Tandplejen. Årsrapport 2008



Relaterede dokumenter
Aftale for Tandplejen 2009

Aftale for Tandplejen 2013

Intentionerne bag og indholdet i Sundhedslovens 133 om specialtandpleje. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d.

Serviceprofil for Tandplejen 2015

Omsorgstandpleje - visitation - ansøgning. 04 den 23. maj 07

Serviceområde: Sundhedsområdet

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Serviceprofil for Tandplejen 2019

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Kvalitetsstandard for Specialtandpleje

Kvalitetsstandard for specialtandpleje

Kvalitetsstandard for specialtandpleje

Tandplejen. Årsrapport 2009

Modernisering af omsorgstandplejen. Lene Vilstrup Chefkonsulent, tandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Vejen kommunale tandpleje

Virksomhedsplan. Ringsted Kommunale Tandpleje. For perioden 2019

Rubrik. RuTandpleje til børn og unge. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet

Kvalitetsstandard for specialtandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen

Horsens Kommunes strategi for tandsundhed

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen:

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen

Én gang om året får Social- og Sundhedsudvalget forelagt en status på udmøntningen af tandsundhedsplanen.

Randers byråd har besluttet at der indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers kommune.

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen

Samsø Kommune. Kvalitetsstandard Tandpleje for Børn og Unge

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune

Modernisering af omsorgstandplejen. Velfærdsudvalget den 20. april 2017

Mål og Midler Tandpleje

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet

Tandsundhedsplan

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015

Rebild Tandpleje. Kontrakt Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, ,

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Tandpleje til børn og unge

Konkurrenceudsættelse af tandpleje

Rebild Tandpleje. Kontrakt Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, ,

Tandplejens ydelser skal være fagligt velfunderede.

Ledelsesinformation til Social- og Sundhedsudvalget. Nøgletal for sundhedsområdet. Ledelsesinformation Juni Indhold NOTAT

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

Ledelsesinformation til Social- og Sundhedsudvalget. Nøgletal for sundhedsområdet. Ledelsesinformation september 2018.

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015

Rubrik. RuOmsorgstandpleje. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet

Mål og Midler Tandpleje

INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED

Kvalitetsstandard. Sundhedsloven 131. Omsorgstandpleje

KVALITETSSTANDARD - Indsatskatalog for omsorgstandpleje

Gribskov Kommune Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje. 1. Rammer

Konsolideringsplan for regionstandplejen tandbehandling til unge som mangler tandanlæg m.m.

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

Omsorgstandpleje. Kvalitetsstandard. Sundhedsloven 131. Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 10. august 2010

Kommentarer fra møde den 29. marts med de private tandlæger i BUT-udvalget samt tandlæge Søren Lindtoft.

Sundheds- og forebyggelsesudvalget

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Virksomhedsplaner i Ringsted Kommune. Virksomhedsplan. Ringsted Kommunale Tandpleje

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder

Bedre tandsundhed Flere børn skal have sunde mælketænder.

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN. Hjælp og pleje til børn og voksne

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Tandplejen. Forslag til besparelse budget Indholdsfortegnelse

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Til bevillingsramme Sundheds- og tandpleje er der i budget 2019 afsat 32,2 mio. kr.

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver

Rebild Tandpleje. Kontrakt Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, ,

Administrative udfordringer i specialtandplejen

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

OMSORGSTANDPLEJEN INFORMATION TIL BORGERE OG PÅRØRENDE OM OMSORGSTANDPLEJENS TILBUD MOBNING OG SEKSUEL CHIKANE

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

NOTAT. 18. maj Ældreudvalget

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: Mail: info@frivillighed.dk

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven:

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

Kolding Kommunale Tandplejes rammer. Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt

Mål og Midler Tandpleje

Hvornår får jeg svar?

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Tandplejen Aarhus

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Hvornår får jeg svar?

Hovedkonto 4 Sundhedsområdet

GLADSAXE KOMMUNE Social og Sundhedsforvaltningen Budget og Styring NOTAT. Indkaldelse af budgetønsker

Transkript:

Tandplejen Årsrapport 2008

Årsrapport 2008 Indledning s. 2 Nøgletal s. 3 Benchmarking Tandsundheden Intervaller Evaluering af Tandplejens Aftale 2008 Sundhedsfremme og forebyggelse i Specialtandplejen s. 5 Effektivisering af administrative arbejdsgange. s. 6 Forbedring af det fysiske arbejdsmiljø i Omsorgstandplejen. s. 7 Organisationsudvikling på tandreguleringsområdet s. 7 Det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde s. 9 Omsorgstandplejen s.12 Specialtandplejen s.12 Tandlægekonsulenten s.13 Personalepolitisk regnskab: - Kompetenceudvikling og vidensdeling s.14 - Personalet, herunder aldersfordeling s.15 - Sund arbejdsplads s.16 - Trivselsundersøgelsen s.16 - Senioraftaler s.17 - Fravær s.17 - Tandplejens MED s.18 Elektronisk kommunikation med borgerne s.18 Sikkerhedsarbejde og bygninger. s.19 - Arbejdsmiljø - Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM Bilag: s.20 1. Tandplejens Aftale 2008 s.21 2. Kompetenceplan for Omsorgs- og Specialtandpleje s.26 3. Retningsgivende dokumenter s.27 Forsidefoto: De gamle ikoner, Karius og Baktus, er stadig populære hos børnene. Se flere billeder fra Sunde dage i Greve inde i Årsrapporten. 1

Indledning. Årsrapport 2008 har til formål at tegne et billede af de aktiviteter, der var specielle for året 2008. Dén del af vores kærneydelse, som er forebyggelse, undersøgelse og behandling af 12.100 børn og unge og 270 omsorgspatienter ligger i faste og stabile rammer på et højt kvalitetsniveau og afspejles i Årsrapporten primært i en række nøgletal. Specialtandplejen, som vi overtog fra Amtet januar 2007, er i stadig udvikling. Udfordringen, både fagligt og organisatorisk, er at opbygge og udbygge Specialtandplejen. I 2008 også med forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter. En del af de borgere, som er omfattet af Specialtandplejen, er karakteriseret ved ikke at kunne opsøge tandpleje selv. Vores opgave er derfor at komme til dem, og dernæst at få dem til at komme til os. Læs mere om Specialtandplejen på side 5 og 12. Tandreguleringen er nu lykkedes med det organisationsudviklingsprojekt, vi startede i marts 2005. Undervejs har vi været udfordret af et skift i specialtandlægestillingen 1. januar 2008. Vi har brugt Lean-principper til udvikling af arbejdsgangene og LEON-princippet til delegering af arbejdsopgaverne. Læs mere på side 7. Medarbejderne trives med de nye opgaver, som giver udfordringer og nye kompetencer. Det er med til at holde på de erfarne medarbejdere og tiltrække nye. Se mere om det personalepolitiske regnskab på side 14. Tandplejen har brede samarbejdsflader i hele Greve Kommune, da vi både har Børne- og Ungetandpleje, Omsorgstandpleje og Specialtandpleje. Vi arbejder tæt sammen med tværfaglige samarbejdspartnere fra flere Centre. Vores gode samarbejdsrelationer til de tværfaglige samarbejdspartnere er en uundværlig del af at nå vores mål for børn, unge, ældre og syge. Ida Lichtenberg Greve, marts 2009 2

Nøgletal. Børn og unge 0 og 18 år: År 2005 2006 2007 2008 Antal 12.059 12.109 12.019 11.987 Tilslutningsprocent 99,9 % 99,9 % 99,9 % 99,9 % Heraf er 165 børn og unge fra andre kommuner, som har valgt Greve Kommunes Tandpleje. Valgfrihed: 0 til 18-årige, der har valgt Tandplejen: 98,3 % 0 til 18- årige, der har valgt privat tandlæge eller anden kommunal tandpleje: 1,7 % Omsorgspatienter: År 2005 2006 2007 2008 Antal 253 284 270 273 Pris pr. patient 1272 1309 1810 1975 Den stigende pris pr. omsorgspatient afspejler at flere og flere har bevaret deres egne tænder. Det betyder større udgifter til tandbehandling. De økonomiske nøgletal. De nyeste ECO-tal for regnskab 2007 viser, at vi har en lavere pris pr. barn, når vi sammenligner os med både vores sammenlignings/benchmarking- kommuner (Gentofte, Gladsaxe, Helsingør, Hillerød, Hj. Tåstrup) og hele landet: Pris pr. barn: Greve Kommunes Tandpleje Sammenlignings-gruppen: Hele landet Gentofte Gladsaxe, Greve Helsingør, Hillerød, Hj. Tåstrup 1542 1557 1553 ECO-tallene viser også, at Greve har flere patienter pr. ansat: Specielt antal patienter pr. tandlæge som er 32% højere end sammenligningskommunerne og 23% højere end hele landet. Tandplejen i Greve har igennem de sidste 11 år arbejdet efter LEON-princippet (Laveste Effektive Omkostnings Niveau), og i takt med naturlig afgang har vi erstattet tandlæger med tandplejere eller klinikassistenter. Patienter pr. tandlæge Greve Kommune Sammenligningskommuner Hele landet 1351 1022 1095 Patienter pr. heltidsansat: Greve Kommune Sammenligningskommuner Hele landet 360 336 347 3 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 Antal patienter pr. tandlæge 1351 Greve 1022 Sammenlignings kommuner 1095 Hele landet

Tandsundheden i 2008: Andel af 7-årige børn uden huller i mælketænderne: Greve Hele landet 67 % 61 % Andel af 15-årige uden huller i de blivende tænder: Greve Hele landet 65 % 47 % Den procentvise andel af 15-årige med 0 eller max. 4 flader med huller: Greve Hele landet 94 % 83 % Det er udtryk for en meget god tandsundhed at have maksimalt 4 flader med huller. Undersøgelses-intervallerne. Ved hjælp af et statistikmodul i de elektroniske journaler, kan vi nu dokumentere, hvor længe der går mellem undersøgelserne. Vi har i mange år indkaldt de fleste børn med 12 måneders interval. Tandsundheden i Greve er nu så god, at en del af børnene ikke behøver at komme til undersøgelse før der er gået 15 måneder. Det skal understreges, at man godt kan få ekstrakontroller af specifikke problemer ind i mellem undersøgelserne. Ved løbende at lave denne statistik, kan vi følge med i, om vores planer med at forlænge intervallerne for nogle af børnene, rent faktisk udføres. På grafen ses at 61,4% af børn og unge undersøges med 12-14 måneders interval. 4,8% af børn og unge ses med 6 måneders interval eller mindre. Hér taler vi om risikogruppen. Intervallængder pr. 1. marts 2009 2500 2000 1500 Antal 1000 500 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Måneder 4

Evaluering af Tandplejens aftale 2008 Tandplejens budget for 2008 blev i august beskåret med 100.000 kr. Vi har lagt besparelsen på konti, der ikke berører Fokusområderne. Aftalen ses i Bilag 1. Projekt 1: Sundhedsfremme og forebyggelse for sindslidende og udviklingshæmmede. 1. Handleplanen blev besluttet af ledergruppen september 2008. Kommunikationsplan er udarbejdet september 2008. Handleplanen for Efterår 2008 ser ud som følger: Børn med fysisk og psykisk handikap: Skelbakken.: Møde er afholdt med personalet. Undervisningsplan og indhold er aftalt til januar 2009. Tilbud til institutionen om hjælpemidler. Bugtskolen: Kontaktperson er kontaktet. Møde aftalt med hele lærergruppen jan. 2009. Strandskolens 20 D, H og S klasser: Møde er afholdt. Aftalt undervisning af personale og undervisning af børn i januar 2009. Havanna Klub (tidligere Åsager). Kontakt til leder. Møde aftalt til december 2008. Gersagerskolens G-klasser er undervist 2 gange. Tjørnelyskolens autistklasse. Aftalt ny kontakt i 2009. Der er undervist: 17 børn ud af 65 = 26 %. Ved hvert tandlægebesøg på klinikken er der udført individuelle forebyggende aktiviteter. Voksne udviklingshæmmede: Elsehus: Der er etableret individuel vejledning af personalet om den enkelte beboer. Tilbud til institutionen om hjælpemidler. Voksne sindslidende: Hedelund: Møde er afholdt. Der er aftalt nyt møde med kontaktpersonen i januar 2009. Handleplan for 2009: Børn med fysisk og psykisk handikap: Undervisning af Skelbakkens personale. Undervisning af Bugtskolens børn. Undervisning af Strandskolens personale og børn. Undervisning af børn i Havanna Klub. Undervisning af Tjørnelyskolens autistklasse. 5

Voksne sindslidende: Hedelund: Informationsmøde i Hedelunds Klub Mosaik forår 2009. Sundhedskonsultationer udskydes på grund af besparelser. Informationsmøde i efteråret 2009 udskydes på grund af besparelser. Kommunikationsplan: www.grevetandpleje.dk gøres mere brugervenlig og synlig vedr. Specialtandplejen. Er sket. Specialtandplejen gøres mere synlig på www.sundhed.greve.dk. Er sket. Telefonisk og elektronisk henvendelse til alle berørte institutioner. Er sket. Indlæg i Hedelunds brugerblad. Evt. brug af internt TV. Afventer besøg i klubben forår 2009. Pjece gives med hjem til forældrene om undervisningens indhold. Er sket. Tandplejens ledergruppe har besluttet, at det forebyggende arbejde for børnene i Specialtandplejen indarbejdes som driftsopgave fra januar 2009. På grund af besparelser på budget 2009 på Specialtandplejens område, vil udviklingen af det forebyggende arbejde for de sindslidende voksne foregå i en langsommere takt end planlagt. Projekt 2: Effektivisering af administrative arbejdsgange ved hjælp af elektroniske journaler og aftalebog. 1. Den nye version af de elektroniske journaler, TMTand, som indeholder tandreguleringsjournaler skulle have været implementeret i august 2008. Da der har været og stadig er mange fejl i den nye version afventer vi ibrugtagning af tandreguleringsjournalen til efterår 2009. 2. Der er besluttet 3 administrative områder, der kan effektiviseres: a. Papirjournaler tages frem ved dagens start og sættes på plads ved dagens slutning, samt flytning af journaler mellem de 3 klinikker skal bortfalde. b. Håndskrivning af indkaldekort, samt rykkerkort og rykkerbreve automatiseres. c. Indkaldelse og tilrettelæggelse af introduktionsmøderne automatiseres. 3. Det er svært at måle effektivitetsforbedringen i tal, da vi ikke som udgangspunkt har nøjagtige tidsangivelser på de enkelte opgaver. a. Klinikassistenterne oplever det som en stor lettelse, ikke at skulle finde journaler frem og sætte dem på plads igen hver dag. Der er sparet ca. 7 % af kontorklinikassistenternes administrationstid svarende til ca. 1 time om dagen. Flytning af papirjournaler mellem klinikkerne er stort set ophørt i takt med indførelsen af elektroniske journaler. b. Håndskrivning af indkaldekort og rykkerkort har gennem årene været udført af mange klinikassistenter ind i mellem, når der var tid. Nu varetages det af kontorklinik- 6

assistenterne. Det kræver koncentration at lave det, men til gengæld tager det kortere tid. Der er sparet ca. 0,6 % af klinikassistenternes administrationstid, svarende til ca. 1 time om ugen. Rykkerbreve kan ikke automatiseres. c. Tandplejerne administrerede indkaldelse af introduktionsmøderne. Det var et tidskrævende arbejde. Nu laves indkaldelser og administration elektronisk og varetages af kontorklinikassistenter. Dermed er der frigjort behandlertid hos tandplejerne. Samtidig kan kontorerne give bedre service til forældrene i forbindelse med afbud. Der er sparet ca. 9 % af tandplejernes tid, svarende til ca. 1 time om ugen. Kontorklinikassistenterne bruger kun 0,4 % mere tid på denne opgave. Projekt 3: Forbedring af det fysiske arbejdsmiljø i Omsorgstandplejen. 1. APV er udarbejdet og godkendt af ledergruppen d. 16.juni 2008. 2. Der er indkøbt mobilt udstyr, så alle 4 plejecentre har udstyr stående på plejecentret. Dermed undgår medarbejderne de tunge løft, når udstyret ellers skulle transporteres ud på plejecentrene. 3. Der er kontakt til Hedebo Plejecenter med henblik på at overtage et bedre klinikrum, eller forbedre det eksisterende rum. Dette forventes at ske i foråret 2009. Organisationsudvikling på tandreguleringsområdet. Baggrund Der har i en årrække været mangel på specialtandlæger i Danmark. Denne mangel vil i løbet af de næste 5-10 år blive væsentlig større p.g.a generationsskifte indenfor denne faggruppe. Sundhedsstyrelsen har i en rapport fremhævet, at de kommunale tandplejer bør kunne tilrettelægge deres tandregulering, så man udnytter dén kapacitet, der er, bedre. Tandplejens tjenestemandsansatte specialtandlæge fik 1. marts 2005 andet arbejde. Tandplejen mente, at det var nødvendigt, at udnytte denne mulighed til at afprøve Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at organisere tandreguleringen på en anden måde. Formål: For at gøre Greve Kommunes Tandpleje mindre sårbar overfor den nuværende og fremtidige mangel på specialtandlæger og således afprøve, om det er muligt at organisere tandreguleringen i Greve Kommunes Tandpleje med færre specialtandlægetimer og samtidig opkvalificere det nuværende tandplejepersonale. 7

Projektmål: 1. Konkret vil det betyde, at specialtandlægen udelukkende laver de opgaver, som kun hun kan lave. 2. Ved at opkvalificere medarbejderne, og dermed give mulighed for personlig og faglig udvikling og ved at give dem størst mulig kompetence og ansvar, samt udnytte deres uddannelse fuldt ud. 3. Ved at udvikle og afprøve nye måder at gøre tingene på. 4. Ved at udnytte ny teknologi (elektroniske journaler og aftalebog), hvor det giver bedre effektivitet. 5. Ved at ændre administrative og kliniske arbejdsgange, så det bliver mere rationelt. Du kan læse mere om projektet i Årsrapporterne fra 2006 og 2007. Resultater i 2008: 27 % af 9. klasserne har modtaget tandreguleringsbehandling, hvilket svarer til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Vi klarer nu tandreguleringen for 12.000 børn med ½ specialtandlæge. Det er 30% mindre end den almindelige normering på landsplan. Opkvalificering af medarbejderne til de nye opgaver: Effektiviseringen er opnået ved at planlægge arbejdet på nye måder. Vi har brugt Lean-principperne og lavet patientflow-diagrammer. Klinikassistenterne er blevet opkvalificeret, så de kan udføre mange patientopgaver, så vi dermed kan få et større patientflow. Der er også givet mulighed for at tandreguleringen kan bruge flere klinikstole, dermed kan tilsætningen af patienterne blive mere fleksibel, hvilket også øger effektiviteten. Patienttilfredsheden er øget væsentligt med de nye tiltag. Ny elektronisk teknologi: Da den nye version af de elektroniske journaler har været behæftet med mange fejl, har vi besluttet at udskyde tandreguleringens overgang til elektroniske journaler til efterår 2009. Normeringen på tandreguleringen var i 2008: ½ specialtandlæge. 2,4 tandplejere. 3,8 klinikassistenter. 8

Det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Introduktionsmøde til Tandplejen: Tandplejen har lavet sine introduktionsmøder som sædvanligt i forlængelse af Sundhedsplejens mødregrupper. Det vil sige, når børnene er ca. 5 måneder. Derudover har vi deltaget i følgende specialgrupper en god start, unge mødre, tvillingegruppen samt en præmaturgruppe. Disse besøg prioriteres højt, da vi hér på et meget tidligt tidspunkt kan give sundhedsfremmende information og dermed forebygge uvaner i at opstå, samt opfange de problemer der allerede måtte være opstået. Det sundhedsfremmende arbejde starter før de første tænder. Forældrene er målgruppen, når det drejer sig om de små og mindre børn. Forbruget af søde læskedrikke er steget markant de senere år over hele landet, og ifølge en kostundersøgelse foretaget af Fødevarestyrelsen indtager børn i alderen 4-14 år i gennemsnit knap 3,5 liter sodavand og saftevand om ugen. Det vil sige, at det store forbrug starter tidligt og er tæt knyttet til forældrenes eget forbrug af læskedrikke. Forbruget har allerede nu resulteret i en betydelig stigning i antallet af børn med alvorlige syreskader på tænder. En videnskabelig undersøgelse, som Tandplejen i Århus og Århus Tandlægeskole har gennemført, dokumenterede betydelige og blivende emaljeskader hos op mod hvert 6. barn. Syreskader er uoprettelige. Emaljen kan ikke genskabes, og derfor er forebyggelse den eneste vej frem. Det er vigtigt at oplyse forældrene om et fornuftigt indtag af søde læskedrikke. Tandplejerne, som planlægger og udfører det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, koordinerer indsatsen og informationerne med vores kolleger i Center for Sundhed. Tandplejen ønsker et tæt samarbejde med forældrene omkring børnenes tandsundhed. Det er vores erfaring, at det er en fordel for barnets tandsundhed, at forældrene er med til undersøgelsen både med hensyn til tandbørstning, forebyggelse af huller og syreskader. 9

Omlægning og digitalisering af undervisningen, Fra næste skoleår omlægger Tandplejen vores undervisning i skolerne. Fremover vil vi undervise i 3.klasse og 6.klasse i stedet for børnehaveklassen. Vi vil desuden undervise i 9.klasse i stedet for 8.klasse. Grunden til at vi flytter undervisningen fra børnehaveklassen til 3. klasse er, at i de små klasser er det forældrene, der børster børnenes tænder. Børnene ikke har motorik til det, før de er ca. 10 år. Derfor skal vi ikke lære børnehaveklassebørnene at børste tænder. Det skal vi lære forældrene, når de kommer med deres barn på tandklinikken. Fremover vil undervisningen på skolerne indeholde: 3.klasse: Projektet 3.klasse rejser børster. Målet er, at børnene får færre huller, sundere tandkød og mindre risiko for syreskader. Dette opnås ved at styrke børnenes motoriske tandbørstefærdigheder. Undervisningen gennemføres foråret 2010. Børn op til ca. 10 år skal have hjælp af forældrene til tandbørstningen. 6.klasse: Undervisning om syreskader. Tandplejen vil undervise børnene i 6.klasse om syreskader, da vi har konstateret, at dette er et stødt stigende problem. Undervisningen gennemføres foråret 2010. 9.klasse: Tandplejens undervisning i de store klasser vil indeholde generel viden om tandforhold. Undervisningen gennemføres efteråret 2009. Vi er i fuld gang med at digitalisere undervisningsmaterialet, så Tandplejen også på dette område fremstår som en moderne virksomhed med PowerPoint -præsentationer i stedet for de gammeldags lysbilleder. Store legedag i Hundige. Tandplejen deltog også i dette projekt. Den individuelle forebyggende undervisning. Det behovsorienterede, individuelle forebyggende arbejde ved stolen udføres løbende. Klinikassistenterne udfører nogle af disse opgaver, når det praktisk passer ind i dagligdagen. Det individuelle forebyggende arbejde består af samtaler med børn, unge og deres forældre om, hvordan de bedst passer på deres tænder. Vi instruerer i tandbørstning og/ eller brug af tandtråd. Derudover bliver der lakeret kindtænder og udført fluorbehandlinger efter behov. 10

Sunde dage i Greve Det største sundhedsfremmende arrangement i 2008 var Sunde dage i Greve arrangeret af Center for Sundhed. Der var utrolig mange besøgende i og omkring Tandplejens telt, og stor interesse for vores udstilling og aktiviteter. Så er medarbejderne klar i boden! Den store børste fik børstet mange børn! Karius og Baktus var bare så søde Plancherne med sukkerindhold blev flittigt studeret. Der var instruktion i tandbørstning på brøleren! og æbleløb, hvor børnene fik æblerne med hjem. 11

Omsorgstandplejen. Kommunen skal tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje (omsorgstandpleje) til personer over 18 år, der på grund af kronisk nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte det almindelige tandplejetilbud. Loven sigter mod, at omsorgstandplejetilbudet ydes til personer, hvis egenomsorg er så begrænset, at de har behov for hjælp i almindelige daglige funktioner eller for egentlig pleje. Det er karakteristisk, at personkredsen har vanskeligt ved at benytte det etablerede tandplejesystem, og da patienternes funktionsnedsættelse oftest er overvejende fysisk, har de vanskeligt ved at modtage tandpleje på en etableret tandklinik. Det er desuden karakteristisk, at personkredsen har nedsat evne til at klare egen daglig hjemmetandpleje. 273 borgere har været tilmeldt Omsorgstandplejen i 2008. I en kommune af Greves størrelse burde der være omkring 600 tilmeldt Omsorgstandplejen. Tandplejen arbejder sammen med Pleje og Omsorg for at sikre, at flere modtager dette tilbud, som de er berettiget til. Det er en landsdækkende tendens, at de ældre har bedre og bedre tænder og derfor beholder deres egne tænder højere op i alderen. Det betyder at tidsforbruget og udgifterne til behandlingerne stiger. Se nøgletal på side 3. Da antallet af behandlinger øges betyder det, at problemerne med arbejdsmiljøet også bliver større. Vi har haft fokus på arbejdsstillingerne og de tunge løft af mobilt udstyr. I 2008 blev der investeret i mere mobilt udstyr, så alle 4 plejecentre har mobilt tandlægeudstyr stående. Dermed skal medarbejderne kun bære rundt på det tunge udstyr ved hjemmebesøg. Specialtandplejen. Den 1. januar 2002 blev amterne pålagt at tilbyde et specialiseret tandplejetilbud til personer, der primært på grund af sindslidelser eller udviklingshæmning ikke kan benytte almindelige tandplejetilbud i Voksentandplejen, Omsorgstandplejen eller Børne/Ungetandplejen.. Som led i opgave- og strukturreformen blev specialtandplejen overført til kommunerne 1.1.2007. Ud over de nævnte persongrupper skønnes gruppen for specialtandpleje at omfatte visse personer med cerebral parese (spastisk lammelse), autisme samt andre med meget betydelig og varig funktionsnedsættelse, eksempelvis visse sklerosepatienter. Loven sigter imod, at specialtandplejetilbudet ydes til personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Målgruppen har primært en psykisk funktionsnedsættelse, men ofte fysiske tillægshandikaps. Det er endvidere karakteristisk for målgruppen, at personerne ofte har behov for omfattende sygepleje- eller pædagogisk bistand. En del af målgruppen vil være indlagt på psykiatriske hospitaler, tilknyttet distriktspsykiatriske ordninger / boformer efter serviceloven eller regionale almene ældreboliger. På grund af målgruppens adfærd og sygdom, vurderes denne at have særlige problemer, der medfører at hverken almindelige tandplejetilbud eller omsorgstandplejen kan benyttes. Målgruppen har derfor behov for særlig behandlingsmæssig støtte, herunder også generel anæstesi, for at kunne gennemføre almindelig tandplejebehandling. 12

Specialtandplejen er under opbygning og i stadig udvikling. Det er en spændende udfordring, både fagligt og organisatorisk. I 2008 påbegyndte vi også forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter. (se side 5). En del af de borgere, som er omfattet af Specialtandplejen er karakteriseret ved ikke at kunne opsøge tandpleje selv. Det er i løbet af 2008 lykkedes at få flere af de omfattede borgere til at modtage tandbehandling. Antallet af borgere behandlet i Specialtandplejen steg fra 80 til 120 i løbet af 2008. En vigtig del af arbejdet er at brede information ud om Specialtandplejens tilbud til vores tværfaglige samarbejdspartnere i Greve Kommune. Behandlingerne kræver stor fleksibilitet af medarbejderne, og det er en stor tilfredshed, at det lykkes. Tandlægekonsulenten. Kommunen skal ansætte en tandlægekonsulent, som tandfagligt skal vurdere indkomne ansøgninger om sociale tilskud til tandpleje i henhold til følgende love: Helbredstillæg: Lov om Social Pension (folkepensionister) 14a Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension mv. 18 Personligt tillæg Lov om Social Pension (folkepensionister) 14 lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension mv. 17 stk. 2 Kontanthjælp: Lov om aktiv Socialpolitik 82 Lov om integration 36 I Greve Kommune har Tandplejen i 34 år varetaget konsulentopgaven. I 2008 blev der behandlet ansøgninger for 4 mill. kr. og bevilget 2,5 mill.kr. (62 %. ). I forhold til det ansøgte beløb, har Greve Kommune sparet godt 1,5 mill.kr. Der er behandlet i alt 258 ansøgninger. En lille stigning i forhold til 2007, hvor antallet var 239. Afdeling Ansøgt beløb Anbefalet beløb Antal sager Bevillings % Arbejdsmarked 1.441.199 kr. 722.716 kr. 67 50,1 % Pension 2.570.184 kr. 1.765.637 kr. 191 68,7 % Total 4.011.383 kr. 2.488.353 kr. 258 62 % Der er indkaldt 44 borgere til visitation i forbindelse med ansøgninger. Arbejdet som tandlægekonsulent er tidskrævende, og Tandplejen bruger 0,2 tandlæge fordelt på 2 tandlæger og 0,1 klinikassistent til opgaven. Pr. 1. okt. 2008 yder Sygesikringen tilskud til plastfyldninger i kindtænder, og Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en ny vejledning for anvendelse af fyldningsmaterialer. Plastmaterialer skal fremover være det primære materialevalg til tandfyldninger. Det betyder, at antallet af plastfyldninger vil stige markant, og da de er dyrere end sølvamalgamfyldningerne, vil Greve Kommunes udgifter til tandbehandling stige fremover. 13

Personalepolitisk regnskab. Kompetenceudvikling: Tandreguleringen. Tandplejerne og klinikassistenterne på tandreguleringen har fået nye kompetencer, da den nye specialtandlæge har undervist dem i nye metoder. Specialtandlægen har også afholdt 2 temamøder for alle tandlæger og tandplejere med undervisning i indførelsen af nye retningslinier fra Sundhedsstyrelsen. Hele tandreguleringsholdet har sammen været på kursus i nye behandlingsmetoder. 1.hjælp. 2 medarbejdere har været på opfølgningskursus af ½ dags varighed, da de var på barsel, da Tandplejens øvrige medarbejdere var af sted. Røntgenkurser. Vi har haft fokus på røntgenoptagelser i 2008. Det er en meget vigtig del af god diagnostik og behandling, at der tages røntgenbilleder af høj kvalitet. En lektor fra Århus tandlægeskolen underviste 1 dag i de store røntgenbilleder. Alle klinikassistenter har været på ½ dags kursus i optagelse af og fejlfinding på de almindelige røntgenbilleder. Kurset var så stor en succes, at vi i 2009 vil følge op med endnu ½ dag. Syreskader: Da antallet af syreskader er stærkt stigende hos børn og unge, valgte vi, at alle tandlæger og tandplejere deltog i et fælleskommunalt seminar om dette. Vi har efterstående brugt idéerne fra dette seminar til at udarbejde en handleplan for forebyggelse af syreskader. Omsorgs- og Specialtandpleje: 8 medarbejdere fra Omsorgsholdet var på heldagskursus om snitflader mellem Omsorgs- og Specialtandpleje, samt profylakse i Specialtandplejen. 7 medarbejdere fra Omsorgsholdet var på kursus om dilemmaet: tvang eller omsorg. Kontorklinikassistenterne var på kursus i håndtering af vanskelige personer. Øvrige tandfaglige kurser: Enkelte medarbejdere har deltaget i kurser indenfor følgende områder: Bidfunktion. Manglende tandanlæg. Rodbehandlinger. 14

Vidensdeling. For at dele Tandplejens samlede faglige viden og erfaring samles tandlæger og tandplejere på 4 årlige møder, for at udveksle faglige erfaringer og kvalitetsudvikle vores materialer og metoder. I 2008 har følgende emner været drøftet: Journalføring. Røntgendiagnostik. Fluorosediagnoser. Ny bekendtgørelse om røntgenforklæder. Spiseforstyrrelser. Klinisk Oral Fysiologi. Guidelines for vågen sedering. Elektroniske journaler. Tandregulering. Narkosehenvisning. Behandling af manglende tandanlæg. Arbejdsgangen ved taptænder. Forebyggelse af syreskader. Engangs luftspidser. Pladsholdere og guided eruption. Personalet. Udover lederen af Tandplejen og lederen af sekretariatet er der følgende medarbejderne: 8,8 tandlæger, hvoraf 2 er filialledere og tandlægekonsulenter og én er faglig leder af Omsorgs- og Specialtandplejen. 5,4 tandplejere, hvoraf én er faglig leder af det forebyggende arbejde. 24 klinikassistenter. ½ specialtandlæge er konsulentansat og faglig leder af tandreguleringen. I alt 42 medarbejdere. Efter overtagelsen af Specialtandplejen, som rent fagligt lapper ind over Omsorgstandplejen, har det været nødvendigt at præcisere kompetenceplanen i Omsorgstandplejen og Specialtandplejen. Den ses i bilag 2. 12 10 8 Aldersfordeling 2008 Antal 6 4 2 0 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-50 51-54 55-59 60-64 Alder 15

Sund arbejdsplads. Baseret på de gode erfaringer vi har fra de foregående år, fortsatte vi med følgende aktiviteter i 2008: En sommerskovtur for at fremme det sociale fællesskab. Deltagelse i DHL-stafetten sammen med mange andre fra Greve Kommune. Medarbejderne deltager i kampagnen: Vi cykler på arbejde. En del medarbejdere udnytter rabatordningen med firmakort i svømmehal og motionscenter. Det psykiske arbejdsmiljø er velfungerende, men det kommer ikke af sig selv. Vi prøver alle at medvirke til trivslen på arbejdspladsen ved at være gode kolleger, og ved løbende at tage små konflikter op, så de ikke vokser sig store. Trivselsundersøgelsen i Greve Kommune. 97 % af Tandplejens medarbejdere svarede på spørgsmålene i Trivselsundersøgelsen. Det generelle billede af Tandplejens trivsel var uhyre positivt og med forbedringer fra sidste gang. Der er generelt tilfredshed med jobbet, arbejdsopgaverne, samarbejdet og vurderingen af ledelsen. I forhold til udviklingen siden 2006 er der tale om en fastholdelse af et generelt højt niveau eller en yderligere stigning i tilfredsheden. Tandplejens MED har drøftet resultaterne og var yderst tilfredse. I Handleplanen for opfølgning af Trivselsundersøgelsens resultater anbefalede MED, at vi fortsætter med følgende trivselsfremmende tiltag: 1. Personlig og faglig udvikling for alle. 2. Muligheder for at tilpasse arbejdsliv og privatliv. 3. Uddelegere ansvar og omlægge arbejdsopgaver mellem faggrupperne. 4. Tage konflikter i opløbet. 5. Bruge assertiv kommunikation, som vi har lært. 6. Mulighed for jobrotation. 7. Sociale arrangementer for hele personalet. 8. Gode muligheder for medindflydelse. 9. Arbejde med at respektere hinandens forskelligheder. 10. Være hjælpsomme overfor hinanden. 11. Være åbne for nye idéer. 12. Give gode muligheder for seniorordninger og orlov. Personaleomsætningen. Tandplejen ansatte 3 nye medarbejdere i 2008. Økonomien kom fra Specialtandplejen og fra frigjorte midler fra seniorordninger. Vi ansatte 0,8 tandlæge, 1 tandplejer og 0,8 klinikassistent. 2 medarbejdere var så uheldige at være langtidssyge. Den éne p.g.a. en brækket fod og den anden med en diskosprolaps. Deres fravær blev dækket af en vikar, som vi forinden havde haft ½ år i løntilskud, og som vi var meget glade for. En medarbejder har haft orlov uden løn i 1 dag om ugen p.g.a. barns kroniske sygdom. 16

En tandplejer på tandreguleringen, som arbejdede 2 dage om ugen, sagde sin stilling op. Tandplejens personalepolitiske holdning er, at vi så vidt det overhovedet er muligt vil opfylde medarbejdernes ønsker om at gå op eller ned i tid og give orlov til at afprøve andre arbejdspladser. Vi har gode erfaringer med, at det skaber tilfredse og motiverede medarbejdere. Senioraftaler. Tandplejen har i 2008 aftalt den 4. senioraftale. Dette er også en tandlæge, som ønsker at gå ned i tid og løn 1 dag om ugen og samtidig bevare den fulde pension. De 3 senioraftaler for tandlæger gav i 2008 Tandplejen mulighed for at ansætte en nyuddannet tandlæge på deltid, som et led i et løbende generationsskifte. Uopfordrede ansøgninger. I 2008 modtog Tandplejen 22 uopfordrede ansøgninger fordelt på alle de 3 faggrupper. Tandplejen har desværre ikke fået del i kvoten af elevpladser, vi har derfor måtte afvise ansøgningerne om elevpladser. Jubilæer. I 2008 har 2 medarbejdere haft 30 års jubilæum. I alt er der 18 af de nuværende medarbejdere, som har arbejdet i Tandplejen i mere end 25 år. Fravær. Fraværet var i 2008 kun 3,7 %. MUS-samtaler Tandplejens leder har haft MUS-samtaler med alle medarbejdere. Jobafprøvning og praktikanter. Tandplejen har jævnligt studerende fra uddannelsesstederne og praktikanter fra kommunens skoler, samt borgerne i arbejdsprøvning. Vi har i årets løb haft en klinikassistent i løntilskudsjob. I den forbindelse har vi haft et godt samarbejde med rådgiverne i Jobcentret. 17

Tandplejens MED Tandplejens MED består af 2 ledelsesrepræsentanter, én repræsentant fra hver af de 3 faggrupper, samt sikkerhedsrepræsentanten. I 2008 har følgende emner været diskuteret: Ansøgning om senioraftale. Valg til MED +/- mål til budget 2009-12. Besparelser til budget 2008. Handleplan for Trivselsundersøgelsen. Feriedækning af tandregulering i sommerferien. Tandplejens APV. Opnormering i Specialtandplejen. Forslag til jobopslag til løntilskudsjob. Valg af tandplejer til kursusudvalget. Tilrettelæggelse af årets arbejdsdage. Tandplejens indkøbsfunktion. Ny retningslinie og instruks for Tandplejens udvalg for Medicin,Materialer og Metoder Drøftelse om evt. løntillæg for 0-fravær. Vi har også en repræsentant udpeget af HK i Område-MED for Center for Sundhed. Elektronisk kommunikation med borgerne. Tandplejens hjemmeside www.grevetandpleje.dk har i løbet af 2008 haft besøg på 26.689 sider. Det ser desværre ud til at Site Core ikke er lige så synlig på internettet f.eks Google og andre søgemaskiner som vores forrige hjemmesidesystem. år Antal besøg (visits) Antal sider 2003 Ca. 5.000 Ca. 20.000 2004 Ca. 12.000 Ca. 36.000 2005 Ca. 16.000 Ca. 49.000 2006 Ca. 17.700 Ca. 94.000 2007 Ca. 21.000 Ca. 93.000 2008 7.580 26.689 Vi får mange positive tilkendegivelser fra forældre, som har brugt de faglige oplysninger, som ligger på hjemmesiden. Vi har lavet en rubrik, der hedder skriv til os. Hér kommer borgerne ind på Tandplejens mailadresse, og det bliver mere og mere brugt. I 2005 havde vi fået 36 henvendelser via mail. Det er steget til 77 henvendelser i 2008. Det er alt lige fra faglige spørgsmål til besked om afbud til tandeftersyn. Vi tror, at denne kommunikation vil få et større og større omfang, fordi det opleves som en god service for mange, at de kan sidde og mail e, når det passer dem, og så få et hurtigt svar. 18

Sikkerhedsarbejde og bygninger Sikkerhedsgruppen fornyede i 2008 Tandplejens APV (ArbejdsPladsVurdering). Derudover har sikkerhedsgruppen beskæftiget sig med følgende områder: Punktudsug på klinikkerne. Handikapskilte handikapparkeringsplads. Handikaptoiletter. Kontorarbejdspladser i Tune. Sikkerhedskrav til uddeling af legetøj. Sæbedispensere, der sprutter og ødelægger kliniktøjet. Revision af Tandplejens retningslinier og politikker i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel (IKAS-projektet). Stafylokoksmitte, MRSA. Hepatitisvaccine. Hygiejnen på omsorgsklinikkerne på plejecentrene, som vi deler med fodterapeuten. Tunge løft i Omsorgstandplejen. Transport af mobilt tandlægeudstyr i Omsorgstandplejen. Tastaturhygiejne. Placering af PC-boxene på klinikkerne. Loftsbelysning. Den Danske Kvalitetsmodel i Greve Kommune. Tandplejens sikkerhedsgruppe har deltaget i en tværfaglig arbejdsgruppe sammen med repræsentanter fra forebyggelse og sundhedsfremme, hjemmesygepleje og genoptræning. Formålet med Den Danske Kvalitetsmodel er følgende: At fremme kvaliteten af patientforløb At fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske og borgeroplevede kvalitet At synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet Den Danske Kvalitetsmodel skal danne grundlag for og skabe en systematisk kvalitetsudvikling. Arbejdsgruppen har i 2008 udviklet en fælles skabelon. Skabelonen danner grundlag for udformning og anvendelse af retningsgivende dokumenter på sundhedsområdet i Greve Kommune i henhold til principperne under Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Skabelonen har til formål at sikre, at alle retningsgivende dokumenter på sundhedsområdet i Greve Kommune opfylder kriterierne på akkrediteringsstandardernes trin 1. En fremtidig implementering af DDKM forudsætter, at kommunen efterlever disse kriterier. I bilag 3 ses et eksempel på Tandplejens brug af skabelonen. 19