3. kvartal 2002 Figur 1. Elforbrugspanelernes kvartalsvise og 4 kvartalers glidende gennemsnits vækst, korrigeret for temperatur og kalendervariation. Udvikling 3. kvartal 2002: Elforbrugspanelet viser for 3. kvartal 2002 set i forhold til 3. kvartal 2001 en vækst i forbruget på 1,0% efter kalender- og klimakorrektion. Det ukorrigerede forbrug viser samlet en stigning på 0,8% i forhold til samme kvartal året før. Systemdata, der for sammenlignelighedens skyld er korrigeret for Stålvalseværkets ophør, viser et fald i elforbruget på 0,3%. Denne forskel kan skyldes enten meget store forbrugsfald eller en mulig reduktion i antallet af forbrugssteder i Danmark (eksempelvis lukninger af virksomheder). Disse typer ændringer registreres ikke af Elforbrugspanelet. Fordelt på hovedkategorier er det især industriens og handels- og servicesektorens vækstrater (de korrigerede) der stiger. Boligerne viser en moderat stigning i det korrigerede elforbrug. Landbruget har som den eneste sektor et fald i forbruget, både korrigeret og ukorrigeret, hvilket isar skyldes mindre markvanding. År til år væksten i 3. kvartal på 1,0% i det korrigerede forbrug er en fortsættelse af udviklingen i vækstraten fra 4. kvartal 2001 til 2. kvartal 2002. Ansvarshavende redaktør: Tommy Lykkegaard, ELFOR
Indholdsfortegnelse Danmarks elforbrug følges løbende via elforbrugspanelerne og resultaterne offentliggøres via kvartalsrapporterne. ELFOR, Eltra og Elkraft System finansierer elforbrugspanelerne. 40 danske netselskaber bidrager med målinger, se liste bagerst i rapporten. Dansk Energi bidrager med data om forbruget blandt storforbrugere. Detaljerede resultater publiceres på elforbrugspanelets hjemmeside, www.elforbrugspanel.dk, ligesom resultater for Vestdanmark findes på Eltras hjemmeside under elmarkedet, www.eltra.dk/elmarkedet. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1 Panel resultater...3 2 Udvikling i elforbrugets vækstrater...5 3 Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger...6 4 Regionale resultater...7 5 Baggrundsdata...8 6 Kilder og metode...11 7 Styregruppen samt deltagende parter...12 Elforbrugspanelerne Side 2 af 13
Panel resultater 1 Panel resultater De følgende landsresultater er alle baseret på elforbrugspanelet. Regionsresultater kan ses i afsnit 4. Hovedvægten skal lægges på de generelle tendenser, udtrykt ved kvartalsværdierne. Månedsværdier ses i figurerne 2-6. 1.1 Vækstrater opdelt på hovedkategorier Den procentuelle vækst i elforbruget i hovedkategorierne fra 3. kvartal 2001 til 3. kvartal 2002 er vist i nedenstående tabel. Tabel 1 Landsvækstrater (%) opdelt på hovedkategorier. Hovedkategori 3. kvartal 3. kvartal korrigeret for kalender og temperatur. Boliger -0,7% 0,4% Landbrug -1,7% -1,5% Industri 2,1% 1,7% Handel/Service 1,4% 1,5% I alt 0,8% 1,0% 3. kvartal er præget af et stigende forbrug, både før og efter kalender- og klimakorrektion. På hovedkategoriniveau er billedet det samme for industrien og handel & service, for boliger var der før korrektion tale om et moderat fald i forbruget, mens landbruget har et fald i forbruget både før og efter korrektion. For kvartalet som helhed var der én ekstra hverdag og én weekenddag mindre end samme kvartal året før og der var færre graddage, det vil sige vejret var mildere. Den ekstra hverdag betyder at boligernes forbrug korrigeres op, mens industriens- og handel & servicesektorens forbrug korrigeres ned. De færre graddage betyder at forbruget korrigeres op. Boliger: Boligerne viser i det ukorrigerede forbrug stigninger i juli og august på ca. 2% og et fald i september på godt 5%. Det ses af figur 2 at korrektionen kun i begrænset omfang udligner dette. I hele perioden har der været en stigning i lejlighedernes forbrug, mens der har været et fald i fællesforbruget. Det store fald i september kommer fra parcelhuse og fritidshuse. Landbrug: Der var et fald i markvanding i hele perioden, specielt i juli på knap 70%. I det øvrige landbrug var der en stigning i forbrug i juli, et fald i september, mens august viste stigning i vest men fald i øst. Uden markvanding er der en vækst i landbruget på 1,2% for kvartalet som helhed eller en forskel på 2,9% point. Den tilsvarende korrigerede vækst er 1,4%. Elforbrugspanelerne Side 3 af 13
Panel resultater Industri: Stigningen i industriens elforbrug er af en betydelig størrelse, selv korrigeret for at der var en ekstra hverdag. Stigningen er desuden bemærkelsesværdig da den er i modstrid med mængdeindekset der viser et samlet fald på 6% point. Det er i særlig grad kategorien Kemisk industri der bidrager til denne udvikling med høje vækstrater gennem hele perioden og i nogen grad Støberier og Jern- og metalindustri. Handel/Service: Handel & service viser positive vækstrater både før og efter korrektion, særlig i august. Kategorierne Undervisning og forskning, Sundheds- og veterinærvæsen samt Sociale institutioner og foreninger har positiv vækst i hele perioden, mens kategori El-, gas-, varme- og vandforsyning har negativ vækst i hele perioden. Elforbrugspanelerne Side 4 af 13
Udvikling i elforbrugets vækstrater 2 Udvikling i elforbrugets vækstrater I dette afsnit afbildes de korrigerede månedlige procentvise vækstrater for hele Danmark. Vækst- raterne er korrigeret for graddage og antal hverdage. Vækstraterne på graferne er beregnet som den procentvise vækst i forhold til samme måned året før. Man kan derfor direkte aflæse om forbruget i en måned har udviklet sig positivt eller negativt sammenlignet med samme måned året før. Når man fortolker graferne, skal man huske at grafen viser væksten og ikke selve forbruget. Når kurven er over 0 er væksten positiv, dvs. at forbruget er stigende. Hvis kurven er over 0, men faldende, så betyder det en positiv vækst, men en aftagende positiv vækst. Omvendt, hvis kurven er under 0, er forbruget faldende. Men hvis kurven samtidig stiger, er faldet aftagende. Figur 2. Korrigeret vækstprocent for Boliger 5 3 1-1 -3-5 1997JAN 1998JAN 1999JAN 2000JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN Figur 3. Korrigeret vækstprocent for Landbrug 5 3 1-1 -3-5 1997JAN 1998JAN 1999JAN 2000JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN Figur 4. Korrigeret vækstprocent for Industri 5 3 1-1 -3-5 1997JAN 1998JAN 1999JAN 2000JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN Figur 5. Korrigeret vækstprocent for Handel & Service 5 3 1-1 -3-5 1997JAN 1998JAN 1999JAN 2000JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN Figur 6. Korrigeret vækstprocent for Danmark 5 3 1-1 -3-5 1997JAN 1998JAN 1999JAN 2000JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN Elforbrugspanelerne Side 5 af 13
Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysning 3 Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger I dette afsnit sammenlignes hovedresultatet fra eforbrugspanelerne med de faktiske system observationer. Systemobservationerne er baseret på den totale elproduktion i Danmark excl. transmissionstab samt justeret for import og eksport og er således udtryk for den reelle ændring i elforbruget. Systemdata for Østdanmark er korrigeret for Stålvalseværkets betalingsstandsning og ophør af aktiviteter i juli 2002. Denne korrektion er foretaget fordi Stålvalseværket ikke indgår i Elforbrugspanelerne og fordi Stålvalseværket alene har udgjort ca. 3-4% af det Sjællandske forbrug. Deres ophør vil derfor betyde et fald i systemdata på 3-4% hvis ikke der korrigeres herfor. Korrektionen af systemdata giver derfor et mere korrekt billede af den generelle udvikling. De ukorrigerede systemdata er vist nederst i tabel 2. Tabel 2: Hele landet, vækstrater opdelt på panel- og systemdata. Vækstrater 3. kvartal Hele landet Vest Øst Elforbrugspanelet 0,8% 0,5% 1,2% Systemdata korrigeret for Stålvalseværket. -0,3% -0,3% -0,1% Systemdata -1,6% -0,3% -3,4% Det fremgår af tabel 2, at sammenlignet med korrigerede Systemdata overvurderer Elforbrugspanelet vækstraten. Overvurderingen har en størrelse på ca. 1,1% point, lidt mere for Østdanmark og lidt mindre for Vestdanmark. Denne forskel kan enten skyldes meget store forbrugsfald ( < -33%) eller en reduktion af antal forbrugssteder (egentlige nedlukninger af virksomheder). Sådanne justeringer vil ikke være synlige i panelet. Forskellen kan være tegn på en afmatning i samfundsaktiviteten For hele perioden er der ingen data for fritidshuse for Østdanmark. Da fritidshusene i Vestdanmark samlet viser et fald, er det forventeligt at fritidshusene i Østdanmark også har oplevet et fald i forbruget, hvorved Elforbrugspanelet ville stemme lidt bedre overens med systemdata hvis disse havde indgået. Elforbrugspanelerne Side 6 af 13
4 Regionale resultater I dette afsnit vises de regionale hovedkategoriers vækstrater, ukorrigeret og korrigeret. Regionale resultater Tabel 3: Vækstrater (%) Vest opdelt på hovedkategorier. Hovedkategori 3. kvartal 3. kvartal korrigeret for kalender og temperatur. Boliger -0,6% 0,2% Landbrug -2,4% -2,1% Industri 2,2% 1,7% Handel/Service 0,7% 0,6% I alt 0,5% 0,6% Tabel 4: Vækstrater (%) Øst opdelt på hovedkategorier. Hovedkategori 3. kvartal 3. kvartal korrigeret for kalender og temperatur. Boliger -0,8% 0,6% Landbrug 2,3% 2,3% Industri 2,0% 1,5% Handel/Service 2,2% 2,4% I alt 1,2% 1,6% Som det ses af tabellerne er udviklingen i boligerne og industrien meget ens i Øst- og Vestdanmark. Forskellen i landbruget kan primært henføres til markvandingen i Vestdanmark der i juli havde et fald på knap 70%. Udviklingen i landbruget er som nævnt stærkt domineret af markvanding. Uden markvanding er den ukorrigerede vækst i landbruget i Vestdanmark på 0,9% for kvartalet som helhed, en forskel på 3,3% point. Den tilsvarende korrigerede vækstrate er 1,3%, eller en forskel på 3,4% point. For handel & service er der en væsentlig forskel som gør sig gældende i hele perioden. Forskellen stammer primært fra detailhandlen som i Østdanmark viser markant højere vækstrater i Vestdanmark og til dels også fra undervisning og forskning. Elforbrugspanelerne Side 7 af 13
Baggrundsdata 5 Baggrundsdata I dette afsnit vises fra tabel 5 7 antallet af gyldige målesteder, tabel 8 viser fordelingen af hverdage, tabel 9 viser fordelingen af industriens mængdeindeks og tabel 10-12 viser graddagetallene. 5: Antallet af målere på landsplan. Kategori Juli August September Boliger 67 55 68 Landbrug 78 78 77 Industri 133 143 132 Handel & Service 319 315 296 Total 597 591 573 Tabel 6: Antallet af målere, Vestdanmark. Kategori Juli August September Boliger 43 31 44 Landbrug 74 74 75 Industri 99 110 101 Handel & Service 196 192 171 Total 412 407 391 Tabel 7: Antallet af målere, Østdanmark. Kategori Juli August September Boliger 24 24 24 Landbrug 4 4 2 Industri 34 33 31 Handel & Service 123 123 125 Total 185 184 182 Elforbrugspanelerne Side 8 af 13
Baggrundsdata Tabel 8: Fordeling af hverdage og weekendage/helligdage. 2000 2001 2002 Måned Hver/week. Hver/week. Hver/week. Juli 21 / 10 22 / 9 23 / 8 August 23 / 8 23 / 8 22 / 9 September 21 / 9 20 / 10 21 / 9 3. kvartal 65 / 27 65 / 27 66 / 26 Tabel 9: Mængdeindeks for industrien. Ej sæsonkorrigeret (kilde: Danmarks Statistik). Måned 2000 2001 2002 Juli 93 101 101 August 129 132 124 September 131 127 129 Tabel 10: Antal graddage for 3. kvartal (kilde: DMI). Øst 2000 2001 2002 Måned Graddage pr. måned Graddage pr. måned Graddage pr. måned Juli 51 17 25 August 46 22 0 September 112 129 83 3. kvartal 209 168 108 Tabel 11: Antal Varmesæsongraddage for 3. kvartal (kilde: DTI). Vest 2000 2001 2002 Måned V.Graddage pr. måned V.Graddage pr. måned V.Graddage pr. måned Juli 0 0 0 August 0 0 0 September 0 31 0 3. kvartal 0 31 0 Elforbrugspanelerne Side 9 af 13
Baggrundsdata Tabel 12: Antal Ikkevarmesæsongraddage for 3. kvartal (kilde: DTI). Vest 2000 2001 2002 Måned U.Graddage pr. måned U.Graddage pr. måned U.Graddage pr. måned Juli 12 4 7 August 6 1 0 September 31 40 33 3. kvartal 49 45 40 Elforbrugspanelerne Side 10 af 13
Kilder og metode 6 Kilder og metode Der kan være flere årsager til afvigelserne mellem Elforbrugspanelernes vækstrater og det faktiske elforbrug. En betydelig årsag kan være antallet af målere, som indgår i beregningen af Elforbrugspanelernes vækstrate. Hvis antallet af målere er lavt vil panelet ikke være repræsentativt, hvilket kan medføre større afvigelser. Ligeledes har det betydning om udvælgelsen af målere sker repræsentativt. Hvis antallet af målere, indenfor en kategori, er relativt større eller mindre, i forhold til det konstaterede forbrugsforhold mellem kategorierne, kan dette også få betydning for panelets totale vækstrate. Elforbrugspanelet er opbygget på følgende måde: FAKTA: Elforbrugspanelet følger ca. 1.100 målesteders elforbrug hver måned. På boligområdet er et målested en radial mens et målested på alle øvrige områder repræsenterer én enkelt forbruger. Panelet er et konstant panel og består altid af de samme forbrugere. Ændringer i panelets sammensætning sker kun når frafald gør det nødvendigt med suppleringer. Der er i et panel en indbygget usikkerhed, der bør således lægges mere vægt på de generelle tendenser end de enkelte måneders vækstrater. Elforbrugspanelet kan ikke opfange forbrugsændringer som følge af en generel tilgang/afgang af forbrugere i et geografisk område. Graddage: For Sjælland bruges skyggegraddage fra DMI s hjemmeside. Der beregnes et middel af de Sjællandske målestationer. For Fyn/Jylland bruges solkorrigerede graddage opdelt på varmesæson/ikke-varmesæson, oplyst af Teknologisk Institut. Def. varmesæson/ikke-varmesæson: Varmesæson begynder når udvendig middeltemperatur 3 døgn i træk er under 12 grader - afbrydes når middeltemperaturen i 3 døgn igen er over 12 grader. Varmesæsonen slutter i foråret, når temperaturen 3 døgn i træk er over 10 grader - genoptages når middeltemperaturen igen går under 10 grader i 3 døgn. Ellers Ikkevarmesæson. Mængdeindeks: Industriens mængdeindeks beregnes af Danmarks Statistik og er opgjort som det ikkesæsonkorrigerede indeks eksklusiv skibsværfter. 1995 = 100. Elforbrugspanelerne Side 11 af 13
Styregruppen samt deltagende parter 7 Styregruppen samt deltagende parter Styregruppen: Ansvarshavende redaktør: Tommy Lykkegaard, ELFOR (Odense Elforsyning Net) Johan Hakmann, ELFOR (Københavns Energi) Lars Byberg, Eltra, Mikael Togeby, Elkraft system Henrik Hornum, Dansk Energi Jesper Wahl Poulsen, Dansk Energi tl@oe-net.dk joha@ke.dk lars.byberg@eltra.dk mit@elkraft.dk hho@danskenergi.dk jwp@danskenergi.dk Spørgsmål til rapportens indhold eller andet vedrørende Elforbrugspanelerne kan via e-mail rettes til medlemmerne af redaktionen. Elforbrugspanelerne Side 12 af 13
Styregruppen samt deltagende parter Deltagende parter: Netselskaber BOE Net A/S Brabrand Net A/S ELRO Net A/S Energi Midt Net A/S Energi Fyn Net A/S Energi Hobro Net A/S Energi Horsens Net A/S Energi Randers Net A/S ENV Net A/S ESS Energi Danmark Net A/S ESV Net A/S Frederikshavn ELNET A/S GE Net A/S Grindsted El- og Varmeværk A.m.b.A. Han herreds Elektricitetsforsyning - Net HEF Net A/S Ikast Værkerne Net A/S Københavns Energi LEF Net A/S MES NET A/S NESA A/S NOE Nordvestjysk Elforsyning A.m.b.a. Nordthy Net A/S NRGI Net A/S Nyborg Elnet A/S Odense Elforsyning Net A/S RAH Net A/S SEAS Distribution A.m.b.A. SEF Net A/S c/o Sydfyns Elforsyning Skjern Kommunale Elværk Struer Forsyning Elnet A/S Sydvest Energi Net A/S Sæby Kommunale Elforsyning Thy-Mors Energi A/S Deltagende parter: Netselskaber TRE-FOR - Net Viborg elnet A/S Viby Net A/S VOS, Vejle Oplands Strømforsyning Østjysk Energi Net A/S AKE Net Energi Gruppen Jylland El A/S Elforbrugspanelerne Side 13 af 13