Kandidatafhandlinger ved AFL

Kandidatafhandlinger ved AFL Kandidatafhandlingen er den sidste, den vigtigste og for mange den sværeste del af cand.merc.-studiet. Det er dog også en studieaktivitet, der kan være særdeles udbytterig. Kandidatafhandlingen er måske den aktivitet, hvor ideen om forskningsbaseret undervisning bliver mest nærværende for de studerende. Denne vejledning indeholder gode råd til studerende, men også nogle retningslinjer for vejlederne. De formelle krav gælder, hvis der ikke træffes anden aftale med vejlederen/instituttet. Den seneste udgave af vejledningen kan løbende downloades fra instituttets hjemmeside. Normalt starter arbejdet lige efter 3. semester, men det er en god ide at arbejde med oplægget i løbet af 3. semester. Der er ikke noget i vejen for at få tildelt vejleder allerede midt i 3. semester. Det afhænger udelukkende af projektoplæggets kvalitet. Oplæg til emne, valg og tildeling af vejleder Den studerende forbereder et 2-4 siders emneoplæg, der præsenterer den centrale ide i afhandlingen, foreløbige problemstillinger, metodevalg, forslag til litteratur og eventuelle krav til data. Det er vigtigt, at spørgsmålet om adgang til data er afklaret tidligt, og gerne inden det skriftlige oplæg afleveres. Seminarer kan ses som en forsmag på kandidatafhandlingen. Kandidatafhandlingen må godt ligge emnemæssigt i forlængelse af linjeseminaret. Dog skal vejleder på kandidatafhandlingen være orienteret og i tvivlstilfælde have udleveret en kopi af seminaropgaven. Bemærk, at det er den studerendes opgave at sikre de fornødne godkendelser. Bemærk, at brug af andres og egne tidligere eksamensopgaver uden eksplicit kildeangivelse betragtes som eksamenssnyd (se afsnittet om eksamenssnyd i dette hæfte). Emneoplægget danner grundlag for diskussion med potentielle vejledere om afhandlingen og dens indhold. Alle undervisere vil gerne diskutere mulige afhandlinger, og en sådan diskussion kan ende med, at den pågældende bliver vejleder. Alle instituttets medarbejdere påtager sig at være vejledere; men det typiske vil være, at det er en af underviserne på kandidatstudiet. Det kan være en god ide at konsultere instituttets og de enkelte medarbejderes hjemmesider for at få et indtryk af forskningsaktiviteterne på

instituttet. Det er ofte en god ide at definere et projekt med relation til vejlederens forskning og undervisning. Når der er indgået en aftale mellem en studerende og en vejleder, udfyldes instituttets godkendelsesblanket med oplysninger om emne, forventet afleveringstidspunkt, oplysninger om de studerende samt underskrift fra vejleder og studerende. Den udfyldte blanket afleveres til den relevante linjekoordinator til endelig godkendelse af emnet, og når dette er sket afleveres blanketten sammen med emneoplægget til uddannelsessekretæren. Blanketten kan downloades fra linjens hjemmeside. Hvis studerende har problemer med at finde en vejleder inden for deres emneområde eller at finde en vejleder, der har mulighed for at påtage sig vejledningen, bedes de kontakte linjekoordinatoren, der vil være dem behjælpelig med dette. Emne for kandidatafhandlingen Der findes fire hovedtyper af afhandlinger. Eksemplerne her er fra finansieringsområdet. En teoretisk afhandling. I denne type opgave udarbejdes en teoretisk model. Som eksempel kan man tage udgangspunkt i en eksisterende prisdannelsesmodel og tilpasse denne til dansk regulering eller danske institutionelle forhold eller forsøge at ændre modellen, så den passer på mere generelle forhold. Et casestudie. Et casestudie kan omhandle en begivenhed i en konkret virksomhed eksempelvis en IPO eller en fusion eller et opkøb. Journal of Financial Economics har sommetider en sektion kaldet clinical papers med artikler af denne type. Et empirisk studie. I denne type afhandling gennemføres et empirisk studie af en empirisk anomali eller effekten af et dansk reguleringstiltag. Det kan også være en international sammenligning af markeder, corporate finance eller lignende. Det kan være en god ide at opsøge de nyeste numre af de bedste tidsskrifter inden for området (eksempelvis top-tidsskrifter som Journal of Finance, Journal of Financial Economics, Review of Financial Studies eller mere anvendelsesorienterede tidsskrifter som for eksempel Financial Analyst Journal, Journal of Applied Corporate Finance, Journal of Portfolio Management for at nævne de bedste) for at få inspiration. Også Social Science Research Network (www.ssrn.com/fen) kan være en god kilde til ideer og de allernyeste working papers fra verdens bedste business schools.

Et essay. Kunne også kaldes et survey eller et bredere casestudie. Ideen er at opsamle den eksisterende viden om et bestemt emne (Merger & Acquisitions, corporate governance eller lignende) og sammenholde teori med empiriske observationer. Af disse former er essayformen og det teoretiske studie nok de vanskeligste former, og man bør kun gå i gang med dem efter nøje overvejelse og diskussion med vejleder. Det empiriske studie er nok den mest anvendte form. Men ingen emner er finere end andre, og ingen typer af emner giver større sikkerhed for en god karakter end andre. Ved bedømmelsen tæller kun, om opgaven er velskrevet, emnet er grundigt behandlet, og at den studerende demonstrerer en dybtgående indsigt i de faglige discipliner fra studiet. Vejledning Studerende finder en vejleder på grundlag af det skriftlige oplæg. Vejlederen har to vigtige funktioner. For det første at sikre at det valgte emne er fagligt relevant og har en passende sværhedsgrad. Og for det andet at sikre at projektet kan afsluttes inden for den tid, der i studieplanen er afsat til kandidatafhandlingen (et semester). Hvis en studerende foreslår et emne, der ikke overholder disse to betingelser, er det vejlederens pligt tydeligt at gøre den studerende opmærksom på de problemer, der ses i opgaven. Hvis det eksempelvis er tydeligt, at emnet vil kræve en for stor indsats med EDB-programmering, skal vejlederen tydeligt gøre opmærksom på, at opgaven anses for at være for omfangsrig. Det betyder ikke, at den studerende ikke må gå i gang; men der skal gøres opmærksom på, at det er med stor risiko for, at opgaven ikke kan løses på et semester. Vejlederens anden vigtige opgave er at tilse, at arbejdet med afhandlingen skrider frem planmæssigt. De fleste studerende oplever, at arbejdet kan virke uoverskueligt. Det er vejlederens opgave at hjælpe den studerende med arbejdsprocessen. I praksis foregår det ved, at der afholdes jævnlige møder (4-6 møder i alt), hvor arbejdet og tidsplanen diskuteres. For at sikre det maksimale udbytte bør den studerende have forberedt et kort skriftligt oplæg til hvert møde. Oplægget kan indeholde konkrete spørgsmål, jf. ovenstående. Mange studerende oplever, at deres egne ambitioner er større end vejlederens. Et almindeligt spørgsmål fra en studerende til vejlederen: Jamen, skal jeg ikke lave noget, der er nyt og originalt?. Svaret er, at det skal man naturligvis, men tingene kan være originale på mange måder.

Visse dele af processen kan man ikke forvente at få ret meget hjælp til: Den studerende skal selv komme med et udspil til emnet. Ingen studerende får hjælp, hvis de møder op og siger til en mulig vejleder, at de vil skrive en kandidatafhandling, der handler om f.eks. regnskab eller finansiering. Man skal som minimum komme med en ide eller et emne, man brænder for. Detailspørgsmål. Mange studerende har den opfattelse, at vejlederen kan og skal svare på detaljerede tekniske spørgsmål. Det er forkert. Det er netop fordybelsen og arbejdet med detaljerne i stoffet, der udgør den centrale del af arbejdet med kandidatafhandlingen, og den studerende kan ikke forvente, at vejlederen vil svare på spørgsmål, hvis svar findes i lærebøgerne fra studiet. Heller ikke fejl i edbprogrammer vil vejlederen hjælpe med. En traditionel kandidatafhandling består ofte af to dele. I den første del resumeres den vigtigste teori inden for emnet. I anden del gives en fremstilling af de opnåede resultater. Resultaterne kommenteres i forhold til teorien, og det er vigtigt, at teorien er udvalgt, så den passer til analysen af resultaterne. Det kan være fatalt at køre et større teoretisk apparat i stilling, hvis det ikke finder anvendelse i analysen af resultaterne. Det sker, at studerende opsøger en af de andre medarbejdere på instituttet for at få supplerende hjælp med et konkret problem (f. eks. en underviser fra et relevant fag). Det er i orden under et par supplerende betingelser: hjælpen skal absolut være af begrænset omfang og relateret til et meget specifikt problem. For en sikkerheds skyld bør en sådan kontakt refereres til vejleder. Husk, at afhandlingen skrives til lærer og censor, og at disse sammen bestemmer ved eksamensbordet, hvor ubehageligt, det end må forekomme. Formelle krav til afhandlingen I det følgende gives en oversigt over formkravene til afhandlingen. En afhandling består af 4 dele: 1. Et engelsk summary. 2. Selve afhandlingen. 3. Bilag og appendiks. 4. Supplerende dokumentation. Engelsk summary. Eksamensbekendtgørelsen angiver, at alle afhandlinger skal indeholde et resume af afhandlingen på engelsk. Skriv det som et executive summary på

2-5 sider omfattende: i) en motivering og redegørelse for ideen i afhandlingen, ii) opsummering af de vigtigste resultater, iii) mulige perspektiver, iv) måske men ikke nødvendigvis en ultrakort oversigt over de enkelte kapitler. Hvis hele afhandlingen er skrevet på engelsk, kan den almindelige indledning gøre det ud for det engelske summary. Selve afhandlingen. En typisk kandidatafhandling er på minimum 70 og maksimum 100 normalsider inklusive litteraturliste men plus bilag. En normalside er skrevet med 12 punkt Times Roman, 1½ linjeafstand, 2,54 centimeters margen i top og bund, 3,17 cm margen i venstre og højre sider. For afhandlinger med 2 forfattere er sidetalskravene 50 % højere. Alle sider i afhandlingen (bortset fra engelsk summary og bilag) nummereres fortløbende. Det er tilladt at anvende et format, hvor selve afhandlingen er væsentlig kortere, og hvor formen mere ligner den form, der publiceres i internationale akademiske tidsskrifter. Her vil teoriafsnittet være meget kortere og meget mere fokuseret. Det samme gælder litteraturgennemgangen. Denne afhandlingsform skal anvendes af ph.d.-studerende på 4+4-ordningen, der ifølge bekendtgørelsen skal bestå kandidateksamen som en del af ph.d.-forløbet. Formen kan også efter aftale med vejleder anvendes af studerende, som overvejer at søge ph.d.-stipendium efter endt kandidatstudium. Hvis man afleverer en afhandling i denne form, er der ikke noget sidetalskrav, og det typiske sidetal vil være langt mindre end de ovenfor omtalte 70-100 sider (nærmere 15-30 sider). En sådan afhandling skal skrives på engelsk. I øvrigt gælder med passende modifikationer samme formkrav som til det mere sædvanlige format. Bilagssamling. Selve afhandlingen kan suppleres med en bilagssamling, der består af en række delbilag/appendices med vigtigt supplerende materiale, tekniske udredninger og edb-programmer. Selve afhandlingen skal være skrevet, så den ikke kræver samtidig læsning af bilagssamlingen. Det vil sige, at alle figurer og tabeller skal være placeret og kommenteret i selve opgaveteksten. Bilagssamlingen skal kun opfattes som et supplement. Eksaminator og censor læser som udgangspunkt ikke bilagssamlingen. Bilagssamlingen læses kun stikprøvevis eller i tvivlstilfælde. Første side i bilagssamlingen skal indeholde en oversigt over alle bilag og appendiks. Hvert bilag gives et fortløbende nummer. Bilag og appendiks tæller ikke med i sidetalskravet. Dokumentation. Dokumentationen omfatter edb-udskrifter, databaser mv. Dokumentationen afleveres på en CD indlagt i afhandlingen. Indholdet af CD en skal være organiseret systematisk med en notepad-fil indeholdende en oversigt over CD ens indhold og alle dokumenter placeret i underbiblioteker. Der er ikke noget krav om, at

afhandlingen skal ledsages af en dokumentationssamling. Det er kun en mulighed for de studerende, der vil være sikre på, at alt er dokumenteret. Andre formkrav og anbefalinger Her følger nogle supplerende formkrav og anbefalinger, som hjælper til et godt resultat. Tabeller og figurer. Tabeller og figurer nummereres fortløbende. Undgå alt for mange lodrette streger i tabellen. Medtag kun de vigtigste tal. En god tabel indeholder kun undtagelsesvis mere end 8 søjler og 16 rækker med tal. Alle tabeller skal forsynes med en tekst (note), som forklarer indholdet. Forklaringen skal sikre, at tabellen i princippet kan aflæses uden at studere i den omgivende tekst. Egentlige fortolkninger af tabeller og figurer sker i selve teksten. Hvis du er i tvivl om, hvordan en god tabel ser ud, så slå op i et vilkårligt nummer af et førende finansielt tidsskrift (Journal of Finance, Journal of Financial Economics eller Review of Financial Studies eksempelvis). Gode/dårlige tabeller kan sagtens være udslagsgivende for karakteren. Husk, at det tager virkelig lang tid at lave en god og informativ tabel. Referencer. Afhandlingen afsluttes med en alfabetisk (efter forfatters efternavn og fornavn) sorteret liste over den anvendte litteratur. Al litteratur og andre kilder, der er brugt, skal dokumenteres i litteraturlisten. Hvis der er tale om software, kan man citere en brugervejledning, ophavsmanden eller en webadresse eller evt. en taksigelse i indledningen. Den egentlige litteraturliste skal indeholde kilder, hvor der sker direkte citat, eller hvor der er refereret til resultater. Desuden skal den indeholde kilder, som har været brugt som inspiration til afhandlingen. Hvis disse kilder i øvrigt ikke citeres direkte i teksten, kan man i indledningen skrive noget i retning af: Denne afhandling bygger på ideer fra eller Denne afhandling er inspireret af. Man skal ikke citere eksempelvis grundlæggende lærebøger i finansiering, statistik eller økonomi, medmindre man eksplicit har citeret fra eller brugt konkrete resultater fra disse. I praksis giver det ikke noget problem at sortere i hvilke kilder, der skal medtages i litteraturlisten. Litteraturlisten bør have et format som i følgende eksempel: Eksempel på litteraturliste: Birkoff, G. and G. C. Rota, 1989: Ordinary Differential Equations, Wiley, New York.

Campbell, J. Y., 1997: Asset Prices, Consumption and the Business Cycle, forthcoming in J. B. Taylor and M. Woodford (eds.), The Handbook of Macroeconomics, North Holland, Amsterdam. Detemple, J. B., 1986: Asset Pricing in a Production Economy with Incomplete Information, Journal of Finance, 41, pp. 383-391.... (bemærk anvendelsen af kursiv). Henvisninger til litteraturlisten sker på følgende måde: a) I Grosen og Jørgensen (1999) vises, at..., eller b) Grosen og Jørgensen har i en nylig artikel vist, at... (se Grosen & Jørgensen, 1999). Det har traditionelt været meget populært at anvende gamle kandidatafhandlinger som kilde, og man har set enkelte skrækeksempler på, at gamle afhandlinger udgør en væsentlig del af litteraturlisten. Denne brug af tidligere studerendes afhandlinger lettes af, at biblioteket offentliggør afhandlingerne i elektronisk form. Der kan ikke advares nok mod denne fremgangsmåde. For det første offentliggør biblioteket ikke en varedeklaration (læs karakter). For det andet forventes det, at studerende på cand.merc.- niveau kan læse originale artikler i danske og internationale tidsskrifter. Derfor er reglen den, at gamle afhandlinger kun bør anvendes som reference til den relevante litteratur, som man så selv må læse og fortolke. Indledningskapitlet har et omfang på 3-5 sider (højst). Gå direkte til sagen med en præsentation af teorier, problemer, data, eller hvad der nu falder naturligt. Det er en dårlig ide at skrive delkonklusioner og opsummeringer for hvert kapitel. Den slags er trættende at læse og et signal til eksaminator og censor om, at man ikke regner med, at de kan læse indenad. Det er dårlig eksamensstrategi! Bemærk, at der ikke er noget i vejen for at skrive hele afhandlingen på engelsk. Men engelsk er for de fleste endnu sværere end dansk, og en rapport skrevet på dårligt engelsk giver ikke noget godt indtryk. Det kan virke prætentiøst. Og selv rapporter skrevet på godt engelsk får ikke bedre karakter end danske med mindre indholdet berettiger det. Er man ikke sikker på, at man behersker det engelske på et rimeligt niveau, anbefales det at skrive på dansk (bortset fra det krævede resume). Layout og det sproglige indtryk tæller ved bedømmelsen af afhandlingen. Og det tæller langt mere, end de studerende normalt forestiller sig. Det må antages, at mange

afhandlinger kan karakterforbedres med mindst 1 point, hvis man afsætter mindst 1-2 uger til ekstra gennemlæsninger og redigering, efter at første udkast til teksten er færdiggjort. For eksempel er det vigtigt at være konsistent i sin anvendelse af matematisk notation, at referencer til tabeller klart identificerer tabellen osv. Kandidatafhandlingen kan udarbejdes af op til to studerende i fællesskab. Bekendtgørelsen kræver, at der gives individuel karakter, og det skal derfor angives hvilke dele, der er udarbejdet i fællesskab og hvilke dele, der er skrevet af den enkelte studerende. Det kan være en god ide at tænke på målgruppen, når man skriver. Det kan lette skrivearbejdet. Læserskaren for en kandidatafhandling er vejleder (eksaminator) og censor og ikke andre. Det gælder også, hvis man skriver afhandling i relation til en virksomhed. Hvis virksomheden har stillet krav om at se resultaterne af arbejdet (et helt rimeligt krav), må de læse afhandlingen, som det den er: en akademisk rapport skrevet for akademikere. Eller også må den studerende påtage sig arbejdet med bagefter at lave et executive summary. I den forbindelse gøres opmærksom på muligheden for at skrive en artikel til et dansk (eller internationalt) tidsskrift om resultaterne i afhandlingen. Eksempelvis Finans/Invest har ved flere lejligheder offentliggjort artikler baseret på kandidatafhandlinger. Afhandlingen skal afleveres i 2 eksemplarer. Der er endvidere indført en ordning om elektronisk aflevering til biblioteket. Den elektroniske version skal bestå af 1 og kun 1 pdf-fil indeholdende det engelske summary, selve afhandlingen og bilagssamling/appendiks. Den ovenfor omtalte supplerende dokumentation skal ikke afleveres til biblioteket. Afhandlingen afleveres på cand.merc.-studie- og eksamenskontoret. Tidsfrister De studerende opfordres til ikke at forsinke afleveringen ud over den godkendte plan. For det første er det et problem for den studerende, idet forsinket aflevering koster penge og mistede karrieremuligheder. Derudover kan det vokse til et personligt problem og et egentligt nederlag for den studerende. For det andet er det et problem for instituttet, idet vejledningen er ressourcekrævende.

Det er altså i både instituttets og den studerendes interesse, at kandidatafhandlingen afleveres til tiden. Der er ikke ud over den generelle 5 års regel tidsterminer for kandidatafhandlingen. Senest 1 måned efter, at der er tildelt vejleder, skal den studerende indsende sin endelige projektplan, som vejleder skal godkende. Det er vejleders ansvar at afkræve den studerende en projektplan inden for denne tidsfrist. Der afholdes løbende møder mellem vejleder og studerende. En tommelfingerregel vil være 4-6 møder undervejs i forløbet, men til tider kan der være brug for flere møder. Den studerende har ansvaret for at aftale de nødvendige møder og for at aflevere et skriftligt oplæg med de eventuelle spørgsmål af faglig karakter, man måtte have. I stedet for direkte møder kan man aftale, at de fleste kontakter sker via e-mail eller via CampusNet. Det kan være en god ide at oprette en CampusNet-gruppe til kommunikationen mellem vejleder og en eller flere hovedopgavestuderende. Nogle studerende søger ofte erhvervsarbejde, inden de er helt færdige med deres afhandling. Vi advarer på det kraftigste mod, at man tager arbejde, inden man er meget tæt på at kunne aflevere sin afhandling. I øvrigt kan man ikke forvente, at der bliver taget særlige hensyn til erhvervsarbejde ved tilrettelæggelse af vejledning og eksamination. Derfor: hvis man har en tvingende grund til at tage erhvervsarbejde, bør man tage kontakt til vejlederen og lave en aftale om det videre forløb. Arbejdet med afhandlingen forudsætter principielt, at alle andre eksamener er bestået. I praksis har mange studerende et eller to fag, der hænger. Det kan godt lade sig gøre med en disciplineret indsats at læse et enkelt fag samtidig med, at man arbejder på sin afhandling. Og i visse tilfælde kan det være udmærket at have lidt andet at lave end bare arbejdet med afhandlingen. Hvis det drejer sig om mere end et enkelt valgfag, anbefaler vi dog, at den studerende indstiller sig på studietidsforlængelse og først påbegynder arbejdet med afhandlingen, når disse fag er overstået. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at vejlederen er orienteret. Eksamination og karaktergivning Bedømmelsen af kandidatafhandlingen sker ved en mundtlig eksamen, der normalt afholdes 1 måned efter aflevering. Husk at vejledere også har krav på ferie. I praksis hedder reglen derfor 1 måned plus vejlederens eventuelle ferie. Spørg vejlederen i god tid om tidsfrister og ferieperioder.

Ved eksaminationen medvirker en ekstern censor. Mødet varer op til 90 minutter. Mødet indledes med, at den studerende holder et oplæg i form af en kort gennemgang af de vigtigste resultater i afhandlingen. Præsentationen bør lægge vægt på de ting, der ikke direkte fremgår af opgaven. Det mundtlige oplæg må maksimalt vare 10 minutter. Selve eksaminationen fokuserer i starten på de principielle aspekter. I den sidste del diskuteres detailspørgsmål. I karakterbedømmelsen indgår både den skriftlige afhandling og den mundtlige eksamen. Den skriftlige afhandling tæller med langt den største vægt. Ved bedømmelsen af den skriftlige afhandling indgår sprogbehandling med betydelig vægt. Det er meget vigtigt, at man arbejder omhyggeligt med den sproglige fremstilling. En dårlig præsentation af resultater kan flytte karakteren for en i øvrigt god og fornuftig analyse med indtil flere karakterpoint. Det samme gælder, hvis man ikke har været omhyggelig med notation osv.