Nyhedsblad Nr. 1/2015 Godt nytår til alle læsere Godt nytår: Alle medlemmer og læsere ønskes en god (b)hjul, samt et rigtigt godt nytår. Kontingent for 2015: Så er det blevet tid for indbetaling af kontingent for 2015, betalingskode er i år blevet udsendt fra vores kasserer. Kontingentet kan også indbetales kontant senest på vores generalforsamling 2015 (inden den går i gang). Se priserne for dit medlemskab herunder. Det vil lette vores kasserer rigtigt meget, hvis du/i indbetaler kontingentet, så snart I har modtaget betalingskoden. Send gerne din emailadr. til vores kasserer, så han kan sende post til dig. Benny 80 år Ønsker du evt. en ændring af dit medlemskab, så kontakt allerede nu René Petersen (se bagsiden). Hvis ikke du/i selv har netbank, så få evt. en søn, datter, ven, nabo eller barnebarn til at lave indbetalingen for dig/jer. Priser på medlemskab i 2015: Alm. medlemskab 150 kr. Familie medlemskab (2 personer i husstanden) Klub & Forenings medlemskab 200 kr. 250 kr. Få evt. dine venner, familie & arbejdskollegaer m.v. til at støtte MC & Radio - museet med et medlemskab af vores Venneforening. Når man melder sig ind efter 1/10, så betaler man kun for det kommende år. www.motorcykelvenner.dk/indmeldelse.htm Side 1 Hjemmesiderne: Vores hjemmeside adr. er: www.motorcykelvenner.dk & www.radiovenner.dk Det er kun den første, der bliver opdateret. Billeder og tekst af gl. radioer og motorcykler m.v. modtages gerne på: Emailadr.: peerless.six@gmail.com Se museets nye flotte hjemmeside: http://www.motorcykelogradiomuseum.dk/ Side 2
Venne Nyt og elektronisk blad: Har du en emailadr. så send den gerne til mig, da vi ligesom det offentlige arbejder på, at udsende alt elektronisk fremover. Send mig din emailadr. og jeg vil sende dig nyheder løbende. Send den til peerless.six@gmail.com Bemærk: Blad 2 og 3 i 2015 udkommer kun, hvis der er nogle der tager over, da jeg ikke får ret meget tid til at lave blade i 2015. Så har vi én der vil hjælpe i 2015, så skriv eller ring meget gerne til mig. Åbning af museet Skærtorsdag den 2/4-2015: Torsdag den 2/4-2015 skal vi igen åbne museet for en ny sæson. Vi mødes som sædvanligt på P-pladsen (Cementen Nørre Boulevard) ved Nykøbing F. Hallen. Vi kører præcis kl. 10 uden ekskorte fra Hjemmeværns-Politiet, da de ikke må hjælpe os mere. Skal du nå, at sparke dæk og tage foto, så kom i god tid. OK Tanken sælger kaffe og brød til 15 kr. Medbring meget gerne småpenge, så der ikke skal betales med Dankort denne dag, da det forsinker alle ekspeditionen for deltagerne. Vi regner med, at der efter kl. 12 vil blive arrangeret noget for motorcykler på havnen i Stubbekøbing, ligesom man gjorde sidste år. Mvh René Indkaldelse til generalforsamlingen 2015: Du/I indkaldes hermed til den årlige generalforsamling i Stubbekøbing Motorcykel- & Radiomuseums Venner. Den finder sted på Tyreholmen tirsdag den 24. februar 2015 kl. 19. Vel mødt. Dagsordenen for generalforsamling 2015: 1. Velkomst ved formanden 2. Valg af dirigent 3. Valg af 2 stemmetællere 4. Bestyrelsens beretning ved formanden 5. Fremlæggelse af de reviderede regnskab til godkendelse 6. Indkomne forslag: Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 10. februar 2015. 7. Valg til bestyrelsen: 7a. Valg af formand (lige år) 7b. Valg af kasserer (ulige år). Per modtager ikke genvalg. 7c. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer (lige år) 7e. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer (ulige år) Benny modtager genvalg, Poul modtager også genvalg men vil gerne afløses. 7f. Valg af 1 suppleant til bestyrelsen (ulige år) Erland på valg. 8. Valg af 2 revisorer hertil for 2 år ad gangen (lige år) 9. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent for 2015: 150 kr.-200 kr.-250 kr. 10. Eventuelt. Billede fra åbningen 2014 Foto: René Petersen Side 3 Side 4
Side 5 Kalender for 2015: Se den på linket: http://motorcykelvenner.dk/kalender_2015.htm To.15.01.2015 Kl.18.30-Jan Arbejdstorsdag PÅ Tyreholmen To.22.01.2015 Kl.18.30-Henning Arbejdstorsdag PÅ Tyreholmen To.29.01.2015 Kl.18.30-Benny Arbejdstorsdag På Tyreholmen To.05.02.2015 Kl.18.30-Benny Arbejdstorsdag På Tyreholmen To.12.02.2015 Kl.18.30-Jan Arbejdstorsdag På Tyreholmen To.19.02.2015 Kl.18.30-Henning Arbejdstorsdag På Tyreholmen Ti. 24.02.2015 Kl.19- Generalforsamling På Tyreholmen To.26.02.2015 Kl.18.30-Børge Arbejdstorsdag På Tyreholmen To.05.03.2015 Kl.18.30-Jan Arbejdstorsdag På Tyreholmen To.12.03.2015 Kl.18.30-Jan Arbejdstorsdag På Tyreholmen To.12.03.2015 Kl.19- Konstit. bestyrelsen På Tyreholmen To.19.03.2015 Kl.18.30-Benny Arbejdstorsdag På Tyreholmen To.26.03.2015 Kl.18.30-Vagn/Jan Pudseaften Tyreholmen/Museet To.02.04.2015 Kl.9.30- Åbning af museet Fra Cementen i Nyk To.02.04.2015 Kl.12- MC Dag På Havnen To.09.04.2015 Kl.18.30-Henning Arbejdstorsdag På Tyreholmen Lø.11.04.2015 Kl. 9- Stumpemarked LFVK To.16.04.2015 Kl.18.30-Børge Arbejdstorsdag På Tyreholmen To.23.04.2015 Kl.18.30-Benny Arbejdstorsdag På Tyreholmen To.30.04.2015 Kl.18.30-Jan Arbejdstorsdag På Tyreholmen To.07.05.2015 Kl.18.30-Henning Arbejdstorsdag På Tyreholmen To.14.05.2015 Skagensløbet 2015 Skagen-København Fr.15.05.2015 Skagensløbet 2015 Skagen-København Lø.16.05.2015 Skagensløbet 2015 Skagen-København To.21.05.2015 Kl.18.30-Jan Arbejdstorsdag På Tyreholmen To.28.05.2015 Kl.18.30-Børge Arbejdstorsdag På Tyreholmen Lø.30.05.2015 Kl.08-17 Damptræf Maribo Vi har en stand Lø.30.05.2015 Kl.10-16 Damptræf Maribo Udstilling af MC Sø.31.05.2015 Kl.08-17 Damptræf Maribo Vi har en stand To.04.06.2015 Kl.18.30-Benny Arbejdstorsdag På Tyreholmen Fr.05.06.2015 Kl.8-16 OK Historisk Køredag LFVK To.11.06.2015 Kl.18.30-Benny Arbejdstorsdag På Tyreholmen To.18.06.2015 Kl.18.30-Jan Arbejdstorsdag På Tyreholmen To.25.06.2015 Kl.18.30-Benny Arbejdstorsdag På Tyreholmen
To.06.08.2015 Kl.18.30-Jan Arbejdstorsdag På Tyreholmen To.13.08.2015 Kl.18.30-Henning Arbejdstorsdag På Tyreholmen To.20.08.2015 Kl.18.30-Benny Arbejdstorsdag På Tyreholmen To.27.08.2015 Kl.18.30-Børge Arbejdstorsdag På Tyreholmen To.03.09.2015 Kl.18.30-Jan Arbejdstorsdag På Tyreholmen To.10.09.2015 Kl.18.30-Henning Arbejdstorsdag På Tyreholmen To.17.09.2015 Kl.18.30-Børge Arbejdstorsdag På Tyreholmen To.24.09.2015 Kl.18.30-Benny Arbejdstorsdag På Tyreholmen Julefrokost 2014: Vi afholdt vores julefrokost torsdag den 20/11-2014 på Tyreholmen. Lilly og Børge havde sørget for julemenuen, som bestod af Grønlangkål med brunede kartofler og hamburgryg, og Ris a la mande. Jan og Jette sørgede for kaffe med kager efterfølgende. Tak for en hyggelig aften og tak for arrangementet til Lilli, Børge, Jette og Jan. Foredrag med Palle Høst Andersen: Torsdag den 13/11-2014 havde Jan arrangeret et spændende foredrag med Palle Høst Andersen, hvor Palle fortalte om Roskilde Ring, BFC fabrikken samt alle de løb han havde kørt gennem tiden m.v. Der var mødt 34 op til denne spændende aften, hvor Palle viste nogle af alle sine egne billeder, og jeg tror alle havde en god aften. Jan og Jette havde sørget for kaffe og kage, som var med i prisen. Tak til Palle, Jan og Jette for dette arrangement. Side 7 Foto: René Petersen Velkommen til nye medlemmer i 2014: 096 Leif Madegaard Væggerløse 097 Mogens Hansen Ringsted 098a+b Gert Lykke Christensen Nørre Alslev 099 Flemming Hansen Stubbekøbing 100 Svend Westermann København 101 Lars Skov Jensen Væggerløse 102 Erik Pedersen Stubbekøbing 1014 Classic Rider MC Klub Falster Stubbekøbing Side 8
Sæson 2014 og det nye Museumsprojekt Vagn Wiberg: Her ved afslutningen af 2014 kan museet se tilbage på et godt år. Sæsonen startede med en flot åbningsdag med et rekordstort antal besøgende. De to nyheder, Honda CB 72 Super Sport fra 1963 og Honda CB 450 Black Bomber fra 1965, har vakt stor interesse hos publikum, fordi mange har haft et forhold til dem fra deres tidligere motorcykel karriere. En del har kørt på, eller måske ejet, en af modellerne, og det har betydet en stor gensynsglæde hos mange. Ud over de to Honda er har museet i sæsonens løb fået doneret en Suzuki GN400L fra 1982 og i maj fik museet en spændende Motobecane MB1 fra 1924 i bytte for en gammel Renault bilmotor, som vi har prøvet at sælge i mange år. Motobecane er en af de største franske motorcykelproducenter, og model MB 1 er den allerførste model firmaet fremstillede. Museets to kørende veteranmotorcykler, Sunbeam Longstroke fra 1926 og Standard 350 fra 1929, har med venneforeningens hjælp deltaget i forskellige veteranmotorcykelløb i løbet af sæsonen, deriblandt det lange og krævende Skagenløb. Det første Museumsløb løb af stabelen i 2014. Jeg håber, det kan udvikle sig til at blive en tradition, ligesom åbnings- og afslutningstræffet er blevet det. Sidst på sæsonen fik museet en ny og udvidet hjemmeside. En af de ting, der er ny på hjemmesiden, er en video om radioafdelingen, så brugerne nu både kan få et smugkig af radio- og motorcykelafdelingen. Jeg håber, at den nye hjemmeside - i denne internet dominerede tidsalder - kan medvirke til at skabe endnu større interesse for museet. http://www.motorcykelogradiomuseum.dk/ Som hvert år er det en fornøjelse at fremvise museet og se den store glæde og interesse, som gæsterne viser. Mange er dybt imponerede af den mængde af sjældne og spændende motorcykler og motorer, som museet råder over. Der er ikke mange museer i verden, der kan fremvise så mange forskellige mærker og modeller, som Stubbekøbing Motorcykel- og Radiomuseum. Lidt malurt kommer der dog også i bægeret. For selvom museet står stærkt fra århundredeskiftet og op til midten af 1950erne, så efterspørger flere og flere gæster motorcykler fra tiden efter 50erne. Motorcykler, som de kender fra deres ejet liv og motorcykler, som de selv har kørt på, da de var unge. Det vil sige motorcykler, som de har et forhold til på den ene eller anden måde - og derfor kan relatere til. Det "hul" i samlingen, som både består af europæiske og japanske maskiner, er museet i gang med at udfylde - men der er lang vej endnu. Alt i alt blev museet besøgt af 6850 personer i 2014. Det er en pæn stigning i forhold til året før, både mht. betalende og ikke-betalende gæster. De ikkebetalende er dog den største gruppe af de to, og det er en af grundende til, at en interessegruppe bestående af Liv og Job fonden og Liv i Stubbekøbing har henvendt sig til kommunen og museet med et projekt kaldet MC veteran Centret. Projektets formål er, at udvikle museet på alle områder, så det i stedet kun at være Side 9 et museum, bliver omdøbt til et MC veteran Center med udviklende aktiviteter, der forbinder fortiden med nutiden og fremtiden. MC veteran centret har 9 forskellige aktiviteter; formidling, MC veteranmuseet, uddannelse, kurser, arbejdende værksteder, lokal forankring, turisme, særudstillinger, og ledelse og økonomi. Da det ikke er muligt, at udvikle alle 9 aktiviteter på samme tid, har man i første omgang udvalgt 4 aktiviteter; formidling, uddannelse, lokal forankring og turisme. Omkring formidling skal der udvikles formidlingsmetoder, der vækker nysgerrigheden og interessen hos nye målgrupper i alle aldersgrupper. Omkring uddannelse skal der udvikles uddannelsesmetoder til at unge motorcykelmekanikere får lyst, interesse og viden til at kunne reparere og istandsætte veteranmotorcykler, så den håndværksmæssige tradition bliver bevaret. Omkring lokal forankring skal der udvikles aktivitetsmetoder, så den lokale forankring bliver forøget, så der bliver flere frivillige omkring MC veteran centret samt at de lokale får lyst til at invitere venner og familie med til MC veteran Centret. Endelig omkring turisme skal der udvikles metoder, så der kommer flere turister til MC veteran Centret. Projektet har nedsat en styregruppe, der indtil videre består af en repræsentant fra Liv og Job fonden, Liv i Stubbekøbing, motorcykelmuseets venneforening, Guldborgsund Kommune og den daglige leder af museet. Projektet løber fra den 20. november 2014 til den 31.oktober 2017 og skal gennemføres inden for det afsatte kommunale budget for museet. Den øvrige finansiering skal styregruppen selv skaffe fra fonde, m.v. Det er et mål, at vi ved afslutningen af projektperioden har indsamlet erfaringer, der viser, at der en fremtid for MC veteran Centret, og at det derfor er muligt, at udvikle de sidste 5 aktiviteter, så det kan blive et fuldt udviklet MC veteran Center. Det skal blive spændende at se, hvilke ideer og tiltag, det nye projekt fører med sig. Med venlig hilsen Vagn Wiberg Sørensen Film/DVD er der kan købes på Museet: DVD med Villy Poulsen, hvor han fortæller om museets motorcykler. DVD med Benny Ahlburg, hvor han fortæller om Radioens historie, samt om museets radioer. DVD med Skagensløbet 2013. Side 10
Benny Ahlburg 80 år og Æresmedlem: Lørdag den 6/12-2014 blev vores medlem Benny Ahlburg 80 år, og det blev fejret med manér. I den forbindelse valgte bestyrelsen, at udnævne Benny til Æresmedlem af vores lille klub. Jørgen Nielsen var med til festen og overrakte ham Æresbeviset på hans store dag. Stor tillykke med begge dele skal lyde herfra. Præsentation fra Museet: Moto Guzzi 500 GTV Politimodel 1937 - af Vagn Wiberg En af de mest specielle motorcykler, som besøgende kan se på Stubbekøbing Motorcykel- og Radiomuseum, er en Moto Guzzi 500 GTV Politimodel fra 1937. Den har, i modsætning til alle de andre motorcykler i samlingen, to styr. Et til føreren og et til passageren. Det har den, fordi den er lavet specielt til det italienske politi, som var en af de kunder, som Moto Guzzi lavede specialmodeller til. Andre specialmodeller blev produceret til det italienske postvæsen, militær og toldvæsen. Politimodellen havde en 498,4 ccm stor encylindret motor, der var placeret liggende på langs, horisontalt i stellet. Det gav cyklen et meget lavt tyngdepunkt - og et godt udgangspunkt for gode køreegenskaber. Motoren, der ydede 18 hestekræfter, var overkvadratisk med en boring på 88 mm og en slaglængde på 82 mm, som var ret usædvanligt for den tid. Den lille slaglængde betød, at motoren var meget omdrejningsvillig og den store boring gav plads til store ventiler, så motoren kunne "ånde" bedre. De to ventiler var overliggende og blev aktiveret af stødstænger. Foto: Torben Adelholm Side 11 Side 12
Ventilfjedrene var af den meget specielle "hårnåle" type, som på det tidspunkt var meget sjælden og faktisk forud for sin tid. De stikker ud i luften fra motorens top og ser umiddelbart ret skrøbelige ud, men de blev senere benyttet af Ferrari og flere af datidens mest avancerede engelske encylindrede motorcykler, bl.a. Norton Manx og Velocette Thruxton. De blev valgt af samme grund som Ducati benyttede sig af desmo ventiler, nemlig for at forhindre træthedsbrud eller såkaldt "ringende" ventiler, som almindelige fjedre ofte kom ud for under hårdt pres. Hårnåle-ventilfjedrene, derimod, blev luftafkølede og blev derfor ikke så varme, og det betød, at de var mindre udsat for nedbrud. En anden fordel ved dem var, at de kunne udskiftes, uden man behøvede at åbne motoren. Fra midten af 1960 erne blev det teknisk muligt, at fremstille højkvalitets stålfjedre til ventilfjedre og det gjorde brugen af hårnåle-ventilfjedre teknisk unødvendig. Moto Guzzi fortsatte - ligesom Ducati er fortsat med deres desmoventiler - med at benytte hårnålefjedre frem til 1976. Moto Guzzi 500 GTVs enorme svinghjul var monteret på venstre side af motoren. Det havde en diameter på 280 mm og vejede 8,2 kilo. På denne politi-model er svinghjulet delvis afskærmet, men på hovedparten af modellerne var svinghjulet ikke afskærmet på nogen måde. Det gav modellen øgenavnet "baconskiveren". En af fordelene ved det udvendigt monterede svinghjul var, at krumtaplejerne kunne placeres meget tæt på hinanden. Resultatet var en meget solid konstruktion, der, i modsætning til de store encylindrede engelske og tyske maskiner, havde en meget rolig motorgang og forbavsende få vibrationer. Forhjulsaffjedringen bestod af en parallel gitterramme, med to centralt placerede fjederelementer. Baghjulsaffjedringen var meget usædvanlig og faktisk langt forud for sin tid: svinggaflen var forbundet til to affjedringselementer, der var placeret i en metalkasse under motoren. Præcis samme teknik, som de mest avancerede motorcykler bruger i dag. Den horisontalt liggende 500 model var rygraden i Moto Guzzi-fabrikkens modelprogram. Det var den første motorcykel, som fabrikkens grundlægger, Carlo Guzzi, debuterede med i 1921, og modellen blev så populær, at den forblev på markedet i 55 år. Den første udgave, kaldet Normale, er i årenes løb blevet efterfulgt og forbedret af utallige modeller og typer: Sport 15, GT, GTV, GT Norge, Alce, Astore, Superalce, Condor, Dondolino, Falcone, Falcone Militare og Sahare. Men den første models grundlæggende konstruktion er i hovedtrækkende forblevet uændret gennem alle årene. Ja, selv motorens boring på 88 mm og slaglænge på 82 mm er præcis de samme på Sahare-modellen fra 1976, som de var på Normale-modellen i 1921. MG kastede sig fra starten af i 1921 over motorløb og på forbavsende kort tid markerede fabrikken sig på den internationale racerscene. Allerede i 1921 vandt de deres første store sejr i 500 cc klassen i Palermo-løbet på Sicilien. Flere sejre fulgte hurtigt efter og i 1924 vandt Moto Guzzi europamesterskabet i 500 cc Grand Prix klassen. I 1935 vandt Moto Guzzi Senior TT løbet på Isle of Man og brød dermed en mangeårig Norton Dominans. Faktisk var det første gang et ikkeengelsk mærke havde vundet løbet siden 1911! Side 13 Billeder og foto: Vagn Wiberg Sørensen Side 14
Skagensløbet 2015: Museet/Venneforeningen satser igen i år på at deltage i Skagensløbet. I år køres der fra Skagen til København med start torsdag den 14/5-2015 og slut ved Falconer Centret på Frederiksberg lørdag den 16/5-2015. Henning Pedersen kører på Museet Standard 350 ccm, Børge Rasmussen på Museets Sunbeam 1000 ccm, og? på Museets AJS 500 ccm. Jan Lund-Jørgensen deltager på egen Indian, Poul Jensen deltager på egen Harley og Freddy V. Andersen deltager også på sin egen Harley. Lukning af museet 2014: Vi fik lukket Museet med manér for 2014. Desværre valgte Politiet, at sige stop for udlån af Politi-Hjemmeværnet, så dette måtte gå som det kunne. Der var mødt rigtig mange motorcykler og biler op denne dag. OK Tanken solgte kaffe og brød m.v., og Papa s Pizza fik solgt en del pølser m.v. Vejret var godt indtil kl. 11.30, hvor det begyndte at regne kraftigt, så mange blev våde inden de kom hjem. Tak for den store deltagelse. Hvad skal vi i 2015? Hvor meget skal vi køre på de gamle motorcykler for at repræsentere museet i år? Danmarks Veteranmotorcykel Klub (DVM) afholder hvert år Skagensløb (1934), Jyllandsløb (1939), Fladtankerløb (1927), Egeskovløb (1939), Løvfaldsløbet (1939). År i parentes er alderskrav. Løbene kræver medlemskab af DVM. Herudover er der et utal af løb. Møn, Bornholm, LFVK og mange andre der ikke kræver medlemskab i forbindelse med afviklingen. Damptræf (Vi har en stand) - Skal vi lave Museumsløb nr. 2 i 2015? (Så skal vi have nogle til at lave det) - Egeskovsløbet? Løvfaldsløbet 11-12-13/9-2015 Jan er med til at arrangere det. Radiomuseet 2014 Torben Adelholm: Radio Museets Stifter Benny Ahlburg der holdt 80 år fødselsdag den.6-12-2014 Her med en Jensen HT, fra Chicago USA fra ca. 1929 (Magna vox stifter Peter L Jensen) Torben Adelholm som kender AKTIV Els leder i Nyk. F. Claus Lind. Har sammen med Benny i november hentet resten af Hoffmeyer & Jørgensen A/S værksted inventar, instrumenter, rulleborde, reoler med indhold. Det var rigtigt herligt. MANGE TAK. AKTIV EL har afdelinger i Nakskov, Nyk. F. og nu også i Nørre Alslev. Side 15 Side 16
Vi var et hold der tog til OXA-Loppemarked på HOLMEN d 15-6-2014. Udbyttet var ikke i forhold til arbejdet. Der var byttedag og loppemarked på Ringstedmuseum søndag d. 31-8-2014 Den 26-10-2014 var der byttedag og loppemarked i det JYSKE hos Lauge ved HERNING Radiohistorisk Forening Vest. Side 17 Museet/Venneforeningen Jan Lund-Jørgensen: Skiltning til museet. Nu er der endelig ved at ske noget. Efter opfordring fra flere medlemmer henvendte jeg mig, for et halvt års tid siden, til rette vedkommende i kommunen. Efter flere rykkere, har vi nu endelig fået tilsagn om et "kulturskilt" opsat, på landevejen, ved afkørslen i Gundslev. Mon det er en accept på at MC også er kultur? Et brunt skilt på motorvejen á la det til Møns Klint skal der ansøges Vejdirektoratet om. Kommunen vurderer om de vil søge eller det er Museet/Venneforeningen der skal søge. Vagn Wiberg Sørensen har lovet at følge op på begge skilte og evt. søge Vejdirektoratet. Som det er fremgået af Folketidende er arbejdet med det store projekt MC Veteran Center nu blevet officielt. Styregruppen består af Jørgen Sulkjær- Liv og Job i Stubbekøbing, Birgit Hansen- Liv i Stubbekøbing, Jørgen Lykke Madsen Guldborgsund Kommune, Vagn Wiberg Sørensen - Museet og Jan Lund-Jørgensen Venneforeningen. Der er foreløbig aftalt et møde hver måned i Styregruppen. Der skal udarbejdes delprojekter for de 4 udvalgte områder. Formidling, Lokal forankring, Uddannelse og Turisme. Herunder budgetteres og ansøges fonde om midler til projekternes gennemførelse. Det bliver spændende og følge hvor dette meget ambitiøse projekt kan føre museet hen. MC Veteran Center er det foreløbige arbejdsnavn. MC Kultur Center har også været i spil. Hvis der er nogen der har andre forslag til navn er de meget velkomne. At Radio ikke er nævnt i oplægget er selvfølgelig ikke ensbetydende med at dette område er glemt. Centret vil omfatte både Radio og MC som det nuværende museum. Der vil ligge en mappe på Tyreholmen med opdaterede oplysninger om projektets udvikling, for dem som måtte være interesserede. mvh Jan Side 18
Vinter på Tyreholmen - Radiomuseet: Den lille trofaste skare har arbejdet med etablering af værksted og restaureringer. Det gamle firma Hoffmeyer og Jørgensen er nu totalt lukket og med Torbens mellemkomst er resterne nu overdraget til museet af Aktiv EL som var den sidste ejer af det gamle firma. Torben og jeg var ude at hente resterne. Masser af raaco reoler med indhold og rigtig gode rulleborde samt meget diverse. Dette starter vi nu med at placere. Det er blevet til et par restaureringer. En To-r U55 fra 1934 super med lav mellemfrekvens, det var første gang de helt nye C rør med P fatning blev brugt og som prægede markedet indtil 1939 hvor de første helglasrør dukkede op. En B&0 standard fra 1939 i konsol har også fået en omgang. Den er speciel derved, at det er første og eneste gang, man anvendte amerikanske sylvania rør, hvilket blev et problem under WW2. Ved hjælp af en stærkt ormeangrebet model, doneret af Torben, lykkedes det at få en fuld rørbestykning. 2015 bliver året hvor B&O fylder 90 år, men om man vil markerer det er endnu uvist, vi venter lidt og ser om noget sker. Sluttelig vil jeg takke for al opmærksomhed ved min fødselsdag og ikke mindst udnævnelsen til æresmedlem. Godt Nytår til jer alle fra Benny Side 19 Retur adresse: René R. Petersen Stubbekøbingvej 141 4850 Stubbekøbing Kontakt bestyrelsen: Formand Jan Lund-Jørgensen Klodskov Strandvej 4 4800 Nykøbing F. Tlf.:54430006/30320274 ind-jan@live.dk Kasserer Per W. Jørgensen Godthåbsvej 60 4800 Nykøbing F. Tlf.:40323782 pwj@hotmail.dk Bestyrelsesmedlem Poul Jensen Tjørnemarksvej 5 4780 Stege Tlf.:55815531/23675790 veteranimporten@post.tele.dk Bestyrelsesmedlem, Redaktør/Webmaster René R. Petersen Stubbekøbingvej 141 4850 Stubbekøbing Tlf.: 24241739 Peerless.six@gmail.com Næstformand Benny Ahlburg Engmosevej 14 4800 Nykøbing F. Tlf.:54861343/20137569 b.b.ahlburg@post.tele.dk Sekretær Jørgen Nielsen Obelitzvej 6 4873 Væggerløse Tlf.:54136920/20563949 jen.marielyst@jubii.dk Bestyrelsesmedlem Børge Rasmussen Maglemosen 6 4850 Stubbekøbing Tlf.: 54445496/42388389 rasmagle@dlgmail.dk Suppleant for bestyrelsen Erland Ahlburg Sakskøbingvej 19 4880 Nysted Tlf.:42181764 e.ahlburg@gmail.com MC- & Radiomuseet: Åbning for min. 10 personer Kontakt: (MC) Vagn Wiberg Sørensen på tlf. 26370102 (Radio) Benny Ahlburg på tlf. 54861343/20137569 Se museets hjemmeside: www.motorcykelogradiomuseum.dk Side 20