Birgit Bertram Sosu-assistent i 10 år med forkærlighed for sår. Sår ressource person i Odder ældreservice Medlem af Dansk selskab for sårheling Medlem Jysk Sårforum ( sår nørder)
Aftenens emne Venøse bensår Arterielle bensår Blandingsår Diabetiske bensår. Tryksår Prednisonhud Hudpleje omkring topkath
Symtomer på venøs insufficiens Ødemer / tykke ben Tyngdefornemmelse Uro i benene Åreknuder Smerter Eksem/ pigmentering af huden Sår
Ca 70 % af alle bensår er venøse bensår
Hvem er i risikogruppen? Personer, som har haft en blodprop i de dybe vener (DVT) Blodproppen ødelægger klapperne. Personer med stående og siddende arbejde, som gennem længere tid ikke får venepumpen aktiveret. Blodet ophobes i venerne, Personer, der er meget inaktive. F.eks ældre borgere. Personer med overvægt.
Behandlingen for venøs insufficiens Består primært i kompressionsbehandling./ Kompressionstrømper. Venepumpeøvelser/ motion Hæve fodenden i sengen Sørge for at sidde med fødder oppe når man hviler. Obs overvægt Stop rygning!!
Årsager til venøst bensår 1. Klapinsufficiens destruktion af veneklappermuskelarbejde 2. Forhøjet tryk i venerne som nedsætter mikrocirkulationen i huden 3. Nedsat diffusion af ilt og næringsstoffer 4. Udsivning af røde blodlegemer 5. Udsivning af fibrin og andre komponenter fra blodbanen som bl.a. giver fibrosering af huden 6. Udsivning af hvide blodlegemer som bevirker inflammation med eksem og evt. ulcus
Venøse bensår Skal holdes rene - infektionsfrie Have bandage som kan absorbere væske Evt bandage med ibumetin Kompression
Eksem
Rosen / Erysipelas. Ses ofte i forbindelse med venøs insufficiens.
EKSEM / ROSEN Behandlingsprincip: Behandle eksem og stilne kløe Behandlingsmulighed: Røde bade Steroidcreme/salve ud fra lægeordination
Forslag til fodøvelser 1 Spænd ballerne og slap af ca 10 gange Stræk dine knæ og bøj fodleddene opefter, så hælene løftes en anelse fra madrassen. Hold dem oppe til du føler en behagelig træthed på lårets forside. Gentag. Drej rundt i fodleddene, så du tegner cirkler i luften med storetæerne - begge veje rundt. Denne øvelse styrker kredsløbet og hjælper på hævede ankler, lægkramper og kolde fødder. Gentag. Vip op og ned i fodleddene til du mærker en behagelig muskeltræthed i underbenet hvil. Gentag.
Forslag til fodøvelser 2 Træk tæerne op mod knæene i et langt sejt træk så det mærkes i lægmusklen slap af. Gentag flere gange. Stræk vristen godt ud som en balletfod slap af. Gentag flere gang. Lav cirkelbevægelser med foden i ankelleddet. Først udad, derefter indad med langsomme bevægelser og en fod ad gangen. Gentag flere gange. Krum tæerne og slap af. Gentag Spred tæerne og slap af. Gentag. Små gåture i løbet af dagen er også godt.
Arterielle sår
Symptomer på aterielle sår Svag eller manglende fodpuls Blegt, køligt, slankt underben uden hår Skarp afgrænset sårkanter Begrænset sekretion / væske fra sår Lokaliseret ofte f.eks på fodryg og tæer Smerter ved gang og elevation af benet Moderate til svære sårsmerter
Hvem er i risikogruppen? Rygere!!!! Diabetikere Overvægtige Personer med dårligt blodomløb / åreforkalkning Personer der er immobile
Hvorfor opstår der sår tilstoppede arterier giver ikke nok ilt til vævet. Cellerne dør af iltmangel Derved opstår der nekroser og dermed dybe sår. Kroniske veneproblemer Derfor er det let at få sår selv ved små slag/ stød.
Hvad kan man gøre? Helst have benene nedad. F.eks sidde op om natten. Brug for smertestillende for at kunne træne med ben og før skiftning af sår bandage, Løse strømper Ofte er operation nødvendig ( karkirurgi) Amputation
De er rigtige trælse Blandingssår
Blandingsår Starter som regel som venøst bensår. Patient kan med tiden udvikle tilstoppede årer Megen ringe sårheling. Sårpleje en balancegang Det der hjælper for venøse sår, virker ikke på arterielle sår og omvendt. Mange Sårsmerter
Tilstande der øger risikoen Immobilitet Overvægt Ødemer i ben Rygning Diabetes Forhøjet blodtryk Åreforkalkning
Diabetiske fodsår Ca 15 % af alle voksne diabetikkere udvikler fodsår i en eller anden udstrækning. Fodsår er forstadier til amputationer i næsten 85 % af tilfældene. 80 90 % af sårene udløses af fordtraumer, dvs sædvanligvis upassende eller dårligt tilpassede sko. Tallene er dog for nedadgående.
Fødder og diabetes Foden er en af de mest negligerede dele af kroppen! Udsættes dagligt for en stor vægtoverførsel!
Fodens opbygning - komplex 26 knogler Længde- og tværbuer - vægttransmission Fedt væv i fodsålen
Foden trykker med K = m g m = 80 kg g = 10m/s2 +?? Man har beregnet at en ballet danser udøver en kraft på op til 800 kg/cm2 Så fødder skal behandles pænt!!!
Problem For de fleste betyder det ikke noget, men har man: Neuropati / nedsat følsomhed Iskæmi / nedsat blodgennemstrømning Arteriosclerose/ fortykkelse af blodårer Knogleforandringer i foden. Så er der et problem, der ofte bliver underkendt.
Neuropati Medfører manglende tagl/ svedafsondring, som kan resultere i tør hud og revner i huden Tab af følesansen, så der f.eks ikke bemærkes om sko klemmer eller om der er fremmedlegemer i skoen. Fodknoglerne kan ændre position, derved opnås en ændret gang., som igen kan føre til sår.
Hvordan opstår sår??? Tryksår, gnavsår og tilfældige skrammer opdages ikke. Reducering af sved = tør hud, hvor der kan opstå revner Dårlig blodforsyning Ca 70 % af alle diabetessår skyldes kombination af af alle tre neuropati former samt iskæmi.
En hel dag med denne sko!!
FODTØJ Mange diabetikere skal have specialsyet sko!!!
Sårbehandling Fugtig sårheling Fjernelse af nekroser ( dødt væv) Fjernelse af hård hud. Holde såret infektionsfrit med egnet bandage. Kompressionsbehandling ved ødem. Tålmodighed,
Charcot-foden
Behandling Immobilisering i aflastningsstøvle indtil symptomer aftager. Kan tage et halvt år. Selv få skridt uden støvle kan forårsage fodsår.! Tilpasning af fodtøj. Evt specialfremstillet fodtøj. Opfølgning hos specialist.
Krav til diabetikeren: Observer foden Sørg for at fodtøjet passer Kig sko efter HVER DAG for fremmedlegemer. Brug fodterapeuten såvel som din læge Reager ved varme, rødme, hævelse og smerte også kaldet fodinfluenza Plej dine fødder hver dag med en god creme INGEN VARME FODBADE
Hvad er tryksår og hvorfor opstår de? Tryksår opstår pga. tryk, når muskel, hud og andre bløde vævsstrukturer presses mellem knogle og et hårdt underlag. Derved klemmes blodkarrene sammen, iltforsyningen standses, cellerne dør. Tryksår er resultatet af en oftest langvarig trykbelastning i kombination med nedsat mobilitet. Vævsområder som kommer i klemme mod gips, klips, drænrør og andre hårt materiale kan også lave tryksår. Længerevarende fugtighed skabt af eksempelvis plastovertræk eller inkotinens opløser huden og gør hudskader og sår opstår lettere. Personer med nedsat bevidsthedsniveau og eller følesans er specielt udsatte for at udvikle tryk-og fiktionssår. Forstyrrelser af mikrocirkulationen i huden er en stærkt bidragende årsag til opståelse af sår hos ældre personer.
Tryksår Tilstande der øger risikoen Fedme Afmagring Diabetes mellitus / sukkersyge Dissemineret sklerose Prednisonbehandling Høj alder Immobilitet Nedsat sensibilitet / følesans Lammede legemsdele
Særligt udsatte områser Kanten ørerne Skulderbladets knoglefremspring Albuespids Hofter Haleben/ Os sacrum hæle
Hvordan forbygges tryksår Aflastning af de berørte områder Eftersyn og evt udskiftning af siddepuder og madrasser Specialmadrasser ved sengeliggende God hudpleje Skifte sidde/ liggestilling ofte Obs om der er folder i lagner/ tøj osv. Fugt!! God væskebalance og ernæring
Behandling Altid sørge for at fjerne årsag til tryksår ofte i kontakt med terapeut Bruge en egnet bandage Smertedækning God kost og rigelig væske Skifte sidde/ ligge stilling
Prednisonhud Tynd pergamentagtig hud Går let i stykker Bløder voldsomt Brug aldrig stærkt klæbende materiale
Hud omkring topkath. Må gerne komme med i bad Rense omkring indstikssted Obs om der kommer forhøjninger
Hudpleje Hel hud mindsker risikoen for sår Huden er legemets største muskel Beskadiget hud kan være indgang for infektioner Vær på vagt over for rødme, smerter, ødem og lugt fra hud/ sår.
Spørgsmål??
Tak for i aften Kom godt hjem