F06 Efteruddannelseskursus i ANTIK-RECEPTION Opgave i Modul 1,2 Plutarch og Shakespeare Gruppe 1,8: Susanne Bejer, Grethe Kvistgaard, Kirsten Holm Nielsen, Ida Rosendahl PROLEGOMENA Præsentation af tema Tema Helte er valgt, fordi det kan læses som et sammenhængende tema i stort set alle genrer i kategorien kernetexter, dvs. texter skrevet i antikken af grækerne og romerne selv. Det righoldige udvalg muliggør en etablering af en slags heltenes udviklings- (eller måske snarere afviklings-!) historie, der kan give anledning til beskæftigelse med receptionen af litterære eller historiske figurer i antikken selv samt senere. Præsentation af kerne- og suppleringstexter Et fyldigt udvalg af Homers Iliade er valgt, fordi det dels dækker bekendtgørelsens krav om at læse denne forfatter/genre (epos), dels fordi heltetemaet her er et - om ikke dét - bærende tema i genren. Hvad reception angår, kan der gøres overvejelser over, hvordan digteren omsætter de oprindeligt kun mundtligt overleverede myter til en litterær form. Herefter læses fyldige partier af Plutarchs Brutus, der giver anledning til iagttagelse af genren biografi og dens forholden sig til andre genrer, da biografien er en ny genre i antikken. Dens første ansatser (Anabasis I, ix og II,vi: de såkaldte feltherreportrætter) og forsøg (Agesilaos) ses hos Xenophon. Plutarch experimenterer ikke længere, men er ganske bevidst om sin genre, som han selv opstiller definitionen på (Alexander I). Plutarchs text bruges som kærnetext, er dog i sig selv også en receptionstext, da den dels bygger på nu tabte både græske og romerske texter og dokumenter, dels er forfattet af en ikke-romer om en historisk romersk person. Herfor er der præcedens hos Polyb, der også er sig sin genre ( historie) ganske bevidst. 1
Provinsboen Plutarchs (ubevidste?) påvirkning af det Romerrige, han var undersåt i, ses blandt andet af hans til tider noget kringlede sprog, som tydeligt opviser latinske træk i f ex syntax og periodisering. I sin oversættelse af Plutarchs Cæsar forsøger V. Ullmann (1876) at gengive dette fænomen, hvilket gør hans oversættelse vanskelig at arbejde med i en pædagogisk sammenhæng. Derfor har vi valgt Plutarchs biografi over Brutus, der er oversat til et noget mere mundret dansk af Karl Hude (1914) og tillige har den fordel, at et andet mægtigt tema i den antikke litteratur her tydeligt træder frem, nemlig Tyrannen og Tyranmorderen (her er mulighed for at lægge følere ud til Modul 2,2). Den sidste kernetext er Svetons Divus Julius, som forelå færdig omtrent ved Plutarchs død. Plutarch har således næppe kendt Svetons værk; det modsatte kan have været tilfældet. Denne text er valgt for at opveje fravalget af Plutarchs Cæsarbiografi. Der er nu basis for omfattende sammenligninger af Cæsar (krigshelt og monarkisk skurk) og Brutus (den republikanske helt), der med sine høje politiske og moralske idealer forsøger at redde resterne af den romerske republik, et tema, der tages op igen af Shakespeare (se nedenfor) og under den franske revolution. Endelig læses som suppleringstext Shakespeares Julius Cæsar Akt III (på dansk i oldtidskundskab). Denne text kan naturligvis også læses på engelsk i et tværfagligt forløb med oldtidskundskab. Der er dog en del debat om, hvorvidt dette overhovedet kan lade sig gøre efter reformen p gr a ændringer i faget engelsk samt fagenes placering efter reformen (sværhedsgraden i den engelske text gør den egnet til 3. g, men oldtidskundskab vil fremover blive læst i 2.g). Hovedvægten lægges nu på Shakespeares reception af især Plutarchs skildringer af Cæsar og Brutus samt på genre: Hvilke ændringer i personbeskrivelse, handlinger og kronologi nødvendiggøres for at ændre fra biografi til drama? Hvad det første angår, kan man med fordel inddrage Plutarch Alexander I og sammenholde med Shakespeares dramatiske præsentation af sine figurer. Nogle handlinger gør sig simpelthen ikke på en scene - hvad gør dramatikeren i stedet? Dramaet har sin helt egen tradition for kronologi (Aristoteles); hvordan forkorter dramatikeren lange tidsforløb? 2
Endelig personerne: Fremhæver eller dæmper Shakespeare sine dramatiske personer i forhold til historiske facts eller deres symbolværdi (Cæsar = tyran; Brutus = befrier)? Til sidst (eller undervejs) inddrages andre texttyper, nemlig film: Wolfgang Petersens TROJA (uddrag, da de fleste elever allerede kender filmen) Filmatisering af Shakespeares JULIUS CÆSAR med Marlon Brando i hovedrollen (uddrag). Her er der mulighed for fortsættelse af den tidligere undersøgelse af ændringer i personskildring, begivenheder og kronologi i henhold til disse anderledes genrer samt en mere principiel drøftelse af det moderne billede af antikken: Er det overhovedet muligt at genskabe et reelt billede af antikken - og er det overhovedet formålet? Eller tjener de mange sandal-film et ganske andet formål (propaganda, samfundskritik, tittytainment etc). Er der stadig brug for helte? Har det oprindelige normsæt at skade sine fjender og gavne sine venner ændret sig? Her er rig mulighed for at inddrage et eller flere fænomener i undersøgelsen: attentater (f ex von Stauffenberg), modstandsbevægelser, terrorister (der helt utvetydigt ses som helte i visse islamistiske kredse), Læger uden Grænser, Greenpeace, hverdagens helte etc etc Her kan Halfdan Rasmussens Noget om helte give en ganske anden indfaldsvinkel på diskussionen... - og musik: Händels opera Julius Cæsar (uddrag), der åbner mulighed for tværfagligt samarbejde med musik, hvor det vil være særdeles interessant st se på, hvordan Caesar her behandles i ord og musik, og hvilke tekster der ligger til grund for librettoet. 3
Præsentation af forløb Helte KÆRNETEKST 1: DEN EPISKE HELT Forslag til læsning om den episke helt: Homers Iliade i nedenstående udvalg. Som evt appetitvækker kan vises et par vellykkede klip fra Troja-filmen, som mange elever har set. Helten defineres på grundlag af sine præstationer indenfor talekunst og handlekraft, dvs. i den politiske forsamling og på slagmarken, i sport og på eventyr = idealet for en helt. De enkelte helte realiserer forskellige aspekter af idealet, idet selv de største helte sjældent magter at rumme hele spektret. Det homeriske normsæt: en helt skal være bedst blandt de bedste og derved opnå ry, prestige, materielle værdier. Samtidig gavner han sine venner og skader sine fjender. En helt er altid bevidst om begreberne ære, skam, ry og rygte. I Iliade-læsningen fokuseres på følgende heltetyper: Græske: Achilleus egoisme, svigt af fællesskabet Patroklos pligtfølelse og ansvar overfor fællesskabet Det heroiske venskab mellem dem Trojanske: Hektor pligt og ansvar for forsvaret af Troja og omsorgen for familien Paris / Alexandros dobbeltsidet: fej, men kompetent kriger. Dameven Slægtskab mellem dem. Forslag til læsning af Iliaden: 1,1-427: Achilleus konfronteres med Agamemnon (v. 53), dvs. den politiske helt, Ach. = rhetorik. Referencer til Achilleus duelighed i kamp, v. 163-64, plyndringer i omegnen 6,312-369: Hektor i Troja, møde med Paris, den feje helt med den skyldbetyngede hustru, Helena, som har heroiske ambitioner på sin mands vegne. 392-502: Hektor møder Andromache: Hektors pligtdilemma: forsvaret af Troja hans egen families overlevelse Pligt, hæder, ære. Den tragiske helt som forkæmper for en umulig sag. v. 414-28: Achilleus plyndringer og drab på Andromaches familie 9,225-429: Delegation til Achilleus med forsoningstilbud (gaver og datter) fra Agamemnon, men ingen undskyldninger! Achilleus stædig og uforsonlig, æren har lidt overlast 16,1-101: Patroklos: pligt til at gå ind i kampen for at hjælpe de pressede grækere. Achilleus: egoisme: ok, men Patroklos skal holde sig fra de store trojanske helte, de passende ofre for Achilleus (prestigetænkning) 459-867: Patroklos aristi. v. 783-867: Hektor og Apollon afvæbner og dræber Patroklos 18,18-35: Achilleus sorg 70-126: Achilleus sorg og hævntørst ( del af hæder) 216-38: Den skrækindjagende kriger, Achilleus, på muren 19,40-73 og 145-53: Achilleus på folkeforsamlingen, forsoning med Agamemnon, 4
gaver ligegyldige. Atypisk for en helt ikke at bekymre sig om jordisk gods. Odysseus sørger for det. 22,1-515: Achilleus aristi: udseende, heroisk praleri, drab på Hektor med Athenes hjælp (ikke diskvalificerende), triumf og mishandling af liget. Hævndrift. Hektors dilemma: skam pligtfølelse, overlevelse død Hektors ry og betydning fremhæves gennem 2 x 3 taler og Zeus medlidenhed med den fromme Hektor, dvs. den menneskelige, civiliserede, respekterede, tragiske helt 24,1-691: Achilleus mishandling af Hektors lig. Den uciviliserede helt, der går over stregen og vækker gudernes mishag. Priamos bedrift / aristi. Achilleus erkendelse og medlidenhed. Skæbneparalleller: Achilleus Hektor Peleus Priamos Gamle fædre faldne sønner Konklusion: Eksempler på den episke helt Den episke helts reception: Visse tragediehelte, f.eks. Sofokles Aias Platon, Apologien: Sokrates Achilleus-opfattelse Vergil: Pius Aeneas Helte i antikken: Themistokles, Perikles, (Alkibiades!), Demosthenes, Alexander, Hannibal, Scipio, Brutus m.fl. KÆRNETEKST 2: DEN REPUBLIKANSKE HELT Text: Plutarch Cæsar + Brutus Brutus 1 31: 2 : Brutus filosofiske netværk og rhetoriske evner 6 : Brutus hæderlighed 10 + 15 + 22: Brutus politiske idealer og pligt mod staten; Brutus contra Cicero 23: Porcia identificerer sin og Brutus kamp for republikken med Hektor og Andromaches for Troja (romersk reception af Iliaden) 29 Personkarakteristik af Brutus (pligt/folket) og Cassius (ego/magt) 31 Brutus mildhed Brutus 32 53: Denne del af biografien læses i et matrix-gruppe-forløb, hvor grupperne koncentrerer sig om beskrivelsen af hoved- og bipersoner: Antonius, Brutus, Cæsar, Cassius, Oktavian, Porcia etc. I dette gruppearbejde kan andre textstykker inddrages til sammenligning, f ex uddrag af Plutarch Cæsar, Cæsars Bellum Gallicum og Bellum Civile etc 5
Falder dette gruppearbejde tilfældigt i december måned, kan man lave et lille Augustusforløb ved at inddrage relevante passager af Vergil (IV ecloge), Horats (f ex Nunc est bibendum) og Juleevangeliet (Lukas 12, 1-20), hvorved der er åbnet for et tværfagligt forløb med religion (Augustus/den jordiske konge contra Jesus/den himmelske konge). Skurken Text: Sveton Divus Julius s. 35 65 (Drachmann 1973) s. 35 37 Cæsars foretagender og krige s. 41 Cæsars udseende s 43 44 Cæsars udsvævende sexliv s. 56-65 Cæsars død, testamente, begravelse, folkets reaktion m m Da sprog og stil er lettilgængeligt for eleverne, kan denne text nok læses noget hurtigere end de foregående, evt som klasseundervisning med et opfølgende gruppearbejde, hvor Cæsars foretagender og krige kan perspektiveres med et afsnit fra Bellum Gallicum. Afsnittet om hans udseende lægger op til en beskrivelse af portrættet (mellem s. 18 og 19), der kan perspektiveres med andre portrætter og deres reception i senere kejserportrætter. Det udsvævende sexliv er nærmest en topos i beskrivelsen af tyrannen/ skurken (cf hvad Ole Thomsen sagde om dette emne på efteruddannelseskurset i oldtidskundskab på Århus Katedralskole tidligere i år). Følger heraf, at helten altid er ren? Er det i virkeligheden dét, der konstituerer henholdsvis helt og skurk : den tøjlesløse over for den, der kan tøjle sig (sophrosyne)? Tyrannen har som regel også udprægede middelmådige træk (e g Xerxes hos Herodot). Er Cæsar også middelmådig? Det er nok en undersøgelse og diskussion værd. Cæsars død og især beskrivelsen af hans begravelse nærmest kalder på en inddragelse af romersk arkitektur, in casu Forum Romanum, hvor det er oplagt at gennemgå hele anlægget i store træk samt se nærmere på de af Sveton nævnte bygninger. 6
Til slut kan man samle op på genre/forfattere: Biografien Forskelle i sprog, stil og synsvinkel Plutarch: Sveton: græker, provinsbo, landmenneske ser udefra, har dog stærke forbindelser til Rom (venner, rejser) romer, bybo. ser indefra, direkte adgang til texter, dokumenter og rygter SUPPLERENDE TEKST / RECEPTIONSTEKST DEN DRAMATISKE HELT: SHAKESPEARE, JULIUS CAESAR, 3. akt Vi vælger, at bruge Johannes Sløk's fremragende oversættelse af Shakespeare's Julius Caesar. Udgaven er nem at læse for eleverne og har gode kommentarer. På nuværende tidspunkt har eleverne læst uddragene fra Iliaden, uddrag af Plutarch's Brutus biografi og uddrag af Suetons Cæsar biografi. De har fået et indtryk af det homeriske helteideal og af den romerske, politiske helt, og vi vil så kigge nærmere på, hvordan Shakespeare behandler de romerske helte, og hvordan han bruger det historiske materiale i sin tragedie. Hvis man føler det er nødvendigt med en kort introduktion til teatret på Shakespeare's tid findes der en video om emnet, og ellers kan introduktionen til Ole Juhl Lunds udgave af Macbeth på Gyldendal også bruges. Eleverne skal læse hele 3. akt, hvor Cæsar myrdes, Brutus og Antonius holder deres taler og borgerkrigen går i gang. De ca 20 sider er lektien til et modul. På klassen bliver eleverne inddelt i 5 grupper og hver gruppe får tildelt en person de skal koncentrere sig om: Cæsar, Antonius, Brutus, Cassius og som gruppe, folket. De skal give en karakteristik af personerne ud fra Shakespeare teksten og bagefter sammenligne med de karakteristikker, de har lavet i forbindelsen med gennemgangen af Plutarch og Sueton biografierne. De elever, der har fået Brutus og Cassius vil blive henvist til også at bruge 2. akt, 1. scene. Når eleverne har karakteriseret personerne i 7
Shakespeare's tekst, vil vi gå over til at se på de dramatiske virkemidler. Hvad gør Shakespeare for at fortætte stemningen? Her er det nødvendigt at sammenholde skuespillet med biografierne og de historiske kendsgerninger vi har fra dem. Med lærerens hjælp skal der laves en liste på tavlen. Man vil især fokusere på a) tidsaspektet ( oplæsning af testamentet, Cæsars begravelse, Brutus og Cassius' flugt, folkets oprør, Octavian ankommer til Rom - det hele foregår på én dag). Dernæst er b) de taler henholdsvis Brutus og Antonius holder til folket ikke til at komme udenom.det er rent Shakespeare, men illustrerer hele den politiske konflikt i en nøddeskal, og samtidig ser vi, hvordan folket kan vindes med de rette retoriske fif, altså en sidegevinst her, hvor vi er nødt til at komme ind på den rolle retorikken spiller i det gamle Rom. c) Den sidste meget korte scene med mordet på Cinna skal også med. Den nævnes kort både hos Sueton (Cæsar) og Plutarch (Cæsar og Brutus). Hvorfor vælger Shakespeare at have den med? Hvad kan den egentlig bruges til rent dramatisk? Og så skulle forklarelsens lys gerne gå op for eleverne - landet er kastet ud i en katastrofe, folket skelner ikke mellem ven og fjende, der skal bare slås ihjel. Shakespeare viser med denne korte scene, at borgerkrigen er i gang, og at krig er meningsløs. Det er nu oplagt at gå over til filmatiseringen af Julius Caesar med James Mason og Marlon Brando. Se hvordan filmmediet behandler Shakespeare's tragedie, som igen forholdt sig til især Plutarch. Vi kan ikke gå så meget ned i detaljen, at vi i filmen vil lede efter træk, der kun findes hos Plutarch. Som udgangspunkt, vil jeg sige, at filmen bygger på Shakespeare's Julius Caesar, især fordi det akt eleverne har koncentreret sig om, stort set er identisk med filmatiseringen. Under visningen af filmen skal eleverne holde fast i de hovedpersoner, som de tidligere fik tildelt, så de, når filmen er færdig, kan føje nye træk til deres personer, kommentere valg af skuespillere og andre filmiske/dramatiske aspekter. (Det vil sikkert være populært at vise klip fra Troja filmen her også, og filmene i deres form vil faktisk illustrere forskellen på de to heltetyper vi satte op: den homeriske helt over for den romersk politiske helt. Efter filmen holder eleverne oplæg om deres personer, meget gerne med billeder af dem. Derefter vil vi sammenligne heltetyperne (græske og romerske) og slutte af med den moderne helt. Har vi overhovedet en fælles definition på, hvad en helt er? Hvilke nulevende personer ville vi kalde 8
helte? Hvad med begrebet 'hverdagens helte', er det ikke en forfladigelse af heltebegrebet? Hele forløbet afsluttes med en oversigt (tavlen eller OH), hvor de helt store linjer fra den episke til den moderne helt ridses op: Er der tale om udvikling, afvikling eller tilbagefald og har det moderne samfund - og den moderne mand - og kvinde - stadig brug for helte? og hvor blev heltinderne af? og hvad med anti-heltene? LITTERATURHENVISNINGER Kernetexter HOMERs ILIADE På Dansk af Otto Steen Due Klassikerforeningens Kildehæfter 1999 PLUTARCH Levnedsskildringer I. Græske og romerske statsmænd Oversat af Karl Hude København 1914 Heri: BRUTUS s. 176 229 SVETON Romerske Kejsere Julius Cæsar, Augustus, Tiberius, Caligula Oversat af A.B.Drachmann med forord af Leo Hjortsø Heri: DIVUS JULIUS s. 17 65 Supplerende litteratur (efterromersk litteratur) William SHAKESPEARE: JULIUS CÆSAR Oversat og forsynet med noter og kommenteret af Johannes Sløk Berlingske Forlag u.a. Sekundærlitteratur PLUTARCH Greek Lives A new translation by Robin Waterfield Oxford World s Classics Oxford university Press 1998 9
Heri: General Introduction p viii xxvi, Translator s Note p xxvii (sc. Græske tekstudgaver),select Bibliography p xxviii xxx, Chronology xxxi xxxii + 3 kort TEATRET. Kompendium fra kurset I ANTIK-RECEPTION Afdeling for Klassisk og Romansk Filologi Aarhus Universitet 2006 GENRE Bruns, Ivo: Das literarische Porträt der Griechen im fünften und vierten Jahrhundert vor Christi Geburt 2. unveränderte Auflag Berlin 1896 Dihle, Albrecht: Studien zur griechischen Biographie Abhandlungen der Akademie der Wissenschaften in Göttingen Philologisch-historische Klasse. Dritte Folge No. 37 vandenhoeck & Ruprecht, Göttingen 1956 Momigliano, Arnoldo: The Development of Greek Biography. Foru Lectures. Cambridge, Mass. 1971 SAMTIDEN ANBEFALET en antoologi til undervisning i oldtidskundskab. Klassikerforeningens Kildehæfter 2005 Heri: Peter Michael Lauritzen: Epos: Iliaden, odysseen, Æneiden (s. 25 34) Reception Aktualisierung von Antike und Epochenbewusstsein. Erstes Bruno Snell-Symposion der Universität Hamburg am Europa-Kolleg herausgegeben von Gerhard Lohse K.G.Saur München Leipzig 2003 Heri bl.a. om antikreception i Frankrig og Amerika; hos Goethe, Gibbon, Wilhelm og Alexander von Humbolt, Novalis, Heine, Nietzsche; af Euripides, drama, Polis og Horats Rom Bender, Johan og Gudrun Hastrup: Oldtidens Rom Romerske billeder Kapitel 7 Mod republikkens opløsning (s. 20 23) Elevegnet Wistrand, Erik: Politik och Litteratur i antikens Rom Andra utökade upplagan. Paul Åströms förlag. Göteborg 1978 Heri: kapitel 5 Caesarmördarnas politik (s. 99 113) Film Solomon, Jon: The Ancient World in the Cinema South Brunswick and New York: A. S. Barnes and Company 10
London: Thomas Yoseloff lrd 1978 Heri om filmatiseringen af Shakespeare s Julius Caesar (s. 40-41); omtale af andre filmatiseringer af Julius Caesar (passim) Links HOMER [ http://ablemedia.com/ctcweb/netshots/homer.htm ]http://ablemedia.com/ctcweb/netshots/homer.htm Se punkt 3) Det homeriske normsæt ARKÆOLOGI [ http://www.zdf.de/wissen&entdecken/zdfexpedition ]www.zdf.de/wissen&entdecken/zdfexpedition Heri talrige udsendelserom personer og steder i antikken og senere RECEPTION www.winckelmann-gesellschaft.de Winckelmannselskabet og det dertilhørende museum udgiver med udgangspunkt i Winckelmann litteratur og foranstalter udstillinger ud fra synsvinklen reception. Fra 17. marts vises udstillingen Auf zum Olymp Antike in Kinderbüchern aus sechs Jahrhunderten 11
12