Budget 2011 2014 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september 2008 Budget 2011 2014 Region Hovedstaden Vedtaget af regionsrådet den 21. september 2010
2
Indholdsfortegnelse Indledning...5 1. Det samlede budget...7 1.1 Budgetaftale 2011...7 1.2 Tekniske ændringer...18 1.3 Oversigt over det samlede budget...19 2. Forudsætninger for budgetlægningen...24 2.1 Aftale om regionernes økonomi for 2011...24 2.2 Hospitals- og psykiatriplan...26 3. Udgiftsudvikling og bevillingsoversigt...32 4. Bevillingsområder...41 4.1 Amager Hospital...41 4.2 Bispebjerg Hospital...44 4.3 Bornholms Hospital...47 4.4 Frederiksberg Hospital...49 4.5 Frederikssund Hospital...52 4.6 Gentofte Hospital...55 4.7 Glostrup Hospital...58 4.8 Helsingør Hospital...61 4.9 Herlev Hospital...63 4.10 Hillerød Hospital...66 4.11 Hvidovre Hospital...69 4.12 Region Hovedstadens Apotek...72 4.13 Region Hovedstadens Psykiatri...74 4.14 Rigshospitalet...78 4.15 Sundhedsområdet/fælles...82 4.16 Praksisområdet...92 4.17 Social- og specialundervisningsområdet...95 4.17.1 Socialpsykiatri...96 4.17.2 Region Hovedstaden Handicap...97 4.18 Regional udvikling...100 4.19 Administration...109 5. Investeringsbudget...113 6. Indtægter og finansielle poster...123 7. Bevillingsregler...129 8. Obligatoriske oversigter...141 Bilag 1. Økonomi og kapacitet på social- og specialundervisningsområdet..146 3
4
Indledning Region Hovedstaden har pr. 1. januar 2010 i alt 1,7 mio. indbyggere og omfatter geografisk de 29 kommuner i hovedstadsområdet. Regionen har godt 40.000 ansatte og et nettoudgiftsbudget på 32,7 mia. kr. Region Hovedstadens styrende organ er regionsrådet, som har 41 folkevalgte medlemmer. Regionens administrative hovedsæde ligger i Hillerød. Regionernes opgaver og finansiering er opdelt i tre områder: Sundhed, Social- og specialundervisningsområdet og Regional udvikling. Region Hovedstadens opgaver finansieres gennem bidrag fra staten og kommunerne. Bidragene fra staten består dels af et bloktilskud og dels af aktivitetsbestemte tilskud. Kommunerne skal bl.a. betale for de ydelser, deres egne borgere modtager på regionens institutioner inden for socialområdet. Derudover skal kommunerne også være med til at finansiere sundhedsvæsenet og det regionale udviklingsområde. Fastlæggelse af de årlige kommunale grundbidrag og udviklingsbidrag sker efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen. Regionsrådet har vedtaget politikker, strategier og handlingsplaner på en lang række områder, som medgår i grundlaget for regionens budget, herunder bl.a. hospitals- og psykiatriplanerne. Region Hovedstaden har landets største sundhedsvæsen med 12 hospitaler, Region Hovedstadens Psykiatri og praksisområdet. Hospitalerne og psykiatrien skal primært betjene borgerne, som bor i regionens område, men flere af hospitalerne har også specialiserede opgaver, hvor de betjener borgere uden for Region Hovedstaden. Region Hovedstadens praksissektor består af omkring 1.000 praktiserende læger og godt 3.000 praktiserende speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer mv. Praksissektoren varetager næsten alle indledende henvendelser til sundhedsvæsenet. I sundhedslovgivningen er der lagt vægt på samarbejdet mellem region og kommuner for at sikre sammenhængende patientforløb. Samarbejdet dokumenteres i de obligatoriske sundhedsaftaler, der er forankret i det regionale sundhedskoordinationsudvalg, hvor både regionen og kommunerne er repræsenteret og endvidere også repræsentanter for almen praksis. 5
Socialpsykiatrien er efter lovgivningen henlagt under kommunernes myndigheds- og finansieringsansvar. Området omfatter blandt andet botilbud til sindslidende samt misbrugsområdet. Region Hovedstaden driver en række tilbud på området efter aftale med kommunerne. Kapacitet og sammensætning af de socialpsykiatriske tilbud tilpasses på baggrund af årlige indberetninger fra kommunerne om forventet behov og forbrug. Kommunerne har også myndigheds- og finansieringsansvar for handicapområdet og specialundervisningen af handicappede børn, unge og voksne. Region Hovedstaden har efter aftale med kommunerne ansvaret for at drive dagog døgninstitutioner, aflastningstilbud, sikrede afdelinger, beskyttet beskæftigelse, botilbud til voksne, forsorgshjem og krisecenter. Region Hovedstaden har ansvaret for at drive de mest specialiserede lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud for både børn, unge og voksne. Regionen har ansvaret for specialundervisning og specialpædagogisk bistand for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder. Regionens opgaver på social- og specialundervisningsområdet tilrettelægges på baggrund af en rammeaftale, der indgås mellem regionen og kommunerne. Det regionale udviklingsområde finansieres dels via et statsligt bloktilskud, dels via et kommunalt udviklingsbidrag. Vækstforum for Region Hovedstaden står for regionens erhvervsfremmeindsats, herunder EU s strukturfondsmidler til fremme af regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Dette sker på grundlag af den af Vækstforum udarbejdede erhvervsudviklingsstrategi og den med regeringen indgåede partnerskabsaftale. Regionale midler disponeres efter godkendelse af regionsrådet. Region Hovedstaden har ansvaret for Øresundssamarbejdet og deltager derudover i internationale samarbejder, bl.a. i det såkaldte STRING-samarbejde, som omfatter Øresundsregionen, Slesvig-Holsten og Hamborg. En overordnet regional udviklingsplan (RUP) er godkendt af regionsrådet i juni 2008. Som opfølgning herpå har regionsrådet i juni 2009 vedtaget en handlingsplan, som indeholder initiativer inden for infrastruktur, uddannelse samt natur, miljø og klima, der gennemføres i 2010 og 2011. I relation til kollektiv trafik dækker Region Hovedstaden sammen med Region Sjælland de fælles administrative udgifter til trafikselskabet Movia og har derudover det økonomiske ansvar for nogle enkelte regionale buslinjer samt lokalbanerne i regionen. Derudover omfatter de regionale udviklingsopgaver kortlægning af jordforurening, oprensning af forurenede grunde, råstofplanlægning og Agenda 21- arbejde. 6
1. Det samlede budget 1.1 Budgetaftale 2011 Partierne Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har indgået aftale om budgettet for 2011 med følgende tilføjelser, præciseringer og ændringer i forhold til budgettet for 2011: Aftalen er indgået inden for rammerne af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Budget 2011 indeholder en række indsatsområder og udvidelser, men også en lang række besparelser, der har været nødvendige for at skabe et budget indenfor de givne rammer. Partierne er i stor udstrækning enige om, at hvor det har været muligt at spare gennem strukturelle ændringer eller stordriftsfordele, der ikke slækker på faglige krav og intentioner, er disse valgt. Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 Grundlaget for opgavefordelingen mellem regionens hospitaler er fastlagt i Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007. Den 18. maj 2010 indgik et flertal i regionsrådet aftale om hospitals- og psykiatriplan 2020. Aftalen indebærer, at der, når regeringen har udmøntet kvalitetsfondens midler, udarbejdes en ny hospitals- og psykiatriplan 2020. Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 bliver løbende implementeret, og meget er blevet gennemført siden vedtagelsen. En række flytninger af funktioner og optageområder er sket i 2007, 2008, 2009 og 2010. Hertil kommer, at der er foretaget en række ledelsesmæssige sammenlægninger af afdelinger med henblik på at koordinere den fremtidige arbejdsdeling og flytning af funktioner. Den hurtige implementering er sket for at sikre borgerne de fordele, der umiddelbart kan opnås ved omlægning af opgaverne som følge af regionsdannelsen. I 2011 medfører implementeringen af hospitals- og psykiatriplanen en række ændringer for nedenstående specialer og funktioner: Demensenheder. I 2010 er påbegyndt det organisatoriske arbejde med at etablere demensenheder i regionen, som forventes gennemført i 2011. Gynækologi,obstetrik og pædiatri flyttes fra Gentofte Hospital, hvilket involverer Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Herlev Hospital og Hillerød Hospital. Flytningerne sker ved justering af optageområder. Neurokirurgi. Kraniekirurgien overgår ledelsesmæssigt fra Glostrup Hospital til Rigshospitalet den 1. oktober 2010. Den fysiske flytning 7
kræver udvidelse af intensiv- og operationskapaciteten på Rigshospitalet. Rygkirurgien fra Rigshospitalet flyttes til Glostrup Hospital. Thoraxkirurgi. Udefunktionen på Gentofte Hospital flyttes til Rigshospitalet. Respirationscenter Øst er pr. 1. juli 2010 overtaget ledelsesmæssigt af Glostrup Hospital. Centret forventes at kunne flytte til Glostrup Hospital ultimo 2011, når det besluttede investeringsprojekt er afsluttet. Dialysesatellit etableres på Hvidovre Hospital med organisatorisk tilknytning til Herlev Hospital. Intensivafsnit på Frederikssund Hospital nedlægges, og kapaciteten øges på Hillerød Hospital. Intern medicin, neurologi, ortopædkirurgi og gastrokirurgi. Optageområde Furesø og Egedal kommuner flyttes fra Frederikssund og Hillerød Hospital til Herlev Hospital. Mikrobiologi. Betjening af Glostrup Hospital flytter fra Herlev Hospital til Hvidovre Hospital. Reumatologi. Specialet flytter fra Amager Hospital til Glostrup Hospital, og ambulant aktivitet flytter fra Hvidovre Hospital til Glostrup Hospital. Karkirurgi. Akut karkirurgi flytter fra Gentofte Hospital til Rigshospitalet. Allergologi. Laboratoriedelen flytter fra Rigshospitalet til Gentofte Hospital. For at sikre bedre kvalitet og større effektivitet i behandlingen er partierne derudover enige om en række ændringer udover Hospitalsplanen 2007 og Psykiatriplan 2007: Hørsholm lukkes i henhold til Hospitalsplan 2007. Den elektive ortopædkirurgi fra Hørsholm flyttes samlet til Gentofte Hospital, der har ledig kapacitet. Den akutte kirurgi og ortopædkirurgi i Nord samles på Hillerød Hospital som forudsat i Hospitalsplan 2007. Derudover samles den øvrige elektive ortopædkirurgiske og kirurgiske aktivitet fra Nord på Hillerød Hospital for at give en forbedret kvalitet i Planlægningsområde Nord. Rygkirurgi flyttes fra Hørsholm til Glostrup Hospital, og reumatologi fra Hørsholm flyttes til Helsingør Hospital. Der etableres et pilotprojekt med avanceret web-telekonference mellem den fælles akutmodtagelse i Hillerød og henholdsvis Frederikssunds og Helsingørs skadestuer. Patient og personale kan således hele døgnet stå i direkte billed- og talekontakt med speciallæger, som bemander områdehospitalets fælles akutmodtagelse. Til dette afsættes 1 mio. kr. Regionens vagtcentral indbygger desuden i deres disponeringssystem, at evt. flytning af patienter mellem Frederikssund/Helsingør og Hillerød prioriteres via lægebilordningen, dvs. transporten kan efter behov sikres med læge- eller paramedicinerbemandet ambulance. Der afsættes 0.7 mio. kr. til ekstra paramedicinsk beredskab som placeres, hvor behovet er størst. I budgettet foreslås det, at neurorehabilitering på Esbønderup flyttes til Hillerød Hospital. Da der ikke er enighed blandt partierne bag Hospitalsplan 2007 kan forslaget ikke gennemføres i 2011, da det er i strid med Hospitalsplan 2007. Fastholdelse af Hospitalsplan 2007 betyder, at afdelingen for neurorehabilitering flytter til Frederikssund med det antal sen- 8
ge, der svarer til opgavevaretagelse som beskrevet i Hospitalsplan 2007, skønnet til 22-24 senge. Dette giver en besparelse i 2011 på 7 mio. kr. og i 2012 på 25 mio. kr. Ved lukningen af Esbønderup undersøges kommunernes interesse for en eventuel overtagelse af bygningerne. Øre/næse/halsspecialet omorganiseres, således at afdelingen på Gentofte Hospital overgår til elektiv klinik under ledelse af Rigshospitalet. Rigshospitalet fortsætter med de nuværende regions- og højtspecialiserede funktioner og varetager desuden akutfunktionen for Planlægningsområde Byen og Syd. Hillerød Hospital overtager akutfunktionen for Planlægningsområde Midt. Vestegnens Lungeklinik knyttes til Hvidovre Hospital. Klinikken er i dag organisatorisk tilknyttet Gentofte Hospital. Det elektive center på Gentofte Hospital har egen ledelse og får egen lægestab på det ortopædkirurgiske område. De psykiatriske centre i Gentofte og Ballerup samles under én ledelse i 2011 med henblik på senere samling på matriklen i Ballerup, som skal udbygges til at rumme yderligere 40 senge. Rudersdal Kommune er knyttet til Psykiatrisk Center Nordsjælland. Radiologisk afdeling på Frederiksberg Hospital ændres til udefunktion på Frederiksberg Hospital betjent fra Bispebjerg Hospital. Anæstesiologisk afdeling på Frederiksberg Hospital ændres til udefunktion betjent på Bispebjerg Hospital Investeringer Region Hovedstaden har fået foreløbigt tilsagn om statslig medfinansiering af nybygning og ombygning på Rigshospitalet, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital og Psykiatrisk Center Sct. Hans. Primo 2011 forventes regeringens opbakning og udmelding af økonomi til nye byggerier. Region Hovedstadens investeringsbudget for 2011 afspejler ønsket om faglig udvikling i hele regionen og understøtter gennemførelsen af de planlagte om- og sammenlægninger, der skaber bedre kvalitet og muliggør større effektivitet. Region Hovedstadens hospitaler og psykiatriske centre har store investeringsbehov. Gode fysiske rammer kan gøre patienterne bedre tilpas, fremme deres helbredelse og modvirke infektioner. Gode fysiske rammer er også vigtige for et godt arbejdsmiljø og giver mulighed for at tilrettelægge behandlingen mere effektivt. Forinden forelæggelse for forretningsudvalget af forslag til etablering af sterilcentral vurderes fordele og ulemper ved andre organiserings- og finansieringsformer. Besparelser på institutionerne Region Hovedstadens virksomheder har konkretiseret besparelser på i alt 400 mio. kr., hvori der er en tidsforskydningspulje på 100 mio. kr. for at opnå den fornødne nettoforbedring i 2011 på 300 mio. kr. 9
Frederiksberg Hospital har efter aftale med Bispebjerg Hospital foreslået, at natbetjeningen varetages af Bispebjerg Hospital, hvorved Frederiksberg Hospital netto kan spare 5,1 mio. kr. om året. Da der ikke er enighed blandt partierne bag Hospitalsplan 2007, kan forslaget ikke gennemføres i 2011, da det er i strid med Hospitalsplan 2007. Der afsættes 2,5 mio. kr. hertil, idet det forudsættes at Frederiksberg Hospital finder andre besparelser på 2,6 mio. kr. Bispebjerg Hospital har foreslået besparelser på Arbejdsmedicinsk Klinik på 5 mio. kr. Der gennemføres en nærmere analyse af det arbejdsmedicinske område. Der afsættes 2,5 mio. kr. til at modgå besparelsen, idet det forudsættes at Bispebjerg Hospital finder andre besparelser på 2,5 mio. kr. Større effektivitet og rationelle arbejdsgange Gennemførelsen af de nødvendige besparelser sætter servicen for patienterne og personalets arbejdsmiljø under pres. Det er vigtigt at gennemføre initiativer, der sikrer, at regionen kan behandle et voksende antal patienter med høj kvalitet og god service samtidig med, at medarbejderne sikres et godt arbejdsmiljø inden for givne økonomiske rammer. Der er etableret en central LEAN-enhed med fem medarbejdere, der skal understøtte arbejdet med mere hensigtsmæssige arbejdsgange på virksomhederne. Det muliggør en betydelig intensivering af arbejdet med LEAN og andre forbedringsprojekter, som kan frigøre tid til patienterne inden for de mulige personalenormeringer. Der fremlægges en LEAN-strategi for regionsrådet i oktober 2010. Resultaterne afrapporteres til regionsrådet i 2011. Arbejdet med nedbringelse af sygefraværet intensiveres på alle virksomheder og særligt de virksomheder, der har det højeste sygefravær. Sygefraværet skal i 2011 nedbringes til det fastsatte mål på 5%. Det vurderes, at der ved de to initiativer kan frigøres tid svarende til mindst 50 mio. kr. Virksomhederne beholder gevinsten, så der sikres størst muligt råderum inden for budgettets rammer. På baggrund af de store omlægninger, der er på virksomhederne, er der anvendt et kvalificeret ansættelsesstop. Der er i foråret udarbejdet en ekstern foranalyse vedrørende de administrative funktioner på hospitalerne og i psykiatrien. Der er i budgettet for 2011 indarbejdet en administrativ besparelse på 26 mio. kr. hovedsageligt som et umiddelbart resultat af analysen. Der er endvidere igangsat et projekt med ekstern konsulentbistand, der forventes at give besparelser i 2012 på yderligere 25 mio. kr. Det forudsættes, at en del af besparelsen, svarende til ca. 5 mio. kr., kan få virkning allerede fra slutningen af 2011. Forretningsudvalget har igangsat en ekstern analyse af den politiske betjening og den overordnede ledelsesstruktur. Resultaterne foreligger primo 2011. 10
Mulighederne for at samle de tværgående kliniske områder fx mikrobiologi skal undersøges med henblik på at opnå kvalitetsforbedringer og stordriftsfordele. I lyset af de økonomiske omstændigheder og fremtidige konkurrencemuligheder, skal der iværksættes en samlet analyse af Region Hovedstadens engagement ift. hospitalsvask, så regionen sikres den bedste og billigste løsning. Rationel medicinering med ensartede krav til standardsortimenter og overholdelse af rekommandationslister skal prioriteres. Partierne er enige om, at der iværksættes et grundigt analysearbejde med henblik på at begrænse medicinudgifterne herunder undersøges effekten af at have farmaceuter/ farmakonomer ansat på relevante kliniske afdelinger. Den forudsatte elektive ortopædkirurgiske kapacitet i Hospitalsplan 2007 har vist sig større end behovet. Der iværksættes en analyse af det elektive kirurgiske område med henblik på at tilvejebringe et bedre planlægningsgrundlag for kapacitetsudnyttelse. Analyserne skal så vidt muligt gennemføres inden udarbejdelsen af budgettet for 2012. Skadestuer Akut- og skadestuebetjeningen moderniseres i overensstemmelse med de nye muligheder, som sammenlægning af specialer og den teknologiske udvikling giver - i forhold til ambulancer, helikoptere, telemedicin med videre. Der skal iværksættes en analyse af tilgængelighed, åbningstider, ressourcer, og kvalitet på regionens skadestuer samt samspil med lægevagten, der forventes færdigt i juni 2011. Målet er tryghed for borgerne hele døgnet. Sundhedshuse Det er aftalt mellem forligsparterne, at der gennemføres et udviklingsarbejde omkring nære akutskadeklinikker koblet til sundhedshuse (sundhedscentre), så der kan sikres tryghed for borgerne i nærmiljøet. Derfor igangsættes hurtigst muligt et pilotprojekt for etablering af et sundhedscenter i Nordsjælland. Der afsættes 0,5 mio. kr. Praksissektoren Der har været en mangeårig vækst i praksissektoren. I forbindelse med vedtagelse af ny overenskomst for praksissektoren stilles der forslag om at begrænse udgiftsvæksten. Alle muligheder skal undersøges. Bornholm Regionens borgere skal behandles lige. Dette giver særlige udfordringer på Bornholm på grund af de geografiske afstande til regionens øvrige institutioner. Derved vanskeliggøres fleksible løsninger og der vil ofte være lang og ressourcekrævende transportvej for patienter, pårørende og medarbejdere. 11
Der laves en analyse af de særlige forhold for det regionale sundhedsområde på Bornholm, herunder skal det vurderes, om der er kvalitets- og effektivitetsfordele ved at anskaffe en MR-scanner til Bornholms Hospital. Der afsættes 2 mio. kr. i 2011 og 3 mio. kr. i de følgende år til initiativer afledt af analysen Fertilitetsbehandling Lovgivningen med hensyn til offentlig fertilitetsbehandling ændres. Region Hovedstaden skal søge samarbejde med de øvrige regioner om fælles retningslinjer i forhold til den ændrede lovgivning. Kvalitet Partierne er enige om, at der løbende skal arbejdes med kvalitetsudvikling i Region Hovedstaden, så det systematisk og målrettet søges at fremme sikkerhed, sammenhæng i behandling og kvalitet. I 2011 iværksættes to nye projekter: 5 mio. kr. til at forbedre resultaterne i Det Nationale Indikatorprojekt (NIP). Yderligere en kvalitetspris på 50.000 kr. Kvalitetsudvalget skal desuden vurdere erfaringer med kvalitetsmål som styringsredskab med henblik på eventuelt at fremkomme med forslag til et pilotprojekt. Handicappedes adgang til hospitalerne Region Hovedstadens hospitaler er ikke hensigtsmæssigt indrettet med henblik på de handicappedes færden på hospitalerne. Partierne er enige om: At der afsættes i alt 5 mio. kr. til forbedring af handicappedes adgang til regionens virksomheder. Beløbet afholdes af renoveringspuljerne på henholdsvis drift- og investeringsbudgetterne. Pengene øremærkes til et hospital, der får funktion som demonstrationshospital for tilgængelighed og på den måde fungerer som løftestang for samarbejde med virksomheder, der udvikler nye digitale, tekniske eller teknologiske løsninger på tilgængelighedsproblemer. Serviceudvalget skal sammen med bruger- og pårørendeorganisationer fremkomme med forslag til forbedringer. Regionens information og kommunikation med borgere og patienter Patienterne skal opleve, at kontakten til sundhedsvæsenet bliver nemmere og mere tryg. Hospitalerne skal, hvor det er hensigtsmæssigt, bruge moderne teknologi i kommunikation, fx sms service og e-mail. Der er fortsat fokus på at overholde kravet om tildeling af en sundhedsfaglig kontaktperson. For at øge fokus på information og kommunikation med borgere og patienter er partierne enige om: At der afsættes 400.000 kr. til arbejdet med at udbrede viden og værktøjer ift. at gennemføre dialogsamtaler og direkte patientfeedback. Hjælpemiddelområdet er en jungle for patienter, pårørende, kommuner og ofte også for det sundhedsfaglige personale på hospitalerne. Der er 12
stor forskel på, hvad patienter tilbydes og hvordan de informeres om hjælpemidler. Der afsættes 400.000 kr. til et samarbejdsprojekt med patientforeninger og andre relevante parter. Målet er at opbygge én fælles indgang til relevant viden på området. Vidensbanken skal være en webbaseret portal med adgang for alle interesserede. Der afsættes 1,5 mio. kr. til en fælles regional sundhedsdag, hvor regionens samlede ekspertise vedr. sundhed, sygdom, teknologi og forskning samles. Målet er at skabe interesse om regionens samlede indsats ved at give borgerne et billede af det store fællesskab, som Region Hovedstaden er, og at alle medarbejdere bliver stolte af deres arbejdsplads. At regionen i samarbejde med universiteterne og sygeplejerskeskolerne tilbyder studerende at følge en patient, så kommunikationsbristet mellem patienterne og hospitalsvæsenet bliver mindsket. At den elektroniske kommunikation til danskere med anden etnisk baggrund udbygges med fx oversættelser, pjecer m.v. Alvorligt syge patienter har behov for at søge hjælp fra mange forskellige sider. Der afsættes 400.000 kr. i tre år til et tværfagligt videncenter for patientstøtte. Desuden undersøges mulighederne for at bringe viden og erfaringer fra Center for Tværkulturel Psykiatri ind i somatikken. Den psykiatriske patient Budget fra Region Hovedstadens Psykiatri af 23. august 2010 er et inspirationspapir i arbejdet frem mod en samlet hospitals- og psykiatriplan. Hospitals- og psykiatriplanen kan først færdiggøres, når regeringen har udmeldt de endelige tilsagn til Region Hovedstaden. I forbindelse med fremlæggelse af finanslovforslaget fremgår det, at de sidste penge vil blive fordelt primo 2011. I perioden indtil da, arbejdes med: At skabe en samlet vision for behandlingen af psykiatriske patienter (med udgangspunkt i drøftelser i psykiatri- og handicapudvalget og til behandling og godkendelse i regionsrådet) At skabe et overblik over psykiatriens matrikler og ledelsesforhold for at overveje økonomi og faglige forbedringer. Materialet forelægges forretningsudvalget inden jul. For at overholde økonomiaftalen med regeringen skal Region Hovedstadens virksomheder bidrage med besparelser på 400 mio. kr. på årsbasis. Psykiatriens andel heraf udgør 56 mio. kr. Partierne er enige om at følge indstillingen til besparelserne i psykiatrien, herunder at lukke afdeling L pr. 1. januar 2011 og nedlægge sengepladser i afdeling M pr. 1. juni 2011. Dette kræver, at der gøres en ekstraordinær indsats for at varetage behandlingen af de patientgrupper, der på nuværende tidspunkt bliver behandlet på Sct. Hans og at indsatsen er i overensstemmelse med de tanker og ideer, der er omkring psykiatriens udvikling. Udgiften til at opretholde sengekapaciteten i afdeling M til den 1. juni 2011 finansieres 13
ved at udskyde etablering af Psyk-Info (2,5 mio. kr.), tidsforskyde iværksættelse af nye initiativer i psykiatrien (5 mio. kr.) samt anvende 2,5 mio. kr. fra prioriteringspuljen. Budgettet indeholder en udvidelse på 77 mio. kr. fordelt mellem voksen- og ungdomspsykiatrien til finansiering af nye opgaver. Der er således tale om en betydelig udfordring til omstillings- og forandringsprocesser i psykiatrien og til at udvikle samarbejdet med kommuner og praksiscentre. Der fremlægges et samlet forslag til den nye indsats på de 77 mio. kr. i oktober 2010 til regionsrådets behandling og godkendelse. Der skal overvejes muligheder for følge-hjem ordninger for mennesker med en psykisk sygdom, så der kan sikres en tryg hjemkomst, færre genindlæggelser og at alle informationer er forstået. Der er behov for støtte til den faglige udvikling på centre. 50 procent af de langtidssyge psykiatriske patienter har dobbeltdiagnose, og alt for mange af patienterne lider under tvang og forkert medicinering. Arbejdet med rationel brug af lægemiddler gælder også i psykiatrien. Dobbeltdiagnoseproblemstillingen skal kunne håndteres på alle centre, og der skal arbejdes med særlige udviklingsdage. Her skal forskningsenheden og et nyt kompetencecenter spille en betydelig rolle: personalet skal hurtigst muligt have tilbud om at tilegne sig den nye viden og kompetencer, som de får brug for. Partierne er enige om at fortsætte udbygningen af enestuer. Målet er enestuer til alle i psykiatrien. I investeringsbudgettet 2011-2014 er der afsat 328 mio. kr. til forbedringer i de fysiske rammer, enestuer m.m., og der er herunder afsat 182 mio. kr. til betydelige udvidelser på Psykiatrisk Center Ballerup således at alle patienter, der hidtil er blevet behandlet på Psykiatrisk Center Gentofte, på sigt får ordentlige rammer, selvom Hørsholms-projektet opgives. Den medicinske patient Partierne bag budgetaftalen er enige om, at der fortsat skal være særligt fokus på udviklingen af det medicinske område i tråd med de anbefalinger, der ligger i Plan for den Ældre Medicinske Patient. Ældre medicinske patienter er som regel kendetegnet ved at lide af flere samtidige og ofte kroniske sygdomme. De kan have nedsat funktionsevne og et svagt netværk og er derfor særligt sårbare i forhold til kontakten med sundhedsvæsenet. Den medicinske patient har derfor brug for, at både den praktiserende læge, kommunen og hospitalet/psykiatrien indgår i et tæt samarbejde for at skabe sammenhængende og trygge forløb, fx gennem forløbs- /udskrivningskoordinatorer. 14
For at styrke det tværgående samarbejde og skabe trygge rammer er der tidligere bevilget 17 mio. kr. til at etablere muligheder for at følge hjem efter indlæggelse og for at følge op og ringe op efter endt hospitalsbehandling. Disse ordninger videreføres. For yderligere at styrke samarbejdet med kommunerne og skabe fælles retningslinjer i behandlinger og forebyggelse etableres en fælles uddannelsesindsats på tværs af sektorer på specifikke områder, som sårbehandling, diabetesbehandling, varetagelse af den demente patient og behandling af patienter med multiresistente bakterier. Der indsamles viden om alkohol relaterede sygdomme med henblik på udarbejdelse af en fremtidig alkohol strategi gerne i samarbejde med kommunerne. Herudover afsættes en pulje på 17,5 mio. kr. til realisering af elementer fra Plan for den Ældre Medicinske Patient. De fleste medicinske patienter indlægges akut og dette vil fremover ske gennem fælles akutmodtagelse. Ved planlægning af den fælles akutmodtagelse skal det sikres, at der både fysisk og arbejdsprocesmæssigt skabes rolige forhold, så modtagelse, behandling og rådgivning af den ældre medicinske patient kan ske med respekt for patienternes særlige behov. Overbelægning er uhensigtsmæssig og en fare for behandlingskvalitet, patienters værdighed og medarbejdernes arbejdsforhold. Det er nødvendigt med en ekstraordinær indsats blandt andet skal overbelægningen søges begrænset gennem fælles akutmodtagelse og gennem planlægning af den samlede medicinske kapacitet i regionen. Der er desuden gode erfaringer med at behandle kroniske medicinske patienter i eget hjem. Dette giver øget kvalitet og ressourceudnyttelse og kan modvirke overbelægning. Medarbejderne på de medicinske afdelinger skal have mulighed for kompetenceudvikling og for gode karriereforløb, så der skabes arbejdsglæde og det opleves som attraktivt at søge ind på og videreudvikle de medicinske afdelinger. Medarbejdere på de medicinske afdelinger har mulighed for at søge midler fra trepartsmidlerne, men der afsættes yderligere 2 mio. kr. til at styrke området vedr. de medicinske sygeplejerskers viden om rationel brug af lægemidler. I henhold til Hospitalsplan 2007 planlægges der etableret demensenheder i regionen i 2011. Disse vil have særlig betydning for de ældre patienter. Der afsættes 10 mio. kr. i 2011 og 8 mio. kr. i de efterfølgende år. Der skal udvikles metoder til gennemførelse af dialogsamtaler og direkte patientfeedback, som konsekvens af ny lovgivning på området. Der skal være særlig opmærksomhed omkring at sikre og anvende tilbagemeldinger fra ældre medicinske patienter. Arbejdspladsen Region Hovedstaden De sidste års store personalereduktioner og ændringer i hospitalernes arbejdsopgaver kræver en særlig indsats både overfor det personale, regionen 15
beklageligvis må sige farvel til, men også overfor personalet, der bliver tilbage og skal løse opgaverne på nye og anderledes vilkår. Medarbejdernes faglige dygtighed og arbejdsglæde er afgørende for, at regionen kan lykkes med effektivitet og service. Det er vigtigt med ordentlige processer ift. personalet, også når besparelser og afskedigelser er nødvendige. Samfundsudviklingen indebærer, at medarbejderne i stigende grad skal løse opgaver på en anden måde eller løse helt andre opgaver end tidligere. Innovation og kompetenceudvikling får derved en mere fremtrædende plads i den daglige arbejdstilrettelæggelse. Til regionens centrale udgifter til arbejdsmiljø og personaleudvikling er afsat 15,1 mio. kr., og der afsættes ydereligere 2 mio. kr. til omstillingsaktiviteter. Regionen anvender aktivt intern jobbørs, konkret rådgivning og individuelle opkvalificeringer til medarbejdere der opsiges som følge af besparelser og omstillinger. Der afsættes 1 mio. kr. hertil indenfor rammen af personaleudvikling. Regionen må påtage sig sin del af den samfundsmæssige forpligtigelse til at oprette praktikpladser. Det skal undersøges om og hvordan, der kan indføres sociale klausuler vedr. praktikpladser i regionens kontrakter med eksterne leverandører og udbydere. Ledere og medarbejderrepræsentanter skal i et konstruktivt samarbejde håndtere forandringsprocesserne i regionen, så arbejdspladsen kendetegnes af et godt arbejdsmiljø. Regionens personalepolitiske retningslinjer for større organisationsændringer skal opdateres og udgør sammen med rapporter og øvrigt materiale fra ledelsesevalueringer og trivselsundersøgelser et væsentligt grundlag for samarbejdet. For at understøtte arbejdet yderligere, etableres et modul om strategisk kompetenceudvikling som tilbud i regionens MEDuddannelse. Regionens lederudviklingsprogram er netop igangsat. Det udbygges og videreføres i 2011. Der er afsat 13,7 mio. kr. Regional udvikling Der gennemføres en markant styrkelse af cyklisternes muligheder i den daglige kollektive trafik. Det omfatter: Gratis cykelmedtagning i lokalbanerne. I DSB's S-tog kan cykler medtages gratis hele døgnet. I Lokalbanens tog i Nordsjælland er der en særlig takst på 12 kr. for cykelmedtagning. For at harmonisere reglerne for cykelmedtagning i togene anmodes Movia om at fjerne cykeltaksten, i Lokalbanens tog, såfremt forsøget i S-togene bibeholdes. Regionens årlige nettoudgift hertil er opgjort til 0,3 mio. kr. Udvidelse af mulighederne for at tage cykler med S-busserne Efter regionens ønsker gennemføres der i øjeblikket et forsøg med cykelmedtagning på den regionale buslinje linje 600S. De foreløbige erfaringer er positive. Movia planlægger nu at udvide forsøget til den kom- 16
munale linje 150S, som kører ind i det tætte byområde i København. Movia anmodes om, at forsøget udvides yderligere, så det omfatter så mange som muligt af de regionale S-buslinjer. Der afsættes et puljebeløb på 0,3 mio. kr. hertil. Partierne noterer sig dog, at man ikke har lavet forsøg med cykler placeret udenpå busserne, hvilket man vil anmode Movia om. Udvikling af regionale cykelsuperstier i hovedstadsregionen Region Hovedstaden samarbejder med 18 kommuner i hovedstadsregionen om at udvikle grundlaget for et højklasset cykelrutenetværk, der forbinder omegnskommunerne med det centrale København og med hinanden. Ruterne har fået betegnelsen cykelsuperruter og retter sig mod cykelpendlere over længere afstande. I 2010 udvikles via projektet plan og koncept for cykelsuperstierne, og der planlægges igangsat et pilotforsøg. Fra 2011 og årene frem skal cykelsuperstierne realiseres af kommunerne, såfremt kommunalbestyrelserne træffer beslutning herom. Regionen medvirker til udbredelsen af supercykelruterne ved at etablere en pulje på 4 mio. kr. til at medfinansiere aktiviteterne. Følgende indsatser vil indgå i det regionale initiativ: - Udarbejdelse af plan for cykelsuperstier i resten af hovedstadsregionen. - Fortsat konceptudvikling af cykelsuperstier. - Afprøvning af cykelsuperstier i forhold til særlige problemstillinger. - En regional cykelrejseplan for hele hovedstadsregionen. - Undersøgelse af de rekreative potentialer ved cykelsuperstier. Det undersøges, om der kan suppleres med midler fra Transportsministeriets pulje til mere cykeltrafik. I forlængelse af regionens styrkelse i 2010 af den kollektive trafik i form af de regionale buslinier 300S, 330E, 400S, 500S og 600S samt lokalbanedriften på Frederiksværkbanen og Gribskovbanen foretages en opgradering af driften på lokalbanen Lille Nord. Det sker ved, at der indføres 30 minutters drift i alle dagtimer (kl. 6-20 på hverdage) på hele strækningen Helsingør- Hillerød, som i dag kun eksisterer på strækningen Fredensborg-Hillerød. Opgraderingen skønnes at give en passagerfremgang på 50.000 passagerer. Merudgiften vil være på 1,1 mio. kr. årligt, men med de øgede passagerindtægter vil regionens nettoudgift være 0,4 mio. kr. Endvidere vil regionen opfordre trafikselskaberne i hovedstadsregionen til at etablere en langt mere koordineret og kundeorienteret fælles markedsføring og information over for regionens borgere om den kollektive trafik. Regionen vil i 2011 i samarbejde med kommunerne udarbejde en overordnet klimastrategi for hovedstadsregionen. Der er som led heri allerede afsat 9,5 mio. kr. til medfinansiering af udmøntningen i nyskabende konkrete projekter. Derudover afsættes der under sundhedsbudgettets investeringsramme en 17
pulje på 30 mio. kr. til en kickstart af klimarigtige investeringer på regionens hospitaler, hvilket er nærmere beskrevet i bilag 3. Samtidig afsættes der yderligere en pulje på 3 mio. kr. til videreudvikling af nye metoder til oprensning af jord- og grundvandsforureninger. Regionen har således i de seneste år deltaget i en række offentlig-private samarbejdsprojekter om metodeudvikling inden for jordforurening i samarbejde med DTU, GEUS, Københavns Universitet og række private firmaer. Det drejer sig bl.a. om bedre metoder til at rense jorden op på stedet, herunder opvarmningsmetoder, samt biologiske og kemiske metoder, som fjerner forurening fra jord og grundvand. Resultaterne er lovende og flere nye metoder er fuldt implementerede. Imidlertid er der et stadigt behov for en yderligere indsats med det formål, at oprensning af forurenet jord bliver billigere, hurtigere, mindre energiforbrugende og mindre miljøbelastende. 1.2 Tekniske ændringer Der er udarbejdet visse tekniske ændringer og præciseringer på sundhedsområdet, social- og specialundervisningsområdet og det regionale udviklingsområde. På sundhedsområdet vedrører ændringerne justeringer i opgørelsen af regionens likviditetsberegning som følge af ændrede regler omkring deponering af kvalitetsfondsmidler således, at langfristede tilgodehavender øges med 319 mio. kr. og likviditeten formindskes tilsvarende. Herudover påvirkes renteindtægterne. På social- og specialundervisningsområdet vedrører ændringerne konsekvenserne af kommunernes hjemtagelse af institutioner samt mindre tekniske korrektioner. Der er indgået aftale med Brøndby og Allerød Kommuner om overdragelse af Boligerne på Brøndbyøstervej, Pensionatet Lionslund og Gl. Lyngevej. Som følge heraf reduceres omkostningerne med 48,8 mio. kr., der modsvares af et tilsvarende fald i takstindtægterne. Herudover påvirkes gæld og renteudgifter. På det regionale udviklingsområde er der en indarbejdet teknisk ændringsforslag som følge af, at Movia har foretaget budgetmæssige ændringer, som betyder, at regionens tilskud reduceres med 5,5 mio. kr. Derudover er konstateret en fejl på de indirekte administationsomkostninger på det regionale udviklingsområde, som skal reduceres med 2,5 mio. kr. Det herved opnåede råderum anvendes til finansiering af de i budgetaftalen aftale områder inden for det regionale udviklingsområde. 18
1.3 Oversigt over det samlede budget Regionens økonomiske balance for 2011 fordelt på de tre områder sundhed, socialområdet og regional udvikling fremgår af nedenstående oversigt. Oversigt over udgifter og finansiering Regional Sundhed Socialområdet Mio. kr., 2011 pl udvikling I alt Nettodriftsudgifter 29.362,7-62,8 804,2 30.104,2 Investeringsudgifter 1.401,8 32,1 0,0 1.433,9 Fordelte administrationsudgifter 973,1 22,0 78,6 1.073,8 Renter 87,6 - - 87,6 Udgifter til finansiering 31.825,2-8,6 882,9 32.699,4 Statslige og kommunale tilskud -31.450,5-880,8-32.331,3 Finansforskydning lån og tilgodehavender 172,7 172,7 Forbrug af likvide aktiver -547,3 8,6-2,2-540,8 Finansiering i alt -31.825,2 8,6-882,9-32.699,4 Balance 0,0 0,0 0,0 0,0 I oversigten indgår udgifter og finansiering for de tre områder. Oversigten viser samtidig den likviditetsmæssige virkning af budgettet. Med de anførte beløb vil regionen overholde forudsætningerne i aftalen mellem Danske Regioner og regeringen om regionernes økonomi for 2011. Det samlede budget for de tre områder indebærer et likviditetstræk på 540,8 mio. kr. Heraf er indarbejdet et likviditetstræk på 547,3 mio. kr. for sundhedsområdet. Beløbet er nettovirkningen af den forudsatte likviditetsopbygning og likviditetstræk. Den forudsatte likviditetsopbygning på sundhedsområdet vedrører især tilbagebetaling af underskud 2009 på 122 mio. kr. for hospitalerne. Det forudsatte likviditetstræk på sundhedsområdet vedrører investeringsbudgettet (-558 mio. kr.), driftsprojekter (-12 mio. kr.), bidrag til bløderudligning (-16 mio. kr.), nettofinansiering vedrørende renter (-80 mio. kr.) samt øvrige poster (-4 mio. kr.) På sundhedsområdet indgår hensættelsen på 319 mio. kr. til kvalitetsfondsprojekterne i henhold til bekendtgørelse herom som deponering,. I overensstemmelse med hidtidig budgetteringspraksis er forudsat fuld refinansiering af afdrag på lån i budgetoverslagsårene. Såfremt der sker ændringer i de statslige retningslinjer på området vil opgørelsen af kassebeholdningen kunne påvirkes negativt. Finansforskydning vedrørende tilgodehavender udgør 172,7 mio. kr., der vedrører frigivelse af deponerede midler, heraf Nesa-midler på 143,8 mio. kr. 19
samt deponering af kvalitetsfondsmidler på 319 mio. kr. Beløbet vedrørende frigivelse af Nesa-midler disponeres til investeringsudgifter. Som konsekvens af økonomiaftalen for 2011 mellem regeringen og Danske Regioner er der afsat beløb til bl.a. aktivitetsvækst og medicin på hospitalerne samt stigende udgifter på praksisområdet. Det har samtidig været nødvendigt at tage højde for merudgifter til andre områder, hvor udgifterne er svært afviselige. For at opnå balance gennemføres effektivisering ved besparelser på hospitalerne, Region Hovedstadens Psykiatri og Region Hovedstadens Apotek samt besparelser vedrørende indkøb og administration. Ændringerne på sundhedsområdet i forhold til budget 2010 gennemgås nærmere i afsnit 2 om forudsætninger for budgetlægningen og afsnit 3 om udgiftsudviklingen og bevillingsoversigt. Det samlede bruttoudgiftsniveau på social- og specialundervisningsområdet er 0,9 mia. kr., som finansieres via takstbetaling fra kommunerne. Det samlede udgiftsniveau for regional udvikling er 0,9 mia. kr., der finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Den største udgiftspost inden for regional udvikling er regionens tilskud til kollektiv trafik. Med hensyn til låneoptagelse og afdrag er der i 2011 anvendt økonomiaftalens forudsætninger, hvor der efter lånedispensation kan optages lån til refinansiering af afdrag på gæld. I den samlede oversigt på næste side er gengivet oversigt over nettoudgiftsbudgettet for virksomhederne 2011 samt skøn for budgetoverslagsårene 2012-2014. 20
Udgiftsbudget 2011 og budgetoverslag 2012-2014 samt finansiering Mio. kr., 2011-pris- og lønniveau Bevillingsniveau B 2010 (10-pl) B 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Virksomheder sygehusbehandling 18.482,5 18.816,9 18.643,6 18.801,0 18.801,0 Amager Hospital 370,3 351,5 349,7 349,7 349,7 Bispebjerg Hospital 1.378,7 1.504,7 1.493,8 1.493,8 1.493,8 Bornholms Hospital 368,7 365,3 363,5 363,5 363,5 Frederiksberg Hospital 629,5 634,9 629,2 653,9 653,9 Frederikssund Hospital 202,4 225,9 204,7 204,7 204,7 Gentofte Hospital 1.067,7 1.173,0 1.163,9 1.163,9 1.163,9 Glostrup Hospital 1.328,7 1.252,4 1.245,7 1.245,7 1.245,7 Helsingør Hospital 163,2 173,0 172,2 172,2 172,2 Herlev Hospital 2.391,2 2.671,4 2.660,0 2.718,0 2.718,0 Hillerød Hospital 2.100,5 2.052,1 2.041,9 2.041,9 2.041,9 Hvidovre Hospital 1.948,9 1.716,3 1.669,9 1.744,6 1.744,6 Region Hovedstadens Apotek 80,9 77,2 76,5 76,5 76,5 Region Hovedstadens Psykiatri 2.596,3 2.645,2 2.620,8 2.620,8 2.620,8 Rigshospitalet 3.855,7 3.974,0 3.951,9 3.951,9 3.951,9 Sundhedsområdet, fælles 3.382,9 3.660,0 3.742,9 3.742,9 3.742,9 Sygehusbehandling uden for regionen 1.002,2 990,6 990,6 990,6 990,6 Fælles driftsudgifter m.v. 2.380,7 2.669,4 2.752,3 2.752,3 2.752,3 Praksisområdet 6.697,3 6.885,9 6.885,9 6.885,9 6.885,9 Praksisområdet 6.697,3 6.885,9 6.885,9 6.885,9 6.885,9 Socialpsykiatri (Region Hovedstadens Psykiatri) -13,7-16,4-16,4-16,4-16,4 Institutions og virksomhedsniveau (netto) -13,7-16,4-16,4-16,4-16,4 Region Hovedstaden - Handicap -57,4-46,4-46,4-46,4-46,4 Institutions og virksomhedsniveau (netto) -57,4-46,4-46,4-46,4-46,4 Regional udvikling 771,5 804,2 800,2 792,4 792,3 Kollektiv trafik 445,3 458,8 475,9 476,3 475,6 Erhvervsudvikling 121,7 126,0 120,9 118,0 118,4 Miljøområdet 129,1 134,8 126,5 123,3 123,6 Øvrig regional udvikling 75,4 84,6 76,9 74,7 74,7 Administration 1.004,6 1.073,8 1.073,8 1.073,8 1.073,8 Sundhedsområdet 908,3 973,1 973,1 973,1 973,1 Socialområdet 21,1 22,0 22,0 22,0 22,0 Regional udvikling 75,2 78,6 78,6 78,6 78,6 I alt driftsvirksomhed 30.267,7 31.177,9 31.083,5 31.233,1 31.233,0 Investeringer Investeringsbudget, sundhedsområdet 1376,9 1.401,8 1.002,4 692,6 748,5 Investering, social og specialundervisning 23,94 32,1 32,1 32,1 32,1 Investering i alt 1.400,8 1.433,9 1.034,4 724,6 780,5 Nettodrifts- og investeringsudgifter i alt 31.668,6 32.611,8 32.117,9 31.957,7 32.013,6 Finansiering Finansiering, sundhed -30.328,3-31.450,5-31.395,4-31.395,4-31.395,4 Finansiering, regional udvikling -845,3-880,8-876,7-868,9-868,9 Renter 56,6 87,6 117,4 135,7 157,0 Forbrug af likvide aktiver -302,7-540,8-136,3-69,2-225,2 Ændring, kort- og langfristede tilgodehavender -146,8 115,7 173,2 240,2 319,0 Afdrag på lån 312,2 1.081,3 274,9 1.152,6 1.414,1 Lånoptagelse -414,3-1.024,3-274,9-1.152,6-1.414,1 I alt finansiering -31.668,6-32.611,8-32.117,9-31.957,7-32.013,6 21
Regionerne gik i 2009 over til omkostningsbaserede bevillinger på sundhedsområdet. Social- og specialundervisningsområdet samt det regionale udviklingsområde har siden 2007 været bevilget efter omkostningsprincipper. Baggrunden for at overgå til omkostningsbaserede bevillinger var et ønske om at fremme fokus på opretholdelse af kapitalapparatet samt skabe øget bevidsthed om effekten af nyinvesteringer. I økonomiaftalen for 2011 mellem regeringen og Danske Regioner er udgangspunktet på sundhedsområdet baseret på udgiftsprincipper. Det indebærer, at regionerne fortsat skal kunne opgøre deres udgiftsbudgetter. Omkostningsbevillinger indebærer, at der arbejdes med supplerende, økonomiske elementer i styringen af økonomien. Der lægges mere vægt på egentlige driftsøkonomiske elementer. Således er afskrivninger en del af det økonomiske styringsgrundlag. I det udgiftsbaserede system periodiseres udgifter efter, hvornår der er en tilhørende betaling. I det omkostningsbaserede system henføres forbruget til det tidspunkt, hvor ressourcerne forbruges i produktionen af ydelser. De omkostningselementer, som indgår i budgettet for 2011, er: Optjening af feriepenge Optjening af tjenestemandspensioner Forskydninger i lagerbeholdninger (for visse, større lagre) Afskrivninger vedrørende aktiver - samt for det sociale område også forrentning af aktiver. Indregningen af disse omkostningselementer i budgettet medfører hverken reduktion i det økonomiske råderum eller likviditetsbelastning.
Omkostningsbevilling 2011 og budgetoverslag 2012-2014 Mio. kr., 2011-pris- og lønniveau B 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Bevillingsniveau Virksomheder sygehusbehandling 19.707,4 19.534,1 19.691,5 19.691,5 Amager Hospital 363,7 361,9 361,9 361,9 Bispebjerg Hospital 1.560,8 1.549,9 1.549,9 1.549,9 Bornholms Hospital 385,9 384,1 384,1 384,1 Frederiksberg Hospital 663,6 657,8 682,5 682,5 Frederikssund Hospital 250,9 229,7 229,7 229,7 Gentofte Hospital 1.218,1 1.209,0 1.209,0 1.209,0 Glostrup Hospital 1.320,5 1.313,8 1.313,8 1.313,8 Helsingør Hospital 179,9 179,1 179,1 179,1 Herlev Hospital 2.828,4 2.816,9 2.874,9 2.874,9 Hillerød Hospital 2.133,4 2.123,2 2.123,2 2.123,2 Hvidovre Hospital 1.808,2 1.761,8 1.836,5 1.836,5 Region Hovedstadens Apotek 88,1 87,4 87,4 87,4 Region Hovedstadens Psykiatri 2.714,1 2.689,8 2.689,8 2.689,8 Rigshospitalet 4.192,0 4.169,8 4.169,8 4.169,8 Sundhedsområdet, fælles 3.735,2 3.818,1 3.818,1 3.818,1 Sygehusbehandling uden for regionen 990,6 990,6 990,6 990,6 Fælles driftsudgifter m.v. 2.744,7 2.827,6 2.827,6 2.827,6 Praksisområdet 6.885,9 6.885,9 6.885,9 6.885,9 Praksisområdet 6.885,9 6.885,9 6.885,9 6.885,9 Socialpsykiatri (Region Hovedstadens Psykiatri) -5,8-5,8-5,8-5,8 Institutions og virksomhedsniveau -5,8-5,8-5,8-5,8 Region Hovedstaden - Handicap -13,5-13,5-13,5-13,5 Institutions og virksomhedsniveau -13,5-13,5-13,5-13,5 Regional udvikling 804,5 800,5 792,7 792,6 Kollektiv trafik 458,8 475,9 476,3 475,6 Erhvervsudvikling 126,0 120,9 118,0 118,4 Miljøområdet 135,1 126,8 123,6 123,9 Øvrig regional udvikling 84,6 76,9 74,7 74,7 Administration 978,4 978,4 978,4 978,4 Administration 978,4 978,4 978,4 978,4 Omkostningsbevilling i alt 32.092,2 31.997,7 32.147,3 32.147,3 Virksomhedernes investeringsramme 149,4 149,4 149,4 149,4 23
2. Forudsætninger for budgetlægningen 2.1 Aftale om regionernes økonomi for 2011 Sundhed Aftalen om regionernes økonomi for 2011 har taget udgangspunkt i, at aftalen om genopretning af dansk økonomi indebærer en tilførsel til det samlede sundhedsområde med i alt 5 mia. kr. i perioden 2011 til 2013. Det er blandt andet forudsat, at der fremadrettet skal fokus på en mere afdæmpet aktivitetsvækst end i de seneste år, hvilket også skal afspejle sig i en skærpet prioritering af nye behandlinger og ny medicin i den regionale styring. Der skal inden for rammerne af den aftalte vækst være plads til at prioritere behandling af flere nye patienter med henblik på at fastholde korte ventetider for patienterne. For aktivitetsniveauet i 2011 gælder, at der i forhold til 2010 forudsættes realiseret en aktivitetsvækst på 3 pct. I aftalen indgår finansiering af aktivitetsvæksten på landsplan på 0,6 mia. kr. idet det forudsættes, at der indhentes produktivitetsforbedringer svarende til 2 pct., der for regionen udgør 380 mio. kr. i aktivitetsværdi. Herudover indgår 0,9 mia. kr. til regionerne til vækst i øvrigt på sygehusområdet (medicin m.v.) Økonomiaftalen indebærer, at Region Hovedstadens råderum på driftsbudgettet i 2011 forøges med 742 mio. kr. i forhold til 2010. Beløbet tilføres regionen som en forhøjelse af bloktilskud og øvrig finansiering på sundhedsområdet, jf. oversigten nedenfor. Udvikling i finansiering på sundhedsområdet Mio. kr., 2011-priser Beløb Finansieret vækst i økonomiaftale 627 Overgangsordning og forskningstilskud -72 Bloktilskud m.v., øvrige ændringer 141 Ny lovgivning m.v. (DUT-sager) 46 I alt 742 Forøgelsen af det samlede råderum på 742 mio. kr. indbefatter blandt andet 627 mio. kr., som er regionens andel af økonomiaftalens forudsætninger om aktivitetsvækst på hospitalerne og på praksisområdet. Regionens råderum nedsættes med 72 mio. kr. som følge af aftrapning af overgangsordningen og forskningstilskud. Heraf vedrører 55 mio. kr. overgangsordningen, hvorefter regionen over en årrække via bloktilskuddet modtager betaling fra andre regioner som kompensation for det beregnede underskud på sundhedsområdet. Omlægningen af det særlige statstilskud til forskningsopgaver udløser en reduktion på ca. 17 mio. kr. i 2011. 24
Derudover udløser ændringer vedrørende bloktilskudsfordeling og grundbidrag en forhøjelse på 141 mio. kr. for Region Hovedstaden, der skyldes at regionen har større befolkningsandel i forhold til de andre regioner end tidligere. Endelig fører korrektion i henhold til det udvidede totalbalanceprincip (DUT-princippet) for virkning af ændringer i regelgrundlaget til en forøgelse af regionens råderum med 46 mio. kr. Den samlede stigning i Region Hovedstadens råderum udgør herefter 742 mio. kr. i 2011. Investeringsbudgettet på sundhedsområdet i 2011 indeholder som udgangspunkt den forholdsmæssige andel af den aftalte finansiering ved bloktilskud på 3.250 mio. kr. Det giver en ramme til regionen på 1.019 mio. kr. Heraf hensættes 319 mio. kr. til medfinansiering af projekter med tilsagn fra kvalitetsfonden. I henhold til ny bekendtgørelse skal beløbet hensættes til deponering. Derudover afsættes 144 mio. kr., som tilvejebringes ved frigivelse af deponerede Nesa-midler og i øvrigt 558 mio. kr. ved træk på likviditeten. Der afsættes dermed i alt 1.402 mio. kr. på sundhedsområdet i 2011, jf. følgende oversigt: Investeringsbudget 2011, Sundhedsområdet Mio. kr. 2011-priser Beløb Bloktilskud 1.019 NESA midler 144 Likviditetstræk (godkendte sager) 192 Yderligere likviditetstræk 366 Hensættelser til medfinansiering af kvalitetsfondsprojekter -319 I alt, Rådighedsbeløb Sundhedsområdet 1.402 I budgetoverslagsårene 2012 2014 budgetteres svarende til bloktilskudsfinansieringen på 1.019 mio. kr. samt svarende til anvendelse af de frigivne Nesa-midler på henholdsvis 144 mio. kr. 2012 samt 76 mio. kr. i 2013. Endelig forudsættes et yderligere likviditetstræk, der betyder, at investeringsbudgettet i alt udgør 1.002 mio. kr. i 2012, 693 mio. kr. i 2013 og 749 mio. kr. i 2014. Social- og specialundervisningsområdet Social- og specialundervisningsområdet er ikke omtalt specifikt i økonomiaftalen for 2011 mellem Danske Regioner og regeringen. 25