Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen

Transkript

1 6 FARMACI 07 AUGUST 2014 Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen En aftale mellem Jernbane Allé Apotek i Vanløse og den lokale hjemmepleje har sikret medicingennemgang til knap 500 ældre. Samtidig har samarbejdet givet et kvalitetsløft til medicinhåndteringen generelt. Af Julie Winther Bengtson. Foto: Carsten Lundager Den her kvindelige patient er meget dement, og hun får Furix og Kaleorid efter en blodprop i hjernen i oktober Det bør dog ikke være førstevalget, da hun tilsyneladende ikke er hjerte- eller nyresyg. Derfor vil jeg anbefale Centyl i stedet for, da det er både vanddrivende og blodtrykssænkende, og man dermed slår to fluer med et smæk, siger farmaceut Katrine Kloster fra Jernbane Allé Apotek i Vanløse til sygeplejerske Helle Jørgensen, som er medicinansvarlig i hjemmeplejen i Vanløse-, Brønshøj- og Husum-bydelene i København. Hun nikker indforstået og tjekker på en computer, at der ikke fremgår oplysninger af kommunens system, som taler imod det forslag. Det gør der ikke, så Katrine Kloster noterer forslaget på et ark, der sendes elektronisk til borgerens egen læge, som efterfølgende kan tage stilling og eventuelt ændre ordinationen. Hun skriver samtidig, at borgeren bliver anbefalet dosispakket medicin. Sådan lyder en lille bid af en medicingennemgang i Vanløse-modellen, hvor en apoteksfarmaceut og en medicinansvarlig sygeplejerske hver torsdag i et halvt år har mødtes i et kommunalt kontor omgivet af tre computere og en stak papirer med oplysninger om helbred og medicin for borgere under hjemmesygeplejen. Her har de ugentligt vurderet 20 borgeres medicinlister og sendt ændringsforslag til deres praktiserende læger. Aftalen har kørt siden december 2013, og ved afslutningen i juli 2014 havde knap 500 borgere i hjemmesygeplejens område fået gransket deres medicinlister. Dosispakket medicin frigiver ressourcer Mange borgere har som i ovenstående eksempel fået forslag til ændringer i medicinlisten, som efterfølgende er sendt til egen læge. Derudover er det for alle de deltagende borgeres vedkommende blevet vurderet, om dosispakket medicin kunne være en god idé. Vi kigger i alle tilfælde på, om dosispakket medicin er relevant, fordi det kan frigøre sygeplejekræfter til andre ting end at dispensere medicin, forklarer sygeplejerske Helle Jørgensen.

2 LOKAL AFTALE FARMACI 07 AUGUST Godt med forebyggende indsats Ældre Sagens lokalformand i Brønshøj-Vanløse, Christian Asmussen, er glad for samarbejdet mellem apotek og hjemmepleje i området: Overordnet set er det rigtig godt, at apoteket og hjemmeplejen arbejder sammen og gennemgår de ældres medicin. Ellers er det jo ofte først, når det er gået galt med medicineringen, at alarmklokkerne ringer. At projektet samtidig betyder, at flere ældre i vores område får dosispakket medicin, ser jeg som en god ting, siger Christian Asmussen. Medicingennemgang i Sundhedshuset i Vanløse. Farmaceut Katrine Kloster fra Jernbane Allé Apotek i Vanløse (tv) giver sine vurderinger af borgernes medicinlister og helbredsoplysninger videre til medicinansvarlig sygeplejerske Helle Jørgensen.

3 8 FARMACI 07 AUGUST 2014 Vi skal udnytte forskellige fagfolks spidskompetencer, blandt andet apoteksfarmaceuters. Medicinområdet er svært, og der kan ske fatale fejl. Rikke Lefevre, faglig sygeplejeleder i hjemmeplejen i Vanløse, Brønshøj og Husum Omkring halvdelen af de ældre og andre borgere, der har fået medicingennemgang, har nu også fået dosispakket medicin eller er ud fra medicingennemgangen blevet anbefalet at få ydelsen. Andre faktorer, som ligger ud over medicingennemgangen, kan dog have betydning for, om det er muligt for borgeren, understreger Helle Jørgensen. Ringe i vandet Ud over et kritisk blik på medicinlisterne har aftalen også betydet et generelt øget fokus på medicinering i hjemmeplejen. Da faglig sygeplejeleder i hjemmeplejen i Vanløse, Brønshøj og Husum Rikke Lefevre tiltrådte sin stilling i efteråret 2013, var det en del af hendes jobbeskrivelse at sætte fokus på medicineringen i hjemmeplejens område. Med medicingennemgang finder vi for det første fejl og uhensigtsmæssigheder i borgernes medicinering. Men lige så vigtigt følger viden blandt medarbejderne og fokus på medicinering med, siger Rikke Lefevre og uddyber: Vi skal udnytte forskellige fagfolks spidskompetencer, blandt andet apoteksfarmaceuters. Medicinområdet er svært, og der kan ske fatale fejl, blandt andet fordi der er nogle komplicerede processer omkring ordination, afhentning, dosering og indtagelse af medicin. Men nu har vi for eksempel lavet ny arbejdsgang omkring afhentning af medicin på apoteket for at mindske antallet af vores fejl i den proces. Medicingennemgang spreder på den måde ringe i vandet, fordi vi får mere viden om typiske faldgruber og kan forebygge fejl. Sygeplejerskerne skal undre sig Helle Jørgensen er i forbindelse med samarbejdet med apoteket blevet medicinansvarlig sygeplejerske i hjemmeplejens område. Det samme er en af hendes kolleger. Hendes ønske er, at sygeplejerskerne lærer at undre sig i deres arbejde: Jeg har lært rigtig meget om medicin, og den viden skal vi bruge ude i hjemmeplejen. Sygeplejerskerne skal se med kritiske øjne på medicinlisterne og spørge: Hvorfor får borgeren denne medicin? Netop for at sætte mere fokus på viden om medicin er det planen, at farmaceut Katrine Kloster skal indgå som underviser i hjemmeplejen i løbet af efteråret. De to medicinansvarlige sygeplejersker skal samtidig blandt andet stå for undervisning og generelt fokus på medicinering i hjemmeplejen.

4 10 FARMACI 07 AUGUST 2014 Tæt samarbejde med ugentlige møder mellem apoteksfarmaceuten og sygeplejersker fra hjemmeplejen har sat fokus på de ældres medicinering og givet sygeplejerskerne større indsigt i den medicin, de doserer til hjemmeplejens borgere. Vanløse-modellen Samarbejdet mellem Jernbane Allé Apotek og hjemmeplejen i Vanløse, Brønshøj og Husum kom i stand på initiativ fra hjemmeplejen. Det løb fra december 2013 til juli Målet var at opnå kvalitetssikring af den medicinske behandling, opkvalificere fagpersonale, minimere antallet af utilsigtede hændelser og skabe vidensdeling, som kan medvirke til øget bevågenhed og interesse fra fagpersonalet omkring medicineringsprocessen. Knap 500 borgere har fået foretaget medicingennemgang af en apoteksfarmaceut. Kun borgere, som fik doseret medicin af en hjemmesygeplejerske, og som skrev under på en samtykkeerklæring, indgik i aftalen. Apoteksfarmaceuten har i perioden hver uge brugt tre dage på forberedelse til medicingennemgang ud fra medicinlister og helbredsoplysninger om borgerne og en dag på medicindialogen med sygeplejersken. Hjemmeplejen har udnævnt to sygeplejersker til medicinansvarlige, og de to har på skift mødtes med apoteksfarmaceuten en gang om ugen. Hver uge har de gennemgået medicinlister for ca. 20 borgere. Ændringsforslag til borgernes medicin blev via kommunens IT-system sendt til de praktiserende læger. De medicinansvarlige sygeplejersker stod for opfølgningen. Kilder: Hjemmeplejen i Vanløse, Brønshøj og Husum og Jernbane Allé Apotek, Vanløse

5 LOKAL AFTALE FARMACI 07 AUGUST Behov for medicingennemgang 67 procent af de rapporterede utilsigtede hændelser i kommunalt regi i 2013 var kategoriseret som medicineringshændelser. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase Årsberetning 2013 Tre typiske fund Medicingennemgang ved en apoteksfarmaceut er en ydelse, som flere kommuner benytter sig af til borgere i eget hjem og på plejehjem. Ifølge farmaceut Katrine Kloster har det i Vanløse-aftalen ofte været de samme fund, der gik igen, og som hun anbefalede lægerne at ændre på. Hun giver her tre konkrete eksempler på typiske fund: 1. Behandling, der er sat i gang, men hvor der efter flere års behandling ikke er taget stilling til effekten og den videre behandling. Et eksempel er protonpumpehæmmere, midler mod mavesyre. De anbefales ifølge IRF (Institut for Rationel Farmakoterapi, red.) ikke til længerevarende brug (højst fire til otte uger), medmindre tilbagevendende mavesår er konstateret, eller borgeren er i fast behandling med NSAID-præparater. Her foreslår vi en nedtrapning i dosis over to til fire uger og derefter fuld seponering eller overgang til brug efter behov med lavest mulige styrke. 2. Uhensigtsmæssigt præparatvalg. Her er anvendelsen af furosemid (Furix ) vanddrivende/blodtrykssænkende et godt eksempel. Furosemid anbefales som vanddrivende ved nyreinsufficiens eller som symptomlindrende ved hjerteinsufficiens. Ifølge IRF anbefales det ikke som førstevalg til ukompliceret forhøjet blodtryk på grund af risiko for bivirkninger såsom knoglebrud, elektrolytforstyrrelser, fald og dehydrering. Når der ikke er indikation for brug af furosemid, foreslår vi en gradvis nedtrapning for at undgå ødemer i benene. Om nødvendigt foreslår vi i stedet Centyl, da det er vanddrivende og dermed også blodtrykssænkende men uden de fornævnte bivirkninger. Ved ødemer i benene kan vi desuden foreslå, at kompressionsstrømper forsøges mod dette. 3. Brug af præparat uden dokumenteret effekt. Brugen af Kinin er blevet diskuteret meget, men der er ifølge IRF ikke klare beviser for, at præparatet virker mod lægkramper. Derfor vil vi som oftest foreslå, at man laver en pause i behandlingen og ser, om kramperne bliver værre. Hvis dette ikke er tilfældet, vil vi foreslå en seponering, så borgeren ikke tager et uvirksomt præparat, og risikoen for fejl mindskes. Hvis borgeren har god effekt af præparatet, kan behandlingen genoptages.