Komplementaritet samarbejde mellem landsbyer SEPTEMBER 2007 International analyse, inspirationsartikel 3
Landsbyer i netværk En rigtig landsby har firlængede gårde, en hvidkalket romansk kirke, en hyggelig lavloftet kro, en købmand med ejeren selv bag disken, en skole, et forsamlingshus, en daginstitution, et posthus og en stribe af virksomheder knyttet til landbruget: Smed, murer, tømmer, vvs, maskinstation og måske ligefrem et mejeri. Dette billede af landsbyen er reelt set for længst forældet, men for mange af os er det stadig aktivt som mentalt billede af en rigtig landsby. Vi ser landsbyen som en enhed, der både funktions- og identitetsmæssigt er klart afgrænset fra de omkringliggende landsbyer og byer. Inspirationsartikel 3 tager fat i denne uoverensstemmelse mellem virkelighed og opfattelse ved at kigge på tre nordjyske fiskelejer, som har turdet indse deres svagheder hver især, men samtidigt også mulighederne i at få deres forskellige styrker til at komplementere hinanden. Tre kystfiskerlejer, ét koncept Thorupstrand, Slettestrand og Lildstrand, Nordjylland Ved Jammerbugt i det nordvestlige Jylland ligger de tre kystfiskerlejer Lildstrand, Thorupstrand og Slettestrand. Alle tre steder har der været aktivt fiskeri med både direkte fra stranden. Med et stort spil kan bådene, der er på mellem 5 og 20 tons, trækkes ud om morgenen og ind på strand igen om eftermiddagen. I dag er det dog kun fiskeriet fra Thorupstrand, der er aktivt. Der har generelt set været nedgang i fiskeriet, og samtidig er mere og mere fiskeri blevet samlet på enkelte store kuttere. Derudover har mange udefrakommende betragtet fiskeriet fra stranden som gammeldags bl.a. har staten satset på nye store havne, som i Hanstholm, hvor havnen fra etableringen i 1967 tiltrak mange fiskere. I Thorupstrand blev man dog ved med at trække bådene ud om morgenen, og ind igen om aftenen, og mens de andre kystfiskerlejer langs den jyske vestkyst blev nedlagt, så har Thorupstrand igennem alle årene formået at fastholde et bæredygtigt fiskeri. Fiskeriet er dog blevet presset af de sidste års 2 / 5
markante nedskæringer i torskekvoterne og ikke mindst sidste års kapitalisering af fiskekvoterne. Sidstnævnte har betydet, at stadig større dele af kvoterne bliver samlet i store koncerner, der ansætter de tidligere selvstændige fiskere som lønarbejdere. Fiskerne i Thorupstrand har som modtræk stiftet et kooperativt kystfiskerlaug, der har opkøbt kvoter, som efterfølgende uddeles til andelshaverne. På den måde har man sikret, at kvoterne er knyttet til stedet og ikke kan sælges videre og flyttes til eksempelvis Hanstholm. Fiskeriet i Thorupstrand rummer både stort potentiale til yderligere udvikling og en række problemer, som der er behov for at få løst. Et stort problem er, at der ikke findes særligt mange bådebyggere, der formår at bygge de særlige klinkbyggede egetræsbåde, der er robuste nok til at kunne tage turen gennem brændingen og sammenstødene med revlerne. Potentialerne er samtidig åbenlyse. Udover at fiskeriet er økonomisk bæredygtigt, så rummer fiskeriet en unik historie med et markant oplevelsesøkonomisk potentiale. Thorupstrand er nær ved det eneste sted i Skandinavien, hvor man stadig fisker på denne måde, og kombinationen af gammel fangstmetode og bæredygtigt erhverv gør stedet både attraktivt og robust i forhold til turisme. Det er her netværket med de tre kystfiskerlejer bliver relevant. Med afsæt i det kooperative kystfiskerlaug er de tre fiskerlejer gået sammen i et netværk og har fordelt rollerne mellem sig: Thorupstrand skal fortsat eksistere som et aktivt kystfiskerleje med en begrænset turisme. I Slettestrand vil man opbygge et kystkulturcenter, hvis centrale aktivitet bliver et bådebyggeri, med tilknyttede udstillinger, genanvendelse af restaurerede kystbåde og publikumsorienterede aktiviteter. Endelig er Lildstrand udset til at udvikle en turisme omkring kystfiskeriet, bl.a. ved at tilbyde turister fisketure og andre former for sejlads med kystbåde. Initiativgruppen, som består af borgere, virksomheder, foreninger og fonde, arbejder samtidig på at etablere baser i de danske storbyer, hvorfra dagsfrisk fisk kan sælges direkte til storbyens beboere. Hermed vil en central del af værditilvæksten ved fisken tilfalde fiskerne en tilvækst som vil blive endnu større, hvis det samtidig lykkes at knytte en oplevelsesøkonomisk vinkel til fisken og dens oprindelse i kystfiskeriet. 3 / 5
Der arbejdes stadig på at skaffe den finansiering, som skal muliggøre etablering af netværket og de tilknyttede faciliteter. Læs mere om arbejdet på: www.havbaade.dk Artikel om kystfiskerlavet: http://www.fiskerforum.dk/erhvervsnyt/2007/012207_kystfiskerlaug_thorup_strand.asp Thorupstrand og Slettestrand ligger i Jammerbugt Kommune, Lildstrand ligger i Thisted Kommune. Netværkslandsbyer Netværket mellem de tre kystfiskerlejer er stadig i opstarten, men det eksemplificerer muligheden for at løfte blikket fra den enkelte landsby for i stedet at overveje muligheden for nye funktionelle og på sigt også identitetsmæssige sammenhænge. Udgangspunktet for etableringen af netværket er det aktive fiskeri fra Thorupstrand. Uden det ville bådebyggeriet i Slettestrand og turismesejladsen fra Lildstrand ikke være muligt, idet det er fiskeriet, som skaber grundlaget for at fastholde nybygning og vedligeholdelse af de særegne kystbåde. En central erfaring er således, at lokalisering af en økonomisk bæredygtig aktivitet er et godt udgangspunkt for at opbygge et netværk. Herefter kan man fokusere på, hvad der kan være af afledte aktiviteter i forhold til underleverandører, aftagere og ikke mindst kulturaktiviteter og oplevelser, der kan have potentiale i forhold til både turisme og bosætning. I eksemplet med Thorupstrand, Slettestrand og Lildstrand er kulturarven et centralt element. Dels fordi den særlige fangstmetode med kuttere, der fisker fra stranden, har eksisteret i mange år, men også fordi netværket er baseret på en følelse af historisk sammenhørighed og kappestrid de tre fiskerlejer imellem. Skal et netværksinitiativ enten opstå nedefra eller i et samarbejde mellem kommune og lokale aktører vil det være en fordel at kunne bygge på en fornemmelse af, at man deler historie. I det store perspektiv er der tale om en gendigtning af den traditionelle arbejdsdeling mellem land og by. Den historiske relation mellem landdistrikternes primærnæringer og byernes forarbejdningsindustri er her forskubbet, så landdistriktet har tilegnet sig en større del af især den oplevelsesøkonomiske værditilvækst. 4 / 5
Sidst men ikke mindst repræsenterer ideen med at etablere salgs- og markedsføringsbaser i Danmarks storbyer en idé med stort potentiale. Ved at synliggøre landsbyerne og kystfiskeriet i for eksempel København vil dette danske yderområde få en ambassade bygget op omkring en god historie. Baserne er samtidig et markant eksempel på, at man kan bryde med ideen om landsbyen som en både fysisk og identitetsmæssige afgrænset sammenhæng. I et netværk behøver man ikke at kunne trække en sammenhængende streg, der indkredser alle dele af netværket. Delene kan i stedet være spredt og i stedet for at være forbundet geografisk hænge sammen funktionelt og identitetsmæssigt. Kommentarer og Mulighedernes Land Denne inspirationsartikel er en del af projektet Mulighedernes Land, der sætter fokus på nye måder at skabe udvikling i Danmarks yderområder. Som en del af projektet udarbejdes en international analyse, der samler erfaringer fra udlandet. Som led i analysen udarbejder vi i alt ca. 10 inspirationsartikler som denne. Inspirationsartiklerne skal, som navnet antyder, inspirere, og er derfor mere drevet af nysgerrighed og spørgsmål end afsluttet analyse. Sammen med kommentarer fra læserne vil inspirationsartiklerne danne grundlag for en rapport, der udkommer ultimo 2008. Har du kommentarer og spørgsmål til artiklen, eller har du ideer til nye temaer, så log ind på bloggen: www.mulighedernesland.dk/#36346 eller skriv til Søren Møller Christensen: smc@hausenberg.dk. Læs mere om projekt Mulighedernes Land på: www.mulighedernesland.dk 5 / 5