Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Offentligt-privat samarbejdsprojekt mellem hjemmesygepleje og apotek sætter fokus på brug af elektroniske løsninger Af Pernille Dam, Sanne Hansen og Charlotte Rossing Fejl i forbindelse med medicinering er et kendt problem, der kan have konsekvenser for borgerne. For ældre borgere peger eksperter på, at det er centralt for en god medicinering, at logistikken ved medicinen fungerer dvs. at det er den rigtige medicin, der er udleveret, hentet på apoteket og taget på det rette tidspunkt. 1 Derfor har der i Esbjerg Kommune været fokus på brug af teknologiske løsninger i forbindelse med medicinhåndteringen i ældreplejen. Især har der været fokus på processen vedr. medicingivning og borgernes egen administration af dosispakket medicin, da det blev antaget, at der kunne være mulighed for at frigive ressourcer til øvrige opgaver og samtidig styrke borgernes selvhjulpenhed. Ved at afprøve elektroniske medicinhuskere med ældre borgere er der mulighed for at følge tidspunktet for indtagelsen af medicinen løbende, og dermed fremme korrekt medicinbrug samt forebygge fejl og utilsigtede hændelser. Det blev derfor valgt at udvikle og afprøve en indsats»medicingivning med elektronisk medicinhusker«i et offentligt-privat samarbejdsprojekt mellem Esbjerg Kommunes hjemmesygepleje og et lokalt apotek som leverandør af indsatsen. Erfaringer fra fire borgere Allan Allan er psykisk syg og drikker for meget. Han bor alene. Han får en del medicin for sine psykiske problemer. Han er ordineret medicingivning, men hjemmesygeplejen kan kun få lov at besøge ham en gang dagligt og lægge medicinen frem til resten af dagen. Han er ikke meget for at hjemmesygeplejen kommer hos ham. Det gør ham aggressiv. Næsten dagligt ligger dosisposerne der stadig, uåbnede, når hjemmesygeplejen kommer morgenen efter. Hjemmesygeplejen overvejede derfor om en elektronisk medicinhusker måske kunne hjælpe Allan, men de tænkte, at det kunne være, at han vil afvise idéen fuldstændig. Allan var dog positiv overfor idéen 44 TFDS TFDS 2 2015 SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU
om en elektronisk medicinhusker, og han tog pænt imod den. Efter afprøvningen fortæller hjemmesygeplejen, at efter Allan har fået medicinhuskeren, ligger der nu ikke længere fyldte dosisposer, når de kommer og ser til ham på daglig basis. Ifølge medicinhuskerens elektroniske logbog tager Allan alle doser til tiden. Efter kort tid observerer hjemmesygeplejen også, at Allan ser ud til at have det bedre og fungere bedre i hverdagen. Hjemmesygeplejersken siger: Man kan mærke han er glad for at have styr på sin medicin. Det har givet ham øget selvtillid. Han vil faktisk gerne tage den, men har kaos i hovedet og har ikke fornemmelse for tidspunkter på dagen. Ved afprøvningens afslutning skulle medicinhuskeren afleveres tilbage, og Allan fik igen ikke taget sin medicin. Meget hurtigt blev der fundet en løsning, hvor han har fået lov at beholde medicinhuskeren, og han tager igen sin medicin som ordineret. Signe Signe er først i 80 erne. Hun får en Den elektroniske medicinhusker indeholder to ugers dosispakket medicin. Den sættes op af hjemmesygepleje eller apotek, og den minder borger eller hjemmesygepleje om at det er tid til at tage medicin. Hjemmesygeplejen eller apoteket kan følge op på borgernes medicinindtag og hjælpe borgeren, hvis der er vanskeligheder omkring det, at få taget medicinen. Selvhjulpne borgere kan få lov at tage medicin ud af medicinhuskeren før påmindelsen. Det gør at de kan tage medicinen med sig, hvis de skal ud. Foto: innospense SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS 2 2015 45
del medicin, som hjemmesygeplejen plejer at lægge frem til hende. Efter at hun har fået medicinhuskeren, så tager hun en del doser ud før tid, mens nogle doser tages lidt for sent. Hun er glad for medicinhuskeren og oplever, at hun nu er bedre til at tage sin medicin på de rigtige tidspunkter. Det sætter hun pris på. Niels Niels er en 95 år gammel velfungerende mand. Det går fint med at tage medicinen med hjemmesygeplejens hjælp, men han er positiv overfor at prøve at tage medicinen med hjælp fra en medicinhusker. Det går fint med medicinhuskeren, som han gerne vil beholde. Det har gjort det nemmere for ham at tage medicinen, siger han. Han er bekymret for at»hukommelsen ryger i fremtiden«, derfor synes han, at det er godt at begynde med at bruge medicinhuskeren allerede nu. Ejner Ejner er en mand i 70 erne, der blandt andet er i behandling for forhøjet blodtryk. Han lever alene og Om projektet Projektet var et udviklingsprojekt, hvor indsatsen blev afprøvet og tilpasset undervejs. Formål Projektets formål var at undersøge, hvorvidt en elektronisk medicinhusker ville kunne understøtte borgerne i at tage deres medicin uden kommunal hjælp til medicingivning. Målet var, at borgerne ville opleve at blive mere selvhjulpne vedrørende deres medicinindtag, og at der således ville kunne spares ressourcer i den kommunale serviceindsats. Afprøvningsperiode Afprøvningen af medicinhuskeren Medido (www.innospense.com) blev gennemført i en periode på tre måneder blandt i alt 22 borgere med henholdsvis hjemmesygepleje og/ eller apotek som leverandør. Projektet er gennemført i samarbejde mellem Esbjerg Kommune Sundhed & Omsorg, Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter og Danmarks Apotekerforening i perioden august 2012 til december 2013. Indsats Der blev udviklet en indsats»medicingivning med elektronisk medicinhusker«med enten hjemmesygeplejen eller det lokale apotek som leverandør. Indsatsen bestod af følgende hovedtræk: Borgerne»visiteres/henvises«til indsatsen»medicingivning med elektronisk medicinhusker«den elektroniske medicinhusker klargøres Der laves en aftale med borgerne Den elektroniske medicinhusker sættes op i borgernes hjem, hvor borgeren trænes i brugen med en dummy-medicinhusker Der sker opfølgning og observation efter gældende regler/vejledning Der skiftes dosisrulle Ved indsats med apoteket som leverandør»visiteres/henvises«borgerne af hjemmesygeplejen til apoteket, der efterfølgende foretager en teknisk medicingennemgang af borgernes medicin for at sikre, at den medicin, der dosisdispenseres, er optimal. 46 TFDS TFDS 2 2015 SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU
Inklusionskriterier 1) Borgerne modtog indsatsen»medicingivning«af den kommunale hjemmesygepleje 2) Borgerne havde svært ved at huske at tage deres medicin 3) Borgerne formodedes at kunne handle på en alarm Tre borgere var visiteret til medicingivning og fik»medicingivning med elektronisk medicinhusker«leveret af hjemmesygeplejen. 19 borgere fik»medicingivning med elektronisk medicinhusker«leveret af apoteket. Dataindsamling Borgerne udfyldte et spørgeskema ved start og slut. De fik hjælp til udfyldelse af spørgeskemaet, ved behov. Fire borgere blev interviewet om deres oplevelser med medicinhuskeren. Hjemmesygepleje og apotek udfyldte løbende interventionsregistreringer på hver enkelt borger. Deltagere fra hjemmesygepleje og apotek blev interviewet ved afslutning af afprøvningen. har ikke haft faste daglige rytmer, siden konen døde for et par år siden. Inden han fik medicinhuskeren, tog han sin medicin uregelmæssigt, og på apoteket havde de observeret, at han altid hentede sin dosisrulle for sent. Da han fik medicinhuskeren, begyndte han at hente sin dosisrulle til tiden som tegn på, at han var begyndt at tage sin medicin som ordineret. I loggen ses det, at han dog stadig tager sin medicin på forskudte tidspunkter, men der er andre tegn på, at han nu er begyndt at tage medicinen mere regelmæssigt. Efter nogle uger begynder han at blive svimmel. Lægen konstaterer, at blodtrykket nu er for lavt og nedsætter hans dosis i blodtryksmedicin. Han siger selv, at det er blevet lettere at huske medicinen, for»den holder jo ikke op med at bippe«. En fremtidsinvestering Projektet viste, at en elektronisk medicinhusker kan implementeres blandt ældre borgere i kommunalt hjemmesygeplejeregi. Både hjemmesygepleje og et lokalt apotek kan levere og drifte elektroniske medicinhuskere eventuelt i gensidigt samarbejde.»man kan se på det som en fremtidsinvestering hvis borgerne allerede er vant til at bruge en teknologi. Vi ved, at mange af dem får hukommelsesproblemer. Det er et spørgsmål om at spotte, hvem der på nuværende tidspunkt kan overskue at bruge en medicinhusker, men som på sigt vil få hukommelsesproblemer. Det kan man godt som sygeplejerske vurdere, hvis man kender sine borgere godt.«projektsygeplejerske, Esbjerg Kommune Medicinhuskerens implementerbarhed Den elektroniske medicinhusker blev afprøvet på forskellige typer af borgere med henblik på at afdække, hvilke målgrupper medicinhuskeren ville være relevant for. Den blev taget godt imod af borgerne, hvoraf 18 ud af 22 borgere gennemførte hele projektforløbet. 4 borgere droppede ud, fordi de enten ikke kunne forene sig med medicinhus- SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS 2 2015 47
Medicinhuskerens effekt Nogle, men ikke alle borgere, havde glæde og udbytte af medicinhuskeren 95 % af borgerne har følt sig trygge ved at anvende den elektroniske medicinhusker 28 % af borgerne syntes, at den elektroniske medicinhusker forbedrede deres evne til at tage medicin korrekt, og 28 % syntes, at deres evne til at håndtere medicin blev forbedret 11 % af borgerne oplevede en forbedring i forhold til øget medicinsikkerhed, øget livskvalitet og øget selvhjulpenhed 17 % af borgeren følte sig mere trygge ved at tage medicin efter projektets afslutning sammenlignet med før Ved projektets afslutning ønskede 1/3 af borgerne at beholde medicinhuskeren keren, eller fordi de ikke kunne håndtere den på grund af svækket hukommelse. 6 borgere oplevede i alt 7 tekniske problemer med medicinhuskeren. De fleste problemer opstod i begyndelsen og kunne rettes. Både hjemmesygeplejen og apoteket vurderede, at medicinhuskeren var både sikker og stabil, samt at brugervenligheden og supporten var gode. Vurdering af indsatsen De sundhedsprofessionelle giver udtryk for, at afprøvningen/implementeringen af en elektronisk medicinhusker til ældre borgere er en relevant indsats. 48 TFDS TFDS 2 2015 SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU
Hjemmesygeplejen peger på, at indsatsen»medicingivning med elektronisk medicinhusker«vil kunne øge borgernes compliance samt spare ressourcer i den kommunale serviceindsats. Endvidere peger de på det mulige forebyggelsespotentiale, en medicinhusker kan få, hvis den bliver implementeret tidligt i medicinhåndteringsprocessen hos borgerne, fx i forbindelse med overgangen til dosisdispensering. Apotekeren og farmaceuten ser gerne, at apoteket får en rolle i leveringen af indsatsen fremover. Apotekeren påpeger, at leveringen af indsatsen bør ske fra flere apoteker, så der kan samarbejdes om en døgnservice, så borgerne kan få hjælp til medicinhuskeren hele døgnet. Hjemmesygeplejen ser mest apoteket som leverandør af medicinhuskere til de borgere, der ikke er hjemmesygeplejens egne dvs. borgere, der ikke er visiteret til at få hjælp til medicingivning. Hjemmesygeplejen vurderer ikke, at indsatsen»medicingivning«kan erstattes med en elektronisk Om forfatterne Sanne Hansen Kandidat i Folkesundhedsvidenskab Arbejder som projektleder i afdeling for Projekt & Udvikling i Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune. Fokusområder: Sundhedsinnovation, OPI, velfærdsteknologi, sundhedsfremme og forebyggelse. Charlotte Rossing Cand.pharm med en ph.d.-grad i Socialfarmaci. Udviklingschef på Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter. Fokusområder er: Patientsikkerhed, medicinbrug, velfærdsteknologiske løsninger til plejesektoren og kvalitet og sikkerhed i medicineringen på kommunale botilbud. Pernille Dam Kandidat i Folkesundhedsvidenskab og udviklingskonsulent i Afdeling for Forskning og Udvikling, på Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter. Fokusområder er: Medicinbrug, compliance, medicinhåndtering i den primære sundhedssektor og afprøvning og implementering af elektroniske medicinhuskere til individer og primær sundhedssektor. pd@pharmakon.dk SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS 2 2015 49
medicinhusker i de tilfælde, hvor borgerne er visiteret til det, uden at lovgivningen på området granskes. Selvom projektets resultater indikerer, at der er et potentiale i at implementere elektroniske medicinhuskere, kan der ikke siges noget om eventuelle helbredsgevinster eller sparede indlæggelser ud fra de data, der kunne indsamles i projektet. Der er imidlertid indsamlet så mange erfaringer, at der er udviklet en model for en businesscase, der kan tages udgangspunkt i ved en større afprøvning eller i forbindelse med en implementering. Der var mange praktiske og organisatoriske udfordringer med afprøvningen af medicinhuskeren. Erfaringerne er dokumenteret i en rapport og der er udviklet en række redskaber som andre kommuner kan have glæde af. Behov for fortsat indsamling af erfaringer Det er vigtigt, at der fortsat opsamles erfaringer med afprøvning af forskellige elektroniske medicinhuskere, der kan understøtte borger- ne i bedre og/eller egenhændigt at håndtere deres medicinindtag. Ved at anvende og implementere en elektronisk medicinhusker tidligt i medicinhåndteringsprocessen, fx i forbindelse med borgerens overgang til dosisdispensering, vil borgeren formentlig kunne udskyde sit behov for kommunal hjælp til medicingivning. De erfaringer, der opsamles i kommunalt regi, skal videregives til producenter og leverandører med henblik på videreudvikling og optimering af de elektroniske medicinhuskere, så disse i højere grad lever op til såvel borgernes som hjemmesygeplejens forventninger, ønsker og behov. Ydermere skal der arbejdes for at fremme en præcisering af lovgivningen vedr. uddelegering af medicingivningsopgaven, således at den også tager højde for de nye teknologiske muligheder, der ligger i at anvende elektroniske medicinhuskere som erstatning for eller supplement til indsatsen»medicingivning«. Dette arbejde vil med fordel kunne ske i samarbejde med andre kommuner, der også er interesserede i en afklaring af området. Beregningen af eventuelle besparelser på de kommunale udgifter til»medicindosering«og»medicingivning«afhænger af, hvilken målgruppe og hvilket serviceniveau (i forhold til opfølgning på medicinbrug) kommunen vælger at satse på, samt hvilken økonomisk betalingsmodel der kan aftales med leverandører og/eller producenter af den pågældende medicinhusker. Læs mere om projektet og dets redskaber på: www.pharmakon.dk/ medicinhusker. Noter 1 Vass M, Hendriksen C. Ældre og medicin. Månedsskr Prakt Lægegern 2007 2 Personhenførbare oplysninger om borgerne er sløret af hensyn til anonymitet. 50 TFDS TFDS 2 2015 SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU