RØDDING HØJSKOLE KORTE KURSER 2010



Relaterede dokumenter
i lyst og nød august 2010

til fælles bedste juli 2010

Journalistik marts 2016 VÆR KLAR TIL OPTAGELSES- PRØVEN

Skriv dit liv Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning

DET DANSKE SPROG KOMMUNIKATION PÅ KRYDS OG TVÆRS. I SAMARBEJDE MED DANSK SPROGNÆVN august 2011

Journalistik. 26. marts - 8. april 2017 VÆR KLAR TIL OPTAGELSES- PRØVEN

Livet på kanten. viden og debat om socialt arbejde juni 2012

RØDDING HØJSKOLE KORTE KURSER 2008

Journalistik marts Vær klar til optagelse

Arkitektur. 6. jan. 2. feb Bliv klar til optagelse

Journalistik. 24. marts - 6. april Bliv klar til optagelse

Billedvæv. Tekstile dekorationer til væg

ARKITEK- TUR. 4 uger 11/1-7/ evt. 2 uger 7/2-20/ BLIV KLAR TIL OPTAGELSE

SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN

Journalistik marts Bliv klar til optagelse

Grafisk design. 6. jan. 2. feb Bliv klar til optagelse

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

FRIT AT TÆNKE, TRO OG TALE!

Sommerkurser Vil du være med?

Sommerkurser forrygende kursusuger på sommerhøjskole

Humor og Livsglæde ASKOV HØJSKOLE

Leg med kirke - Inspiration til debatter

VERDENS FØRSTE HØJSKOLE I BØRNEHØJDE

Humor og Livsglæde ASKOV HØJSKOLE

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Sensommer på Bornholms Højskole d. 26. august til 1. september 2018

Adventskursus ASKOV HØJSKOLE

familieliv Coach dig selv til et

Skriv dit liv Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning

Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen:

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

PROGRAMGUIDE 2019/ oktober 18. november 23. januar ER FACEBOOK ENDEN PÅ FÆLLESSKABET?

Arkitektur. Bliv klar til optagelse. 8. jan.-4. feb. + evt. 2-ugers portfoliokursus fra den feb.

Hvad er dit næste skridt?

Grafisk design. Bliv klar til optagelse. 7. jan.-3. feb. + evt. 2-ugers portfoliokursus fra den feb.

KIERKEGAARD & GRUNDTVIG

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Arbejdsgrupper: Hjemmeside: Skovstrupvej Tommerup

Aa-Strand. Sommerhøjskole Aa Strand Å Strandvej Ebberup

Har du et eller flere overvægtige børn i alderen 8 13 år og er du interesseret i at ændre på den situation, er dette kurset, du har ventet på.

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Dans Film. Teater Design

Sommerkursus juni 5. juli 2014

Rødding Højskole. byder velkommen til korte kurser i 2015

Bliv klar til en ungdomsuddannelse

SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE

Indbydelse til Sogneeftermiddage og aftenarrangement i Måløv Sognegård

5 DANSKE FORFATTERE FORTÆLLER OM ET MØDE DER HAR GJORT INDTRYK

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Seniordans. En højskoleuge juli 2018

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

BRODERI ASKOV HØJSKOLE

Vejen mod det gode liv

Et ønske gik i opfyldelse

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE

Nyd faciliteterne og den smukke beliggenhed på Idrætshøjskolen i Sønderborg og gå hele runden på Benniksgaard Golfcenter.

Cykle mellem tvende have

nu titte til hinanden

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere oktober 2015

Læreplaner. Vores mål :

Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. På cykel. Langs de sønderjyske fjorde og Kielerkanalen

Korte kurser Idrætshøjskolen Bosei

Læseplan for Religion

Arkitektur. Bliv klar til optagelse. 8. jan.-4. feb. + evt. 2-ugers portfoliokursus fra d feb

Vallekilde-Hørve Friskole.

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

Foredrag Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej Lyngby Telefon

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for klasser

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Alt det praktiske Mandag den 23. juni fredag den 27. juni Mandag-torsdag kl , fredag 9-14 Hvor meget? Pris kr. 900,-

Emne: De gode gamle dage

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Elena Bering Lisbeth Poulsen Inge Lis Jørgensen (udsnit)

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf , Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

Daghøjskole Tag på højskolen om dagen og sov i din egen seng om natten! 1 uge på højskolen som dagskursist koster kun 1.050,- kr.

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

FOREDRAG & KURSER ERIK ØSTENKJÆR. Dipl.Psych. MFCC. Viljen starter, hvor lysten holder op! SPORTS PSYCHOLOGY INSTITUTE

Glædelig jul Brian Salomonsen. Glædelig jul og godt nytår

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

Velkommen til Ballumhus!

Kurser Drammelstrupvej 15 - Tirstrup 8400 Ebeltoft tlf post@djfh.dk

- Håndarbejde, Taskeflet, Madlavning for mænd, Sløjd, holdene kører fint.

Billedet fortæller historier

200 skuespillere og statister genopfører

PARKSKOLEN-HERNING.DK. Børn kan - sund læring... Vores skole O KLASSE EGET KØKKEN SPIRERNE FÆLLESSKAB FANTASI

Velkommen til Tidlig SFO På Nørre Aaby skole

Region Syddanmark PROGRAM FORÅR 2013 ÅRGANG 2012 FYN & JYLLAND. Velkommen til Akademiet for Talentfulde Unge!

En fortælling om drengen Didrik

Forår e f t e r m i d d a g. Program Efterår SOGN. i Jerne Sognehus

Nyhedsbrev. august september oktober

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Transkript:

RØDDING HØJSKOLE KORTE KURSER 2010

RØDDING HØJSKOLE KORTE KURSER 2010 Rødding Højskole tilbyder i 2010 et bredt spektrum af korte kurser - her er noget for enhver smag. Uanset om du er interesseret i litteratur, kunst, journalistik, design, natur, historie, glas, computere, religion eller bare ønsker at deltage på et alment højskolekursus, har vi et kursus, der passer til dig. Også i år har du mulighed for at tage på højskole med din familie eller tilbringe nytåret på vores populære højtidskursus. Du kan også komme med højskolen ud at rejse. I år går rejsen til Normandiet. På Rødding Højskole møder du, uanset dit kursusemne, engagerede foredrags holdere og undervisere samt medkursister fra hele landet. Vi slår dørene op for en masse oplevelser, og vi glæder os til at formidle den særlige højskolestemning, der opstår, når man bor, spiser og lærer noget sammen. Vi tilbyder foredrag, debat, studiekredse, udflugter og masser af højskolesang. Og som altid er der plads til de samtaler, diskussioner og det hyggelige samvær, der hører et højskoleophold til. Vel mødt på Rødding Højskole! Anja og Mads Rykind-Eriksen Forstandere

INDHOLDSFORTEGNELSE EMNEOPDELT Almene kurser 07. - 13.02 Livsglædens nødvendighed Side x 14. - 20.03 Hverdagsliv og stjernestunder Side x 20. - 26.06 Tro, håb og kærlighed Side x 11. - 17.07 Hit med Grundtvig! Side x 15. - 21.08 Sensommer på Rødding Højskole Side x 15. - 21.08 Det danske sprog Side x 12. - 18.09 Fod under eget bord Side x 31.10-06.11 Humor og livsmod Side x Bridge 27.06-03.07 Bridge Side x 15. - 21.08 Bridge Side x Computerkurser 04. - 10.07 Computer for seniorer Side x Familiekurser 18. - 24.07 Familiekursus Side x 17. - 23.10 Familiekursus i efterårsferien Side x Rejsekurser 08. - 21.08 Rejsekursus til Normandiet Side x Kreative kurser 04. - 10.07 FiberFeber masterclass 2010 Side x 04. - 10.07 Glas - værkstedskursus Side x Kurser især for unge 10. - 23.04 Journalistik Side x 07. - 13.08 Rødding Revival Side x Litteratur og skrivning 11. - 17.07 Skrivelyst Side x 19. - 25.09 Skriv dit liv Side x 19. - 25.09 Nordisk litteraturfestival Side x Sønderjylland og naturkurser 04. - 10.07 Vadehavet & marsken Side x 12. - 18.09 Grænseland og globalisering Side x Musiske kurser 11. - 17.07 Syng for livet Side x 15. - 21.11 Den Store Musikoplevelse Side x Historiske kurser 27.06-03.07 Slagtebænk Dybbøl Side x. Højtidskurser 28.12-03.01 Nytår i Rødding Side x DATOOPDELT Februar 07.-13.02 Livsglædens nødvendighed Side x Marts 14. - 20.03 Hverdagsliv og stjernestunder Side x April 10. - 23.04 Journalistik Side x Juni 20. - 26.06 Tro, håb og kærlighed Side x 27.06-03.07 Slagtebænk Dybbøl Side x. 27.06-03.07 Bridge Side x Juli 04. - 10.07 FiberFeber masterclass 2010 Side x 04. - 10.07 Glas - værkstedskursus Side x 04. - 10.07 Computer for seniorer Side x 04. - 10.07 Vadehavet & marsken Side x 11. - 17.07 Hit med Grundtvig! Side x 11. - 17.07 Skrivelyst Side x 11. - 17.07 Syng for livet Side x 18. - 24.07 Familiekursus Side x August 07. - 13.08 Rødding Revival Side x 08. - 21.08 Rejsekursus til Normandiet Side x 15. - 21.08 Bridge Side x 15. - 21.08 Sensommer på Rødding Højskole Side x 15. - 21.08 Det danske sprog Side x September 12. - 18.09 Fod under eget bord Side x 12. - 18.09 Grænseland og globalisering Side x 19. - 25.09 Skriv dit liv Side x 19. - 25.09 Nordisk litteraturfestival Side x Oktober 17. - 23.10 Familiekursus i efterårsferien Side x November 31.10-06.11 Humor og livsmod Side x 15. - 21.11 Den Store Musikoplevelse Side x December 28.12-03.01 Nytår i Rødding Side x Du kan se de detaljerede kursusprogrammer på www.rhskole.dk eller ringe og bestille et program over et eller flere kurser på telefon 7484 2284.

LIVSGLÆDENS NØDVENDIGHED - HUMOR SOM LIVETS SALT 07.-13.02. 2010 Jeg har samlet på mange skuffelser, men det har jeg ingen glæde haft af, siger Mark Twain. Rødding Højskole inviterer til en højskoleuge, hvor vi midt i kyndelmisse, kulde og korte dage gør op med de langstidsskuffede og slår et slag for livsglædens nødvendighed gennem foredrag, fortælling, sang og studiekredse. På kurset har vi inviteret en håndfuld gode og kendte foredragsholdere. George Metz demonstrerer, hvordan humor er vores bedste redskab i kampen for overlevelse. Jens Bing, der er leder af Storm P.-Museet, går på opdagelse i Storm P s forunderlige verden. Bente Dalsbæk fortæller en både aktuel og livsbekræftende historie om, hvordan det var at møde sin svigerfamilie, da hun blev gift med Naser Khader. Filosoffen og ordekvilibristen John Engelbrecht taler om langsomhedens nødvendighed. Rocksangeren Steffen Brandt kommer forbi med sin guitar, sine sange og kommentarer til livet i Danmark. Midt på ugen tager vi desuden på tur til marsken og Vadehavet. På turen møder vi forfatteren, sangskriveren og salmedigteren Jens Rosendal. KURSUSVÆRT: ERIK LINDSØ, FORTÆLLER OG REDAKTØR AF TIDSSKRIFTET GRÆNSEN HVERDAGSLIV OG STJERNESTUNDER - EN LIVSFILOSOFISK UGE OM DET GODE LIV 14. - 20.03. 2010 Fordi Danmark bliver fattigere, behøver vi ikke blive dummere. (Frederik 6.) Rødding Højskole byder velkommen til en livsfilosofisk uge for livsnydere og livs entusiater. Med udgangspunkt i Storm P.: Der er nu noget ved livet, som man ikke møder andre steder, går vi på opdagelse i det gode liv. Én gang om dagen er lykken så stor, jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med den. Én gang er sorgen. Ind imellem må jeg se at få ordnet mine ting, digter Søren Ulrik Thomsen. Jeg er bedst til hverdage, digter Dan Turell. Vi går foråret i møde med foredrag om livets muntre alvor. Vi går på opdagelse i hverdagenes og hverdagslivets historier. Mød Ole Helmig, Niels Højlund, Niels Elberling og Bjarne Nielsen Brovst, der fortæller historier fra livet. Mød Oswald Helmuth, Poul Henningsen og The Beatles i ord og toner. Velkommen til en uge, hvor vi stikker et spadestik dybere efter meningen, begejstringen og munterheden. KURSUSVÆRT: ERIK LINDSØ, FORTÆLLER OG REDAKTØR AF TIDSSKRIFTET GRÆNSEN

JOURNALISTIK VÆR KLAR TIL OPTAGELSESPRØVEN 10. - 23.04. 2010 Drømmer du om at blive journalist? Så er dette intensive 14 dages kursus lige noget for dig. Her kan du få trimmet dine forudsætninger for at gå til optagelsesprøve og få forbedret dine chancer for at bestå. Kursusforløbet tager afsæt i prøverne på journalistuddannelserne i Århus og Odense. Programmet bliver en stribe af skriveøvelser, hvor du skal arbejde både med og uden tidspres. Vi skal arbejde med forskellige artikeltyper, notatteknik, sprogbevidsthed og evnen til at skrive korrekt. Du får feedback på opgaverne både i grupper og i plenum. Kurset ledes af journalist, lektor Lars Borup og journalist Ib Keld Jensen. De har begge undervist i journalistik på Journalisthøjskolen og været med til at vurdere de årlige optagelsesprøver. KURSUSVÆRT: LARS BORUP, JOURNALIST OG LEKTOR, OG IB KELD JENSEN, JOURNALIST TRO, HÅB OG KÆRLIGHED - I SAMARBEJDE MED KRISTELIGT DAGBLAD 20. - 26.06. 2010 Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden. Sådan skrev Paulus og siden har mennesker til alle tider kredset omkring og kæmpet med de tre begreber. Vi vil så gerne, at troen, håbet og kærligheden skal fylde og give mening i vores liv. Troen, håbet og kærligheden handler om de tre vigtigste relationer i livet: Forholdet til Gud, forholdet til den anden og forholdet til mig selv. Vi går på sporet af de tre - i kunsten, i litteraturen, i kristendommen og i det offentlige rum. Hvor og hvornår får det fællesskaberne, f.eks. ægteskabet og venskabet, til at hænge sammen, og hvorfor er det indimellem årsag til splittelse og frustration? Et kursus til hjerte og hoved! KURSUSVÆRT: METTE GEIL, PRÆST I RØDDING FRIMENIGHED 5

SLAGTEBÆNK DYBBØL - DET MODERNE DANMARKS FØDSEL (MED TOM BUK-SWIENTY SOM REJSEFØRER) 27.06. - 03.07. 2010 Det moderne Danmark blev født ud af en krig. Natten over den 18. april 1864 gik Danmark fra stormagt til småstat. Krigen og nederlaget i1864 er en milepæl, når vi vil forstå os selv. Med Tom Buk-Swienty som rejsefører til de gamle slagmarker på Dybbøl og Als sætter Rødding Højskole fokus på den moderne Danmarkshistorie. Vi måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg og Danmark mistede 2/5 dele af sit territorium og 1/3 af sin befolkning. Krigen udsprang af nationalfølelsen, der voksede frem i 1800-tallet. Det førte til en konstant dansk-tysk rivalisering om Slesvig. Skulle Slesvig være dansk eller tysk? Spørgsmålet udløste både Treårskrigen 1848-50 og krigen 1864. Kurset vil beskæftige sig med den moderne nationalfølelse og det stridbare slesvigske spørgsmål. Der stilles også skarpt på krigen 1864. Hvorfor kaldte de danske soldater Dybbøl for Slagtebænken? Og hvordan kunne det efterfølgende lykkes prøjserne at overrumple danskerne så grundigt ved Als den 29. juni? KURSUSVÆRTER: MADS RYKIND-ERIKSEN, FORSTANDER, CAND. MAG. I HISTORIE OG FILOSOFI. BRIDGE 27.06. - 03.07. 2010 Velkommen til Rødding Højskoles bridgekursus. Glæd dig til en uge med undervisning på to niveauer og mange turneringer. Herudover vil der være foredrag, sangaften og klaverkoncert samt to udflugter til henholdsvis Danevirke og Ribe med Kammerslusen, Vadehavet og marsken. Vi ser frem til at slå dørene op til en uge med god mad, hyggeligt samvær og en masse spændende oplevelser. Let øvede: Tilpasset de spillere, som føler sig lidt usikre i grundsystemet. Emner: Spilføring i ut, spilføring i farve, honnør på honnør, stayman, meldinger i defensiven, de jævne hænder, den farlige hånd. Viderekomne: For spillere med rimeligt styr på grundsystemet, og som gerne vil opdage flere nuancer. Emner: X-Y-sans, forsvar mod åbning 1 ut, negative doblinger, kortlæsning samt Michaels cuebid, elimination og slutspil. KURSUSVÆRTER: MADS KRØJGAARD OG ARNE MOHR, BRIDGEINSTRUKTØRER

FIBERFEBER MASTERCLASS 2010: X-FIBER - EN TEKSTIL UDFORDRING 04. - 10.07. 2010 Strik/ hækling/ broderi komposition tekstil blandform smykker/ beklædning filt/ knipling Velkommen til en uge på Rødding Højskole, hvor vi eksperimenterer med forskellige tekstile teknikker, materialer og udtryk, der forbindes i nye forløb og som udfordres af komposition og farvelære. Her er plads til at lege og undersøge, hvad der egentlig er muligt inden for det tekstile netop nu. På kurset kan du vælge mellem seks forskellige værksteder. Du følger det samme værksted hele ugen: Tekstil rumlighed, Mønster- & billedflader, Støbte tekstiler/ strukturer, Kropsrelaterede og historiefortællende objekter eller Indog udkik i flade & form. Kurset er tilrettelagt som en kombination af værkstedstimer med oplæg og introduktion til de forskellige teknikker samt hovedsageligt individuel vejledning med udgangspunkt i den enkeltes kursists niveau, ønsker og idéer. KURSUSVÆRTER: LISBETH TOLSTRUP, GINA HEDEGAARD NIELSEN, ANNE BJØRN, KATRINE BORUP OG GRY HVIDBERG, TEKSTILDESIGNERE. GLAS - VÆRKSTEDSKURSUS 04. - 10.07. 2010 Velkommen til en intensiv værkstedsuge med glas fra morgen til aften - og hele natten med, hvis du vil! I det veludstyrede glasværksted arbejder vi med koldglasteknik, dvs. fusing (sammensmeltning) og slumping (formbrænding) af det smukke farvede glas fra Bullseye, Artista og Decroic. Vi arbejder med alt fra smykker til store fade og figurer. Der vil være mulighed for at arbejde med den forholdsvise nye transferteknik, hvor vi overfører billeder og tegninger til glasset. Desuden vil vi eksperimentere med det nye sølvmateriale Art Clay Silver, der giver nogle meget flotte smykker i kombination med glasset. Kurset er tilrettelagt som en kombination af værkstedstimer med oplæg og introduktion til de forskellige teknikker samt hovedsageligt individuel vejledning med udgangspunkt i den enkeltes kursists niveau, ønsker og idéer. Derfor er der masser af spændende muligheder og udfordringer for både begynderen og den øvede. KURSUSVÆRTER: FORMGIVER OG DESIGNER LAILA BELTOFTE HYGEBJERG 7

COMPUTER FOR SENIORER 04. - 10.07. 2010 Det er aldrig for sent at lære at bruge en computer! Vi har skræddersyet et computerkursus for nybegyndere, der gerne vil lære at bruge en computer med skriveprogram, internet og e-mail samt lære at sende og modtage billeder via e-mail. Denne uges kursus tilstræber at gøre dig fortrolig med din computer og at lære dig de vigtigste programmer. Grib muligheden og nyd en uge sammen med andre på Rødding Højskole, hvor der også vil være foredrag, udflugter og højskolesang samt hyggeligt samvær. Rødding Højskole har et begrænset udvalg af lånecomputere. Men vi anbefaler, at kursisterne medbringer egen computer på kurset. Dermed er man sikker på, at det man lærer på kurset ser ligesådan ud på ens egen skærm derhjemme bagefter. Vi underviser i de nyeste versioner af Windows (Windows Vista og Windows 7). Du skal derfor have en com puter, der ikke er ældre end 2-3 år for at få optimalt udbytte af kurset. Spørg eventuelt en computerkyndig eller bekendt for at finde ud af, hvad du har på din computer. KURSUSVÆRT: NIKOLAJ HYGEBJERG, HØJSKOLELÆRER VADEHAVET & MARSKEN 04. - 10.07. 2010 Vadehavet og marsken er et af de mest fascinerende naturområder i Danmark, kendt for sit rige plante- og dyreliv og for sin barske natur med stormfloder og oversvømmelser. Digerne er et synligt bevis for menneskernes bestræbelser på at kontrollere naturkræfterne. På kurset skal vi høre om områdets flora og fauna og om de mennesker, der i århundreder har beboet disse egne. Særligt skal vi beskæftige os med den helt enestående vadehavsnatur på halligerne syd for grænsen. Derfor tager vi på en todages tur til Frisland i Sydslesvig, hvor vi sejler ud til hallig Oland og derfra går videre til hallig Langeneß. Her overnatter vi på en af de karakteristiske frisiske gårde placeret oppe på et varft for at sikre den mod stormfloder i efterårsmånederne. Dagen efter sejler vi videre til hallig Hooge og hører om livet på øen, der er kendt for sine 10 små varfter, hvor der bare ligger et enkelte hus eller nogle få gårde. I løbet af ugen skal vi også med traktorbussen til Mandø og til Rømø, hvor vi besøger Kommandørgården og går på Juvre-diget, inden vi igen sætter kursen mod fastlandet og Ballum Enge. Kurset er tilrettelagt i samarbejde med Vadehavscenteret. - NATUR- OG KULTURVANDRINGER KURSUSVÆRT: MADS RYKIND-ERIKSEN, FORSTANDER, CAND. MAG. I HISTORIE OG FILOSOFI.

SKRIVELYST 11. - 17.07. 2010 Kurset er for dig, der har ambitioner med dine skriverier, men også for dig, som bare har interessere for det skrevne ord og gerne vil være bedre til at udtrykke dig på skrift. På kurset fokuserer vi på skønlitteratur og du vil gennem skriveøvelser få mulighed for at prøve kræfter med forskellige genrer. Det handler om at udfordre din kreativitet og prøve de sproglige grænser af: Hvad fungerer godt, og hvorfor gør det det? Hvad er en god tekst og hvorfor? Gennem øvelser og konstruktiv kritik kan du blive bedre til at sætte ord på dine oplevelser og få skærpet din fornemmelse for sproget. Så vel mødt i det kreative skriveværksted. - EN UGE I DET KREATIVE SKRIVEVÆRKSTED KURSUSVÆRT: BODIL FJORDSIDE PAGH, HØJSKOLELÆRER, CAND. MAG. I DANSK OG PÆDAGOGIK. Vadehavet ved Mandø 9

HIT MED GRUNDTVIG! 11. - 17.07. 2010 - TIL FÆLLES BEDSTE Det er ikke til at komme uden om Grundtvig, hvis tanker om fællesskab har fået ny klangbund efter årtier med det enkelte menneske i centrum. Det samme gælder hans ideer om oplysning og dannelse, der forekommer mere aktuelle end nogensinde i en tid, hvor der tælles og testes som aldrig før. Både kulturfolk og samfundsforskere er begyndt at gå til Grundtvig med en nysgerrighed, der rækker langt ud over de salmer og sange, som han er mest kendt og elsket for. Men der er også kamp om Grundtvig og om hvad man kan bruge ham til eller ikke bruge ham til. Mange forbinder Grundtvig med danskhed men paradoksalt nok skrev han aldrig en Danmarkshistorie men indtil flere verdenshistorier. Glæd dig til en uge, hvor vi har inviteret en række toneangivende forskere og debattører til at sætte fokus på Grundtvig og hans virkningshistorie. Kurset er tilrettelagt i samarbejde med Grundtvigsk Forum. KURSUSVÆRT: METTE GEIL, PRÆST I RØDDING FRIMENIGHED, CAND. THEOL., BIRGITTE STOKLUND LARSEN, REDAKTØR AF DANSK KIRKETIDENDE OG LEDER AF GRUNDTVIG- AKADEMIET, CAND. THEOL. SAMT MADS RYKIND-ERIKSEN, FORSTANDER, CAND. MAG. I HISTORIE OG FILOSOFI. SYNG FOR LIVET 11. - 17.07. 2010 - DEN DANSKE SANG Den nye højskolesangbog er en bestseller. Kom og lær de nye sange, syng de gamle og hør historierne om sangene, der handler om Danmark, historien, livet, kærligheden, troen, sproget og naturen. Vi skal drøfte, hvorfor denne tradition er så enestående i Danmark og hvad der er en højskolesang. Hvorfor, hvornår og hvilke sange synger vi? Synger vi blot, fordi vi ikke kan lade være, eller er der dybereliggende årsager? Hvilken sammenhæng er der mellem tekst og melodi? Det er nogle af de spørgsmål, du får svar på i ugen i selskab med blandt andre Georg Metz, Bertel Haarder, Erling Lindgren, Bjarne Haahr og Finn Slumstrup samt Højskolesangbogsudvalgets formand, Ole Brunsbjerg. Vi byder velkommen til en uge med spændende foredrag, ekskursion til Sydslesvig og naturligvis masser af gamle og nye fællessange for livet og glædens skyld. KURSUSVÆRT: OLE BRUNSBJERG, FORMAND FOR HØJSKOLESANGBOGSUDVALGET, FOREDRAGSHOLDER OG TIDLIGERE FORSTANDER PÅ HADSTEN HØJSKOLE.

FAMILIEKURSUS MED FAMILIEN I CENTRUM FRA 6 ÅR (SØSKENDE FRA 3 ÅR) 18. - 24.07. 2010 Kom og vær med til en spændende højskoleuge med familien i centrum. Vores ambition er at skabe rammen om en hel uges kvalitetstid i familien. Vi har planlagt en intens uge fyldt med værksteder, hvor hele familien er sammen om at prøve nye spændende ting. Udover at I kan vælge imellem 29 værksteder, er der selvfølgelig også en masse sjove fællesaktiviteter og en dejlig strandtur til Rømø. Hele ugen er baseret på, at man altid er sammen med sine børn/ børnebørn i forskellige aktiviteter, der måske også kan inspirere til senere gentagelse derhjemme. Man vælger altid en voksen sammen med et eller flere børn. Man kan vælge 1-2 værksteder sammen med sine børn hver dag. Børn fra 10 år kan dog eventuelt vælge værkstederne alene. Alle aktiviteter og værksteder tager udgangspunkt i børn fra 6 år og opefter, men de små søskende kan selvfølgeligt deltage, hvor forældrene finder det muligt. Skulle koncentrationen glippe for de små søskende, har vi allieret os med et par unge hjælpere, der laver legestue. Se det som en chance for at være sammen på den gode måde - uden alt det sure, med madlavning, rengøring, utålmodige børn på bagsædet osv. Ugen er lagt an på, at man er sammen med sine børn eller børnebørn hele tiden. På rigtigt højskolevis starter hver dag selvfølgelig med morgensang, ligesom dagen afsluttes med aftensang og fortælling for både børn og forældre. KURSUSVÆRTER: NIKOLAJ OG LAILA BELTOFTE HYGEBJERG, HØJSKOLELÆRERE RØDDING REVIVAL - ET UNGDOMSKURSUS FOR ALLE 07. - 13.08. 2010 Seks måneders højskole på seks dage; Rødding Revival er højskoleessens - en uges intens højskoleoplevelse med noget for enhver smag. I samarbejde med Rødding Højskoles elevforening har vi fundet frem til de bedste elementer af et langt højskoleophold og kogt det ind til det ekstreme. Rødding Revival er en ud-af-kroppenind-i-sjælen-ned-i-pløret-oplevelse; hver time, hele tiden. Hver dag er en fest med workshops, samvær og nærvær; genoplev dit højskoleophold eller prøv det for første gang. Kort sagt: Rødding Revival fordi du kan sove, når du bliver gammel. KURSUSVÆRTER: JENS HORSTMANN, HØJSKOLELÆRER 11

REJSEKURSUS TIL NORMANDIET - FRA WILHELM EROBREREN TIL D-DAG (5 DAGE PÅ HØJSKOLE OG 7 DAGES REJSE) 08. - 21.08. 2010 Wilhelm Erobreren, fascinerende natur, kirker og klostre, ost og rødvin, D-dagen. Normandiet rummer det hele og derfor sætter Rødding Højskole kursen mod Frankrig til sommer. Først drog Wilhelm Erobreren herfra i 1066 for at indtage England i sit magtområde og senere tabte hans efterfølgere det i Hundredårskrigen fra 1337-1453. Men skæbnen bandt Normandiet og England sammen igen, da Montgomery i juni 1944 ledede den omvendte erobring med D-dagen. De to scenerier er omdrejningspunktet for vores rejse med besøg af slagmarkerne fra 1944 og i Bayeux, hvor vi skal se det næsten 1000 år gamle tapet, der fortæller om slaget ved Hastings i 1066. Undervejs gør vi holdt i Paris for at se byen og nogle af dens mange museer. Inden turen forbereder vi os grundigt på Rødding Højskole, hvor vi i foredrag, samtaler og en udflugt gennemgår vores rejse og etablerer forbindelseslinjer mellem det vi skal se og vor tids historie. KURSUSVÆRT: GEORG BENDIX, HØJSKOLELÆRER OG CAND. THEOL. BRIDGE 15. - 21.08. 2010 Velkommen til Rødding Højskoles bridgekursus. Glæd dig til en uge med undervisning på tre niveauer og mange turneringer. Herudover vil der være sønderjysk humor ved redaktør af æ Rummelpot Sven-Erik Ravn, en heldagsudflugt til Mandø samt til slægtsgården i Ballum, Lorenzengården, hvor vi skal have det sønderjyske kaffebord. Der vil også være en musikaften med Mette og Børge Solkær, der synger og spiller folkemusik. Nybegyndere: For helt nye spillere og dem, som er meget usikre i grundsystemet. Eneste forkundskab: man skal have spillet kort om stik. Emner: Åbning 1 ut, åbninger i 1 farve og svar. Let øvede: Tilpasset de spillere, som føler sig lidt usikre i grundsystemet. Emner: Spilføring i ut, spilføring i farve, honnør på honnør, stayman, meldinger i defensiven, de jævne hænder, den farlige hånd. Viderekomne: For spillere med rimeligt styr på grundsystemet, og som gerne vil opdage flere nuancer. Emner: X-Y-sans, forsvar mod åbning 1 ut, negative doblinger, kortlæsning samt Michaels cuebid, elimination og slutspil. KURSUSVÆRTER: MADS KRØJGAARD, NIELS KRØJGAARD OG ARNE MOHR, BRIDGEINSTRUKTØRER.

SENSOMMER PÅ RØDDING HØJSKOLE - ET MENTALT KURBAD 5.7. - 11.7. 2009 Sammen med et væld af gode foredragsholdere byder Rødding Højskole velkommen til en uge med tid til eftertænksomhed. Et mentalt kurbad sætter hjernen i gang og giver rum til det væsentlige; samtalen, nærværet og diskussionen - det er nødvendigt med mental benzin og en tænkepause i bogstavelig forstand. Der skal derfor være et sted med plads til den gode og dybe debat og de både tanke- og lattervækkende foredrag fra en række af landets bedste foredragsholdere. Sensommer i Rødding er også den sønderjyske natur og kultur med smukke og evigt aktuelle udflugtsmål - vi tager madpakkerne med og drager ud i sensommerlandet. KURSUSVÆRT: JENS HORSTMANN, HØJSKOLELÆRER, CAND. JUR. DET DANSKE SPROG - I LYST OG NØD 5.7. - 11.7. 2009 Mangler navn bekræftet. I samarbejde med Dansk Sprognævn arrangerer Rødding Højskole en uge med fokus på det danske sprog. Vores sprog er en levende, kompleks og til tider abstrakt størrelse, som vi alle bruger og har et forhold til. Vi vil på dette kursus belyse det danske sprog fra så mange vinkler som muligt. Fra sproghistorie til dialektfors kning, og fra ungdomssprog over sprogpolitikker til fremtidens dansk. Vi har sat nogle af landets mest vidende sprogfolk stævne og glæder os til en uge, hvor vi giver det danske sprog plads til at fortrylle, forundre og fornøje. Mød blandt andre Jørn Lund, direktør for Det danske Sprog- og Litteraturselskab, Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør for Dansk Sprognævn og Lars Trap-Jensen, ledende redaktør, Det danske Sprog- og Litteraturselskab. KURSUSVÆRTER: BODIL FJORDSIDE PAGH, HØJSKOLELÆRER, CAND. MAG. I DANSK OG PÆDAGOGIK OG NIELS HOLCK, LÆREBOGSFORFATTER OG TIDL. REKTOR FOR GED- VED SEMINARIUM. 13

FOD UNDER EGET BORD - SELVSTÆNDIGHEDSKULTUREN UNDER UDVIKLING ELLER AFVIKLING? Mangler navn bekræftet. Vi byder velkommen til en uge på Rødding Højskole, hvor vi lader gamle værdier møde nye udfordringer. Verden forandrer sig med kolossal hast. I går hed det landsbyfællesskab, i dag hedder det den globale landsby. Før snakkede man om selvstændighedskultur. Nu handler det om selvudvikling. Kulturen er i opbrud, og værdier er under konstant forandring. I en hektisk hverdag er det svært at få ro til eftertanken. Derfor kan vi blive uforstående overfor det nye og længes mod det gamle. Men sjældent ønsker vi at skrue tiden tilbage. Derimod ønsker vi, at få det bedst mulige ud af det nye. Storm P. sagde: Jeg holder af folk, der har anderledes tid. På kurset tager vi os tid til en omvej, og på omvejen møder du blandt andre kulturforsker Johannes Nørregaard Frandsen, forfatter og kulturkritiker Henrik Jensen, redaktionschef på Dagbladet Information Rune Lykkeberg og forfatteren Knud Sørensen, fortælleren Erik Lindsø og biskop over Ribe Stift Elisabeth Dons Christensen. Kurset er tilrettelagt i samarbejde med Landsforeningen for Landbrugets Seniorklubber. GRÆNSELAND OG GLOBALISERING - FREMTIDENS DANMARK TIL DEBAT????? 12. - 18.09. 2010 KURSUSVÆRT: MADS RYKIND-ERIKSEN, FORSTANDER, CAND. MAG. I HISTORIE OG FILOSOFI. 12. - 18.09. 2010 KURSUSVÆRTER:????

SKRIV DIT LIV - KURSUS I LIVSFORTÆLLINGER OG ERINDRINGSSKRIVNING 19. - 25.09. 2010 Det kan være svært at tage fat på at skrive om sit liv og sine oplevelser. For hvor skal man egentlig begynde? Hvad er en god historie? Og hvordan fortæller man den bedst? Kan det lade sig gøre at fortælle sit liv? Sammen med journalist og professionel fortæller Erik Lindsø inviterer Rødding Højskole på en uge, der både byder på inspirerende foredrag og praktisk vejledning i at få hul på projekt Skriv dit Liv. I løbet af ugen arrangerer vi skrive-, fortælle- og erindringsværksteder, og der bliver tid til at påbegynde skriveprocessen. På kurset medvirker også forfatterne Anna Kløvedal og Bjarne Nielsen Brovst med deres erfaringer med at bruge egne oplevelser i bøger og fortællinger. KURSUSVÆRT: ERIK LINDSØ, FORTÆLLER OG REDAKTØR AF TIDSSKRIFTET GRÆNSEN. NORDISK LITTERATURFESTIVAL VINTERLÆSNINGER - TENDENSER I NYERE NORDISK LITTERATUR 19. - 25.09. 2010 Vi sætter spot på nordisk samtidslitteratur. På kurset skal vi arbejde med at indkredse forfatternes tematiske universer og blive bedre til at læse og analysere litteratur på egen hånd. Der vil være fokus på fortælling, mulighed for diskussion og for at få fornyet læselysten. Løbende på kurset præsenteres gode bud på læsning til den lange, danske vinter. Vi skal møde nogle danske og nordisk forfattere og høre om deres forfatterskaber. Blandt andre lægger den islandske forfatter Kristin Marja Baldursdóttir vejen forbi højskolen og fortæller om sin succesroman Karitas uden titel. Danske Henriette E. Møller kommer også på besøg til en snak om romanerne Jelne og Kaiser. Kurset er en del af Nordisk Litteraturfestival (se mere på www.litteraturfest.nu) KURSUSVÆRT: BODIL FJORDSIDE PAGH, HØJSKOLELÆRER, CAND. MAG. I DANSK OG PÆDAGOGIK. 15

FAMILIEKURSUS I EFTERÅRSFERIEN 17. - 23.10. 2010 FRA 6 ÅR (SØSKENDE FRA 3 ÅR) Her er en uge med tid til familien, til hinanden, til grin og leg. Der bliver masser af muligheder for at prøve nye spændende værksteder, som kan give inspiration til videre aktivitet derhjemme. Ugens program er intenst og fyldt med værksteder, sjove fællesaktiviteter og en heldagstur til Ribe VikingeCenter. Man vælger altid en voksen sammen med et eller flere børn. Man kan altså vælge 1-2 værksteder sammen med sine børn hver dag. Børn fra 10 år kan dog eventuelt vælge værkstederne selv. Alle aktiviteter og værksteder tager udgangspunkt i børn fra 6 år og opefter, men de små søskende kan selvfølgelig deltage, hvor forældrene finder det muligt. Skulle koncentrationen glippe for de små søskende, har vi allieret os med et par unge hjælpere, der laver legestue. Se det som en chance for at være sammen på den gode måde - uden alt det sure med madlavning, rengøring, utålmodige børn på bagsædet osv. Ugen er lagt an på, at man er sammen med sine børn eller børnebørn hele tiden. På rigtigt højskolevis starter hver dag selvfølgelig med morgensang, ligesom dagen afsluttes med aftensang og fortælling for både børn og forældre. KURSUSVÆRTER: NIKOLAJ OG LAILA BELTOFTE HYGEBJERG, HØJSKOLELÆRERE HUMOR OG LIVSMOD - LIVSFILOSOFISK UGE 31.10. - 06.11. 2010 Storm P. siger: Humor er det, jeg ikke har, når jeg prøver at forklare, hvad det er. Noget imellem os lever i skæret af det uforklarede. Der er forskel på humor og humør. Humør har jeg altid. Nogle dage er vi ikke i humør til noget, andre dage er vi i højt humør. Med humor derimod forholder det sig anderledes. Man kan godt have humor uden at være i godt humør. Humor har at gøre med smukke tanker og formidles i gode historier. I foredrag og studiekredse gives eksempler fra litteratur, filosofi og hverdagsliv på humoren som livgiver. KURSUSVÆRTER: ERIK LINDSØ, FORTÆLLER OG REDAKTØR AF TIDSSKRIFTET GRÆNSEN

DEN STORE MUSIKOPLEVELSE - MED SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER 15. - 21.11. 2010 Velkommen til en uge for alle, der er interesseret i den store klassiske musik. Kurset Den Store Musikoplevelse indeholder både store musikoplevelser samt fortællinger og tanker om musikoplevelser. Musikken belyses fra forskellige vinkler, hvor der er oplæg og foredrag af både musikere, komponister, radiofolk, dirigenter og forfattere, der formidler deres oplevelser, forståelse og tanker om musik med klingende eksempler. Et kursus, hvor både musikken, dirigentens værktøj og det musiske som livsdimension vil være på dagsordenen. Der indgår et besøg i Haderslev Domkirke med en demonstration af orglerne. Endvidere indgår der koncertforberedelse samt en koncert i Alsion i Sønderborg med Sønderjyllands Symfoniorkester. Mød blandt andre Claus Skjold Larsen, orkesterchef for Sønderjyllands Symfoniorkester, Helge Baun Sørensen, programmedarbejder og studievært på P2 s Amadeus, Henrik Vagn Christensen, dirigent og en række musikere. KURSUSVÆRT: ELSE MARIE OKKELS, CAND. PHIL. I MUSIK, LEKTOR VED UDVIKLING OG FORSKNING, UNIVERSITY COLLEGE SYD. NYTÅRSKURSUS 28.12. 2010-03.01. 2011 Nytår, nærvær og nye indtryk - Rødding Højskole slår dørene op, fortsætter traditionen og byder velkommen til endnu et festligt, flot og underholdende nytår. En række foredragsholdere står klar til at føre os ind i det nye år med ord, tanker og input og vi vinker farvel til 2010 med tilbageblik og hvem ved; vemod? Debat, diskussion, oplæg og fortællinger står sammen med udflugter og musik klar til hele ugen at forsyne os med den bedst tænkelige udgang på ét år og indgang til det næste. Kort sagt: Lyt, læs og lær det nye år i møde. KURSUSVÆRTER: JENS HORSTMANN, HØJSKOLELÆRER, CAND. JUR. 17

LANGE KURSER på Rødding Højskole Rødding Højskole er også for unge elever, og du kan gå på højskole i 12, 16, 20 eller 23 uger. Vi er en almen højskole, hvor du vil møde unge mennesker fra hele landet med vidt forskellige interesser. Vores alsidige fagudbud gør, at du har mulighed for enten at gå fagligt i dybden eller i bredden. Vi vil udfordre dine intellektuelle og kreative evner og hjælpe med afklaring af studievalg og forberedelse af studielivet. På Rødding Højskole udbyder vi en lang række fag, som du selv kan sammensætte. Du kan vælge enten at gå i dybden inden for et fagområde eller prøve kræfter med forskellige fag. Skolen har fire hovedfag: Politik & Spin, Journalistik & Mellemøsten, Music Lab & Producer samt Design & Innovation. Nogle vælger hovedfag, fordi de ønsker at forberede sig til et kommende studium, andre blot af ren interesse, fordi de ønsker at prøve kræfter med fag, de ikke har haft tidligere. Hvert hovedfag kan kombineres med en række klassiske højskolefag som tegning, filosofi, band, historie, keramik, skriveværksted og grafisk design. Læs meget mere om vores lange kurser på www.rhskole.dk DESIGN & I NNOVATION Er du kreativ, fuld af gode idéer og drømmer du om en fremtid indenfor designverdenen, så kan du på hovedfaget Design & innovation afprøve flere forskellige genrer indenfor produktdesign, grafisk design, mode og arkitektur og derigennem blive afklaret om dit eventuelle studievalg. Du vil blive udfordret kreativt og lære at tænke innovativt - noget du kan bruge uanset om du vil være designer, arkitekt eller andet. POLITIK & SPIN Politik er alle vegne. Alt fra beslutninger om krig og fred til indholdet af farvestof i din sodavand bestemmes, reguleres og forhandles af mennesker med forskellige interesser og meninger. Politik er at træffe beslutninger fra stormagtskonflikt til Storebæltsbro. Målet er at blive klogere på den verden, vi lever i og at gøre dig i stand til at fremlægge en begrundet holdning og argumentere for den. RØDDING HØJSKOLE WWW.RHSKOLE.DK JOURNALISTIK & MELLEMØSTEN MUSIC LAB & PRODUCER Det meste af det musik, vi hører i radioen i dag er produceret på en computer. Producerne er blandt de nye stjerner og ofte er produceren ligeså vigtig som solisten på nutidens hitlister. Drømmer du om en fremtid inden for musikken, kan Music Lab & Producer give dig en viden om arbejdsmetoder inden for moderne musikproduktion. Tænker du på at gå videre på MGK eller konservatoriet, har vi et samarbejde med MGK Esbjerg og Vestjysk Musikkonservatorium, som begge udbyder en linje for musik lavet på computer. Får du skrivekløe, når du ser en bærbar? Læser du politik før sladderen? Er du nysgerrig efter at vide mere og elsker du gode historier? Ja, så er journalistik garanteret noget for dig. Vi går i dybden med det journalistiske håndværk og kobler det med temaerne islam, integration og Mellemøsten. I forlængelse heraf tager vi på en studierejse til Israel/Palæstina. Da udgangspunktet for al god journalistik er det direkte møde mellem mennesker, bringer vi dig tæt på begivenhedernes centrum.

OM RØDDING HØJSKOLE Rødding Højskole er en moderne højskole, der bygger på Grundtvigs tanker om folkeoplysning. Skolen blev som Danmarks første folkehøjskole grundlagt i 1844 i kampen for dansk sprog og kultur i grænselandet. I dag har vi med respekt for historien og traditionen blikket rettet mod nutiden og dens udfordringer. Skolen ligger i Rødding, midt i det smukke Sønderjylland med den rige historie, natur og kultur. Mod vest Danmarks ældste by Ribe, marsken og Vadehavet. Mod øst Kolding og Koldinghus. Mod syd Tønder, Møgeltønder, Sønderborg og Dybbøl. Der er 2-3 minutters gang ned til byen, der har et varieret udbud af butikker, og ca. 5 minutters gang til Rødding Centret - et sports- og kulturcenter, der huser biograf, bibliotek, cafeteria, svømmehal, bowling baner, fitnesscenter m.m. Skolens bygninger har sjæl - både den smukke hovedbygning og de velholdte elevfløje. BESTIL KURSUSBROCHURER På vores hjemmeside www.rhskole.dk kan du se de detaljerede kursusprogrammer med tilmeldingsblanket eller online tilmelding. Du er også meget velkommen til at ringe til højskolen på 7484 2284 eller bestille brochurer ved at indsende nedenstående kupon (husk porto). Send venligst nedenstående brochurer til: (Sæt kryds ved de ønskede kurser) Navn: Adresse: Postnr./By: Telefonnummer: Februar: o 07.-13.02 Livsglædens nødvendighed Marts: o 14. - 20.03 Hverdagsliv og stjernestunder April: o 10. - 23.04 Journalistik Juni: o 20. - 26.06 Tro, håb og kærlighed o 27.06-03.07 Slagtebænk Dybbøl. o 27.06-03.07 Bridge Juli: o 04. - 10.07 FiberFeber masterclass 2010 o 04. - 10.07 Glas - værkstedskursus o 04. - 10.07 Computer for seniorer o 04. - 10.07 Vadehavet & marsken o 11. - 17.07 Hit med Grundtvig! o 11. - 17.07 Skrivelyst o 11. - 17.07 Syng for livet o 18. - 24.07 Familiekursus August: o 07. - 13.08 Rødding Revival o 08. - 21.08 Rejsekursus til Normandiet o 15. - 21.08 Bridge o 15. - 21.08 Sensommer på Rødding Højskole o 15. - 21.08 Det danske sprog September: o 12. - 18.09 Fod under eget bord o 12. - 18.09 Grænseland og globalisering o 19. - 25.09 Skriv dit liv o 19. - 25.09 Nordisk litteraturfestival Oktober: o 17. - 23.10 Familiekursus i efterårsferien November: o 31.10-06.11 Humor og livsmod o 15. - 21.11 Den Store Musikoplevelse December: o 28.12-03.01 Nytår i Rødding 19

RØDDING HØJSKOLE FLORS ALLÉ 1 6630 RØDDING 7484 2284 KONTOR@RHSKOLE.DK WWW.RHSKOLE.DK