Notat vedr. udvidelsesønsker på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område

Relaterede dokumenter
Åbent referat Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Borgmesterkontoret

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

3. Principbeslutning omkring Højenehallen som selvejende institution

Åbent referat Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Borgmesterkontoret

Åben tillægsdagsorden Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Borgmesterkontoret

Referat - Åben dagsorden Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Borgmesterkontoret

Fremtidens Vendelbohus

Åbent referat Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Borgmesterkontoret

Åbent tillægsreferat Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Borgmesterkontoret

Åbent referat Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Borgmesterkontoret

Åbent referat tillægsdagsorden Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Borgmesterkontoret

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Budgetoplæg

Den samlede status for udvalgets område er gengivet nedenfor i tabel 1 og uddybes efterfølgende for de enkelte områder. Forbrug pr. 30.

Åben referat Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur

Referat - Åben tillægsdagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Referat Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Åben referat Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen

Referat - Åben dagsorden Økonomiudvalget Borgmesterkontoret

Åbent referat Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Borgmesterkontoret

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Åbent referat Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Borgmesterkontoret

Åben dagsorden Økonomiudvalget Borgmesterkontoret

file://fil-adm-02/programdata$/sbsys/temp/d1nikba/dagsorden/preview.html

Referat - Åben dagsorden Økonomiudvalget Borgmesterkontoret

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Åbent referat Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Borgmesterkontoret

Åbent tillægsreferat Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Borgmesterkontoret

Åben dagsorden Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen

Referat - Åben dagsorden Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Borgmesterkontoret

Referat - Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Økonomiudvalget. Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl i F 6

Samarbejdsaftale mellem Kulturforeningen Vendelbohus og Hjørring Kommune vedr. drift af Fremtidens Vendelbohus

Åbent referat Ekstraordinært møde Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen - Økonomi og Planlægning

Referat - Åben tillægsdagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Åbent tillægsreferat Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen - Økonomi og Planlægning

Åben dagsorden Økonomiudvalget Borgmesterkontoret

Åben dagsorden Økonomiudvalget Borgmesterkontoret

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Åbent referat Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Borgmesterkontoret

Tønder Kommune Kultur- og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 4. marts lokale 121. Starttidspunkt for møde: 15:00.

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Referat Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen - Økonomi og Planlægning

Åbent referat Udvalget for strategisk by- og landdistriktsudvikling Teknik- & Miljøsekretariatet

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 21. maj 2008

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Åbent referat Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet

Åbent tillægsreferat Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Borgmesterkontoret

Åbent referat Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Borgmesterkontoret

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

Rammeaftale. mellem. Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg

Møde 7. december 2011 kl. 15:00 i mødelokale 3

Følgende sager behandles:

Kulturudvalget

Referat for Kultur- og fritidsudvalgets møde den 14. februar 2008 kl. 14:00 i Løgstør 214

REFERAT KULTUR & FRITIDSUDVALGET

Udvalget for Erhverv og Kultur

Åben referat Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen

Forbrug pr. 30. sept. Korrigeret budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

1. Svendborghallerne DGI-hus i Svendborg - Juni

Åben dagsorden Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Borgmesterkontoret

Referat Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service

Åben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet

Referat fra møde Onsdag den 12. september 2012 kl i Byrådssalen

Referat Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 22. august 2007

Økonomiudvalget. Referat fra møde Torsdag den 6. september 2012 kl i Borgmesterens kontor. Mødet slut kl. 17.

Landsbypuljen Behandling af indkomne ansøgninger

Åben tillægsdagsorden, referat Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service

Oversigt over fremsendte ønsker fra fagudvalgene

Teknik og Miljøudvalg

Bestyrelsen for. Referat. AVV Bestyrelsesmøde

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget

REFERAT. Til stede fra udvalget: Jette Gejl Kristensen (formand), Kristina Ask, Inge Merete Kjeldgaard, Peter Kirkhoff Eriksen.

REFERAT Udvalget for Kultur og Fritid Onsdag d. 23. maj 2007 Internt mødelokale, Biblioteket - kl Ekstraordinært møde

Pkt. Tekst 3 Opfølgning på dialogmøde 6. februar Ø Opfølgning på dialogmøde 6. februar 2016

Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Byrådet. Referat. Dato: Tirsdag den 10. september Mødetid: 18:00-18:40

Referat. Folkeoplysningsrådet. Mødedato: tirsdag den Mødetidspunkt: 16:30-18:00

Åbent møde for Ældreråds møde den 22. september 2008 kl. 09:30 i Farsø administrationsbygning, lokale i kælderen

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 08. maj 2008 kl. 15:30 i Jobcenter

Åben dagsorden Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur


Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Budgetprocedure for budget

Mødet blev holdt torsdag den 16. august 2012 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 15:00 og sluttede kl. 17:30.

Referat for Kultur- og fritidsudvalgets møde den 30. september 2008 kl. 13:00 i

Åbent møde for Ældrerådets møde den 14. april 2011 kl. 09:30 i Farsø administrationsbygning, Lokale K2

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

side 1 Åbent referat for Byrådets møde den kl. 17:30 Byrådssalen Tilgår pressen

Aftale mellem Byrådet og Fritidscentret 2008

Åben referat Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen

Transkript:

Hjørring Kommune Internt notat By, Kultur og Erhverv Sag nr. 00.30.10-Ø00-3-17 03-08-2017 Side 1. Notat vedr. udvidelsesønsker på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område Indhold Indledning...2 Videreførsel af tilskud til Grafisk Værksted...2 Videreførsel af tilskud til Herregården Odden...3 Vendelbohus som foreningsdrevet, kommunalt kulturhus...4 Bilag 1: Anmodning fra Grafisk Værksted...6 Bilag 2: Sagsfremstilling vedr. Herregården Odden, marts 2017...8 Bilag 3: Sagsfremstilling vedr. Vendelbohus (FKB 19. juni 2017)...12

Side 2 Indledning På baggrund af budgetdrøftelserne i Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget foreligger, der tre udvidelsesønsker til budget 2018-2021 på udvalgets område. Udvidelsesønskerne ligger udover udvalgets budgetramme og fremsendes til drøftelse i budgetforhandlingerne. De tre udvidelsesønsker udspringer alle fra tidligere budgetbeslutninger, hvor der nu er ønske om fornyet stillingtagen. Udvidelsesønskerne vedrører: 1. Videreførelse af tilskud til Grafisk Værksted 2. Videreførelse af tilskud til Herregården Odden 3. Vendelbohus som foreningsdrevet, kommunalt kulturhus Videreførelse af tilskud til Grafisk Værksted Det blev med vedtagelsen af budget 2015-2018 besluttet, at tilskuddet til Grafisk Værksted udfases og bortfalder med virkning fra 2018. Beslutningen blev truffet ud fra, at der var indgået aftale om, at Grafisk Værksted skulle være selvbærende efter en femårig indfasningsperiode. I perioden 2015 og til nu har Grafisk Værksted på forskellig vis forsøgt at opbygge en selvbærende drift. Der har været arbejdet ud fra en handleplan, hvor der politisk har været følgende fokuspunkter: A. Grafisk Værksted skal tilbyde arrangementer målrettet til børn og unge, der skaber en forståelse af grafisk produktion og fremstilling af litografier. B. Der skal være offentlig adgang til værkstedet. C. Grafisk Værksted skal igangsætte aktiviteter, der særligt retter sig imod turister.. D. Der skal afholdes offentlige arrangementer med fri adgang for borgerne, hvor de kan opleve kunstnere og trykkere i funktion. E. Grafisk Værksted skal deltage i de store fællesarrangementer, der iværksættes eller støttes af Hjørring Kommune. Det gælder f.eks. arrangementer som Hjørring Live og Kulturnatten m.fl. Fokuspunkterne er til en vis grad implementeret i værkstedets daglige drift, hvor det bemærkes at indsatsen for at øge åbenhed og synligheden om de kunstneriske aktiviteter fortsat er under udvikling. Derudover har Grafisk Værksted arbejdet med en handleplan, der skulle øge salgsindtægter samtidig med opretholdelse af den kunstneriske produktion og tryk. Status er på nuværende tidspunkt den, at Grafisk Værksted ikke har kunnet opbygge en drift, der økonomisk set er selvbærende. Regnskaberne i perioden 2015 til 2017 viser alle en drift, der ikke balancerer og afhængigheden af det kommunale tilskud er stor, hvis Grafisk Værksted skal kunne fortsætte.

Side 3 Grafisk Værksted fremlagde på møde i Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget d. 24. april 2017 status for foreningens drift. Her fremgik det bl.a. at der, efter nogle år med stort fokus på salg og markedsføring, nu ønskes et større fokus på de kunstneriske aktiviteter. Der er sammensat ny bestyrelse og valgt ny formand. Grafisk Værksteds anmodning og beskrivelse af den kommende tids fokuspunkter er vedlagt som bilag 1 til nærværende notat. Grafisk Værksted er organiseret som forening med følgende formål, jf. deres vedtægt: Hjørring Grafisk Værksteds formål er at være et betydningsfuldt, professionelt skabende værksted for grafisk kunst. Et mødested for kunstnere hvor viden og ideer udveksles og videreudvikles. Udvidelsesønske: Årligt tilskud til Grafisk Værksted på 0,330 mio. kr. Videreførelse af tilskud til Herregården Odden Det blev med vedtagelsen af budget 2015-2018 besluttet, at tilskuddet til Willumsensamlingen, Herregården Odden skulle nedsættes til 0,200 mio. kr. og bortfalde fra 2018 og frem. Det blev samtidig anbefalet, at Hjørring Kommune ultimo 2016 skulle tage stilling til ønsket om et rente- og afdragsfrit lån på baggrund af en forretningsplan for Herregården Odden for drift uden offentligt tilskud. Repræsentanter fra Herregården Odden havde foretræde for Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget d. 13. juni 2016 og fremlagde der fortsat ønske om støtte i form af omlægning til rente- og afdragsfrit lån, og anmodning om driftstilskud på ca. 0,200-0,250 mio. kr./årligt. Henvendelsen blev daværende tidspunkt drøftet, men uden konkret stillingtagen. Behandlingen af henvendelsen blev genoptaget i februar 2017, hvor Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget ønsker at bakke op om bevarelsen af Herregården Odden. Udvalget ønsker derfor, at støtten til Herregården Odden revurderes i forbindelse med budgetlægningen for 2018. Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget anmodede samtidig Byrådet om principiel opbakning til, at der gives et rente- og afdragsfrit lån på 0,709 mio. kr. med finansiering fra kassen. Økonomiudvalget behandlede henvendelsen d. 8. marts 2017 og indstillede til Byrådet, at der principielt ikke anvendes rente- og afdragsfrie lån samt at Byrådet skulle tage stilling til henvendelsen og den videre behandling af den. Beslutningen på Byrådets møde i marts 2017 blev, at der principielt ikke anvendes rente- og afdragsfrie lån. Endvidere vedtog Byrådet, at stillingtagen til den øvrige del af ansøgningen udsættes til budgetforhandlingerne for 2018.

Side 4 Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget har i udvalgets budgetdrøftelser valgt at fastholde, at stillingtagen til henvendelsen fra Herregården Odden ses som et Byråds anliggende. Der er derfor udarbejdet udvidelsesønske til budgetforhandlingerne. Behandlingen af henvendelsen fra Herregården Odden er vedlagt som bilag 2 til nærværende notat, jf. Byrådsmødet d. 29. marts 2017, pkt. 2. Udvidelsesønske: Årligt tilskud til Willumsen-samlingen, Herregården Odden på 0,210 mio. kr. Såfremt der er et ønske om at imødekomme Herregården Odden helt eller delvist, men uden varig driftspåvirkninger, kan det overvejes om der i stedet skal gives et engangstilskud til indfrielse af kreditforeningslån på 0,709 mio. kr., hvilket vil nedbringe udgiftsniveauet for Odden med ca. 0,045 mio. kr. årligt (anslået). Vendelbohus som foreningsdrevet, kommunalt kulturhus Det blev med vedtagelsen af budget 2015-2018 besluttet, at driften på Vendelbohus skulle gøres udgiftsneutral med der af følgende besparelse på 0,700 mio. kr.. Der er efterfølgende i 2016 og 2017 arbejdet med at belyse forskellige modeller for fremadrettet drift af Vendelbohus under overskriften Fremtidens Vendelbohus. I budget 2017-2020 blev rammen om arbejdet med Fremtidens Vendelbohus præciseret med følgende fra budgetforliget: Der aftales en overgangsordning for drift af Vendelbohus, som indebærer, at Vendelbohus fra 2019 overgår til enten selvejende eller foreningsbåret drift. Overgangsordningen indfases på følgende måde: 2017: Der afsættes uændret økonomisk ramme og samtidig beskrives serviceniveauet for 2018, der er overgangsår. 2018: Rammen sættes ned til 0,6 mio. kr. og serviceniveau tilpasses ud fra, at frivillige i højere grad selv kan gå ind og bruge huset. Der vil forventeligt blive arbejdet med dage/perioder, hvor huset ikke er åbent. Åbningstider, rengøring og personale tilpasses og planlægges ud fra booking. Foreninger/brugere skal selv sørge for eller købe teknisk bistand. 2018 aftales til at være det sidste år med kommunal rift og huset lukkes, hvis der ikke er en forening/selvejende institution, der vil overtage. Eventuel fremtidig driftsherre skal være fundet senest i juni 2018 ellers iværksættes afvikling af huset. 2019: Vendelbohus frigives som selvejende institution eller via driftsaftale med forening. Der afsættes en maksimal udgiftsramme på 0,5 mio. kr. i driftsstøtte, incl. bygningsdrift. Lokaleanvendelsen kan ikke udløse lokaletilskud. Med udgangspunkt i budgetbeslutningen er der i samarbejde med en brugergruppe forsøgt at finde en fremadrettet driftskonstruktion. Status er, at der er etableret en forening

Side 5 Kulturforeningen Vendelbohus, der har udarbejdet og fremsendt forslag til fremadrettet driftskonstruktion. Forslaget indebærer, at Vendelbohus videreføres som et kommunalt ejet, men foreningsstyret kulturhus. Driftskonstruktionen er baseret på, at Hjørring Kommune varetager bygningsdrift, mens kulturforeningen varetager aktiviteter i huset. Sammen med forslaget til driftskonstruktion er der fremsendt et budgetforslag, der går udover den ramme, der er skitseret i budget 2017-2020. Der henvises til Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets dagsorden fra d. 19. juni 2017, pkt. 4 for uddybning af forslag til driftskonstruktion se bilag 3. Udvidelsesønske: Hvis Vendelbohus skal videreføres som foreslået i Kulturforeningen Vendelbohus oplæg vil det indebære en udvidelse af FKB s budgetramme i 2018 på 0,914 mio. kr. og stigende til 1,016 mio. kr. i 2019 og frem. Ved fortsat drift af Vendelbohus forventes det, at der skal påregnes udgifter til bygningsvedligeholdelse/istandsættelse, da bygningen efterhånden er nedslidt og i dårlig stand. Der fremsendes sammen med udvidelsesønsket et forslag til anlægsprioritering, der alene går på optimering af lokaler til en mere intensiv udnyttelse. Der er ikke beskrevet prioriteringer i fht. bygningens stand og der af følgende vedligeholdelses-opgaver. Såfremt der ikke afsættes midler til videreførsel af Vendelbohus vil der blive iværksat proces med flytning af aktiviteter med henblik på exit af bygningen i tråd med beslutningen fra budget 2017-2020.

Side 6 Bilag 1: Anmodning fra Grafisk Værksted HJØRRING GRAFISK VÆRKSTED 2017 og fremefter. GRAFISK VÆRKSTED HJØRRING går sit 50 års jubilæum i 2020 i møde med en ny stærk bestyrelse bestående af formand Jens Beermann, forstander på Halvorsminde Efterskole og med-initiativtager til Vendsyssel Nu, Liselotte Terp, direktør i Arctic Consensus og ansvarlig for Grønlandske Dage i Aalborg, Torben Nørgaard, direktør for AVV, kunstner Peter Max-Jakobsen, kunstner Henrik Godsk, udstillingsleder i Kunstbygningen i Vrå, kunstner Jette Wistoft Noyes, formand for billedkunstnernes forbund i Nordjylland. Tilskud Det er afgørende for værkstedets fortsatte eksistens at bibeholde det nuværende tilskud på godt 340.000,- efter 2017. Den tidligere strategi om at afvikle tilskuddet og lade værkstedet stå på egne ben er uforeneligt med den risikovillighed, der altid skal være tilstede når kunst skabes. Der skal være plads til at fejle. Der skal kunne vælges kunstnere ud fra andre kriterier end hvad folk vil købe lige nu og her. Historien viser tydeligt at den betydningsfulde kunst og køberne er ude af trit med hinanden. Skabende kunst koster samfundet penge som vi kender det fra andre kunstarter såsom teater. Det Hjørring får tilbage for investeringen, er en konstant tilførsel af frisk kunstnerisk blod fra omverdenen, der vil stimulere det lokale kunstmiljø og holde det på det høje niveau, som kunstnerne Poul Anker Bech og Arne L. Hansen er rundet af. Dette niveau, som vi i dag tager for givet, er ikke kommet af sig selv og bliver ikke hængende uden en indsats. Det skal stimuleres. Det kræver at kunstnerne mødes og arbejder side om side, som de altid har gjort i Hjørring Grafisk Værksted. Formål Hjørring Grafisk Værksted eksistensberettigelse og formål er den kunstneriske produktion og udstillinger heraf. Det er samtidig den del der kræver investeringer og kræver tilskud for at kunne opretholdes og ikke mindst udvikles. Vi ønsker et aktivt værksted hvor der arbejdes professionelt med grafikken. Hvor vi undersøger og udvikler trykteknikkerne. Et værksted hvor kunsten er central og betydningsfuld. Det er uinteressant for den siddende bestyrelse at fortsætte værkstedet med et nedjusteret kunstnerisk niveau. Derfor er det fremover de tre kunstner repræsentanter i bestyrelsen der sammen afgør hvilke kunstnere der skal inviteres til at arbejde på værkstedet. Værkstedet er i sin konstruktion professionelt, men ikke kommercielt, hvilket er enestående i Danmark. Det har en stærk historie om originalitet, vildskab, risikovillighed og skabertrang. De mange store navne som alle kender i dag, var ukendte og spirende navne da de først arbejdede på Hjørring Grafisk Værksted. Ligesom dengang, arbejder vi i dag mest med spirende talent. Således har vi netop haft besøg af Mejlvang og Hesselholt hvis udstilling i Kunsthal Nord blev præmieret af Statens Kunstfond. Det var for dem, som mange andre af vores kunstnere, deres første møde med litografiet. Vores historie og vores nuværende niveau er faktorer der gør at vi er det eneste grafiske værksted i Danmark der er nævnt på kunststyrelsens hjemmeside. Det skal vi blive ved med at leve op til. Værdier: Skabende, professionelle, betydningsfulde. Torsdag d.28. april afholdte bestyrelsen og daglig leder John Pedersen et heldags værdi seminar, der havde til formål at opdatere vore vedtægter og lave en skarp og smal profil for værkstedets værdier. De to forgående år har der været ført en stram økonomisk styring der har sat værkstedets produktivitet meget ned. Dette har gået ud over vores synlighed i kunstverden som altid har været anseelig. Vi skal være kendte i kunstverden for det vi skaber - og vi skal lave nok til at det er synligt på landsplan. Derfor er vores vigtigste værdi at vi er et skabende værksted. Vi skal opretholde rammerne for den kunstneriske arbejdsatmosfære med plads til ro og fordybelse i skabelsesprocessen og bevare et højt niveau i selve trykprocessen. Samme tilgang skal gøre sig gældende når vi præsenterer vores værker til omverdenen i udstillings sammenhænge. En professionel tilgang på alle plan tiltrækker de gode kunstnere og holder dørene åbne til de gode udstillingssteder. Kort sagt - vi skal være professionelle. Det er kunsten og frembringelsen af denne der er central og betydningsfuld for Hjørring Grafisk Værksted. Ved at holde fast i en høj kunstnerisk produktion og have en professionel tilgang på alle plan, kan Hjørring Grafisk Værksted også i sig selv forblive en betydningsfuld kulturinstitution i dansk og nordisk kulturliv og måske endnu længere borte. Det betydningsfulde er i sit udgangspunkt ikke lig det

Side 7 populære. Det betydningsfulde er ofte det modige træk der ad åre flytter menneskers opfattelse af omverdenen. Vi vil være betydningsfulde. Projekter Vi har netop fået grønt lys fra Grønlandske Dage i Aalborg til at udføre et projekt med en dansk og en grønlandsk kunstner der udstilles i Musikkens Hus i Aalborg, august 2017. Der skal trykkes i Danmark i 2017 og i Grønland i 2019 hvor Grønlandske Dage afholdes i Nuuk. Den grønlandske kunstner udpeges af museumsleder Nivi Christensen fra Nuuk Kunstmuseum og den danske kunstner udpeges af kunstner repræsentanterne på HGV. Værkerne skal trykkes i juli måned. Siden sidst er der også taget første skridt til en 50 års udstilling på Vendsyssel Kunstmuseum for Hjørring Grafisk Værksted. Jeg har personligt afholdt et møde med Direktør Sine Kildeberg. Der er ingen bindende aftaler endnu, men tilkendegivelse om interesse og en aftale om at bekræfte interessen og hvis muligt lave en bindende aftale i 2018. Vores planlagte bogværk om værkstedet 50 bedste historier og highlights på de store navne skal gøre historien om Hjørring Grafisk Værksted levende igen. Bogen bliver til i samarbejde med museet som råder over store mængder grafik fra værkstedet. Dagligdag Salg af værkstedets produktion foregår som altid fra udstillingen på vores 1.sal i Nørregade, samt fra udstillingerne som vi løbende har på almindelige arbejdspladser og deciderede udstillingssteder. Vort salg har været stigende de sidste to år. Det varetages af daglig leder John Pedersen og støttes af kunstner Peter Max-Jakobsen. Vores faste litograf Niels Peitersen er uddannet fra Hjørring Grafiske Værksted i 2004. Han vil i fremtiden blive suppleret periodisk af litografer fra Kina, Polen og Sydamerikanske nationer, hvor det grafiske håndværk står særdeles stærkt i disse år. Fremsendt af Peter Max-Jakobsen pva. Bestyrelsen.

Side 8 Bilag 2: Sagsfremstilling vedr. Herregården Odden, marts 2017 Pkt. 2. Herregården Odden - fremtidig støtte Resumé Herregården Odden har fremsendt ansøgning om opnåelse af rente- og afdragsfrit lån samt om fastholdelse af støtte på 2017-niveau i årene 2018 og 2019. Der skal tages stilling til ansøgningen. Sagsfremstilling I forbindelse med Budget 2015, Hjørring Kommune, blev det besluttet, at tilskuddet til Willumsen-samlingen, Herregården Odden i 2017 nedsættes fra 0,419 mio. kr. til 0,219 mio. kr., og bortfalder fra 2018 og frem. På den baggrund har Herregården Odden fremsendt ansøgning om opnåelse af rente- og afdragsfrit lån til afløsning af kreditforeningslån. Desuden søger Odden om fastholdelse af den nuværende støtte på 2017-niveau, eller størst mulig del heraf i årene 2018 og 2019, i det Herregården Odden i det nævnte tidsrum vil søge yderligere at nedbringe behovet for ekstern finansiering. I ansøgningen henviser Herregården Odden til, at de fortsat har fulgt anvisningerne i den marketingplan, der med fondsstøtte blev udarbejdet af en professionel konsulent og som forelå i marts 2015. I ansøgningen redegøres for hvilke tiltag, der med udgangspunkt i marketingplanen, yderligere er sket siden Herregården Oddens forrige henvendelse 13. juni 2016, hvor de over for udvalget redegjorde for muligheden for at bevare Herregården Odden og Willumsen-samlingen som offentlig institution. I bilag 1 redegør Odden for disse tiltag, bl.a. at man har øget egenindtægter siden 2014 med 25-30 % forhøjelse af entre, ved øget salg i café og øget udlejning af Oddens gæstebolig. at man har reduceret alle variable udgifter mest muligt. Ikke mindst en betydelig frivillig indsats, svarende til 1 1/2 årsværk, har ifølge ansøge bidraget hertil. at man har gennemført detailprojekteringen vedrørende genskabelsen af Odden Møllesø. Se bilag 1 for flere detaljer og yderligere tiltag. Ud fra marketingplanen og Herregården Oddens tidligere henvendelser (se bilag 3 og 4), vurderer ansøger, at det næppe vil være muligt at gøre driften af Odden totalt selvbærende, men at det vil være muligt at nedbringe støttebehovet væsentligt på lidt længere sigt. Et første skridt vil ifølge ansøger være, at det nuværende kreditforeningslån, der er nedbragt til 0,709 mio. kr., i 2017 erstattes af et rente- og afdragsfrit lån fra Hjørring Kommune. Herved

Side 9 opnås ifølge ansøger en årlig besparelse på 60.000 kr. Med udgangspunkt i foreløbigt regnskab 2016 kan de årlige driftsudgifter på Odden, såfremt uventede hændelser ikke indtræffer, opgøres til ca. 0,605 mio. kr., og egenindtjeningen til netto 0,240 mio. kr. Ved indfrielse af kreditforeningslånet og ved de i bilaget nævnte foranstaltninger, kan det eksterne støttebehov i 2018-19 forventes nedbragt til ca. 0,225-0,250 mio. kr. årligt. I Hjørring ny Kommune er der ikke lignende tilfælde, hvor kulturinstitutioner har opnået renteog afdragsfrie lån. Der er hermed ikke præcedens for denne praksis. I 1979 fik Hjørring Kunstmuseum (nu Vendsyssel Kunstmuseum) et rente- og afdragsfrit lån på 0,595 mio. kr. Her ligger der et gældsbrev. Tilbagebetaling er ikke påbegyndt. I 1994 fik Kunstbygningen i Vrå et rente- og afdragsfrit lån på 0,200 mio. kr. ligeledes med et gældsbrev. Lånet skal påbegyndes afviklet i 2018. Såfremt der overvejes et rente- og afdragsfrit lån til Herregården Odden, skal en sikkerhedsstillelse fra Odden kunne sikres i form af gældsbrev eller lignende. Ansøger fremhæver, at de føler et stort ansvar for bevarelsen for offentligheden af den fredede, 600 år gamle bygning, der er en del af landsdelens og nationens historie, af det omliggende landskabs værdier og af den enestående samling værker af en af Danmarks største kunstnere, der huses på Odden. Det er Oddens håb, at Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget vil vise forståelse for de kulturelle, historiske og ikke mindst de turist- og beskæftigelsesmæssige værdier og muligheder som Odden allerede har og fremover kan få for Hjørring Kommune (i henhold til bilag 3 og 4). På den baggrund beder de Fritids-, Kulturog Bosætningsudvalget om sammen med ansøger at sikre Oddens eksistens som offentlig institution til alles gavn. Lovgrundlag Kommunalfuldmagten. Økonomi I forbindelse med Budget 2015 blev det besluttet, at tilskuddet til Willumsen-samlingen, Herregården Odden i 2017 nedsættes fra 0,419 mio. kr. til 0,219 mio. kr., og bortfalder fra 2018 og frem. At tilbyde et rente- og afdragsfrit lån til indfrielse af kreditforeningslånet på 0,709 mio kr. vil svare til løbende tilskud på anslået kr. 44.000 (1. år, løbetid 25 år). Der kan ikke anvises finansiering. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag

Side 10 1. Ansøgning fra Herregården Odden. 2. Årsregnskab 2015, Herregården Odden. 3. Høringssvar 2014. 4. Brev fra bestyrelsen 2016. 5. Marketingaftale - bestyrelsens følgebrev (LUKKET BILAG). 6. Marketingaftale (LUKKET BILAG). Direktionen indstiller, at ansøgningen om opnåelse af rente- og afdragsfrit lån til afløsning af kreditforeningslån ikke imødekommes, og at ansøgningen om fastholdelse af den nuværende støtte på 2017-niveau eller størst mulig del heraf i årene 2018 og 2019 ikke imødekommes Historik Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget 2014-2017, 27. februar 2017: Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget ønsker at bakke op om bevarelsen af Herregården Odden. Udvalget ønsker derfor, at støtten til Herregården Odden revurderes i forbindelse med budgetlægningen for 2018. Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget anmoder samtidig Byrådet om, at der gives principiel opbakning til, at der gives et rente- og afdragsfrit lån på 0,709 mio. kr. med finansiering fra kassen. Børge Bech og Bjarne Mølgaard deltog ikke i mødet. Økonomiudvalget 2014-2017, 8. marts 2017: Økonomiudvalget indstiller at Byrådet principielt beslutter at rente- og afdragsfri lån ikke anvendes at Byrådet tager stilling til o om den tidligere beslutning skal fastholdes eller o om FKB bemyndiges til at imødekomme ansøgningen, såfremt der kan findes finansiering til forhøjet driftstilskud indenfor egen ramme i 2018 og 2019 og finansiering til et anlægstilskud indenfor egen anlægsramme i 2017 o eller om stillingtagen skal udsættes til budgetforhandlingerne Henrik Jørgensen og Jørgen Bing deltog ikke i mødet. Beslutning Byrådet traf principiel beslutning om, at rente- og afdragsfrie lån ikke anvendes. Endvidere vedtog Byrådet, at stillingtagen til den øvrige del af ansøgningen udsættes til budgetforhandlingerne for 2018 Mai-Britt Beith Jensen, Erik Vadsager og Børge Bech deltog ikke i mødet. Bilag

Side 11 Brev januar 2017 Kulturudv..doc Odden årsregnskab 2015 Høringssvar 2014 fra Herregården Odden Brev fra bestyrelsen Bilag Brev januar 2017 Kulturudv..doc Odden årsregnskab 2015 Høringssvar 2014 fra Herregården Odden Brev fra bestyrelsen

Side 12 Bilag 3: Sagsfremstilling vedr. Vendelbohus (FKB 19. juni 2017) Pkt. 4. Fremtidens Vendelbohus - Forslag fra Kulturforeningen Vendelbohus Resumé Administrationen fremsender forslag fra Kulturforeningen Vendelbohus (KFV) i relation til fremtidig drift af huset. På udvalgets budgetseminar 6. juni 2017 blev der orienteret kort om status, og fremsendte sag er en opfølgning og uddybning, idet sagen drøftes og indgår i den videre budgetproces. Sagsfremstilling BAGGRUND Allerede i november 2015 påbegyndtes arbejdet med Fremtidens Vendelbohus. Blandt brugerne af huset blev der i januar 2016 nedsat en Brugergruppe, som i samarbejde med Hjørring Kommune har arbejdet med forskellige fremtidsmodeller for huset. Dette arbejde har omhandlet: profil for huset, aktivitetsniveau, styring, markedsføring, økonomi/takster mv. Brugergruppen har præsenteret arbejdet for Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget på 2 styregruppemøder i løbet af 2016. I forbindelse med budgetlægningen for 2017 og budgetoverslagsår vedtog Hjørring Byråd: 1. De årlige tilskud til Vendelbohus blev fastsat til netto: 2017: 0,700 mio. kr., 2018: 0,600 mio. kr., 2019: 0,500 mio. kr. og 2020: 0,500 mio. kr. 2. En overgangsordning for drift af Vendelbohus, således huset fra senest 1. januar 2019 overgår til enten selvejende eller foreningsbåret drift. Konsekvensen er, at der senest aprilmaj 2018 skal være fundet en fremtidig driftsherre, ellers iværksættes afvikling af huset. Pr. 1. januar 2017 har der været oprettet et samarbejdsudvalg vedr. Vendelbohus med deltagelse af Hjørring Hallerne, administrationen og Kulturforeningen Vendelbohus. Kulturforeningen Vendelbohus er stiftet i februar 2017 og omfatter hovedparten af de ikkekommercielle brugere af huset. Målet med samarbejdsudvalget har været, at få Kulturforeningen Vendelbohus tættere på daglig drift af huset. Sideløbende har der været nedsat et forhandlingsudvalg, hvor der via enkelte møder er drøftet de centrale problemstillinger i forbindelse med Kulturforeningen Vendelbohus eventuelle overtagelse af driften. Det bemærkes, at der fra starten af 2017 er sket en markant forøgelse af aktiviteten i huset. Der er 6 kor, der har fået base i huset, og pr. august 2017 forventes der yderligere at rykke 2 kor ind på Vendelbohus. Det er planlagt, at Hjørring Sommerspil får base i huset fra februar

Side 13 2018, og med disse nye brugere vil aktivitetsniveauet være steget med op til 35 % (ekskl. overflytning af Hjørring Revyen til Vendsyssel Teater). Det betyder, at der mandag til torsdag fra eftermiddag til hen på aftenen er en meget tilfredsstillende belægningsprocent. Generelt er der stadig plads til flere aktiviteter, især fra tidligt på dagen og frem til sen eftermiddag samt fredage/weekender. FORSLAG FRA KULTURFORENINGEN VENDELBOHUS Vedlagte forslag fra Kulturforeningen Vendelbohus er et forhandlingsudspil med den bemærkning, at det er Kulturforeningens grundopfattelse, at hovedlinjer og den overordnede økonomi kun kan være til marginal justering. Diverse bemærkninger til forslaget: A: Driftsform og økonomi Kulturforeningen ønsker en model, hvor Hjørring Kommune fortsat har ansvar for bygningsdriften, mens Kulturforeningen har ansvaret for drift af aktiviteter og dertilhørende opgaver jf. forslaget, hvor opgaver er oplistet. Med den fremlagte økonomi fra Kulturforeningen udgør nettobudgettet 1,300 mio. kr. Medtages manglende indtægter i forbindelse med overflytningen af Hjørring Revyen til Vendsyssel Teater, er nettobudgettet i størrelsesordenen 1,560 mio. kr. Med de afsatte fremskrevne beløb vil der derfor være et yderligere finansieringsbehov på driften på ca. 0,915 mio. kr. i 2018 og 1,015 mio. kr. i 2019 og overslagsår. Hertil skal lægges en mindre udgift for Hjørring Kommune til personale i relation til bygningsdrift. Der er over taksterne søgt en harmonisering og ligestilling med Vendsyssel Teater, for så vidt angår takster samt muligheden for at oppebære tilskud på 70 % af lokaleudgiften. Administrationen vurderer ikke, at muligheden for tilskud vil have nævneværdige økonomiske konsekvenser i forhold til nuværende brugere, og heller ikke kommende. B: Anlæg Kulturforeningen har opstillet nogle forudsætninger for anlægsinvesteringer på kort sigt, for at huset kan fungere ud fra foreningens ønsker. Det handler om: Lyddæmpning; akustikjustering i Olaistuen samt klargøring af lokaler til Hjørring Sommerspil i kælderen. Der er indhentet tilbud på opgaverne, og de vil kunne udføres inden for en ramme på maksimum 0,750 mio. kr. Hertil kommer, at foreningen har en række ønsker på længere sigt; eventuel ombygning af køkkenet; elevator mv. For nogle af opgaverne kan der være mulighed for hel eller delvis ekstern finansiering.

Side 14 Administrationen vil supplere med, at Vendelbohus har et vedligeholdelsesefterslæb. Det betyder, at der vil komme nødvendige vedligeholdelsesarbejder i de kommende år. Især tag og klimaskærm vil være uundgåelige udgifter. Hertil kommer, at der er en uløst problematik i forhold til snoretræk på scenen. Der kan på sigt komme et påbud om, at disse udskiftes til motoriseret snoretræk, hvilket kan medføre en større udgift. C: Andre forhold. Som anført i forslaget resterer der fortsat afklaring af en række problemstillinger vedrørende booking; adgang til net og forskellige tekniske forhold. Emner, der har været drøftet uden en endelig konklusion, men hvor det ventes, der kan findes brugbare løsninger. Fremtiden for Vendelbohus skal ses i sammenhæng med en række andre tiltag, i sær i Hjørring Midtby. Det handler derfor også om en prioritering af den samlede kapacitet af lokaler til foreninger; folkeoplysende forbund; kulturelle aktiviteter, kommercielle aktiviteter og eventuelt helt nye anvendelsesmuligheder af huset. Udmøntningen af Exit-strategien - også på kulturområdet - betyder, at der skal tænkes i en samling af aktiviteter og en prioritering i den forbindelse. Tilsvarende skal restkapacitet på Vendelbohus ses i sammenhæng med andre mulige omplaceringer af aktiviteter i Hjørring Midtby. Lovgrundlag Kommunalfuldmagten. Økonomi Ovenstående tabel blev fremlagt på budgetseminaret d. 6. juni 2017. Som det fremgår, er der et driftsfinansieringsbehov i 2018 på 0,915 mio. kr. stigende til 1,015 mio. kr. i budgetoverslagsår.

Side 15 Som bemærket ovenfor vil der samtidig være nødvendige anlægsinvesteringer på sigt. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Der er ikke taget stilling til det nuværende personale i den foreslåede model for Fremtidens Vendelbohus. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Aftalegrundlag; oplæg KFV af 31. maj 2017. 2. Driftsbudget; KFV, model 2. 3. Bilag om udlejning og takster. Chefen for By, Kultur og Erhverv indstiller, at Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget drøfter forslaget til Fremtidens Vendelbohus, som foreslået af Kulturforeningen Vendelbohus, og at udvalget lader forslaget indgå i den videre budgetproces. Beslutning Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget drøftede punktet. Det blev taget til efterretning og indgår i budgetdrøftelserne. Bilag Bilag om udlejning og takster Driftsbudget KFV model 2 Aftalegrundlag oplæg KFV final Bilag Bilag om udlejning og takster Driftsbudget KFV model 2 Aftalegrundlag oplæg KFV final