Vilsundbroen MORSØ KOMMUNE Vejdirektoratet - Niels Juels Gade 13-1022 København MORSØ K - Telefon KOMMUNE 7244 3333 vejdirektoratet.dk 75 år mellem Thy og Mors
Vilsundbroen 75 år mellem Thy og Mors Udgivet i anledning af Vilsundbroens 75 års jubilæum den 12. juli 2014
Vilsundbroen - 75 år mellem Mors og Thy Udgiver: Vejdirektoratet Udgivelsesår: 2014 Redaktion: Jan Broch Nielsen Layout og produktion: Trykkeriet Friheden, Thisted Tak til: Morsø Kommune og Thisted Kommune for konstruktivt samarbejde Vilsund Borgerforening og Sundby Mors Samvirke for medspil og distribution Historiker og morsingbo Susanne Overgaard for kapitlet Broen- en smuk selvfølge Michael Schlægelberger, BV System, for fotos og information Bogen Vilsund-overfarten af K. G. Holch Andersen, udgivet i anledning af Vilsundbroens 50 års jubilæum Jørn A. Kristensen, Rambøll, for fotos af arbejdet med pille 1 i 2009-10 Lis Larsen for fotos Morslands Historiske Museum for fotos fra broens opførelse AT Luftfoto for luftfoto af broen Teknologihistorie DTU for historiske fotos af Anker Engelund. Indhold Forord af borgmester Lene Kjelgaard Jensen, Thisted Kommune... 4 Forord af borgmester Hans Ejner Bertelsen, Morsø Kommune.... 5 75 år er ingen alder for en robust bro Interview med fagprojektleder Peter Holt, Vejdirektoratet 6 1937 1939: Opførelsen af Vildsundbroen................ 9 Broens konstruktion: En buebro med klapfag............. 18 En smuk selvfølge Af historiker og morsingbo Susanne Overgaard............ 23 Om brofogeder og brovagter...................... 26 Fire store projekter har bevaret broen.................. 28 Niels Juels Gade 13 1022 København V Vedligeholdelse siden 1990....................... 32 Mest for bronørder........................ Bagerst
Limfjordslandet Succes for erhverv og samarbejde I 1939 blev Mors og Thy forbundet med hinanden i Vilsund. En smuk buebro med hele fem buer og broklap i midten blev opført over Limfjorden- næsten som en hyldest til det rullende, yndefulde landskab, der er Limfjordslandets særkende. Broen blev åbnet i sommeren 1939- kun godt et år efter, at thyboerne var blevet landfaste med det øvrige Jylland via Oddesundbroen i syd. Vilsundbroen erstattede færgedriften, der i mands minde havde fragtet dyr og varer mellem Thy og Mors- før 1905 i form af en lille rofærge og efter 1905 i form af en dampfærge, der havde kælenavnet Fladlusen. Med broens åbning var en af de vigtigste forbindelser i den vestlige del af Limfjorden en realitet. I dag er Rute 26 en af de vigtigste trafikårer i området, der knytter Øst- og Vestjylland sammen, og det er i dag meget svært at forestille sig livet uden en fast forbindelse mellem Thy og Mors. Forholdet mellem Thy og Mors har ellers igennem tiderne givet anledning til mange sjove historier i lokalbefolkningen- som det nu engang er i forholdet mellem såvel søskende som gode naboer. En af de mange historier går på, at thyboerne proppede en sten i lommen hver gang, de forlod øen. Det lidet fromme håb var, at den dag så ville komme, hvor udsynet til Salling ville være frit og Thy betragteligt større. Og da broen blev etableret udtalte vittige munde, at det arbejde da nu ville blive lidt lettere Sådan er det naturligvis ikke gået- broen har tvært imod været med til at understøtte samarbejdet og samhørigheden mellem Thy og Mors. I dag er samarbejdet mellem Thy og Mors stærkt og solidt med mange gode fælles målsætninger og projekter. Jeg er på Thisted Kommunes vegne glad for forbindelsen mellem Thy og Mors- både den af stål, men naturligvis også for den, der eksisterer i form af det gode samarbejde. Jeg glæder mig over, at broens jubilæum markeres gennem festligholdelse- og ikke mindst med denne publikation. Jeg håber, at rigtig mange vil læse dette fine jubilæumsskrift, hvor broens historie fortælles- et vigtigt stykke kulturhistorie er hermed formidlet for eftertiden. Lene Kjelgaard Jensen Borgmester, Thisted Kommune Vilsundbroen har stor betydning for vores egn. Allerede den 16. juli 1939 anerkendte man på højeste niveau Vilsundbroens status, da den officielt blev indviet af Kong Christian den 10. Han sænkede endda selv broklappen for derefter at køre over broen. Statsminister Thorvald Stauning var også tilstede ved indvielsen for at markere det historiske bindeled mellem Mors og Thy. Et bindeled som kun er blevet stærkere med tiden. Her 75 år senere er broen en succes både i forhold til erhvervslivet og i samarbejdet mellem Mors og Thy. Det giver sig også til udtryk i den flotte borgerinvolvering fra foreninger i Thy og Mors, som står bag jubilæumsarrangement- specielt forankret ved Vilsund Borgerforening og Sundby Mors Samvirke. Fra Morsø Kommunes side er vi derfor meget glade for at kunne give økonomisk støtte til fejringen, og stolte af den store opbakning og engagement, som følger med fra borgernes side. Det er også værd at bemærke at broens udformning er lidt ekstraordinær, da den består af hele fem buer, hvilket er danmarksrekorden i antallet af buer. Så udover at broen bogstaveligt samler Mors og Thy- så er det også en dansk mester, vi passerer på vej over Limfjorden. Det er da en tanke værd. Hans Ejner Bertelsen Borgmester, Morsø Kommune 4 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 5
75 år er er ingen alder for en robust bro Vildsundbroen kan holde mange år endnu. Det sørger Vejdirektoratets systematiske vedligehold for. - Vilsundbroen skal nok opleve sin 100-års dag og mere til. Vi passer godt på den, og der er ikke udsigt til problemer for trafikanterne i adskillige år, selv om en så gammel bro naturligvis altid vil kræve vedligeholdelse. Det siger fagprojektleder Peter Holt fra Vejdirektoratet her i 2014, hvor broen over Vilsund mellem Mors og Thy har 75 års jubilæum. Efter den seneste totalrenovering i 2013 er Vilsundbroen i fin form, og da der samtidig er tale om en meget robust konstruktion, så vil broen i mange år endnu føre trafikken på Rute 26 over det op til 16 meter dybe Vilsund. THY Thisted VILSUND MORS»Den meget karakteristiske Vilsundbro er noget ganske særligt som repræsentant for den store brobygningsperiode i 1930 erne. Nykøbing M I 2012 og 2013 fik Vilsundbroen en ny overfladebehandling, der kan holde i 25 år. 6 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 7
1937 1939 Opførelsen af Vilsundbroen Broen over Vilsund blev opført på to år til en samlet pris på lidt over tre millioner kroner. Én mand stod for designet. En brobygningstid. Det kan man kalde perioden fra cirka 1930 og frem til i dag, hvor det er gigantprojekter som de faste forbindelser over Storebælt, Øresund og Femern Bælt, der især tales om. Anker Engelund blev født i Randers i 1889. I 1912 blev han bygningsingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt. I 1918 begyndte Anker Engelund i et nyt job hos De Danske Statsbaner, hvor han stod i spidsen for projektering og udførelse af broer som Lillebæltsbroen, Storstrømsbroen, Oddesundbroen, Jernbanebroen over Limfjorden og Kong Christian den X s bro over Alssund. Broen har skinner og inspektionsplatform på undersiden. Systematisk vedligehold Når Peter Holt udtaler sig om broens fremtid, bygger det på systematisk, teknisk viden - og ikke på særlige evner som spåmand. Oplysningerne kommer fra Vejdirektoratets store Broforvaltningssystem, der indeholder oplysninger om samtlige Vejdirektoratets 2.431 broer. Broerne bliver efterset en gang om året og gennemgået i alle detaljer ved et såkaldt generaleftersyn, der typisk finder sted hvert 5-6 år. Hvis noget ser ud til at kræve en indsats, bliver det undersøgt ved et dybtgående særeftersyn af det berørte område. Bevarer sikkerhed og funktion - Vores overordnede mål er til enhver tid at bevare broernes sikkerhed og funktion. Desuden er det vigtigt at være forudseende og undgå akutte reparationer, fordi de som oftest bliver uforholdsmæssigt dyre, forklarer Peter Holt, der mener, at den meget karakteristiske Vilsundbro er noget ganske særligt som repræsentant for den store brobygningsperiode i 1930'erne. Dels er der tale om en stålbro, og dem er der ikke så mange af i betonlandet Danmark. Dels har Vilsundbroen ikke mindre end fem brobuer, hvilket er unikt herhjemme, hvor de øvrige buebroer må nøjes med tre, to eller én. I begyndelsen af perioden var opgaven måske nok mere ydmyg, men lige så vigtig. Danmark skulle bindes sammen over bælter, sunde og fjorde, så både hestevogne, biler og tog kunne komme frem. Ikke mindst af hensyn til det lokale næringsliv, hvor landbrugere og håndværkere gerne ville slippe for de mange færgefarter ved transport til nabobyen, naboamtet eller måske endda længere væk. Vilsundbroen blev indviet i 1939. Den er derfor samtidig med Oddesundbroen fra 1938, Lillebæltsbroen fra 1937 og Storstrømsbroen fra 1937. Broer, som har det fælles med Vilsundbroen, at professor, civilingeniør Anker Engelund har stået for projektering og beregninger. De fire broer har også et andet fælles træk. De har en overbygning af stål. En konstruktionsform, der ikke bliver anvendt meget i dag; sandsynligvis på grund af prisen i forhold til andre materialer. Samtidig tegnede Anker Engelund også broer for am- Resultaterne fra de forskellige eftersyn indgår i en omfattende økonomisk prioritering af vedligeholdelse og reparationer. Opgaven er at bruge budgettet optimalt på samfundets vegne og samtidig sikre fremkommeligheden i Danmark. Danmarks store brobygger I 1934 blev afgørelsen om Vilsundbroen taget. Thisted Amt bad Danmarks store brobygger, professor Anker Engelund, om at tegne broen. En ingeniøropgave, som den gang blev løst med papir, blyant og regnestok. Anker Engelund har projekteret en række danske broer fra Alssund til Roskilde Fjord. 8 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 9
En lille krølle er, at historien også her går i ring. Det var ingeniører fra Rambøll, der stod for renoveringen af Vilsundbroens klappille midt i 1990 erne og projekterede redningsaktionen for en af Vilsundbroens piller i 2008-2010. Samlet pris: Godt tre mio. kr. Det oprindelige prisoverslag fra 1934 blev forhøjet fra 2,5 mio. kr. til 3 mio. kr. i 1937 på grund af stigende stålpriser op til anden verdenskrig. Og så var broprojektet klar til licitation. Resultatet af licitationerne blev, at broens betonunderbygning og landtilslutningerne skulle udføres af tre virksomheder: Wright, Thomsen og Kier (underbygning); Kampmann, Kierulff & Saxild (underbygning); Monberg og Thorsen (jordarbejder). Samlet var dette den dyreste del af broen til i alt 1.728.500 kr. Licitationen på overbygningen blev vundet af A/S Nordisk Stål til en pris af 1.097.455 kr. Inklusive prisen for projekteringen og øvrige udgifter til bl.a. geotekniske undersøgelser sluttede den samlede pris kun lidt over de 3 mio. kroner, som overslaget lød på. Professor Anker Engelund stod for Vilsundbroens design og beregninger. Broens statiske dokumentation findes på 152 håndskrevne sider. ternes vejvæsen: Vildsundbroen, Guldborgsundbroen, Kronprins Frederiks Bro over Roskilde Fjord, Dronning Alexandrines bro over Ulvsund, Munkholmbroerne og de tre broer mellem Fyn og Langeland: Svendborgsundbroen, Siøsundbroen og Langelandsbroen. Sideløbende underviste Anker Engelund i jernbeton på Kunstakademiets Arkitektskole og i bygningsstatik på Polyteknisk Læreanstalt, hvor han i 1928 blev udnævnt til professor. Fra 1941 til 1959 var han rektor for Polyteknisk Læreanstalt, som i 1960 hædrede ham som æresdoktor kort før han døde i 1961. 152 håndskrevne sider Anker Engelunds oprindelige beregninger og design af Vilsundbroens konstruktioner findes i Vejdirektoratets broarkiv. 152 håndskrevne sider var den gang tilstrækkeligt til at beskrive en klapbro med seks fag og fem buer i alle detaljer. Anker Engelund projekterede selv både overbygningens stålkonstruktioner og bropillernes betonkonstruktioner. En opgave, der i dag havde involveret et større antal specialister og masser af computerkraft. Beregningerne blev kontrolleret af civilingeniørerne I. G. Hannemann og Svend Nielsen. I. G. Hannemann arbejdede i en årrække tæt sammen med Anker Engelund, indtil han i 1945 var med til at stifte den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll og Hannemann. I dag hedder virksomheden blot Rambøll og har på verdensplan 10.000 rådgivende ingeniører, designere og konsulenter ansat. Armeringen til de mange betonpæle, som broen er funderet på, blev bundet på arbejdspladsen på Thy-siden. 10 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 11
De lange jernbetonpæle blev rammet ned med en flydende rambuk, som brugte cirka 2.000 slag pr. pæl. De længste pæle var 27 meter. Over 200 betonpæle Broen blev opført, hvor Vilsund er cirka 400 meter bredt. Den største vanddybde er cirka 16 meter over en bred del af sundet. Der blev foretaget geotekniske undersøgelser af undergrunden, som viste sig at have uregelmæssige lag af dynd, sand og ler- langt fra optimalt under en tung bro. Løsningen blev en pælefundering, hvor broens piller står på nedrammede pæle af jernbeton. De længste pæle blev rammet op til 42 meter ned under vandoverfladen og de korteste cirka 30 meter. Det svarer til henholdsvis cirka 26 meter og 14 meter under havbunden. Hver bropille har en kombination af korte og lange pæle. Klappillen, det vil sige den bropille, der alene bærer broklappen i åben tilstand, hviler på i alt 65 pæle. De øvrige fire bropiller hver på 36. Nedramningen af pælene skete fra en pram med en stor, dampdrevet rambuk. Ramslaget (rambukkens hammerhoved) vejede seks ton og havde en faldhøjde på cirka 50 cm. Slagene ramte et langt stålrør, der overførte kraften til betonpælene via et mellemlæg af træ. på otte meter, og vanddybden var 16 meter. Derfor blev der- mens de flød på vandet- støbt betonvægge oven på sænkekasserne, som derfor fik større højde og stak dybere og dybere på grund af betonens vægt. Efter støbningen blev hver sænkekasse bugseret ud til den endelige position og sænket ned over pælene ved at fylde sænkekassens kamre med vand. Så blev det nederste kammer holdt tomt for vand med trykluft, og der blev etableret adgang til kammeret gennem en luftsluse. Derefter kunne betonarbejdere gå ned i kammeret på bunden af Vilsund og støbe sænkekassen solidt sammen med toppen af de nedrammede pæle. Næppe en særlig behagelig arbejdsopgave. På bunden af Vilsund Den næste opgave var at placere en sænkekasse på hver gruppe af nedrammede betonpæle. Sænkekasserne blev støbt af armeret beton på en arbejdsplads, der blev etableret på Thy-siden. Dog blev den største sænkekasse til klappillen støbt på arbejdspladsen for Oddesundbroen. Sænkekasserne havde en række indvendige kamre med luft, så de kunne flyde. De blev støbt med bunden i vejret og havde øverst et stort, åbent kammer. Sænkekasserne til strømpillerne blev støbt på arbejdspladsen på Thy-siden i store forskallinger. Til slut blev sænkekassernes kamre fyldt op med beton, og konstruktionen over vandet gjort klar til broens overbygning. Sænkekassen til klappillen blev støbt på en arbejdsplads, der tidligere var brugt til Oddesundbroen, som blev indviet et år før Vilsundbroen. Det skete for at forkorte byggetiden ved at arbejde to steder samtidig. Når en sænkekasse blev søsat, vendte den af sig selv i vandet, så det åbne kammer nu var nedad. Det skulle senere bruges til at støbe sænkekassen sammen med de nedrammede pæle. En færdigstøbt sænkekasse klar til søsætning. Sænkekasserne var designet til at vende sig i vandet efter søsætningen, så den brede ende vendte nedad. Sænkekasserne havde fra begyndelsen en sidehøjde 12 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 13
Det er stadig de to oprindelige elektromotorer på hver 60 HK, der åbner broen. Og ja, hvis man har tid, kan broen åbnes og lukkes med håndsvinget. Overbygningen Vilsundbroens overbygning er en stålkonstruktion med fem identiske brobuer og et gennemsejlingsfag med en broklap. Den københavnske virksomhed A/S Nordisk Stål fremstillede dele til brobuerne på virksomhedens fabrik i København, før buerne blev endelig samlet på en montageplads på Mors-siden. Hvert brofag har faste lejer i den ene ende og rullelejer i den modsatte. Rullelejerne optager fagenes længdevariationer ved skiftende temperaturer. De færdige brobuer blev herefter flådet ud og placeret på bropillerne. Broklappen kan åbnes næsten til lodret. Der blev oprindeligt installeret to elektromotorer på hver 60 HK til at åbne broklappen den ene som reserve. De elektriske installationer blev leveret af virksomheden Thomas B. Thrige fra Odense. I dag, efter 75 år, er det stadig de oprindelige motorer, tandhjul og aksler, der åbner og lukker broklappen. En færdig brobue flådes ud. Klapfaget blev monteret som det første af brofagene. Der bindes armering før støbning af bropladen. 14 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 15
Hjelme, sikkerhedsfodtøj og faldsikring så man ikke noget til ved opførelsen af Vilsundbroen. Alligevel blev broen så vidt vides opført uden andre alvorlige arbejdsskader end en klemt finger. Arbejdsmiljøet Efter nutidig standard lod arbejdsmiljøet ved opførelsen af Vilsundbroen meget tilbage at ønske, men det lykkedes så vidt vides at bygge broen med en klemt finger som den eneste alvorlige skade. Det var ingen krav om faldsikring som i dag, så det skete flere gange, at en arbejder faldt i vandet fra broen. Det tog ingen særlig tungt efter sigende gik man hjem efter tørt tøj og mødte atter på arbejde efter en tur i baljen. Der findes ingen tilgængelige tal for arbejdsstyrken. Dog vides, at alene overbygningen i en periode beskæftigede op til 100 mand i toholdsskift, dels i Vilsund, dels på Nordisk Ståls fabrik i København. 16 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 17
Broens konstruktion: En buebro med klapfag Strømpiller Vilsundbroens strømpiller er ovale konstruktioner af armeret beton. Strømpillernes tværsnit er ved bunden 8 meter gange 17,5 meter. Strømpillerne spidser til, så tværsnittet øverst er 3 meter gange 12,5 meter. Betonpiller og stålbuer er rygraden i Vilsundbroen, der hviler på 209 nedrammede betonpæle. Vilsundbroen er en klassisk buebro med fem ens buefag. Desuden har broen et oplukkeligt klapfag af hensyn til skibsfarten. Broen er 380 meter lang og 10,4 meter bred. Broen har fem strømpiller, hvoraf den ene, klappillen, huser broens maskineri og bærer det oplukkelige klapfag. En anden strømpille fungerer som anslagspille for broklappen. Broen hviler på 209 nedrammede pæle af jernbeton. Pælene måler 40 cm gange 40 cm i tværsnit og er mellem 14 og 26 meter lange. Vilsundbroens overbygning er en solid stålkonstruktion, der blev samlet på en arbejdsplads på Mors. Strømpillerne er støbt sammen med et fundament, der består af nedrammede betonpæle. For at kunne flyde blev sænkekasserne støbt med luftfyldte kamre, der til slut blev udstøbt med beton, så strømpillerne og pælene udgør en massiv betonkonstruktion. Klappillen er også en oval betonkonstruktion, men den er større end de øvrige strømpiller. Klappillen målte ved Sådan tegnede Anker Engelund broens strømpiller. Ved samme lejlighed specificerede han betonens sammensætning med tal for indholdet af cement, sand og sten. Selve pillen blev støbt af beton 1:2:3. Pillens kamre blev udfyldt med beton 1:3:5, og arbejdskammeret blev sammenstøbt med pilletoppene med beton 1:2½:4. Den store klappille indeholder en klapkælder med plads til klappens 400 ton tunge kontravægt og broens maskineri. 18 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 19
Landfæster De to landfæster blev støbt på stedet som kraftige betonplader, der hver blev funderet på 18 træpæle. I tilslutning til landfæsterne blev der i hver ende af broen opført en jorddæmning. Dæmningerne blev i vandet beskyttet med spunsvægge af træ og et lag sten, en såkaldt stenkastning, fra havbunden til en meter over den normale vandstand. Brobanen Selve brobanen blev oprindeligt udført som en 18 cm tyk armeret betonplade, der hviler på tværgående stålbjælker og længdedragere. Oven på betonen havde brobanen et slidlag af asfalt. Af hensyn til vægten fik klapfaget et dæk af egeplanker, også med et slidlag af asfalt. I 1976 fik brobanen en ny opbygning med bitumenpladeisolering mellem betonpladen og asfaltbelægningen. Broens bevægelige lejer tillader stålkonstruktionen at udvide sig og trække sig sammen med temperaturen. Hvert brofag har rullelejer i den ene ende og faste lejer i den anden. etableringen 11,5 gange 20 meter, men er siden blevet forstærket. Den adskiller sig fra de øvrige piller ved et tværsnit, der ikke snævrer ind mod toppen. Derved bliver der plads inde i klappillen til en klapkælder med broklappens 400 ton tunge kontravægt af beton og maskineriet til at åbne og lukke klapfaget. Brobuer Vilsundbroens brobuer er 67 meter lange og har en højde på 12,7 meter fra undersiden af de to langsgående brodragere. Bredden af hvert buefag er 8,6 meter. Stålkonstruktionen omfatter desuden supplerende længdedragere med en afstand på 5,2 meter. De tværgående brobjælker har en afstand på 5,6 meter. Stålbuerne rejser sig 12 meter over kørebanen. Stålkonstruktionen er samlet ved hjælp af nitning og svejsning. Lejer Vilsundbroens brofag er designet til at kunne udvide sig op til 4 cm i varme og trække sig op til 4 cm sammen i koldt vejr. Derfor har hvert brofag to faste lejer (et i hver side) i den ene ende og to bevægelige rullelejer i den anden ende. Dilatationsfuger i brobanen er designet til at optage længdebevægelserne, så de ikke er til gene for trafikanter. Broens to landfæster er betonplader funderet på træpæle. 20 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 21
»Byggeriet og indvielsen af Broen, den første faste forbindelse mellem Mors og resten af verden, var et stærkt varsel om nye tider med en helt anden transportkultur. Samtidig fik broen supplerende tværdragere for at øge bæreevnen, lige som klapfagets trækonstruktion blev erstattet med stål. Fortov Ved ombygningen sidst i 1970 erne fik Vilsundbroen et påhængt fortov på broens sydlige side, hvilket øgede broens bredde til 10,4 meter. Denne løsning blev valgt for at kunne øge kørebanens bredde til 7,2 meter og samtidig få plads til autoværn i begge sider, hvor der tidligere kun havde være kantsten mellem kørebane og de oprindelige to fortove. Broen er en smuk selvfølge Af Susanne Overgaard, historiker og morsingbo Hvordan skriver man om betydningen af noget, der er blevet en selvfølge? Endnu i 1950 erne kunne man få en snak med Mads Nøhr, der da boede på De gamles Hjem i Nykøbing. Han havde været rorkarl ved Vildsund-overfarten. En firskåren kæmpe med strittende hår endnu med rødt i, lidt en trold at se til, men en venlig en af slagsen. Han havde meget store hænder, der havde trukket årerne i de lange tunge egetræsbåde, han havde båret passagerer på ryggen, så de kunne komme tørskoet ombord, og han havde losset mængder af fragtgods og dyr i bådene- alt ved muskelkraft alene. Rofærgerne blev afløst af en lille dampfærge i 1905. En motorfærge blev indsat i 1920. Selvfølgelig kunne man også senere end 1950 erne huske overfarten med disse ny færger. Det var bare ikke så mange, der jævnligt- slet ikke dagligt- havde ærinde over sundet. Byggeriet og indvielsen af Broen, den første faste forbindelse mellem Mors og resten af verden, var et stærkt varsel om nye tider med en helt anden transportkultur. Det var en ualmindelig begivenhed. Derfor kunne fami- 22 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 23
lien da også hygge sig mange år efter over historien om svigersønnen, der drog fra Nykøbing til broindvielse i Vildsund i 1939, skønt han samme morgen 16. juli havde fået en datter, sit første barn. Nej, ingen af delene oplever man mere end én gang. I dag- 75 år efter - er det få, der husker broens indvielse. Vildsund-broen blev fejret ved sin 50-års dag i 1989, og i mindre målestok nogle gange siden. Lige så få tænker over, at turen over sundet kunne være helt anderledes. Selv stednavnets stavemåde er ændret. I første led er d forsvundet. Det vilde strømfyldte sund er ligesom tæmmet ved brobygningen. Ingen tvivl om broens store betydning for en let og bekvem overfart. Der er dog stadig mere dramatik og fortælling i stavemåden Vildsund. Den fastholder vi lige her. På tale i 1800-tallet Da en bro over Vildsund først kom på tale i slutningen af 1800-tallet, var det i forbindelse med planerne om anlæg af en privat jernbane Mors rundt. Den havde morsingboerne tænkt sig at koble på Statsbanernes jernbaneforbindelse over Sallingsund fra Nykøbing. Hovedinteresserne for industri og handel gik sydpå. Thisted Amt stillede imidlertid krav om en forbindelse med jernbanen i Thy- og dermed skred økonomien i projektet. Det var for dyrt med en bro. En jernbanebro kom på tale igen i forbindelse med statsbaneanlægget tværs over Mors, påbegyndt 1918, men skrinlagt i 1925, hvor Riget fattedes penge. Da broen endelig kom i 1939 var det alene en bro for gående, cyklende og motorkøretøjer, ikke for tog. Kan man måle betydningen af broen ved antallet af biler og andre trafikanter, der drager over den? Nej, det siger vist mere om bilernes, mobilitetens, kommunikationens udvikling og enorme betydning i vort samfund i dag. Broen bandt Thy og Mors sammen- bandt den administrative enhed Thisted Amt sammen. Lettede samkvemmet mellem de to dele. Det fik og har stadig stor betydning lokalt og regionalt. I dag er det relativt let at køre til handel, til sygehus og skadestue, til uddannelse, til retsinstanser i Thisted. Det ulykkelige er måske, at før hen fandtes samme funktioner også på Mors. Det er nu ikke broens skyld- lad biler og beslutningstagere hænge på den. Thyboer og Morsingboer Vi kan godt lide den broforbindelse. Ganske vist hører vi ofte Thyboerne fortælle, at de jo heldigvis hiver broen op fra deres side, ligesom nogle af dem altid tager noget jord, sten mv. med fra Mors, når de har været på besøg her- så vil øen vel forsvinde en dag. Frænde er frænde værst, siger man, og Morsingboer og Thyboer er i meget nær familie. Faktisk kan de ikke lade hinanden høre så meget. Det er dejligt let at besøge den familie og de bekendte, man har på den anden side. Morsingboerne holder overordentlig af muligheden for at tage til havet på aftentur og søndagstur, har snesevis af sommerhuse ude vestpå, valfarter til Nationalparken, går på jagt, fotograferer fugle og ulve, køber kæmpe is i Vorupør og frisk fisk i Hanstholm. Thyboerne kan vistnok godt lide at komme til Mors, indenfjords i læ, indimellem til et lidt blidere og meget varieret landskab. Så de er ganske mange, der har sommerhuse her. For pendlere er broen helt uundværlig- morsingboere drager til arbejde i Thy og længere væk, thyboere til Mors og over øen til fjernere liggende lande. Om noget kan minde en om fordelene ved en fast forbindelse i den forbindelse, så er det istandsættelse af broen, som det nylig er sket: Indpakning af brobuerne, færdsel indskrænket til en vejbane, bilkøer på begge sider, lukning i nattetimerne. Efter denne make-over står den nu, den gamle, flunkende flot til jubilæet. I 1939 blev Vildsundbroen modtaget en anelse køligti Nykøbing blev den omtalt som en bekvem bagdør. Straks efter indvielsen rettedes alle bestræbelser især fra erhvervslivet mod at få en bro over Sallingsund. Den blev først indviet i 1978, efter kommunalreformen skulle en ny bro være bindeled i et nyt amt. Sammen med A26 øgede det også Vildsundbroens betydning. Også den er et vigtigt led i forbindelsen ud over det rent lokale og regionale. Det har stor betydning for trafikken. Det har også en bagside: Kører man let til øen, kører man også let herfra. Og med to broer bliver Mors da blot en større udgave af Sprogø? Noget der bare skal passeres? Nådet er heller ikke broens skyld! Og det er en historie, der kendes mange andre steder fra i flere størrelsesforhold. Knudepunkt med mange tilbud Vildsundbroen fylder 75 år. Den er slet ikke moderne længere. Her er blot to smalle vejbaner, farten må sættes ned til 50 km, der dannes køer i myldretiden, nogle gange går broen endda op for at lade de sejlende passere. Det giver den en overordentlig stor betydning for vores fysiske og åndelige sundhed. Vi tvinges til at sætte farten ned, måske standse helt, kan lade øjet hvile på et smukt landskab og vandet. Broen ligger midt i et knudepunkt med mange tilbud: Den gamle færgekro på Morssiden, flere nyere spisesteder på Thy-siden, små gode havne på begge sider, fortræffelig udsigt til Limfjorden mod syd og nord, molerskrænter og markedsplads. Vildsundbroen selv er forlenet med en særlig charme, som ikke blot skyldes dens alder. Den er uden tvivl den mest vellykkede, rent æstetisk, af 1930 -ernes og -40 ernes broer. Den er lav og fjordnær, mangebuet, elegant i sin lette stålkonstruktion. Den er både teknologi- og kulturhistorisk en spændende studie- en attraktion. Den er en fin portal uanset hvilken side man kører mod. Hvilken betydning Vildsundbroen, denne smukke selvfølge, har- det er svært at beskrive. Men undvære den, det vil vi nødigt. 24 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 25
Om brofogeder og brovagter»trafikken har ændret sig meget i tidens løb. I dag er det sjældent, vi ser en coaster. Vildsundbroen er også en arbejdsplads, og oven i købet et attraktivt sted at passe dagens dont. Vilsundbroen er ikke alene en forbindelse mellem Thy og Mors- eller omvendt, alt efter hvem man er- broen er også en arbejdsplads. Lige fra indvielsen i 1939 har der været ansat brofogeder og brovagter til den daglige drift med styring af broklappen som den væsentligste opgave. har en mere ydmyg rolle som en person der er ansat til at føre opsyn med en bro. I dag hedder brofogeden Michael Schlægelberger, der er indehaver af virksomheden BV System, hvor BV står for brovagt. Virksomheden har 13-14 ansatte, som i dag er brovagter på tre broer for Vejdirektoratet- og desuden passer alle Vejdirektoratets pumpestationer i Jylland og på Fyn. Ifølge Den Danske Ordbog er en brofoged den person der er (øverste) ansvarlig for driften af en bro. Brovagten Brovagt siden 1981 Michael Schlægelberger blev ansat som brovagt i 1981, hvor Vilsundbroen hørte under Viborg Amt. I 1998 fik han ny arbejdsgiver, idet broen overgik til Vejdirektoratet, da Rute 26 blev en statsvej. I 2002 besluttede Vejdirektoratet at udlicitere tjenesten som brovagt på Vilsundbroen- i øvrigt som den første bro i Danmark. - Jeg ringede til banken og fik grønt lys til at byde på opgaven, fortæller Michael Schlægelberger, der siden har opbygget sin virksomhed ved at vinde en række licitationer om både Vilsundbroen, andre broer og pumpestationerne. Kræver navigatør-uddannelse Ikke hvem som helst kan blive brovagt. Den maritime forståelse er vigtigt, så det er en forudsætning at være uddannet navigatør. Brovagternes primære opgave er at åbne broen for sejlende trafik men service, mindre vedligehold og en årlig brospuling hører også med. Solen styrer vagten Den primære opgave er stadig at åbne broen for sejlende trafik. Om sommeren er broen bemandet fra solopgang til en halv time efter solnedgang. Om vinteren fra en halv time før solopgang til en halv time efter. Lystbådene bliver sluppet igennem hver halve time, erhvervsfartøjer når de ankommer. - Trafikken har ændret sig meget i tidens løb. I dag er det sjældent, vi ser en coaster. Næsten alle erhvervsfartøjer er muslingefiskere, siger Michael Schlægelberger. Til gengæld er biltrafikken mere end fordoblet til 10.000 køretøjer i døgnet siden 1981. Michael Schlægelberger har haft opsyn med Vilsundbroen siden 1981. - Det er et godt job at være brovagt, og et job, man beholder. Der har næppe været ansat mere end 15 brovagter og brofogeder i alt siden 1939. To af mine ansatte i dag er oppe i 70'erne, men de har ingen lyst til at holde op, siger Michael Schlægelberger. Brovagternes andre opgaver omfatter service på maskineriet og mindre vedligehold. Hertil kommer en årlig spuling at broen for at fjerne trafikfilm og salt fra overbygningen, hvilket har vist sig at forlænge levetiden af overfladebehandlingen markant. Brovagternes daglige arbejdsplads. 26 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 27
Fire store projekter har bevaret broen Det har krævet en betydelig indsats gennem årene at sikre broens funktion. Især har fire markante projekter haft betydning. De arbejdere og ingeniører, der opførte Vilsundbroen for 75 år siden, ville uden tvivl kunne genkende broen i dag med de fem karakteristiske brobuer og de ovale strømpiller. Men lige som broen løbende er blevet vedligeholdt, så den bevarer sin funktion, er den også blevet tilpasset de nye tider med flere, større og tungere biler. Så ser man godt efter, er Vilsundbroen lidt anderledes i dag. Det skyldes især fire store projekter i 1974-1981, 1994-1997, 2008-2010 og 2012-2013. Ældre luftfoto af Vilsundbroen fra før 1989. 1974-1981 Den første store renovering af Vilsundbroen fandt sted i perioden 1974 1981. Baggrunden var ikke mindst, at Sallingsundbroen blev indviet i 1978, hvorfor den tunge trafik over Mors voksede betragteligt. Man kunne nu køre fra Viborg til Hanstholm via de to broer. Vilsundbroen var blot 35 år gammel, men det stod klart, at der var brug for forstærkning. Stålkonstruktionerne var i god stand, så man her kunne nøjes med en ny overfladebehandling. Men brobanen var udtjent, og der var brug for betonreparationer- primært på klappillen, men også de øvrige piller havde skadede områder. Ved ombygningen i 1970 erne fik broen den nuværende bredde og autoværn Brobanen var det mindste problem, da det alligevel var besluttet at udvide bredden. Kort fortalt fik broen ekstra tværbjælker af stål mellem de sekundære længdedragere og en tidssvarende kørebane med fugtisolering og asfalt. Samtidig fik broen det nuværende, udkragede fortov, så det var muligt både at udvide kørebanen til 7,2 meter og etablere autoværn i begge sider. Klapfagets gamle egetræsbrædder blev udskiftet med en stålkonstruktion. Betonreparationerne var krævende. På klappillen var betonen revnet og nogle steder mørnet. Reparationen af klappillen bestod i at hugge den dårlige og revnede beton væk. Skadet armering blev udskiftet og forstærket. Derefter blev der støbt ny beton i en form, der lå cirka 20 cm fra den tidligere overflade, så klappillen fik et større tværsnit. På strømpillerne var de største skader 8-10 meter under vandet. Den dårlige beton blev spulet bort, og konstruktionen blev forstærket med supplerende armering. Den ny beton blev støbt i en stålform fem cm uden for den gamle overflade. Stålformene blev siddende efter støbningen for at give pillerne en tæt overflade. For at undgå korrosion af stålet er der spændt såkaldte offeranoder af aluminium fast på overfladen. 1994-1997 15 år efter ombygningen var den for alvor gal med klappillen. Betonen var nu kraftigt nedbrudt af alkalikisel-reaktioner, og skaderne var alvorlige for broens bæreevne. Allerede i 1994 var pilletoppen blevet renoveret, men en langt større reparation viste sig nødvendig for at øge bæreevnen og opklassificere klappillen til klasse 100. Projektet omfattede nedramning af 24 stålpæle med en diameter på 60 cm til 20-30 meters dybde. Herefter blev der udgravet rundt om - og under - pillen. Det var en krævende opgave, hvor dykkere i ringe sigtbarhed fjernede 600 kubikmeter materiale mellem de gamle og nye funderingspæle. Dernæst blev der etableret en spunsvæg rundt om pillen i en afstand på 3,5 meter og støbt en 1,5 meter tyk, armeret bundplade med undervandsbeton- både under klappillens bund og rundt om pillen. Så blev byggegruben lænset for vand, og de yderste 20-40 cm beton på hele pillens overflade blev fjernet. Armeringen blev repareret og forstærket, og derefter blev der foretaget en 0,5 1,5 meter tyk omstøbning med armeret beton i en stålkappe. Og endelig blev klapkælderen renoveret med et nyt, armeret betongulv og påstøbninger på væggene. 28 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 29
2008-2010 I 2007 viste et særeftersyn endnu et problem med Vilsundbroen. Strømpille 1, den tætteste på Thy-siden, var blevet skæv og havde forskubbet sig cirka 35 cm ved bunden. Forklaringen blev fundet i store mængder ophobet sand, op til fire meter i tykkelsen. Vægten af sandet førte til en vandret forskydning af et 5 10 meter tykt lag af aflejret dynd længere nede i undergrunden. Dyndets bevægelse havde skubbet til pælene og ført til forskydning af pillen. Løsningen var at fjerne 25.000 kubikmeter sand for at aflaste trykket på dyndet, og dernæst at forankre pillen bedre med et nyt pæleværk. Derfor blev der rammet 16 stålpæle med en diameter på 1,2 meter ned rundt om pillen til dybder på 24 og 25 meter. Pælene var hule og blev senere udstøbt med beton. Bundpladen er støbt omkring toppene af de nedrammede stålpæle. Den store armeringskurv skal bruges ved sammenstøbning af ringbjælken og bundpladen. For at forbinde pælene med bropillen blev der først lavet en spunsvæg rundt om pillen. Så blev toppen at stålpæ- lene støbt sammen med en bundplade, der blev udført med undervandsbeton. Efter hærdning af betonen kunne vandet pumpes ud af byggegruben. Her blev der støbt en kraftig ringbjælke med både slap og forspændt armering hele vejen rundt om foden af pillen. Ringbjælken blev støbt sammen med bundpladen og pillen, så pillen nu bliver holdt i position af det nye pæleværk. Pillen blev desuden forstærket ved injicering af beton samt en 200 mm påstøbning af beton. 2012 2013 I 2012 og 2013 gennemgik Vilsundbroen en stor renovering, hvor stålkonstruktionen fik en ny overfladebehandling. Den ny overfladebehandling skal holde i mindst 25 år. Armeringsarbejde til den kommende ringbjælke omkring foden af Pille 1. Klar til påstøbning af ny beton på Pille 1. Behandlingen bestod af sandblæsning efterfulgt af en metallisering med zink og aluminium. Herefter blev broen sprøjtemalet fire-fem gange med vandbaseret akrylmaling. Samlet set en behandling, der vil holde i 25 år. Desuden blev broens fortov skilt ad og totalrenoveret, ligesom der blev monteret ny skinner på undersiden til en ny inspektionsvogn, der gør det nemt at tilse og vedligeholde undersiden af broen. 30 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors 31
Vedligeholdelse siden 1990 Det kræver en indsats at vedligeholde en gammel bro. Her følger en liste over vedligehold og renovering af Vilsundbroen siden 1990: 1990-91 Udskiftning af broautoværn Overfladebehandling af klapfag Kunststofbelægning på broklap 1992 Nye dilatationsfuger 1993 Opdatering af afmærkning for sejlads 1994-97 Klappille renovering 1998 Renovering af anslagspille top Udskiftning af rigelmaskineri i anslagspille 1999 Forstærkning af endevederlag 2000 Klappille renovering 2001 Fjernelse af skrå afstivninger i buefag 2002 Etablering af automatisk styring af broklap 2003 Reparation af anslagspille og landfæster 2004-05 Omisolering af brobanen 2006 Ny kunststofbelægning på broklap 2008-10 Forstærkning af bropille 1 2009 Etablering af nyt nødstrømsanlæg 2011 Reparation af kontravægt 2012 Udskiftning af offerannoder 2012-13 Overfladebehandling af stålkonstruktioner. 32 VILSUNDBROEN - 75 år mellem Thy og Mors
Mest til bronørder Er du også bronørd? Så vil du glæde dig over, at du her i plastlommen finder en oversigtstegning af broen. Tegningen er fra 1990 og viser broen med den udvidede vejbane og det udkragede fortov.