BÆREDYGTIG BYFORNYELSE Tina Saaby, stadsarkitekt, København SBI boligdag 23.10.2012
KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye borgere hver måned Kommuneplanens vision: Fokus på grøn vækst og livskvalitet Og at København både fastholder og udvikler positionen som en af verdens bedste byer at bo og leve i. Klimaplanen: Indsatsen skal fremtidssikre både den eksisterende bygningsmasse og nybyggeriet i København. Da over 70 pct. af bygningsmassen i København er opført før indførslen af det første bygningsreglement, er der et stort potentiale for at energieffektivisere byens eksisterende bygningsmasse.
BYFORNYELSE TRANSFORMATION I udviklingslæren er det de ændringer i arvemassen, der fører til fremkomst af nye racer og arter. En transformationsrække er en opstilling, som beskriver en arts udviklingshistorie fra en stamform gennem en eller flere mellemformer. Ordet transformation kommer af latin transformatio 'forvandling, omdannelse', af trans- og formare danne Vi taler altså om transformation som den form for renovering og fornyelse der forsøger at skabe noget andet og mere. Som modsat bevaring skaber udvikling.
TRANSFORMATION
TRANSFORMATION masteskurene på Holmen har man stadig en oplevelse af 'skur, NV generelt, fra rebslageri til Amagercentret, husbåde, Kvarterhus i Jemtelandsgade, Sjakket, Sokkelundlille Børnekulturhus, restaurant Tribec, Dansekapellet, Dansk Sojakagefabrik på Islands Brygge, Svanemølle Remisen, Bavnehøj (Street Mekka, AFUK osv), Kødbyen, Kea campus empire, Ungdomshus og en Bolsjefabrik, banelegemet v Mjølnerparken, folkehaven v Provstevej, Lygten Station, DARE2mansion i Nordvest, Fælledgården, Christiania
ARKITEKTURBY KØBENHAVN Københavns Kommunes arkitekturpolitik 01 EGENART 02 ARKITEKTUR 03 BYRUM 04 PROCESSER
01 EGENART Mål: vi skal styrke den københavnske egenart gennem både bevaring og udvikling. Indsatser: egenartsanalyser, kulturmiljøer, diversitet i lokalplaner, sikre steders potentialer, byfornyelse, områdeløft, designpolitik
EGENART København: tårne/spir, lille skala og forholdet til vandet - Hvad er det helt særlige ved de forskellige bydele? Hvilke kulturspor bygger vi videre på og hvor slår vi fra?
01 EGENART Mål: vi skal styrke den københavnske egenart gennem både bevaring og udvikling. Der skal således fokuseres på arkitekturen i forbindelse med transformationer af bygninger og områder.. Omdannelser rummer en masse muligheder i sammenstillingen af nyt og gammelt, der inspirerer til andre funktioner og skaber nye rumligheder.
egenartsanalyse Indhold: analyser, stedsbundne kvaliteter, historiske spor, sol/skygge forhold, flow, topografi, bydelens karakter, fremtidige planer i området etc. Dette er rigtig meget om PLACEMAKING!
02 ARKITEKTUR Mål: Vi skal fremme bæredygtig arkitektur, der tilfører byens sammenhænge og helheder nye kvaliteter. Indsatser: helhedstænkning, sammenhængende byrumsplan, fleksibilitet i lokalplaner, kvalitet i boligpolitik, evalueringer, retningslinier, eksempelsamling med bæredygtig arkitektur
02 ARKITEKTUR Mål: Vi skal fremme bæredygtig arkitektur, der tilfører byens sammenhænge og helheder nye kvaliteter. Indsatser: helhedstænkning, sammenhængende byrumsplan, fleksibilitet i lokalplaner, kvalitet i boligpolitik, evalueringer, retningslinier, eksempelsamling med bæredygtig arkitektur Bæredygtighed er blandt andet at genbruge den eksisterende bygningsmasse og steder
03 BYRUM Mål: Vi skal skabe byrum og urbane landskaber af høj arkitektonisk kvalitet, der inviterer til et mangfoldigt byliv Indsatser: byrumsplanlægning, bylivsregnskab, belysningsstrategi, lommeparker og storbyhaver, nye parker, evalueringer, kantzonestrategi, havnestrategi
03 BYRUM Mål: Vi skal skabe byrum og urbane landskaber af høj arkitektonisk kvalitet, der inviterer til et mangfoldigt byliv Indsatser: byrumsplanlægning, bylivsregnskab, belysningsstrategi, lommeparker og storbyhaver, nye parker, evalueringer, kantzonestrategi, havnestrategi Det er Københavns kommunes mål, at der tænkes byliv, før der tænkes byrum, og at der tænkes byrum, før der tænkes huse
// Mere byliv for alle Mål: I 2015 er 80 % af københavnerne tilfredse med mulighederne for at deltage i bylivet
// Flere går mere Mål: I 2015 er fodgængertrafikken steget med 20 % i forhold til i dag.
// Flere bliver længere Mål: I 2015 opholder københavnerne sig 20 % mere i byens rum end i dag
BYLIVSREGNSKAB Bylivsregnskabet: det vi savner mest er stille steder og mere landskab i byen
04 PROCESSER Mål: Vi skal udvikle og fremme processer, der sikrer arkitektonisk kvalitet og bæredygtige løsninger Indsatser: værktøjer og retningslinier, fokus på programmering og forudsætninger, arkitektkonkurrencer, focus på vækstlaget (Europan), bygningspræmiering, arkitekturpolitiske temahæfter, samarbejder og partnerskaber, netværk, dialog og processer, kommunikationsindsatser
TAGBOLIGER, FRANSKE ALTANER, LEVENDE KANTZONER
BY BYGNING - BORGER
ARKITEKTERNE PÅ BANEN VÅGNE OP AF TORNEROSE SØVNEN
FLERE MENNESKER I BYEN, TÆTTERE OG MED MINDRE PLADS NYE BOFORMER
GRØNNE LANDSKABER OG VILD NATUR, DRIVHUSE OG MAD PRODUKTIONER 2 4
Tilføj præsentationens 2 titel i "Indsæt/ Sidehoved og Sidefod" 5
Tilføj præsentationens 2 titel i "Indsæt/ Sidehoved og Sidefod" 6
2 7 Byfornyelsen som Grønt Laboratorium