraterne dog deres forehavende og flygter, hvis de bliver opdaget. Den fysiske trussel mod skibenes besætninger er derfor forholdsvis begrænset, om end enkelte angreb er forløbet voldeligt. Frem til midten af 2014 kaprede pirater jævnligt produkttankskibe i Guineabugten og stjal skibenes laster af raffinerede olieprodukter. Siden da har FE imidlertid kun registreret én enkelt tankskibskapring, i starten af 2016. FE vurderer, at de grundlæggende vilkår for kapringerne er blevet vanskeligere for piraterne, samtidig med at lavere oliepriser har gjort lasttyverierne mindre rentable. Kapringen af tankskibet Maximus i februar 2016 peger dog på, at der blandt nogle pirater fortsat kan være en vis kapacitet og vilje til at gennemføre denne form for pirateri. FE vurderer, at pirater i Guineabugten i et vist omfang bruger elementer af cyberkriminalitet i deres operationer. De kriminelle har sandsynligvis generelt et godt indblik i den kommercielle skibsfarts rutinemæssige operationer, og de bruger denne viden til at kommunikere med skibene under dække af at være legitime aktører. Overordnet set er formålet sandsynligvis at skabe forudsætninger for mere alvorlig kriminalitet, herunder pirateri. Perspektiver På kort sigt forudser FE ikke væsentlige ændringer til det overordnede billede af pirattruslen ved Vestafrika. Truslen fra kidnapninger til søs forbliver HØJ i farvandet ud for Nigeria. 5/8
Det er usandsynligt, at de underliggende årsager til pirateriet ved Vestafrika generelt vil udvikle sig i en markant positiv retning. Regionens kyststater stater vil fortsat være udfordret af udbredt fattigdom, høj ungdomsarbejdsløshed samt svage og korrupte statsinstitutioner. På meget kort sigt forventer FE ikke, at Nigeria vil gribe effektivt ind over for de organiserede pirater i Nigerdeltaet. Sikkerhedssituationen i deltaet er fortsat spændt, efter at den grundlæggende konflikt mellem centraladministrationen i Abuja og politiske og militante grupper i deltaet blussede op i 2016. Under de nuværende forhold vil Abuja sandsynligvis være tilbageholdende med markante tiltag rettet mod deltaets stærke kriminelle netværk. En sådan indgriben ville indebære en væsentlig risiko for også at ramme betydelige aktører i den lokale magt- og sikkerhedsstruktur, og det kunne føre til en markant forværring af den i forvejen skrøbelige sikkerhedssituation. Pirataktiviteten ud for Nigeria vil sandsynligvis fortsat være væsentligt påvirket af sikkerhedssituationen i Nigerdeltaet. Piraternes tilknytning til de væbnede militser i deltaet betyder, at pirateriet sandsynligvis vil falde midlertidigt i de omkringliggende farvande, hvis militserne i en periode mobiliserer og samler deres medlemmer inde i deltaet. Derfor kan en forværring af relationer, det være sig mellem Abuja og Nigerdelta-grupper eller internt i deltaets magtstruktur, på meget kort sigt føre til en markant stigning i konfliktniveauet, der betyder, at militserne i højere grad vil anvende deres ressourcer på magtkampe end på kriminalitet og pirateri. Det er mindre sandsynligt, at Nigerias maritime myndigheder vil opnå en markant forbedret kapacitet til at overvåge og patruljere landets ydre farvande. Nigeria står over for flere sikkerhedspolitiske udfordringer, der i højere grad end pirateriet truer dets integritet og økonomiske interesser. Under forhold, hvor statens økonomi samtidig er alvorligt trængt, forventer FE ikke, at den nigerianske regering vil afsætte flere ressourcer til en styrket indsats mod pirateri. 6/8
Kort 1: Det Indiske Ocean 7/8
Kort 2: Vestafrika 8/8