Hvad er et misbrug? Hvad er signalerne? Hvad gør personalet? Hvilke muligheder er der for behandling Hvordan forebygger man? 1 38 06 10-22849 - Trykkeriet Fyns Amt - Svanemærket. Licensnr. 541.528
Udviklingshæmmede med alkoholmisbrug Udarbejdet af Odense Kommune, Handicap- og Psykiatriafdelingen og Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter I samarbejde med Hovedværkstedet En handlingsvejledning til personale 2004 2
Indholdsfortegnelse: 1. Forord s. 3 2. Hvad er et misbrug, og hvad er signalerne? s. 4 3. Fælles holdning i medarbejdergruppen s. 6 4. Generel forebyggelse: At tale om alkohol og alkoholvaner med udviklingshæmmede s. 8 5. At tage fat om misbrug: Hvad gør man? s. 11 6. Behandling: Hvilke muligheder? s. 13 7. Støtte til en udviklingshæmmet i behandling for misbrug s. 15 8. Pårørende til udviklingshæmmede med misbrug s. 16 9. Litteraturliste s. 17 2 2
1. Forord En undersøgelse foretaget af Udviklings- og Formidlingscentret på Handicapområdet (UFC-H) viser, at omkring 6 % af de voksne udviklingshæmmede i Danmark anslås at have et alkoholmisbrug (2001). Undersøgelsen viste tillige, at der er meget få behandlingstilbud til udviklingshæmmede med misbrug. Mange får slet ikke behandling eller må nøjes med at tage Antabus, som ikke kan betragtes som egentlig behandling. Der mangler således i høj grad forskning og metodeudvikling med henblik på at udvikle tilbud til denne gruppe af misbrugere. På den baggrund blev der i 2003 iværksat et udviklingsprojekt om emnet på initiativ af UFC-H. Nærværende handlingsvejledning er et produkt af projektindsatsen på Fyn, hvor en række socialfaglige bosteder mv. i Odense Kommune samarbejder med Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter om at forbedre indsatsen for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug. Handlingsvejledningen retter sig primært til personale i socialfaglige bosteder og lign.. Personalet oplever her, at alkoholmisbrug blandt udviklingshæmmede kan være vanskeligt at håndtere. Det kan eksempelvis være svært for personalet at afgøre om et misbrug er til stede. Der kan være forskellige opfattelser i en personalegruppe af, hvordan respekten for de udviklingshæmmedes personlige frihed skal vægtes i forhold til ansvaret for at gribe ind i forbindelse med varetagelsen af omsorgsopgaven (Her henvises til Servicelovens 73 og 67 a). Personalet vil desuden ofte stå famlende overfor, hvordan der skal sættes ind, og hvordan man på en konstruktiv måde kan tale med udviklingshæmmede om misbrug og alkohol. Endelig vil personalet have behov for at udvikle en professionel tilgang, der er forenelig med varetagelsen af omsorgen for de øvrige udviklingshæmmede, således at misbrugeren ikke stjæler al omsorg og opmærksomhed på de øvrige udviklingshæmmedes bekostning. Nærværende handlingsvejledning er udviklet på baggrund af erfaringer hos hjemmevejledere i Odense Kommune og personale i Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter med udviklingshæmmede og misbrug. Handlingsvejledningen er ingen facitliste, men en støtte til socialfagligt personales overvejelser, når udviklingshæmmede og alkohol udfordrer personalets faglighed og professionalisme. 3 3
2. Hvad er et misbrug, og hvad er signalerne? Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd ikke drikker over 21 genstande om ugen og kvinder ikke over 14. Dette er dog først og fremmest en sundhedsmæssig anbefaling, og der er ikke nødvendigvis tale om et misbrug fordi en person overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Omvendt er det ikke alle, der kan drikke op til Sundhedsstyrelsens grænser uden at have et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug. En del udviklingshæmmede bliver således påvirket selv ved indtagelse af ret moderate mængder af alkohol. Det kan i forhold til pædagogisk arbejde være hensigtsmæssigt at betragte en udviklingshæmmets alkoholforbrug som et misbrug, hvis Alkoholindtagelsen har karakter af et vanemæssigt uundværligt forbrug Alkoholindtagelsen ofte fører til markant ændring af adfærd Alkoholindtagelsen fører til problemer med at omgås andre mennesker på en socialt acceptabel måde Alkoholindtagelsen jævnligt fører til problemer med overholdelse af aftaler, mv. Der er grund til at være opmærksom på om den udviklingshæmmede har et alkoholmisbrug, hvis man bliver opmærksom på signaler som nævnt i boks 1: Boks 1: Eksempler på signaler ved alkoholmisbrug hos udviklingshæmmede Den udviklingshæmmede kommer ofte til skade ændrer adfærd uden umiddelbar årsag, eksempelvis udstiller sig selv, bliver fanden i voldsk, aggressiv, truende eller indadvendt og undviger social kontakt har fravær fra arbejde og har svært ved at huske eller overholde aftaler ændrer sin fremtræden og bliver usoigneret, snøvler, har røde eller uklare øjne lugter ofte af alkohol ses ofte beruset vil ofte drikke alkohol på tidspunkter eller i situationer, hvor det virker unaturligt, eller hvor ingen andre gør det forsøger at skjule sig bag en krampagtigt fastholdt pæn facade Har morgendrikketrang og/eller abstinenser (rysten, rastløshed, kvalme mv.) Ændring af personligheden 4 4
Udviser svækket selvtillid og selvværd Fortielser og løgne bliver en del af hverdagen Udviser manglende situationsfornemmelse (fornærmelser, diskussionslyst, upassende kærlig opførsel eller vold) Udviser øget irritabilitet og aggressivitet Giver undskyldninger og forklaringer på alkoholforbruget Har søvnproblemer Udviser tristhed og angst Har selvmordstanker/selvmordsforsøg Trækker sig fra fritidsinteresser Mister venner og isolerer sig i tiltagende grad socialt Den udviklingshæmmedes hjem udviser tegn på forfald flyder med flasker bliver lukket af for besøg Personer omkring den udviklingshæmmede (eksempelvis andre udviklingshæmmede) bliver utrygge ved personen taler om, at personen ofte er beruset, drikker øl eller er mærkelig har skiftende følelsesmæssig reaktion i forhold til personen, eksempelvis vrede, omsorgsfølelse, afmagt, forståelse, irritation m.v. NB! Ovenstående er kun eksempler på signaler, som kan være til stede. Signaler kan naturligvis variere i hyppighed og tydelighed. Der kan naturligvis tillige være andre tegn på misbrug. 5 5
3. Fælles holdning i medarbejdergruppen Udviklingshæmmedes alkoholforbrug kan bidrage til at splitte medarbejdergrupper. Dette er på en gang naturligt og uhensigtsmæssigt. Naturligt, fordi vi er opvokset med forskellige holdninger til og normer for alkoholindtagelse. Hvis vi ikke er uddannede i eller har arbejdet professionelt med udviklingshæmmedes alkoholmisbrug, kommer vi let udenfor den professionelle videns- og erfaringsverden. Vi bliver derfor usikre, og i disse situationer vil det ofte være vores private holdninger og normer, der styrer vores adfærd. Dette er ikke hensigtsmæssigt, fordi der derfor sjældent vil være enighed om, hvornår en udviklingshæmmet har et alkoholforbrug, der kræver handling fra den professionelles side. Denne kilde til uenighed forstærkes yderligere af, at udviklingshæmmede som oftest er myndige og bor i eget hjem og dermed som alle andre har frihed til at handle uden hensyntagen til sundhed eller andres opfattelse af deres bedste. Omvendt har den professionelle et ansvar og er netop tilknyttet den udviklingshæmmede, fordi den udviklingshæmmede formodes at have særlige behov for støtte og vejledning. Hvis personalet omkring de udviklingshæmmede ikke skal risikere at modarbejde hinanden, eksempelvis ved at den ene bagatelliserer det, som den anden tager alvorligt, er der grund til at finde frem til nogle fælles professionelle udgangspunkter i personalegruppen. Hvis udviklingshæmmede i almindelighed har vanskeligt ved at håndtere tvetydighed og uenighed hos personalegruppen, gælder dette naturligvis ikke mindst udviklingshæmmede, hvis opfattelse er sløret af alkohol. I personalegruppen vil det være en god ide som et minimum at diskutere sig frem til enighed om, hvornår et alkoholforbrug er et problem/hvad man professionelt opfatter som misbrug (jf. afsnit 2 i denne handlingsvejledning) hvordan man fastholder den professionelle rolle og undgår at blive en del af det uheldige følelsesmæssigt betonede samspil, der ofte opstår omkring misbrug ( medafhængighed ) hvornår og hvordan man som personale handler i forhold til udviklingshæmmedes alkoholmisbrug, samt evt. hvem, der er ansvarlig for at handle en fælles holdning til alkoholindtagelse i fællesarealer og ved fælles samvær personalets egen alkoholindtagelse i forbindelse med arrangementer, samt i arbejdstiden i øvrigt 6 6
hvordan man anvender denne handlingsvejledning. Ved som personalegruppe at forholde sig til ovenstående punkter, så vidt muligt inden problemerne opstår, kan man skabe en professionel tilgang til alkoholmisbrug hos udviklingshæmmede og forebygge splittelse og handlingslammelse. Det er dog vigtigt, at man af og til tager punkterne op til fornyet drøftelse i personalegruppen, dels for eventuelt at revidere beslutninger i lyset af nye erfaringer, og dels for at vedligeholde beslutningerne, så de ikke glemmes. Foruden at drøfte sig frem til enighed internt i medarbejdergruppen er det væsentligt, at hjemmevejlederne får den udviklingshæmmedes tilladelse til at kontakte dennes arbejdsplads med henblik på at informere om misbruget og søge at opnå arbejdspladsens opbakning bag indsatsen mod misbruget. Man kan i den forbindelse opfordre til, at den udviklingshæmmede ikke bydes alkohol, og at der er et alkoholfrit alternativ til fredagsøl mv., som den udviklingshæmmede kan benytte sig af. 7 7
4. Generel forebyggelse: At tale om alkohol og alkoholvaner med udviklingshæmmede Mange udviklingshæmmede vil aldrig have fået den generelle information om alkohol, som de fleste andre danskere kender til gennem diverse forebyggelsesindsatser. Det er derfor en god idé at forebygge alkoholmisbrug gennem generel information om alkohol, om gode alkoholvaner, samt om alkoholens skadevirkninger og risikoen for misbrug. Da pjecer og andet informationsmateriale fra Sundhedsstyrelsen e.l. sjældent er anvendelige til udviklingshæmmede, er der i det følgende angivet nogle ideer til, hvordan oplysningen om alkohol kan gribes an: oplys om alkohol og misbrug forebyggende, dvs. også hvor ingen endnu har et misbrug undlad så vidt muligt at tage udgangspunkt i konkrete uheldige episoder med alkohol, således at ingen føler sig stemplet som misbruger og boykotter oplysningen undgå nogen form for moralisering, som kan medføre, at udviklingshæmmede med misbrug vil føle, at personalet vil tage afstand fra dem, hvis de ønsker snakke om deres misbrug overvej, hvordan I kan gøre det legalt at tale om alkohol og misbrug, og hvordan I kan blive oplevet som værende til rådighed for de udviklingshæmmedes spørgsmål og bekymringer angående alkohol og misbrug. Nogle hjemmevejledere har haft gode erfaringer med at tage udgangspunkt i nogle enkle spørgsmål, når de har snakket om alkohol og alkoholvaner med udviklingshæmmede. Et eksempel på sådanne spørgsmål kan ses i boks 2. Boks 2: Spørgsmål som udgangspunkt for diskussion af alkohol og drikkevaner Har du prøvet at drikke alkohol? Har du prøvet at være fuld? Hvordan var det? Har du oplevet andre være fulde? Hvordan var det? Hvad synes du er godt ved at drikke? Hvad synes du er dårligt ved at drikke? Hvad vil det sige at være alkoholiker? Hvad kan være farligt ved at drikke? Hvad gør det ved kroppen? Ved du hvor man kan få hjælp, hvis man har alkoholproblemer (drikker for meget) eller kender nogen, der har det? 8 8
Det er vigtigt, at følgende budskaber kommer til at stå klart for den udviklingshæmmede: at det er legalt at snakke om alkoholforbrug at man kan vælge at stoppe sit overforbrug og at man kan få hjælp dertil at det kan have fysiske, psykiske, og sociale konsekvenser at have et højt alkoholforbrug (se boks 3 nedenfor. at alkoholproblemer kan ramme alle og ikke kun udviklingshæmmede hvor man kan få hjælp, hvis man har problemer med alkohol Boks 3: Mulige fysiske psykiske og sociale konsekvenser af et højt alkoholforbrug Mulige fysiske konsekvenser Fordøjelsessymptomer/ukarakteristiske mavesymptomer Hovedpine Hyppige forkølelser Depressive tendenser Nedsat koncentrationsevne Dårlig hukommelse Manglende appetit Dårlig søvn Seksuel dysfunktion Uregelmæssig, kraftig eller udebleven menstruation For højt blodtryk Røde øjne Blodkar bliver abnormt fremtrædende, ses f.eks som blussende ansigtskulør, eller rødmen i håndfladerne Rysten på hænderne Forstørret lever (Da alkohol er et giftstof går det ind og virker på de fleste af kroppens organer. Skaderne hænger sammen med, hvor meget man drikker, og hvor længe man har drukket.) Mulige psykiske konsekvenser Ændring af personligheden Selvtillid og selvværd svækkes Manglende situationsfornemmelse (fornærmelser, diskussionslyst, upassende kærlig opførsel eller vold) Øget irritabilitet og aggressivitet Søvnproblemer 9 9
Tristhed og angst Selvmordstanker/selvmordsforsøg Mulige sociale konsekvenser Ændret adfærd Trækker sig fra fritidsinteresser Tab af venner og tiltagende social isolation Aftaler brydes, fortielser og løgne bliver en del af hverdagen Problemer i parforholdet/familien Kriminalitet 10 10
5. At tage fat om misbrug: Hvad gør man? Får personalet formodning om, at en udviklingshæmmet har et problematisk forbrug af alkohol, er det nødvendigt at tage en samtale med denne herom. Det er her vigtigt, at man forbereder sig og tænker igennem: Hvad er det for et budskab, der skal formidles? Hvordan forventes den udviklingshæmmede at reagere på, det der siges? Hvordan vil du reagere på den udviklingshæmmedes reaktion? God mental forberedelse til en samtale om et emne, der kan være følsomt er næsten som at spille skak: Det handler om at tænke flere træk frem. Hvad sker der, når jeg siger, at Personalet kan i sin forberedelse overveje: Hvad har vi gjort hidtil? Hvordan gik det? Hvilke problemstillinger har det ført til for personalet? og for den udviklingshæmmede? Hvordan kommer vi videre? Det er helt centralt for en god kommunikation om alkoholmisbrug, at det er en bekymring, der skal formidles, ikke en anklage! Det er ikke sikkert, at du kan komme til at tale om alkoholmisbruget første gang, du forsøger. Måske benægter den udviklingshæmmede, og du må se i øjnene, at I ikke kommer videre den dag. Da er det vigtigt, at du får gjort det klart for den udviklingshæmmede, at du er til rådighed for ham eller hende, hvis han/hun senere får lyst til at snakke. I samtalen med den udviklingshæmmede kan man prøve at danne sig et billede af, hvor meget, hvor ofte og hvorfor, han/hun drikker. For at afdække hvordan man kan hjælpe, kan man eksempelvis spørge: 11 11
Hvad er godt ved at drikke? Hvad er dårligt ved at drikke? Har du nogen sinde tænkt på at holde op? Hvorfor/hvorfor ikke? Drikker du nogen gange fra morgenstunden? Har du haft black-outs i forbindelse med at du har drukket? Kan du tåle at drikke mere alkohol nu end tidligere før du bliver påvirket? Gennem ovenstående spørgsmål kan man få en ide om, hvordan man kan hjælpe med at begrænse den udviklingshæmmedes forbrug ved at finde andre handlemuligheder i risikosituationer. Hvis personen selv har tænkt på at holde op med at drikke, tyder det på, at vedkommende selv finder alkoholforbruget problematisk, men måske har behov for støtte til at holde op. Hvis personen ofte drikker for at undgå tømmermænd, kan det tyde på, at en afhængighedstilstand er til stede, og personen har måske brug for hjælp til at blive og forblive ædru. Det er en god ide at tale med den udviklingshæmmede om, hvad dennes behov er. Hvis du har brug for gode ideer til, hvordan man kan tale om alkoholmisbrug og til, hvordan misbrugeren kan hjælpes, kan alkoholkonsulenterne på Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter kontaktes: Alkoholkonsulent Lone Fogh; telefon 63 410170, e-mail: lof@abcmiddelfart.fyns-amt.dk Alkoholkonsulenterne rådgiver professionelle og private om alkohol og behandlingsmuligheder for alkoholmisbrug. Råd og vejledning er gratis. 12 12
6. Behandling: Hvilke muligheder? Der er desværre i dag ret få behandlingstilbud, der er egnede til udviklingshæmmede alkoholmisbrugere. Nogle udviklingshæmmede synes dog at kunne drage nytte af kontraktbehandling og støttende samtaler. Kontraktbehandling er en behandlingsform, der bygger på en skriftlig aftale mellem to personer. I kontrakten beskrives målsætningen, hvilke krav til adfærdsændringen patienten skal præstere, og hvad fagpersonen til gengæld skal gøre for at støtte adfærdsændringen. Formålet er at skabe et godt samarbejde, der involverer patienten aktivt i planlægningen, hvorved patienten oplever at mestre sine problemer. Kontraktbehandling kan virke selvmotiverende for den udviklingshæmmede. Metoden kan tillige være en hjælp for den udviklingshæmmedes hjemmevejledere til at fastholde fokus på selvmotivering frem for på kontrol, hvilket skyldes behandlingsmetodens klare aftaler. Nogle udviklingshæmmede misbrugere synes tillige at kunne drage nytte af støttende samtaler med behandlere på alkoholbehandlingscentret. Støttende samtaler tager udgangspunkt i patientens aktuelle situation og er meget styret af, hvad patienten bringer frem under samtalerne. Der er et stort element af praktisk rådgivning og omsorg i støttende samtaler. Ofte vil der være tale om støtte til løsning af praktiske problemer samt om mere krisepræget intervention. Antabus-indtagelse betragtes ikke som egentlig behandling, idet antabus ikke gør noget ved årsagerne til misbruget. Omvendt kan antabus være en god ide som støtte til den udviklingshæmmedes bestræbelser på at forblive ædru, mens man arbejder med andre behandlingsformer eller på anden måde forsøger at motivere den udviklingshæmmede til at lade være med at drikke. Antabusudlevering kan foregå efter aftale med den udviklingshæmmedes egen læge. Hvis den udviklingshæmmede lider af stærke abstinenser, som gør det vanskeligt at ophøre med at drikke, kan abstinenserne behandles medicinsk hos egen læge, på skadestue og på alkoholambulatorium. Det skal understreges, at hjemmevejledere ikke er behandlere, men kan have en vigtig støttende funktion i forbindelse med behandling af alkoholmisbrug hos udviklingshæmmede, jf. afsnit 7. 13 13
For yderligere information om behandlingsmuligheder, kontakt: Alkoholkonsulent Lone Fogh; telefon 63 410170, e-mail: lof@abcmiddelfart.fyns-amt.dk Alkoholkonsulenterne rådgiver professionelle og private om alkohol og behandlingsmuligheder for alkoholmisbrug. Råd og vejledning er gratis. 14 14
7. Støtte til en udviklingshæmmet i behandling for misbrug Når udviklingshæmmede personer har været i behandling, har det vist sig, at et samarbejde mellem behandlere og socialfagligt personale i forbindelse med behandlingen har været givtigt med hensyn til at fastholde de udviklingshæmmede i behandlingen. Det er derfor vigtigt, at det personale, der er om den udviklingshæmmede misbruger i dagligdagen, stiller sig til rådighed for samarbejdet med behandlerne. Behandlerne kender som udgangspunkt ikke den udviklingshæmmede og har derfor brug for råd fra hjemmevejlederne med hensyn til at tilrettelægge kommunikationen med den udviklingshæmmede, så den udviklingshæmmede forstår, hvad behandlingen går ud på og kan forholde sig hertil. Omvendt er der behov for, at hjemmevejlederne kan følge op i forhold til den udviklingshæmmedes behandling. Hjemmevejlederne har hørt, hvad der er blevet aftalt og kan dermed bidrage til at sikre, at den udviklingshæmmede overholder aftalerne. I behandlingen kan hjemmevejlederen således ses som en slags tolk, som sikrer, at den udviklingshæmmede forstår behandleren og som efterfølgende kan hjælpe med at udrede misforståelser, samt være behjælpelig med hensyn til at huske aftaler fra behandlingen mv. 15 15
8. Pårørende til udviklingshæmmede med misbrug Det kan være hårdt at være pårørende til en person, der drikker. Bekymring for personen kan veksle med vrede, resignation, sorg, magtesløshed mv. Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter tilbyder derfor gratis rådgivning til pårørende til alkoholmisbrugere. Rådgivningen har til formål at sætte pårørende i stand til bedre at trække grænser mellem sig selv og alkoholmisbrugeren. Pårørende kan få rådgivning, selvom alkoholmisbrugeren ikke er i behandling. Henvendelse kan ske til Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter, Bjergegade 15 C, 5000 Odense C, tlf. 66 140344 16 16
9. Litteraturliste Bøger, rapporter mv.: Alkohol Forebyggelse på sygehus fakta, metoder, anbefalinger, Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg Hospital, 2003. Bogen kan læses på www.kliniskenhedforsygdomsforebyggelse.dk Barth, Tom; Tore Børtveit og Peter Prescott: Endringsfokuseret Rådgivning, Gyldendal Akademisk, Postboks 6730, Skt. Olavs Plads, 0130 Oslo. Gruber, Thomas og Jonna Andersen: Misbrug uden behandling, Udviklingshæmmede og misbrug, Formidlingscenter Øst, 2001. Rindom, Henrik, Rusmidlernes Biologi om hjernen, sprut og stoffer, Sundhedsstyrelsen, 2001. Van der Burg, Birgitte og Lene Høier: Når afhængigheden tager over i det pædagogiske arbejde Misbrug/afhængighed hos voksne udviklingshæmmede, projekt fra botilbudet Sødisbakke. Kan rekvireres på telefon 96682525. Hjemmesider: www.fyns-amt.dk/institutioner/idbvis.asp?instid=197&grid=10 Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter www.ufch.dk Udviklings- og Formidlingscentret på Handicapområdet (tidl. Formidlingscenter Øst) www.alkoholviden.dk Videnscenter om Alkohol 17 17
18
19