Odense Letbane. VVM og miljøvurdering. Sammenfattende redegørelse

Odense Letbane VVM og miljøvurdering Sammenfattende redegørelse

Kolofon Rapport: Rapporten er udarbejdet af: Projektorganisation: VVM-myndighed, Plan og Byg, Odense Kommune: Bygherre: Bygherrerådgiver: Teknisk rådgiver: Teknisk rådgiver, Landsskab og byæstetik: Odense Letbane. VVM og miljøvurdering. Sammenfattende redegørelse. Orbicon A/S Paw Gadgaard, Plan og Byg, Odense Kommune Lone Hansgård Frederiksen, Landbrug og Grundvand, Odense Kommune Tanya Hempler-Mikkelsen, Trafik og Anlæg, Odense Kommune Bo Seidelin Hune, Park og Natur, Odense Kommune Palle Anker Matzen, Industrimiljø, Odense Kommune Marianne Tonim Nielsen, Byplan, Odense Kommune Dorthe Gyldenlund Råby, Trafik og Anlæg, Odense Kommune Mogens Hagelskær, Odense Letbane, Odense Kommune Carsten Henriksen, Odense Letbane, Odense Kommune Parsons & Brinckerhoff (hovedrådgiver). Orbicon A/S (underrådgiver). Bo Leth-Espensen, Orbicon A/S COWI A/S Anne Eiby, COWI A/S Annebeth Hoffmann, COWI A/S Jakob Christensen, COWI A/S Bent Bertil Jacobsen, COWI A/S Per Kjær Jensen, COWI A/S Steen Vedsegaard COWI A/S NIRAS A/S Maria Douglas Stilling, NIRAS A/S Jane Riskjær, NIRAS A/S Rasmus Dragenberg, NIRAS A/S Karsten Fick, NIRAS A/S Jeppe Goll, NIRAS A/S Grundkort: Data fra Geodatastyrelsen, (FOT, september 2012) og Odense Kommune Ortofoto: Copyright Odense Kommune Fotos & grafik: Odense Kommune, COWI A/S og NIRAS A/S. Copyright: Odense Kommune og Odense Letbane Dato: November 2013 Kontaktperson: Paw Gadgaard 2

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Byudvikling 7 2.1 Vækst og innovation 7 2.2 Livskvalitet 7 2.3 Odense som en bæredygtig storby 8 2.4 Udvikling af Campusområdet 9 3. Resumé 11 3.1 Bymiljø 12 3.2 Trafikforhold 12 3.3 Anlægsfasen 13 3.4 Andre miljøforhold 13 4. Letbane projektet 15 4.1 Ny transportservice i Odense 15 4.2 Stationer, skinner, service og elforsyning 16 5. VVM og miljøvurdering 19 5.1 Miljøemner 19 5.2 Processen for miljøvurdering af Odense Letbane 19 6. Landskab, byrum og bymiljø 21 6.1 Rismarksvej 24 6.2 Højstrupvej 28 6.3 Bolbro Stadionvej og Middelfartvej 30 6.4 Middelfartvej 32 6.5 Vestre Stationsvej 34 6.6 Østre Stationsvej og Odense Banegård Center 38 6.7 Thomas B. Thriges Gade 42 6.8 Albanigade 46 6.9 Benedikts Plads og Benediktsgade 48 6.10 Nyborgvej 52 6.11 Ørbækvej 54 6.12 Niels Bohrs Allé 56 6.13 Campusvej 60 6.14 Syddansk Universitet 62 6.15 Nyt Odense Universitets Hospital (Nyt OUH) 64 6.16 Hestehaven 66 6.17 Hjallesegade 68 6.18 Konklusion Indpasning i Odenses bymiljø 70 7. Trafik 71 7.1 Letbanens virkning på den kollektive trafik 71 7.2 Letbanens virkninger for cyklister og fodgængere 73 7.3 Letbanens effekt på biltrafikken 74 7.4 Trafiksikkerhed 75 7.5 Trafikstøj 75 7.6 Påvirkning af luftkvalitet, støv og klima 76 7.7 Trafikforhold i anlægsfasen 78 7.8 Konklusioner om trafikforhold 78 8. Anlægsfasen 79 8.1 Anlægsaktiviteter 79 8.2 Støj 81 8.3 Luftkvalitet 81 8.4 Trafikforhold 81 8.5 Afværgeforanstaltninger af miljøgener 82 8.5.1 Planlægning og tilrettelæggelse 82 8.5.2 Afværgeforanstaltninger ved kilderne 83 8.5.3 Information og dialog - VVM-fasen 83 8.5.4 Information og dialog 83 8.6 Konklusioner om anlægsfasen 84 9. Andre væsentlige miljøforhold 85 9.1 Luftforurening 85 9.2 Forurenet jord 85 9.3 Grundvand 85 9.4 Råstoffer og affald 86 9.4.1 Råstoffer 86 9.4.2 Affald 87 9.5 Overfladevand 87 9.6 Natur- dyre- og plantearter 89 9.6.1 Anlægsfasen (midlertidige påvirkninger) 92 9.6.2 Driftsfasen (varige påvirkninger) 92 9.7 Mennesker og materielle goder 94 9.7.1 Befolkningen levevilkår og sundhed 94 9.7.2 Materielle goder 96 9.8 Socioøkonomi 96 3

Forkortelser med videre Campus Nyt OUH SDU VIVA VVM Området mellem Niels Bohrs Allé og Hestehaven. Omfatter nuværende SDU og de kommende Cortex Park, Nyt OUH med videre. Nyt Odense Universitets Hospital Syddansk Universitet Planlagt City butikscenter, der vil ligge øst for Banegård Centret og nord for Østre Stationsvej Vurdering af Virkninger på Miljøet Referencer Letbanesekretariatet, Odense Kommune. (2013a). Odense Letbane Udredningsrapport. Odense Kommune. Udarbejdet af Letbanesekretariatet, Odense Kommune. Odense Kommune. (2013b). Odense Letbane. VVM og miljøvurdering. Odense Kommune. Udarbejdet med bistand fra COWI A/S Odense Kommune. (2013c). VVM for Odense Letbane. Baggrundsrapport om landskab og byæstetik. Odense Kommune. Udarbejdet med bistand fra NIRAS A/S Odense Kommune. (2013d). Sammenfattende redegørelse. VVM for Odense Letbane. Odense Kommune. Udarbejdet med bistand fra Orbicon A/S I disse 4 rapporter findes der yderligere referencer 4

1. Indledning Byrådet i Odense arbejder for en letbane gennem byen. Når man skal beslutte et stort projekt som en letbane, skal man ifølge loven først gennemføre undersøgelser af projektets mulige virkninger på miljøet. Under ét kaldes undersøgelserne for Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM). I denne rapport fortælles der først om byudvikling i Odense. Dernæst følger forslaget om letbanen. Og endelig følger en sammenfatning af miljøundersøgelserne, som er rapportens hovedindhold. Et resumé kan ses i afsnit 3. En letbane er en væsentlig forudsætning i den videre byudvikling for Odense. I 2011 satte byrådet derfor de første undersøgelser og forarbejder i gang. Nu foreligger der forslag til et skitseprojekt og en VVM. Dette er en af de tre rapporter, der tilsammen udgør VVM for letbanen: Odense Letbane. Sammenfatning af VVM og miljøvurdering. (Denne rapport). Odense Letbane. VVM og miljøvurdering. Odense Letbane. VVM for Odense Letbane - Baggrundsrapport om landskab og byæstetik. Rapporterne er udgivet af Odense Kommune og kan, mens kommuneplantillægget er i høring ses på: www.odense.dk/hoering Herefter vil planlægningen blive indarbejdet i Odenses kommuneplan, der kan ses på: www.odense.dk/kommuneplan. Der er mere om forslaget til letbanen på: www.odense.dk/letbane 5

2. Byudvikling Letbanen er en trafikal forudsætning for, at Odense på en bæredygtig måde kan gennemføre den vækst og byudvikling, som kommunen planlægger. Den økonomiske udvikling i Danmark drives i stadig større udstrækning af de store byer. Odense er Danmarks tredjestørste by, Fyns og Region Syddanmarks hovedby, både hvad angår størrelse, arbejdsmarked, bosætning, kulturliv, uddannelse, sundhedsområdet og handel og har derved et naturligt potentiale for fremtidig vækst og rolle som vækstdynamo for udviklingen i hele regionen. Odense har som målsætning,at skærpe storbyprofilen og udvikle byen fra, at være en stor dansk by til, at blive en dansk storby. I Odense Kommunes planstrategi fra 2011 opstilles visionerne for, hvordan denne målsætning skal nås, samtidig med at Odense fastholdes som en attraktiv by. De tre primære strategiske indsatsområder i de kommende år vil være: Vækst og innovation Livskvalitet Odense som bæredygtig storby. Letbanen medvirker til, at øge byfortætningen, og understøtter Odenses særlige betydning og ansvar som vækstgenerator for Fyn og Region Syddanmark. Den forbedrer mobiliteten i Odense ved, at forbinde bolig- og erhvervsområder, uddannelse, forskning, kultur, og giver adgang til andre transportmidler på en hurtig, direkte og bæredygtig måde. Letbanen fungerer således som bindeled mellem byens udviklingsområder og byens eksisterende tyngdepunkter. 2.1 Vækst og innovation De parametre, der især er med til at skabe en positiv vækst, er kvaliteten af og samspillet mellem byens ressourcer, samarbejde, strategisk (by)planlægning og gode rammer for erhvervsudviklingen. Gennem en lang række strategiske byudviklingsprojekter understøttes omdannelsen af Odense fra industriby til videnby. Det er målet, at sikre fødekæden af kvalificerede medarbejdere i byen og regionen for fremtiden. Et eksempel herpå er udviklingen af Campus Odenseområdet med forsker- og videnparken Cortex Park, universitetet og et nyt supersygehus, der har et unikt potentiale af internationale dimensioner til, at udvikle sig til videncentrum for innovation, forskning, uddannelse og produktion inden for sundhedsog velfærdsteknologi. 2.2 Livskvalitet En styrkelse af Odenses storbyprofil vil medvirke til, at gøre Odense til en levende storby. God tilgængelighed og en bæredygtig mobilitet, der gør det nemt at bevæge sig gennem byen, er sammen med byrum, der er rare at opholde sig i, med til at øge livskvaliteten i storbyen. Det vil igen medvirke til at tiltrække nye indbyggere. Odenses forskelligartede forstæder underbygger mangfoldigheden i livsstile og -situationer. En attraktiv tæt bymidte og selvbærende lokalsamfund udgør tilsammen en levende storby. En god arbejdsdeling mellem bymidten den tætte, dynamiske storby og lokalområderne skal skabe rammen om det nære liv. Letbanen i Odense sikrer bæredygtig mobilitet, forbinder forstæder, bymidte og udviklingsområder, og vil medvirke til at understøtte den eksisterende og fremtidige service. 7

2.3 Odense som en bæredygtig storby Visionen om Odense som en bæredygtig storby skal realiseres gennem byfortætning frem for byudvikling på bar mark og gennem satsning på strategiske byudviklingsprojekter. Det er kort sagt målet, at Odense skal være tættere. Blandt andet har Odense mange arealer i forstæderne og i det centrale byområde, som kan omdannes til moderne, tætte by- og boligområder med blandede boligtyper. En tættere by er en mere bæredygtig by, idet infrastruktur og forsyningsstrukturer udnyttes bedre, og tilskyndelsen til at benytte kollektiv transport er større. Etablering af letbanen i udviklingsområderne tilskynder yderligere til benyttelse af kollektiv trafik. De mange byggeprojekter er målrettet henholdsvis infrastruktur og byudvikling i Odense og repræsenterer investeringer på i alt 25 mia. kr. over de næste 10-15 år. I direkte tilknytning hertil vil der opstå ca. 38.000 årsværk fordelt over perioden, mens byggerierne står på. I 2024 forventes der at være ca. 32.000 flere arbejdspladser i Odense i forhold til 2012. Letbanen har en afgørende funktion som bindeled imellem de mange projekter i byen og de eksisterende byfunktioner. På den måde vil letbanen være afgørende for, at Odense kan udløse det fulde vækst- og beskæftigelsespotentiale fra de massive investeringer i byggerier over de kommende år. Der er igangsat en række byudviklings- og byomdannelsesprojekter i Odense, som skal understøtte væksten og udviklingen af Odense som moderne dansk storby. Det gælder blandt andet de følgende: Udvikling af området omkring Campus Odense, med udvidelse af Syddansk universitet og etablering af den nye forsker- og videnpark Udvikling af en ny, tæt og bæredygtig bydel på Thomas B. Thriges Gade Udvikling af området omkring det nuværende Odense Universitetshospital Udvikling af Odense havn Odense Letbane Sammen med en række andre store offentlige og private byggerier udgør projekterne den største omdannelse af Odense nogensinde, og dette vil få stor betydning for byens profil som storby både fysisk og mentalt. Cortex Park vil være en vigtig betjeningslokalitet for letbanen 8

Det må forventes, at en afklaring omkring letbanens etablering vil medvirke til, at skabe større sikkerhed om de øvrige byudviklingsprojekter, der i dag ligger på tegnebrættet, til at drive udviklingen i byen frem og til generelt, at øge interessen blandt borgere og erhvervsliv for, at lokalisere sig og investere i Odense. Odense har som målsætning, at være Danmarks mest bæredygtige by. Fortætning og udbygning af den kollektive trafik er nogle af midlerne til at nå denne målsætning. Letbanen vil således bidrage til, at både odenseanere og pendlere kan komme hurtigt, effektivt og miljømæssigt forsvarligt rundt i byen. Som et miljøvenligt transportmiddel, der skaber forbindelse mellem byens udkantsområder, bymidten byens nye byudviklingsprojekter, vil letbanen i Odense på mange måder være med til at understøtte den udvikling og det image, der skal gøre Odense til en dansk storby frem for blot en stor dansk by. 2.4 Udvikling af Campusområdet Campusområdet bliver det største samlede udviklingsområde i Odense i de kommende år. et ønske om, at Campusområdet skal være bæredygtigt og sikre de blå og grønne snit, der karakteriserer området i dag. Derfor bliver der i planlægningen af området lagt stor vægt på, at de 60.000 personer kan transportere sig på en bæredygtig måde. Dette kan for eksempel ske ved, at sikre gode forhold for fodgængere og cyklister, ved at begrænse parkeringsmuligheder eller indføre tidsbegrænsning eller betalingsparkering. Der planlægges heller ikke veje til biler mellem SDU og Nyt OUH, hvorfor den eneste mulighed vil være, at stige på letbanen eller tage sin cykel eller gå. Odense Letbane vil også spille en vigtig rolle i arbejdet med, at overflytte trafikken fra bil til bæredygtig transport. Letbanen giver medarbejderne, de studerende og andre med ærinde i området gode forbindelser til resten af Odense og til tog via Odense Banegård Center og Hjallese Station. Et område, der for få år siden var bar mark, vil inden for ganske få år blive til en hel ny bydel af Odense, som vil bestå af Nyt OUH, SDU og Cortex Park. Når det er fuldt udbygget, vil op mod 60.000 mennesker hver dag færdes i området - svarende til en mellemstor dansk by på størrelse med Kolding. Dette betyder også, at mange mennesker dagligt skal transportere sig til og fra området og internt i området. Odense Kommune og de øvrige parter i området har Nyt OUH 9

Samtidig er der direkte forbindelse til Park & Rideanlægget ved E20, hvor bilister med ærinde blandt andet på Campus og Nyt OUH kan parkere bilen og køre den sidste del af rejsen med letbanen. Campus fungerer således også som en vigtig del af grundlaget for at etablere letbanen. Campus-området forventes at være et af de vigtigste stationsområder med mange passagerer. Dette er således et eksempel på, hvordan Odense Letbane tjener mere end blot et infrastrukturformål, men også agerer som byudvikler for gensidigt at understøtte området og medvirke til, at udvikle Odense. Syddansk Universitet vil blive betjent af letbanen. 10

3. Resumé I 2014 vil Odense Kommune offentliggøre et forslag til kommuneplantillæg med VVM og miljøvurdering. Efter offentlighedsperioden kan Odense Byråd beslutte, at gå videre med projektet. Det videre projekt skal så ske i et samarbejde med staten. Enkelt udtrykt er en letbane en lang, moderne sporvogn eller metro, som kører på skinner i gaderne. Projektforslaget er en tosporet letbane gennem Odense. Letbanen skal gå fra Tarup Centret, gennem midtbyen og Campusområdet til Hjallese Station. I alt lidt mere end 14 km dobbeltspor og 26 stationer. Letbanens etape 1 med angivelse af omtrentlige stationer, Park & Ride anlægget og kontrol- og vedligeholdelsescentret ved Hjallese 11

Anlægsarbejderne vil stå på i forskellige perioder på de enkelte delstrækninger i 2015-19. Letbanen vil kunne åbne for passagerer i 2020. I VVM-undersøgelsen er der foretaget en kulegravning af en række emner, som man skal efter loven, før man vedtager et projekt endeligt. I forløbet har tre emner tiltrukket sig særlige opmærksomhed, nemlig: Bymiljø Trafik Miljøforholdene i anlægsfasen I denne sammenfatning har disse tre emner derfor fået tildelt mest plads. 3.1 Bymiljø Som helhed er det vurderingen, at letbanen med skinner, stationer og andet udstyr indpasses i de mange forskellige bymiljøer i Odense. De fleste passagerer, andre trafikanter og naboer vil opleve letbanen som en naturlig og integreret del af byen. Alle berørte bydele vil få et løft med letbanen, der vil give flere transportmuligheder, roligere omgivelser, og ny tilstrømning af mennesker. Gader og pladser, og byens grønne struktur, bibeholdes i store træk, som man kender dem i dag. I forhold til projektets omfang kræves der relativt få inddragelser af huse eller private arealer. Projektet vil kun i let grad påvirke indtrykket af de kendte kulturmiljøer, særlige bygninger, fortidsminder, parker og andre grønne områder i byen. Kiggene igennem byen bevares s 3.2 Trafikforhold Som helhed er det vurderingen, at letbanen blive en ekstra mulighed, som mange vil benytte mellem hjem og arbejde. Letbanen vil overtage en stor del af den offentlige transport og lidt af biltrafikken i Odense. Mange vil kunne kombinere letbanen med jernbane, bybusser, cykel, gående transport eller med privatbilen på deres ture til og fra deres daglige gøremål. Den samlede mængde af biltrafik i Odense vil ikke ændres væsentligt, men der vil være en tendens til, at biltrafikken bliver noget større på ringvejene og i yderområderne og mindre i bymidten. Letbanen vil bidrage til denne tendens. En letbane i drift er ret støjsvag, og der vil ikke blive væsentlige støjproblemer på grund af omlægningen af den øvrige trafik. Da letbanen kører på strøm, vil den ikke give lokal luftforurening. Nogle steder vil der skulle ske udvidelser af kryds eller regulering af bilkørsel mellem de veje som letbanen bygges ind i og sideveje. 12

Letbanen og stationerne er i øvrigt placeret i gaderne ud fra størst mulig sikkerhed for alle trafikanter. Ifølge udenlandske undersøgelser svarer trafiksikkerheden for en letbane nogenlunde til den for bybusser. 3.3 Anlægsfasen Anlægsarbejderne vil blive udført over en periode på godt 4 år (2015-19). Men ikke alle steder på én gang og heller ikke hele perioden på ét sted. I den enkelte gade/bydel vil der blive anlægsarbejde med mellemliggende pauser i byggeriet. Der vil i afgrænsede perioder være gener i tilknytning til arbejdsstederne, særligt i form af trafikomlægninger, muligheder for at komme frem, og støj fra nogle arbejder. duktioner, natur, dyre- og plantearter, menneskers vilkår og sundhed og den eventuelle af miljøforholdene afledte virkning på folks erhverv og økonomi. I store træk er der ikke på disse områder fundet væsentlige miljømæssige problemer. For eksempel vil letbanen, når den er i drift, ikke forurene luften i gademiljøet, da den kører på elektricitet. Der er heller ikke fundet grund til særlig risiko for overfladevand og grundvand. Det er ret få og små stykker af natur og levesteder for dyr eller planter, der må nedlægges for at skaffe plads til anlægget, og den nedlagte natur vil blive erstattet ved udlæg og indretning af nye skovområder og vandhuller på arealer, der er dobbelt så store, som dem der forsvinder. Generelt søges gener begrænset gennem krav om fremkommelighed, hensigtsmæssig trafikregulering, krav til entreprenørmaskiner, planlægning af arbejdsperioderne og forskellige andre begrænsninger, for eksempel at støjende arbejder udføres om dagen. Af hensyn til trafiksikkerheden vil det dog ikke helt kunne undgås, at disse arbejder undtagelsesvis må foretages også om aftenen eller om natten. I øvrigt søges der gennemført en grundig information. Erfaringsmæssigt afhjælper det oplevelsen af gener, at man som nabo eller bruger af bydelen er blevet varslet på forhånd, at man kender til arbejdet, ved hvor længe, det vil stå på, og hvordan man kan færdes i anlægsfasen. 3.4 Andre miljøforhold Som lovgivningen kræver, er letbaneprojektet også blevet vurderet for eventuelle påvirkninger indenfor andre miljøområder, blandt andet luftforurening, overflade- og grundvand, råstofbehov og affaldspro- Kun få naturområder må nedlægges Selvom der under anlægget vil være midlertidige gener for folk og erhverv, vil de fleste være forbigående og kunne afhjælpes helt eller delvist. Til gengæld vil letbanen, når den er i drift, indebære varige forbedringer på de fleste af disse områder. 13

Knudepunkter i den kollektive trafik i Odense Kommune - inklusive Park & Ride stationen 14

4. Letbane projektet Enkelt udtrykt er en letbane en lang, moderne sporvogn eller metro, som kører på skinner i gaderne. Forslaget er, at der anlægges en tosporet letbane fra Tarup Center i nordøst til Hjallese Station i syd. Med 26 stationer vil letbanen forbinde midtbyen, Campusområdet og andre byområder. Når anlægget er i drift, forventes der 35.600 passagerer om dagen. Anlægsarbejderne er planlagt til, at stå på i 2015-19. Efter testkørsler i 2019 vil letbanen kunne åbne for passagerer i 2020. Letbanen vil også hænge sammen med Odenses netværk af cykelstier og supercykelstier (selvstændige cykelstier uden tilknytning til vejnettet). Overalt på strækningen vil der være afgang hvert 10. minut. Turen fra Odense Banegård Center til Syddansk Universitet (SDU) vil komme til at tage 20 minutter. Fra Park & Ride anlægget i syd vil man kunne nå til SDU på 7 minutter. Beregninger viser, at der vil være 35.600 påstigninger om dagen, se den vejledende køreplan nedenfor. MOD NORDVEST STATION MOD SYDØST 4 42 Tarup Centret - 41 Højstrup 2 4 38 Odense Idrætspark 4 36 Bolbro 6 34 Vesterbro 8 9 9 32 Vestre Stationsvej 10 31 Kongensgade 11 29 Odense Banegård 13 27 Musikhuset 14 25 Rådhuset 16 10 23 Benediktsgade 18 9 22 Palnatokesvej 19 Visualisering af letbanen ved Kongens Have 4.1 Ny transportservice i Odense Mange borgere vil komme til, at opleve en ny og bedre service i den offentlige transport, som passer til deres behov. Letbanen vil være et komfortabelt, hurtigt og enkelt system, der vil udgøre rygraden i den offentlige transport. Den vil være forbundet med jernbanerne, busnettet og med motorvejen via Park & Ride anlægget som vist på kortet s. 14. 20 Svendsgade 21 19 Ejby 22 18 L.A. Ringsvej 24 16 Rosengårdcentret 25 8 15 IKEA 26 10 14 Bilka 29 12 Forskerparken 30 11 SDU Nord 32 9 SDU Syd 33 8 Nyt OUH Nord 34 11 6 Nyt OUH Syd 36 10 4 Park & Ride 38 2 Hestehaven 40 - Hjallese Station 42 15

Hvad enten man bruger letbanen alene eller i kombination med andre transportmidler, vil man med letbanen hurtigt kunne komme fra sted til sted. En stor andel af pendlere og andre rejsende vil anvende letbanen i deres daglige transport til og fra arbejdet, og mange vil overgå fra privatbiler til letbanen og det øvrige offentlige transportsystem. Letbanens vogne vil være op til 42 meter lange og 2,65 meter brede. De vil køre med hastigheder på op til 60 km/t - på de fleste strækninger dog noget mindre. På nogle pladser og strækninger med gågadelignende miljøer vil hastigheden være 15 km/t. Vognene kører på elektrisk strøm, og de er ret støjsvage. I bymidten vil letbanen og de øvrige trafikanter deles om de samme kørebaner på korte strækninger. Andre steder ved Rosengårdcentret, IKEA og i Campusområdet vil letbanen have sin egen linjeføring - adskilt fra vejene. En del veje og kryds må udvides for, at skabe plads til både letbane, vognbaner, cykelsti og fortove. De fleste steder er der plads nok på den eksisterende vej, men nogle steder må der nedlægges parkeringspladser eller inddrages nye arealer. Enkelte steder vil det være nødvendigt at erhverve hele ejendomme og eventuelt nedrive bebyggelse. Af hensyn til trafiksikkerheden må man nogle steder lukke for til- og frakørslen mellem vejen med letbanen og sideveje eller ejendomme langs vejen. De fleste stationer vil bestå af en sideperron på hver side af dobbeltsporet. Perronerne vil være op til 42 meter lange, 3,2 m brede og 30 cm høje, hvad der passer med standarder for togvogne og passagersikkerhed. Visualisering af letbanens standsningssted på Benedikts Plads Desuden forsynes stationerne med læ, skilte og andre faciliteter for passagererne samt signaludstyr. Et eksempel på indretningen af en station er vist nedenfor. 4.2 Stationer, skinner, service og elforsyning På det meste af ruten vil både skinner og stationer ligge på offentlig vej, enten i midten af vejen eller langs en af siderne. For at tilpasse skinnerne til det omgivende bymiljø kan underlaget bestå af asfalt, brolægning eller græs. Vejene og banen vil være tilpasset, så trafikken kan afvikles begge steder. På de fleste stræk vil letbanen og den øvrige trafik have hver sine områder af vejen. Eksempel på mulig udformning af station på Odense Letbane 16

Der er desuden indlagt stationer i bybilleder på linjeføringen gennem Odense, som vist på s. 18. De 26 stationer er placeret således, at flest mulige passagerer får kortest mulig afstand til stationen. Der er også taget højde for nem og hurtig mulighed for, at skifte mellem letbane og bus eller tog og for nem adgang for cyklister og bilister. For trafiksikkerhed og indpasning i gadebilledet er næsten alle stationerne placeret ved kryds eller ved andre naturlige overgange med lyskurve. I byens miljø vil de 26 stationer desuden blive udformet, så de bliver lette at genkende og finde, og som vil passe ind i det fremtidige udtryk for Odense. Nogle steder, som ved Odense Banegård Center og andre knudepunkter, vil der blive behov for forpladser og forskellige faciliteter. Der vil være elektrisk drift på hele ruten. Køreledninger vil løbe i 5,5 meters højde, monteret på master, der vil stå med op til 40 meters afstand til hinanden. Nogle steder vil ledningerne være monteret på de eksisterende bygninger. Syd for byen oprettes der et Park & Ride anlæg med 1500 P-pladser mellem Hestehaven og den kommende motorvejsafkørsel for Munkebjergvej. Ved siden af vil der blive et kontrol- og vedligeholdelsescenter, hvor man vil styre den daglige drift, vedligeholde togvognene og parkere dem udenfor driftstimerne. 17

Visualisering af letbanen kort efter stationen ved Tarup Center Visualisering af letbanen med standsningssted ved IKEA Visualisering af letbanen med standsningssted ved Sukkerkogeriet Visualisering af letbanen med standsningssted på Niels Bohrs Allé Visualisering af letbanen med standsningssted på Benedikts Plads Visualisering af letbanen med standsningssted ved SDU 18

5. VVM og miljøvurdering Inden man udfører et projekt som den foreslåede letbane i Odense, skal man efter dansk lov gennemføre en omfattende proces om projektets mulige virkninger på miljøet. Processen kaldes: Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM). I processen kulegraves, hvad projektet eventuelt kan få af virkninger indenfor en lang række miljøemner. Samtidig inviteres offentligheden, myndighederne og enhver med interesse i sagen til, at bidrage over flere omgange. Processen for en VVM er fastlagt af Planloven. Samtidig skal der udføres en miljøvurdering af kommuneplantillægget efter en anden lov, Lov om miljøvurdering af Planer og Programmer. Formålet med begge sæt regler er, dels at alle relevante miljøemner bliver undersøgt og lagt offentligt frem, dels at der er mulighed for at deltage for alle borgere, myndigheder, særligt sagkyndige og andre interesserede. De vurderinger, der er udført for Odense Letbane dækker tilsammen alle krav i begge sæt regler. 5.1 Miljøemner I processen for Odense Letbane har der været særlig interesse for tre emner, nemlig: Bymiljø: Det vil sige, hvordan letbanen vil virke på gader, pladser, grønne områder, institutioner og kulturarvssteder og andre steder, hvor mange mennesker dagligt vil komme til at opleve byen og dens miljø (afsnit 6). Trafik: Det vil sige, hvor mange mennesker, der vil benytte letbanen og hvordan letbanen vil virke på den øvrige trafik, den samlede kollektive trafik, biltrafikken, cykeltrafik og forholdene for fodgængere. Også dette emne berører mange menneskers hverdag (afsnit 7). Anlægsfasen: Det vil sige, hvordan letbanen i hovedtræk vil kunne bygges, hvad det kan medføre af midlertidige miljøgener især ved støj, støv, med videre, og hvordan disse gener kan begrænses (afsnit 8). Andre miljøemner behandles mere kortfattet i afsnit 9. Alle emner er beskrevet detaljeret i rapporterne, der er nævnt i afsnit 1. Når man vurderer miljøvirkninger, sammenligner man, hvordan byens situation vil være i fremtiden med eller uden letbanen. Uafhængigt af om letbanen bygges eller ej, vil andre projekter blive gennemført: Cykel- og atletikarenaen Indkøbscentret VIVA Stibroen over jernbanen ved Odense Banegård Center Odense Musik- og Teaterhus Cortex Park Munkebjergvejs forlængelse Tilslutningen til E20 Omdannelse af Thomas B. Thriges Gade Nyt OUH SUND. Når man skal vurdere virkningerne af letbanen, regner man med, at disse projekter er gennemført. 5.2 Processen for miljøvurdering af Odense Letbane I 2011 gennemførte Odense Kommune en for-offentlighedsfase med borgermøde, åbent hus arrangement og workshop. Der blev også oprettet en høringsportal på kommunens hjemmeside. Der indkom 35 ideer og forslag, især om linjeføring, parkeringsanlæg ved letbanen, bymiljø og andre forbedringer. 19

Borgerne vil igen blive inddraget, og der indsamles kommentarer. De indkomne kommentarer vil gå ind i den endelige behandling af projektet i byrådet for Odense. Vedtager byrådet projektet, vil kommunen kunne indgå en aftale med staten/trafikministeriet om, at gennemføre projektet, og Folketinget kan vedtage en anlægslov. Idéer og forslag indgik i det videre arbejde, som man kalder scopingen. Her fik tre emner særlig prioritet: Bymiljø, trafik og miljøet under anlægsfasen. Derefter - gennem 2012 og 2013 - er der blevet udført undersøgelser af projektets mulige miljøvirkninger. Det videre arbejde med anlæg og forberedelse af driften vil i store træk kunne følge den tidsplan, der er vist nedenfor. Det er planen, at letbanen kan tages i brug og åbne for de første passagerer i 2020. I 2014 vil Odense Kommune fremlægge forslag til kommuneplantillæg, VVM og miljøvurdering i en ny offentlighedsfase. I offentlighedsfasen kan alle læse materialet og kommentere overfor kommunen. Anlægsselskab er etableret Odense Letbane - Anlægstidsplan 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Fase 1 Forundersøgelse Fase 2 VVM- og lovproces Forberedelse til VVM inkl. 1. offentlighedsfase Gennemførelse af VVM og anlægsteknisk skitsering af letbanen Lovproces Fase 3 Projektering og udbud Projektering anlæg Projektering - Transportsystem Udbud og kontrahering Fase 4 Anlæg og togproduktion Anlægsperiode (forskellige forløb, forskellige områder) Togproduktion (tog betales via driften) Testperiode Driftstart Detaljeret anlægstidsplan 20

6. Landskab, byrum og bymiljø En væsentlig del af VVM-undersøgelserne har fokus på, hvilke virkninger letbanen kan få på bymiljøet i Odense. Letbanen vil på godt og ondt sætte sit præg på bylivet og oplevelsen af byen. Den vil tilføre en række helt nye gadebilleder, indtryk, services og funktioner, både til byen som helhed og til de bydele, som den binder sammen. I kommuneplanlægningen har man gennem årtier samlet viden og afklaret visioner for byen. Oven i dette er der i forbindelse med VVMundersøgelsen udført nye registreringer af byens arkitektur, byrum, landskab, byhistorie, grønne områder og andre værdier. Og der er foretaget nye vurderinger af de forskellige bydele funktioner og muligheder. På den baggrund er virkningerne af letbanen blevet vurderet. I design og indpasning af letbanen i de forskellige bydele er der sket en løbende iterativ proces gennem VVM-fasen, hvor man har sammenholdt hver bydels værdier med de mulige tekniske løsninger for, at indpasse letbanen og stationerne. De tekniske rapporter, VVM for Odense Letbane. Baggrundsrapport om landskab og byæstetik og Odense Letbane. VVM og miljøvurdering refererer disse analyser indgående, og danner baggrund for dette kapitel. Man har også indlagt forskellige vejudvidelser og rydning af beplantning og bygninger, genplantning osv., for at vise, hvordan byen vil tage sig ud og fungere, når letbanen er sat i drift. Se listen på s. 23. I processen er der foretaget vurderinger af byplanlæggere, arkitekter, historikere, biologer og mange andre fagfolk. Der er udarbejdet vurderingskort, der sammenfatter virkninger på hver delstrækning. Mange af disse kort vil blive vist i de følgende afsnit. De områder der bliver nærmeste naboer og omgivelser til letbanen, udviser stor mangfoldighed: Odense er en af landets ældste byer. Bymidten stammer fra middelalderen og nogle bydele fra industrialiseringen i 1800-tallet. Andre er anlagt i 1900-tallet, og en del er kommet til siden år 2000. Flere steder skal letbanen betjene helt nye udviklingsområder, som vil blive designet og opført i de kommende 10 år. Og endelig vil letbanen på sine 14 kilometer også passere strækninger med helt åbent land, parker, ådale og vådområder eller helt andre omgivelser. De følgende afsnit fortæller om letbanens virkninger på oplevelsen og miljøet. I afsnit 6.19 sammenfattes disse virkninger af letbanen på landskab, byrum og bymiljø. En af de metoder der er anvendt, er visualiseringer: På billeder af byen i dag og i fremtiden har man indfotograferet letbanen med de planlagte skinner, stationer, køreledninger og togvogne osv. 21

22

Visualiseringer Lokalitet Steder og virkninger der vises Side Rismarksvej Stadion Bolbro Sukkerkogeriet Fjordsgade Odense Banegård Center Sct. Albani Kirke Benedikts Plads Nyborgvej Munkedammen IKEA Niels Bohrs Allé Killerup Renden Park & Ride anlæg Anlæg på bred vej med megen trafik Virkning af græsbelægning Rydning af beplantning og bygninger Omgivelser til Stadion Påvirkning af gamle træer Byrummet omkring Hauges Plads Midt-placeret græstracé omkring sporene Køreledninger og udsigt til bymidten og Skt. Knuds Kirke Byhistorisk Odense-lokalitet Virkning af en station Letbanen i en tæt gade Bygningsrydninger Central og meget kendt lokalitet i Odense Knudepunkt med omskiftning mellem tog, letbane og bus Naboskab til Kongens Have Byhistorisk Odense-lokalitet Thomas B. Thriges Gade og indpasning af letbane Omlægning af trafik Stationsanlæg på pladsen Påvirkning af værdifuldt byrum Påvirkning af beplantning Indblik langs Nyborgvej til Skt. Knuds Kirke Virkning af bygningsrydning Virkning på det rekreative område Station Svendsgade Virkning på krydset Ørbækvej og Stærmosevej Beplantning og station i kanten af P-område ved IKEA Station indpasset i kanten af P-område ved Bilka Rydning af randbeplantning Nyt OUH og broanlæg over Killerup Rende Muligheder for færdsel i det grønne område Kontrol- og Vedligeholdelsescenter og Park & Ride anlæg i det åbne land, ved motorvejen og COOPs lager 25 29 31 33 36 39 43 49 53 53 55 57 65 67 23

6.1 Rismarksvej Rugvang N V Højstrupvej 24

V V V et beplantningsbælte Letbanetracé og skel mellem strækninger Mulig rydning fældning af af en trærække del af et Fældning beplantningsbælte af trærække Mulig rydning af en del af Mulig Fældning Delvis et beplantningsbælte rydning fældning af trærække af beplaningsbælte af trærække Mulig Delvis Fældning rydning rydning af visuelt trærække af af en beplaningsbælte værdifuldt træ del af et beplantningsbælte Fældning Mulig Delvis fældning rydning af visuelt af af beplaningsbælte visuelt værdifuldt værdifuldt træ træ Fældning af trærække Mulig Fældning Rydning fældning af af skov visuelt af visuelt værdifuldt værdifuldt træ træ Delvis rydning af beplaningsbælte Mulig Rydning Forventet fældning af nedrivning skovaf visuelt af bygning værdifuldt træ Fældning af visuelt værdifuldt træ Rydning Forventet af nedrivning skov af bygning carport/skur/udestue Mulig fældning af visuelt værdifuldt træ Forventet Fotostandpunkt nedrivning af bygning carport/skur/udestue Rydning af skov Fotostandpunkt Mulig Forventet påvirkning nedrivning af ejendom af carport/skur/udestue Forventet nedrivning af bygning Mulig Fotostandpunkt påvirkning af ejendom Forventet nedrivning af carport/skur/udestue Den første delstrækning går fra den nordlige endestation, Station Tarup, ved Tarup Centret ad Rismarksvej frem til Højstrupvej. Lige før afkørsel til Højstrupvej ligger Højstrup Station. I begyndelsen af strækningen er omgivelserne præget af parcel- og rækkehuse. I den sydlige ende kommer banen til større boligforeningshuse, og passerer også Tarup ungdomsskole og Højstrup øvelsesterræn, der er en grøn kile i den samlede Odense by. Se kortet på s. 24. Station Tarup ligger mellem Tarup Centret og stoppesteder for busser til andre dele af Odense. Visualisering af letbanen med tracé beliggende på et underlag af græs og master placeret vest for tracéet. Bygningen syd for Saxovej er nedrevet, hvilket bidrager til oplevelsen af et bredere og mere dominerende vejrum. 25

Stationen er desuden omgivet af tætte boligområder mod syd. Stationen kan derved understøtte både bydelens og centrets funktioner, og i øvrigt være forbindelsesled mellem bydelen og flere typer af transport. Station Højstrup ligger ved Tarup ungdomsskole og lige før krydset Rismarksvej/Højstrupvej. Det giver en kort gåafstand til de omkringliggende boligkvarterer, der har en høj bebyggelsestæthed og til ungdomsskolen og plejehjemmet, hvor der er mange arbejdspladser og besøgende. Rismarksvej er allerede i dag præget af trafik, skiltning og hegning - især ved Tarup Centret. En del huse ligger tæt ud til vejen. Det vil være nødvendigt at rydde nogle bygninger omkring krydsene ved Rugårdsvej og Saxovej og en del beplantning langs Rismarksvej for, at skabe plads til letbanen og den øvrige trafik. Letbanen vil understrege vejforløbet, og en del af de grønne afgrænsninger af vejforløbet bevares, selv om der formentlig skal ryddes nogle træer og anden beplantning omkring vejen i den sydlige del. I et vist omfang kan der blive etableret erstatningsbeplantning. Hvis letbanen anlægges på et underlag af græs, vil det understøtte den grønne karakter af vejstrækningen. Det er vurderingen, at bymiljøet som helhed på denne strækning er ret robust overfor ændringer. For de rejsende med letbanen, andre trafikanter og naboer vil letbanen blive opfattet som en naturlig del af vejen og bydelen. 26

27

6.2 Højstrupvej V et Delvis beplantningsbælte rydning af beplaningsbælte Letbanetracé og skel mellem strækninger Mulig rydning af en del af et Fældning beplantningsbælte af trærække visuelt værdifuldt træ Mulig Fældning Delvis Mulig fældning rydning fældning af trærække af af beplaningsbælte visuelt værdifuldt træ af trærække Mulig Delvis Fældning Rydning rydning rydning af af skov visuelt af af en beplaningsbælte værdifuldt træ del af et beplantningsbælte Fældning Mulig Forventet fældning af nedrivning visuelt af visuelt værdifuldt af bygning værdifuldt træ træ Fældning af trærække Mulig Rydning Forventet fældning af nedrivning skovaf visuelt af carport/skur/udestue værdifuldt træ Delvis rydning af beplaningsbælte Forventet Rydning Fotostandpunkt af nedrivning skov af bygning Fra Rismarksvej svinger letbanen ind ad Højstrupvej, hvor den ligger i den nordøstlige side af vejen. Banen fortsætter ned forbi Odense Stadion til den ovale rundkørsel på Stadionvej. Ved rundkørslen etableres den næste station, Odense Idrætspark. Se kortet nedenfor. Rismarksvej N Højstrupvej Møllemarksvej Yrsavej Rømersvej V Stadionvej 28

På denne strækning vil letbanen betjene dels de tætte boligkvarterer, dels Odense Stadion og de mange idrætsfunktioner i området. I forbindelse med arrangementer på Stadion vil letbanen bidrage til at betjene publikum. Bebyggelserne er let tilbagetrukket fra Højstrupvej, og der er vejtræer og anden beplantning mellem vejen og bebyggelserne. Beplantningen vurderes, at være af stor værdi for oplevelsen af denne strækning. Stadion er en særligt værdifuld lokalitet, der er kendt i Odense og af sportsinteresserede over hele landet. Trærækkerne langs vejen skaber oplevelsen af et intimt grøn vejrum. I forbindelse med anlægget af letbanen vil der blive behov for ombygninger af kryds. Trafikken vil blive ensrettet på strækningen mellem Møllemarksvej og Rismarksvej, og det vil blive nødvendigt, at begrænse antallet af udkørsler til vejen. Desuden vil det blive nødvendigt at fjerne træerne langs vejen, se kortet. Dette vil påvirke det karakteristiske vejrum med de grønne afgrænsninger. Der vil blive etableret ny beplantning. Der vil ske en ændring af området foran Stadion, som letbanen vil komme til at krydse hen over. Der vil i den videre detailprojektering blive udarbejdet en plan for området. Alt i alt vil anlægget af letbanen påvirke oplevelsen af denne delstrækning, især fordi der må fjernes beplantning og omlægges trafik. Såfremt letbanen etableres på et underlag af græs, vil græstracéet tilføre et nyt grønt element i vejrummet, som visuelt understøtter vejens grønne karakter, og giver vejrummet et parkagtigt præg. Visualisering af letbanens forløb henover den ovale rundkørsel, der markerer ankomsten til Stadion. Letbanen vil ikke påvirke ankomstpladsen nævneværdigt, da området i stort omfang vil fastholde sin symmetriske opbygning. Den nye beplantning vil på længere sigt genetablere en grøn karakter svarende til i dag. Der vil blive udarbejdet en grøn plan for erstatningsbeplantning på den sydlige strækning, der på længere sigt vil medføre, at strækningen vil opleves afgrænset af store fuldkronede træer, der lukker sig om vejrummet. Ligeledes vil der, i det omfang det er muligt, blive etableret erstatningsbeplantning på den nordlige del af strækningen. 29

6.3 Bolbro Stadionvej og Middelfartvej Mulig fældning rydning af af en trærække del af Letbanetracé Fældning beplantningsbælte af visuelt og skel værdifuldt mellem strækninger Mulig rydning af en del af et Fældning Mulig beplantningsbælte fældning af trærække af visuelt værdifuldt træ Mulig Fældning Delvis Rydning fældning rydning af af skov trærække af af beplaningsbælte trærække Mulig Delvis Fældning Forventet rydning af nedrivning visuelt af en beplaningsbælte værdifuldt del af af bygning træ et beplantningsbælte Fældning Mulig Forventet fældning af nedrivning visuelt af visuelt værdifuldt af carport/skur/udestue værdifuldt træ træ Fældning af trærække VRydning Mulig Fotostandpunkt fældning af skovaf visuelt værdifuldt træ Delvis rydning af beplaningsbælte Bolbro er en tæt forstadsbebyggelse, præget af karrébebyggelser i 3-4 etager og et centrum omkring Hauges Plads. Fra Højstrupvej svinger banen ned ad Stadionvej, og fortsætter til Hauges Plads, hvor den svinger mod øst ad Middelfartvej. Station Bolbro vil blive etableret på Middelfartvej - tæt ved pladsen. Se kortet nedenfor. N Højstrupvej Stadionvej Christmas Møllers Vej Bartholinsvænget Hauges Plads V Middelfartvej 30

På Stadionvej vil banen ligge i vejens østlige side. Stadionvej gøres ensrettet. På Middelfartvej vil banen ligge i midten af vejen - med kørebaner på begge sider. De fleste af Bolbros mange beboere vil få ganske kort til stationen. Letbanen vil desuden betjene de butikker, der ligger vest for Stadionvej. Der vil ved Station Bolbro være mulighed for at skifte mellem letbanen og buslinjerne langs Middelfartvej. Omgivelserne til Bolbro-strækningen er i øvrigt præget af de grønne omgivelser og to værdifulde kig fra Hauges Plads ud mod Stadionvej og Middelfartvej. Langs Stadionvej ser man op til indgangspartiet ved Stadion, og langs Middelfartvej kigger man ind til bymidten med Skt. Knuds Kirke i centrum. Bebyggelsen på Middelfartvej og den tilhørende beplantning med smukt formklippede platantræer indrammer kigget til Skt. Knuds Kirke. På Stadionvej vil letbanen og ensretningen af vejen bidrage til en oplevelse af en mere rolig vej, der passer til de omgivende villaer og en institution på stedet. Langs Middelfartvej vil banen og Station Bolbro ligge i vejmidten. Derved fastholdes oplevelsen af den helt symmetriske bebyggelse omkring Middelfartvej i Bolbro. Desuden fastholdes kigget til Skt. Knuds Kirke. Kørestrømsledningerne vil dog tilføre et vist teknisk præg. Ud for stationen vil nogle af de formklippede platantræer skulle fældes, men de fleste af træerne bibeholdes. Der vil blive etableret erstatningstræer for de formklippede træer på Middelfartvej, så at vejrummet på sigt vil opnå samme karakter som i dag. Fortovene på begge sider af vejen vil blive forskudt, så de kommer til,at ligge langs med bebyggelsernes facader. For trafikanterne og naboer vil letbanen opleves som en naturlig del af bymiljøet på delstrækningen. Visualisering af letbanen med wireophæng på Middelfartvej. Græstracéet vil her understrege den symmetriske og homogene bebyggelse og beplantning ved en placering omtrent midt i vejarealet. 31

6.4 Middelfartvej Mulig fældning af trærække Letbanetracé Mulig fældning og af skel visuelt mellem værdifuldt strækninger Mulig rydning af en del af et Rydning beplantningsbælte af skov Mulig Fældning Forventet fældning af nedrivning trærække af trærække af bygning Mulig Delvis Forventet rydning nedrivning af en beplaningsbælte del af af carport/skur/udestue et beplantningsbælte VFældning Fotostandpunkt af visuelt værdifuldt træ af trærække Letbanen fortsætter i midten af Middelfartvej frem til krydset ved Grønløkkevej. Banen forsætter lige ud gennem krydset. Middelfartvejs forlængelse på den østlige side af krydset hedder Vesterbro, og her trækker sporene ud til den sydlige side af vejen. Se kortet nedenfor. På Vesterbro - foran Sukkerkogeriet - etableres Station Vesterbro. Se billedet på s. 33. Her krydser flere buslinjer letbanen, og stationen vil blive et vigtigt skiftested. Derfor er stationen placeret tæt på krydset. N GASA - haller Grønløkkevej Chr. Møllers Vej Middelfartvej V Sukkerkogeriet Vesterbro 32

Omgivelserne til Middelfartvej er præget af industri og lagervirksomhed, med produktions- og lagerhaller, erhvervsbygninger, el-ledninger og så videre. Letbanen placeres i midten af Middelfartvej. Nogle kryds må ombygges. En del træer langs vejen må fjernes, men letbanen kan ellers indpasses uden større konsekvens for byrummet. Der vil blive opstillet master og køreledninger. Dette vil tilføre strækningen et teknisk præg, men sigtelinjen langs hele Middelfartvej til Sankt Knuds Kirke bevares. Pladsen foran Sukkerkogeriet kræver en særlig by- og landsskabsarkitektonisk løsning. Sammen med de omliggende bygninger og arealer ud til vejen er Sukkerkogeriet udpeget til kulturmiljøområde. Området har betydning for oplevelsen af gaderummet på Vesterbro, og udgør i øvrigt en vigtig byhistorisk fortælling om Odense som industriby. Bygningerne kan opleves som det oprindelige fabriksanlæg fra 1870, men bruges i dag til beboelse, virksomheder og Odense Teater. Det er vurderingen, at letbanen har mulighed for, at bidrage til et løft af det stedvist noget slidte vejrum på strækningen, og for at indgå i en plan for frilægning af bygningsmassen ved Sukkerkogeriet. Af de rejsende, naboer med videre vil letbanen blive oplevet som en naturlig del af bydelen. Visualisering af standsningssted og letbanetracé foran Sukkerkogeriet 33

V V V V V Letbane i Odense - VVM og Miljøvurdering 6.5 Vestre Stationsvej Mulig fældning af trærække Fældning Letbanetracé Mulig Delvis fældning rydning af visuelt og af af skel beplaningsbælte visuelt værdifuldt mellem værdifuldt strækninger Mulig rydning af en del af Mulig et Rydning Fældning beplantningsbælte fældning af af skov visuelt af visuelt værdifuldt værdifuldt træ træ Rydning Fældning Forventet Mulig fældning af af nedrivning skov trærække af trærække visuelt af bygning værdifuldt træ Mulig Delvis Forventet Rydning rydning af nedrivning skov af en beplaningsbælte del af af bygning carport/skur/udestue et beplantningsbælte Fældning Fotostandpunkt Forventet af nedrivning visuelt værdifuldt af carport/skur/udestue bygning træ Fældning af trærække Fotostandpunkt Mulig Forventet fældning påvirkning nedrivning af af visuelt ejendom af carport/skur/udestue værdifuldt træ Delvis rydning af beplaningsbælte Mulig Rydning Fotostandpunkt påvirkning af skov af ejendom Fældning af visuelt værdifuldt træ Denne delstrækning og de følgende delstrækninger går igennem Odense bymidte. Her vil letbanen komme til, at betjene de tætteste og mest befærdede dele af byen: Boligkvarterer og erhverv langs Vestre Stationsvej, Odense Banegård Center, det planlagte shopping center VIVA, Odense Centrum, det planlagte Musik- og Teaterhuset, Thomas B. Thriges Gade samt bymidten omkring Rådhuset. Se kortet nedenfor. N Jarlsberggade Nørregade Thomas B. Thriges Gade Thorsgade Kongensgade Odinsgade Glasfabrikken Kingosgade Vesterbro 34

Fra Vesterbro føres letbanen gennem det trebenede kryds Vesterbro/Vestre Stationsvej op ad Vestre Stationsvej i vejens sydlige side frem til Østre Stationsvej. På denne delstrækning bliver der to stationer. Den første, Station Vestre Stationsvej, vil komme til at ligge lige vest for Kingosgade. Den anden, Station Kongensgade, placeres lige efter krydset med Kongensgade/Rugårdsvej. De omkringliggende boligområder hører til de tættest befolkede i Odense. Antallet af arbejdspladser i området er i dag relativt lavt, men vil stige markant blandt andet med etableringen af VIVA. På sydsiden Vesterbro, der er et gammelt arbejderkvarter med en sammenhængende bystruktur af 2-4 etagers huse. På nordsiden Glasvejskvarteret, der rummer en del ældre, bevaringsværdige erhvervskomplekser og andet erhvervsbyggeri. Frem til Thorsgade er Vestre Stationsvej desuden præget af grønne felter med lavt buskads, enkelttræer og kantparkering i den sydlige side af vejen. Strækningen byder på spændende og værdifulde kig ned ad sidegaderne på Vesterbro og ud til det tidligere Odense Glasværk. Vejen er forholdsvis smal. Sammen med letbaneprojektet planlægges det, at ombygge nogle kryds. På den sydlige side af vejen vil beplantningen blive ryddet, og parkeringspladserne sløjfet. Desuden planlægges det, at rydde en institutionsbygning og to erhvervsbygninger. Se billedet s. 36. I en tredje erhvervsejendom vil der i stueetagen blive indbygget en arkade til fortov. Selve oplevelsen af strækningen vurderes som forholdsvist robust i forhold til anlægget af letbanen og de nævnte ændringer i gaderummet, blandt andet fordi vejen allerede i dag er præget af trafikken. Det kommende citycenter VIVA Kongensgade er en af byens store gågader, og stationen vil blive én af de fire stationer, der vil servicere bymidten. Desuden vil stationen kunne styrke gangforbindelsen mellem Kongensgade og VIVA. Selve bymiljøet på Vestre Stationsvej er præget af de to meget forskellige bydele, der ligger på hver side: Overfor Station Kongensgade er der, som nævnt, planlagt citycentret VIVA. Rugårdsvej vil blive lukket for al anden trafik end busser. Samlet giver dette mulighed for, at etablere en forbindelse mellem gågaden Kongensgade og indgangen til butikscentret, som med 42.000 m 2 salgsareal og mere end 100 butikker, cafeer og restauranter bliver Danmarks største citycenter. 35

Med de omtalte placeringer af banen og stationerne vil de nævnte fine kig til sidegaderne bevares. Beplantning og parkering i den sydlige side af vejen vil forsvinde, men der vil blive lavet planer for ny beplantning og for parkering. Fældning af gadetræerne medfører en påvirkning af gaderummets grønne karakter. Der vil så vidt muligt blive etableret erstatningsbeplantning på strækningen. De bygninger der må fjernes, er i udmærket stand og brug, men har ikke særlig værdi med hensyn til byhistorie eller arkitektur. Når de forsvinder, vil der opstå nogle huller langs gaderummet. Der vil blive udført en nærmere byplanlægning med henblik på anvendelse af områderne og genetablering af gadens struktur. Alt i alt er det vurderet, at letbanen med de nævnte foranstaltninger vil være godt integreret i bymiljøet på denne delstrækning. For de rejsende, andre trafikanter og naboer vil letbanen opleves som en naturlig del af bydelen. Visualisering af strækningen med ledningsanlæg fastgjort til facader samt nedrivning af bygningen ved krydset med Odinsgade. 36