STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Kulturministeriet, mindre sektoranalyse Der er gode grunde til, at visse opgaver på Kulturministeriets område er lagt ud til amter og kommuner. Det er således vigtigt som led i løsningen af opgaver at bevare nærhed til borgere samt et lokalt medansvar og engagement. Flere af disse opgaver løses via samfinansiering og arbejdsdeling mellem stat, amt og/eller kommune, hvilket afspejler opgavernes både nationale og regionale/lokale betydning. Staten vil også fremover skulle varetage nationale opgaver, sikre de grundlæggende principper for kulturpolitikken og fastholde et samlet landsdækkende perspektiv på opgaverne inden for kulturområdet. Der bør derfor fortsat være et statsligt samarbejde med amter/kommuner om opgaverne. Det er mindre afgørende, om opgaverne løses i en amtslig eller kommunal struktur. Opgavevaretagelsen skønnes m.a.o. ikke afgørende at blive berørt, såfremt der ændres på kommune- og amtstørrelser eller i tilfælde af, at antallet af forvaltningsled med direkte folkevalgt ledelse reduceres fra tre til to. En ændring af den kommunale struktur vil på Kulturministeriets område have relevans for følgende områder: Kunstneriske uddannelser Følgende uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område er tilskudsinstitutioner, som finansieres af staten, amtskommunen og/eller kommunen i fællesskab: Skuespillerskolen i Århus, skuespillerskolen i Odense, Det Fynske Kunstakademi, Det Jydske Kunstakademi, Odsherred Teaterskole. Designskolen i Kolding er principielt 100% statsfinansieret, men amtskommunen/kommunen er repræsenteret i skolens bestyrelse og yder kommunale tilskud til konkrete formål. Også efter en evt. ændring af den kommunale struktur vil der være behov for et lokalt engagement. En ændring forventes ikke at få betydning for opgavevaretagelsen. Filmområdet På filmområdet yder Det Danske Filminstitut støtte til renovering af biografer på betingelse af kommunalt tilskud. På Sydfyn er der oprettet en regional filmfond med tilskud fra flere kommuner.
- 2 - Også efter en eventuel ændring af den kommunale struktur vil der være behov for et lokalt engagement. En ændring forventes ikke at få betydning for opgavevaretagelsen. Kunststøtteområdet (teater, musik, billedkunst) På kunststøtteområdet er dansk kulturpolitik kendetegnet ved en udstrakt grad af lokalt/regionalt engagement og medansvar. Det drejer sig om følgende områder: Teater Landsdelsscenerne i Århus, Ålborg og Odense, Peter Schaufuss Baletten, Den Jyske Opera, Det Danske Teater. Finansieringen af ordningen om det storkøbenhavnske teaterfællesskab - DST-ordningen. Finansieringen af egnsteatre, små storbyteatre og det rejsende og opsøgende børneteater RBOT. Teaterabonnementsordningen. For så vidt angår teatrene, er der tale om kulturinstitutioner af såvel regional som national betydning, som alle er omfattet af lovgivning. Ud over finansieringsformen har staten således også en væsentlig rolle at spille i fastlæggelsen af de indholdsmæssige rammer for disse institutioners virksomhed. Det er samtidig vigtigt at bevare et lokalt/regionalt medansvar og engagement. Det er mindre afgørende, om opgaven løses i en amtslig eller kommunal struktur. Hvad angår refusionsordningerne skønnes opgavevaretagelsen ikke at blive berørt som følge af ændring i kommunestørrelse eller struktur. Musik Finansieringen af musikskoler, Musikalsk Grundkursus (MGK), regionale spillesteder og Landsdelsorkestrene: Sønderjyllands, Århus, Ålborg, Odense og Sjællands Symfoniorkester. Der er tale om opgaver, der har til formål at stille kulturtilbud til rådighed for borgere i alle dele af landet. Der er f.eks. etableret musikskoler i næsten alle kommuner, og med hensyn til landsdelsorkestrene er der tale om kulturinstitutioner af såvel regional som national betydning, som er omfattet af lovgivning. Ud over finansieringsformen har staten således også en væsentlig rolle at spille i fastlæggelsen af de indholdsmæssige rammer for institutionernes virksomhed og tilskudsordningernes formål. Der vil dog også fortsat være behov for et lokalt/regionalt medansvar og engagement. Det er mindre afgørende, om opgaven løses i en amtslig eller kommunal struktur. I visse tilfælde vil det formentlig indebære en forenkling, hvis der fremover kun bliver ét lokalt/regionalt forvaltningsniveau. Det gælder f.eks. for musikskoler/mgk og regionale spillesteder.
- 3 - Udvalg og Råd De amtslige Teaterfællesudvalg, de amtslige Musikudvalg og de amtslige Billedkunstråd. Ændringer i strukturen vil alene betyde, at opgavevaretagelsen skal ske for et ændret geografisk område. Radio/tv området Den nuværende lokal radio- og tv-ordning er baseret på den primærkommunale struktur, jf. radio- og fjernsynslovens 64, som pålægger kommunalbestyrelserne en række opgaver i forbindelse med nedsættelse af de lokale radio- og fjernsynsnævn. En ændring af kommunestørrelsen eller en reduktion af antallet af forvaltningsled med direkte folkevalgt ledelse vil ikke have indvirkning på varetagelsen af opgaverne. Varetagelsen af opgaverne indbefatter ikke umiddelbar borgerkontakt. Det bemærkes i øvrigt, at der i henhold til den mediepolitiske aftale af 3. juni 2002 i december 2002 blev nedsat en arbejdsgruppe vedrørende den fremtidige lokalradio- og -tv-ordning. Arbejdsgruppen skal blandt andet overveje behovet for justeringer af nævnsstrukturen nærmere, herunder bl.a. fordele og ulemper ved centraliseret tildeling af tilladelser til lokal-tv. Arbejdsgruppen forventes at afslutte sit arbejde senest den 1. november 2003. Det kan i øvrigt oplyses, at Kommunernes Landsforening er repræsenteret i den nævnte arbejdsgruppe. Kulturbevaringsområdet Biblioteksområdet Folkebiblioteksordningen og centralbiblioteksordningen, jf. biblioteksloven. Folkebibliotekerne drives af kommunerne. Virksomheden er reguleret af biblioteksloven. 16 kommunale biblioteker udfører overbygningsfunktioner med særlig statslig støtte. De statslige støtteordninger administreres af Biblioteksstyrelsen. Museumsområdet Tilskudsordningen til museer, herunder ordningen med museumsråd, der drives af amterne, jf. museumsloven. Statsanerkendte museer kan være kommunale institutioner, amtslige institutioner eller selvejende institutioner. Virksomheden er reguleret af museumsloven. Der er med tilskudsmuseerne tale om kulturinstitu-
- 4 - tioner af lokal/regional og ikke mindst national betydning i og med, at de selvejende, amtslige og kommunale museer ifølge lovgivningen indgår i en geografisk og emnemæssig arbejdsdeling for hele landet. Ud over finansieringsformen har staten således også en væsentlig rolle at spille i fastlæggelsen af de indholdsmæssige rammer for disse institutioners virksomhed. Det er imidlertid vigtigt at bevare det lokale medansvar og engagement, men mindre afgørende, om samarbejdet med staten finder sted i en amtslig eller kommunal struktur. Dog kan ændringer på amternes og kommunernes udstrækning have økonomiske konsekvenser for de museer, der modtager et særligt tilskud som følge af samdriftsaftaler. Der etableres på amtsligt niveau museumsråd med samordningsfunktioner. Ændringer i strukturen vil alene betyde, at koordinationen skal gennemføres for et ændret geografisk område. Kulturbevaring i øvrigt. De regionale faglige kulturmiljøråd, som oprettes på foranledning af museumsrådene, jf. lov herom. De varetager koordinerende opgaver, og ændringer i strukturen vil alene betyde, at koordinationen skal gennemføres for et ændret geografisk område. Beskyttelse af fortidsminder (naturbeskyttelsesloven og museumsloven) og digebeskyttelse. Opgaverne varetages i amterne, og ændringer i amternes og kommunernes geografiske udstrækning vil formentlig ikke have betydning for opgavevaretagelsen. Beskyttelse af bygninger (bygningsfredningsloven). Staten (Kulturarvsstyrelsen) varetager samtlige opgaver på bygningsfredningsområdet, dvs. fredning, dispensationer og tilladelser i forbindelse med bygningsændringer og renoveringer. En reduktion af forvaltningsleddene fra tre til to er især relevant for de opgaver, som er knyttet til arealanvendelsen, dvs. varetagelse af arkæologiske og kulturhistoriske interesser i forbindelse med især ændringer i arealanvendelsen (skovbrug, råstofindvinding, VVMredegørelser mv.). En reduktion af antallet af forvaltningsled vil formentlig ikke have konsekvenser for varetagelsen af disse interesser. Idrætsområdet Forvaltningen i forhold til de lokale idrætsforeninger er underlagt folkeoplysningsloven. På eliteidrætsområdet er det under overvejelse i forbindelse med den forestående lovrevision på området at give kommunerne hjemmel til at gennemføre særlige initiativer. Der kan på dette felt tænkes at opstå
- 5 - nye muligheder, hvis der skabes større administrative og økonomiske enheder. Almen kulturelle område Ændringer af kommune- og amtsstørrelser eller reduktion af forvaltningsled med direkte folkevalgt ledelse fra tre til to forventes ikke at få konsekvenser for varetagelsen af følgende opgaver: Indgåelse af regionale kulturaftaler. I henhold til loven herom kan kulturministeren indgå frivillige regionale kulturaftaler med en amtskommune, en kommune, en gruppe af kommuner, Hovedstadens Udviklingsråd eller kombinationer heraf. Finansieringen af zoologiske anlæg, jf. lov om statstilskud til zoologiske anlæg. Amatørkulturen og det frivillige arbejde i foreninger og organisationer. Udmøntningen af Charter for samspil mellem det frivillige Danmark og det offentlige, som er skabt af repræsentanter for frivillige organisationer, den tidligere regering, amterne og kommunerne. Det vurderes ikke, at der på disse felter vil være fordele eller ulemper ved at flytte ansvaret for den direkte borgerkontakt til et andet forvaltningsled, uden at ansvaret for den faglige del flyttes. Der vil fortsat efter en evt. ændring af kommunestrukturen være behov for et lokalt engagement i opgavevaretagelsen. - o - For ministeriets område som helhed kan det afslutningsvis nævnes, at det - i tilfælde af en evt. reduktion af antallet af forvaltningsled med direkte folkevalgt ledelse fra tre til to vil være nødvendigt at opretholde en arbejdsdeling mellem det nationale og regionale/lokale niveau. Det vil i den forbindelse kunne have administrative og andre fordele, hvis det ikke-statslige forvaltningsled blev samlet i større enheder.