Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 1 og 2 15. august 2013 Agrifarm, den 14. november kl. 12.30-15.30 1
Indhold Deltagere Formål og vision Status på Månegrisen Formål med teknisk dialog Rammerne for dialog Dagsorden for mødet Generelle spørgsmål spor 1 Specifikke spørgsmål til Agrifarm, spor 1 Generelle spørgsmål spor 2 Specifikke spørgsmål til Agrifarm, spor 2 2
Deltagere Deltagere fra Agrifarm: Adm. direktør Hans Jørgen Pedersen og udviklingsdirektør Erling Friis Pedersen Deltagere fra NaturErhvervstyrelsen: Teamleder Ole Clemens Petersen, fuldmægtig Anders Larsen og fuldmægtig Astrid Just Lundqvist. 3
Formål og vision At udvikle det teknologiske og reguleringsmæssige grundlag for fremtidens moderne konventionelle svinestald. Det vil sige minimal og målbar belastning af miljø, klima og omgivelser, styrket fokus på dyrevelfærd og dyresundhed. At udvikle og integrere metoder og teknologi til måling og dokumentation af den faktiske udledning og af dyrevelfærd og sundhed. Visionen er på en og samme tid at muliggøre og skabe incitament for øget produktion, høj dyrevelfærd og reduceret miljø- og klimabelastning i svineproduktionen. Månegrisen skal med nye, innovative teknologiske løsninger og ved at opføre en slagtesvin-modelstald demonstrere, at det er muligt, effektivt og rentabelt at producere svin med minimal og målbar belastning af miljø, klima, dyr og omgivelser. Stalden skal stå færdig og være dokumenteret i 2017. 4
Status på Månegrisen Projektet befinder sig i Kortlægnings, udviklings og integrationsfasen der forløber juni 2013-december 2013. Aktiviteterne i denne fase er: Afklaring af udfordringer, dilemmaer og løsninger Inddragelse af interessenter Kortlægning og udvikling af miljøteknologier, ejerskabsform mm. Udarbejde baseline og funktionskravspecifikation Den tekniske dialog er en af flere aktiviteter i denne fase. Første del af den tekniske dialog er afholdt i forbindelse med konference om Månegrisprojektet i DGI-byen den 25. september 2013. 5
Formål med teknisk dialog Formålet er at få input til den funktionskravsspecifikation, der skal udarbejdes for projektet gennem dialog vedr. Spor 1: De overordnede forretnings- og selskabsretlige rammer for månegrisstalden Spor 2: De tekniske udfordringer og løsninger relateret til svineproduktion. Med den tekniske dialog sikres det at ingen virksomheder afskæres fra senere i forløbet at byde på udvikling, opførelse og/eller dokumentation af stalden. 6
Rammerne for dialog I Dialogen tilrettelægges så alle markedsaktører får den samme information. Det betyder at: Såfremt der på mødet gives oplysninger om forhold, der ikke allerede er offentliggjort vil denne information senere blive gjort tilgængelig på projektets hjemmeside. Deltagere i den tekniske dialog stilles ikke bedre end de markedsaktører, der ikke deltager i dialogen. Møderne gennemføres efter den samme dagsorden. Det er primært markedet, der skal bidrage med oplysninger til myndighederne. Detaljerede forhold omkring udbudsmateriale eller tildelingskriterier vil ikke blive drøftet på mødet. 7
Rammerne for dialog II Efter dialogen: Der udarbejdes et referat af mødet samt et opsamlingsnotat for hvert af de to spor. Referat samt opsamlingsnotat for det relevante spor vil du/i få til høring inden offentliggørelse. Efter høring offentliggøres referater samt de to opsamlingsnotater på Månegrisens hjemmeside. Myndigheden kan frit vælge om og hvordan konklusionerne fra møderne skal indgå i den efterfølgende beslutningsproces og udformningen af en funktionskravspecifikation. 8
Dagsorden for mødet Dialogens forløb: Orientering om dialogens overordnede rammer (ligebehandling, fortrolighed, offentlighedslov, forvaltningslov) Orientering om overordnet problem- og behovsbeskrivelse Orientering om de generelle og konkrete spørgsmål, der ønskes drøftet med Agrifarm Agrifarm præsenterer overvejelser i relation til de stillede spørgsmål. 9
Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Hvilken rettighedsstruktur forestiller markedet sig, er den mest hensigtsmæssige for at balancere hensynet til rettighedshaver i forhold til at undgå at skabe en monopollignende situation? Der er så vidt Agrifarm ved ingen der har hele koncepter beskyttet, så derfor er det de ydre rammer skallen, der skal etableres, og derefter skal der monteres forskellige teknologier, så hver enkelt kan have deres eget produkt beskyttet. Når testene er afsluttet kommer der andre til i skallen. Eksempel med olie industrien i Stavanger, hvor etableringen af en boreplatform på land, hvor virksomhederne kunne teste deres teknologier har samlet branchen. Fordelagtigt hvis man kan nå dertil, hvor man har en stald på en neutral grund, som man kan blive ved med at teste teknologier på, og opnå VERA godkendelse, så er man nået langt, og så er man ude over rettighedsproblematikken. 10
Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Den regulatoriske ramme sætter visse grænser for modelstalden. Der kan derfor være behov for en tilpasning af lovgivningen. Hvordan skal den regulatoriske ramme håndteres under gennemførelsen af projektet og når projektet er gennemført for at komme i mål? Herunder input om samspillet mellem rettigheder og hensynet til at undgå monopol? Ser ikke de store begrænsninger jf. svar på spørgsmål 1. 11
Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Hvad skal de involverede myndigheder gøre/tilbyde for at tiltrække investorer til projektet, der kan bidrage med viden og/ eller finansiering? Ordregiver skal stille skallen til rådighed, så er vi ikke i tvivl om at der kommer en række teknologivirksomheder og viden institutioner og benytter forholdene til den udvikling der efterspørges. Det bliver ligeledes økonomisk overkommeligt også for småog mellemstore virksomheder. En fælles skal til tests giver sammenlignelighed i forhold til de konkurrerende teknologier, der i dag testes i helt forskellige miljøer. Agrifarm har ikke løsningen på finansieringen af selve stalden, men tænker slagteribranchen som en mulighed, da de har en åbenlys interesse i projektet. Driften kan evt. udbydes et par år ad gangen, og de virksomheder, der tester deres teknologier betaler en leje for at afprøve deres teknologier i stalden. 12
Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Er der konkret interesse for at indgå i projektet, hvis det 1) udbydes som en projektkonkurrence, 2) som et udbud med partnerskabet som ordregiver, 3) der dannes en forening eller 4) der dannes et konsortium? AgriFarm er interesseret i at deltage i alle de 4 nævnte udbudsformer. Fordele og ulemper ved de forskellige modeller er følgende. Projekt konkurrence med en kravspecifikation er formentlig den udbudsform, der giver ordretager flest forskellige forslag til projektet, modsat er det også den udbudsform der giver virksomhederne de største udgifter ved at deltage i konkurrencen. Der vil ikke kunne komme andre med på et senere tidspunkt, så de deltagere der fravælges, vil ikke kunne få glæde at projektet. Et udbud med partnerskabet som ordregiver, kræver et meget stramt overordnet styring for at nå i mål, da der er flere interesser som måske ikke nødvendigvis går i samme retning. Forenings tanken kunne være en mulighed, men med nogle udfordringer. Enten skal der være en række foreninger der kommer hver deres bud, eller modsat kun en forening hvor interesse forskelle måske giver et problematisk samarbejde. Konsortium tankegangen sat sammen med projekt konkurrence er måske den mest optimale for alle parter. Det vil være en fordel, hvis konsortiet også efterfølgende skal forpligte sig til at drive stald anlægget over en årrække for at opnå det udviklingspotentiale, der er i projektet. 13
Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Hvordan sikres det, at projektet bliver innovativt? Projektet kan kun blive innovativt ved at der stilles ambitiøse mål i kravspecifikationen og dermed gå ud over allerede kendt teknologi / konstruktionsprincipper. Hvis udgangspunktet er at det skal være kendt og testet teknologi / konstruktionsprincipper er der ikke innovation, men blot en optimering eller en nyere version af kendte produkter. 14
Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Hvordan skabes der et incitament for investorer og teknologivirksomheder til at bidrage? Incitamentet for investorerne er den grønne landbrugsproduktion i storskala i Danmark. Hvis vi får skabt de ydere fysiske rammer her i månegrisprojektet, så vil alle teknologivirksomheder, i samarbejde med videninstitutionerne, over de næste mange år have et helt optimalt udviklings- og test center for nye produkter og teknologier oven i købet til en relativ mindre omkostning for den enkelte virksomhed og eller institut, det vil give øget incitament til den videre udvikling. Det helt optimale er, hvis skallen kan bruges til forskellige teknologier og dermed få en lettere godkendelsesprocedure i forhold til Vera. 15
Spørgsmål: Specifikke spørgsmål til AgriFarm Spor 1 Hvad skal der til for at kunne tiltrække en bygherre/privat investor til Månegrisprojektet? Er der særlige entrepriseformer eller metoder, der kan anbefales for at gøre projektet attraktivt for private investorer/bygherrer? Den bedste løsning er formentlig, at der dannes et konsortium til at opføre og efterfølgende drive anlægget de næste 10 til 15 år i et samspil med flere private virksomheder og et videns institut med en placering i nærheden af de valgte aktører. En oplagt placering kunne fx være ved Agro Business Park og med dem som driftsherre. 16
Spørgsmål: Specifikke spørgsmål til AgriFarm Spor 1 Hvilken udbudsform vurderer I vil være mest hensigtsmæssig herunder fx projektkonkurrence eller udbud med konkurrencepræget dialog? Om det er en kravspecifik projektkonkurrence eller et udbud med konkurrencepræget dialog gør nok ikke den helt store forskel. Det er andre parametre som beskrevet der vil have større indflydelse på udfaldet. 17
Spørgsmål: Specifikke spørgsmål til AgriFarm Spor 1 Hvad skal der til for at teknologi- og anlægsvirksomheder har incitament til at deltage i udvikling, opførelse og dokumentation af månegrisstalden? Det er ganske enkelt - det skal kunne betale sig. Det vil sige den investering som den enkelte virksomhed skal satse, skal komme igen inden for en kort tidshorisont. Jo større mulighed for en fortjeneste, jo større risiko løber den enkelte virksomhed. De to ting hænger godt og grundigt sammen. 18
Spørgsmål: Specifikke spørgsmål til AgriFarm Spor 1 Hvordan forestiller I jer, at spørgsmålet om immaterielle rettigheder skal behandles? AgriFarm ser ikke de store udfordringer her. Det er kun ganske få produkter eller teknologier, hvor der ikke er flere leverandører, så igen hvis vi har skallen er der stor mulighed for at de forskellige teknologier og produkter testes hver for sig. Det giver samtidig et noget mere retvisende sammenligningsgrundlag mellem produkterne og teknologierne. Det bør også være muligt at få Vera test på det konceptgrundlag, hvor det herefter er op til den enkelte landmand, hvilke valgmuligheder han efterfølgende sætte sammen præcist så hans miljøgodkendelse er overholdt. 19
Spørgsmål: Specifikke spørgsmål til AgriFarm Spor 1 Hvordan balanceres hensynet til forretningsmodellen/ business casen og behovet for teknologisk innovation og udvikling bedst muligt? Kan vi få skabt skallen til en slagtesvinsstald i stor skala, som vi i fællesskab forventer at den skal bygges de næste 10 til 15 år, er der en helt fantastisk mulighed for at videreudvikle det, som vi når frem til i månegrisprojektet. Ved den tankegang kan vi for alvor få alle gode kompetencer i spil for at sikre fremtidens fødevareproduktion i Danmark. 20
Spørgsmål: Specifikke spørgsmål til AgriFarm Spor 1 Hvilke fordele og ulemper er der i forhold til opførelsen af modelstalden hhv. som en fuldskala bedrift ved et eksisterende landbrug, og som en fleksibel modelstald i tilknytning til et forskningsmiljø? AgriFarm mener ikke, at vi når til månen hvis stalden placeres hos en landmand, da der vil være alt for stor modstand mod nye tiltag og produkter, som efter landmandens og hans rådgivere vil indebære alt for stor risiko for den enkelte bedrift. I dag er der ifølge AgriFarm alt for stort et spring fra forskernes helt fantastiske resultater i laboratorierne til teknologierne/produkterne kan sælges på markedet, og det er her der er en oplagt mulighed for at få skabt den fleksible modelstald i fuldskala, hvor teknologierne/produkterne færdigmodnes inden de sættes i kommerciel produktion. AgriFarm har følt på egen krop, at det er endog meget svært at få det første radikalt anderledes produkt ud på markedet, for hvis der endelig er en landmand, der er med på ideen skal hans rådgivere snart få det forkastet. 21
Generelle spørgsmål I Spor 2 Spørgsmål: Hvorfor er jeres teknologi særligt relevant i forhold til månegrisen? Den store energibesparelse på 60 pct. i forhold til en standard stald er væsentlig. Det forbedrede luftskifte som den naturlige ventilation tilbyder, vil reducere sygdomspresset og vil dermed forbedre dyresundheden. AgriFarms multipunkt gulvudsug vil formodentlig tilbyde en forbedret emissionsreduktion i forhold til delrenseproblematikken, ligesom muligheden for periodevis at kunne suge med mere end de 10 pct., der ellers anbefales som gulvudsug. Ny rense teknik til NH4-N og lugtstoffer samt fremtidig mulighed for at frarense klimagasser. 22
Spørgsmål: Generelle spørgsmål I Spor 2 Beskriv teknologien i kontekst af en slagtesvineproduktion beskriv herunder teknologiens/ konceptets performance og udfordringer i forhold til: Svineproducentens anlægs- og driftsøkonomi (herunder afskrivningstid, vedligehold og holdbarhed mm.) Dyrevelfærd og -sundhed Miljø og klima Eventuelle spin-offs positive såvel som negative Hvor dokumenteret er teknologien/ konceptet? Teknologien indebærer konstruktion af ventilationskanaler i modsætning til nedlægning af rør, hvilket er anlægsmæssigt lidt dyrere, til gengæld spares der en del ventilationsudstyr. AgriFarm har via en del konkurrencesituationer erfaret, at konceptet samlet set ikke er dyrere end traditionelle staldsystemer. De driftsøkonomiske perspektiver er imidlertid meget interessante, fordi der beregnet vil være en energibesparelse på ca. 60 pct. fortrinsvis pga. meget mindre energiforbrugende ventilationsudstyr. Afskrivningsmæssigt vil der også være driftsøkonomiske fordele som følge af, at konceptet indeholder procentvis flere betonkanaler og procentvis mindre teknik. Samme argumentation for vedligehold. 23
Generelle spørgsmål I Spor 2 Svar fortsat: Bedre staldklima giver mere dyrevelfærd og større luftskifte giver mindre smittepres og dermed bedre sundhed. Forbedret emissions reduktion bidrager til miljøet, og mindsket energiforbrug bidrager positivt til klimapåvirkningen. Hertil kommer at AgriFarms nye renseteknik har potentiale til reduktion af klimagas udledningen. Positive spin-offs: Mulighed for videreudvikling af filter i feltet klimagas reduktion. Ser ingen negative spin-offs. Hybrid ventilations teknologien er gennem det sidste år blevet gennemanalyseret i et erhvervs postdok projekt sammen med AU og Højteknologifonden, hvor brugen af CFD teknikken har været anvendt. Det er kendt, at CFD simulering har rigtig god overensstemmelse med resultaterne i praksis. Projektet har netop også beskæftiget sig med afprøvning af denne overensstemmelse gennem sammenligning af resultaterne fra en ny opført kostald med AgriFarms hybridventilationssystem, og CFD simuleringer på samme stald. 24
Generelle spørgsmål I Spor 2 Spørgsmål: Hvilke praktiske erfaringer kan der henvises til? Har I nogen referencer? AgriFarm har resultater fra en kostald med 400 køer. Forskellen på en AgriFarm kostald og slagtesvinestald er i princippet kun sektionering, varmeproduktion per m2 og emission per m2. 25
Spørgsmål: Generelle spørgsmål I Spor 2 Beskriv de optimale forudsætninger for jeres teknologi/ koncept. Er der f.eks. krav om en vis størrelse af produktionen, en vis type af stald, placering i nærhed af kraftvarmeværk, etc. Lavenergi stald miljøteknologien forbedret dyrevelfærd. 26
Spørgsmål: Generelle spørgsmål II Spor 2 Hvilke dilemmaer giver teknologien/ konceptet ophav til. (F.eks. kan glat gulv medføre lav emission, men dårlig dyreværd m.v.) Hybridventilation der delvist baserer sig på naturlig ventilation, kan naturligvis ikke hele året opsamle 100 pct. af emissionerne, men med de teknikker der er kendt i dag, er der heller ikke andre teknologier, der kan opsamle 100 pct., med mindre man forsøger sig med en form for kuvøse-stald, som jo i sagens natur er urealistisk. Hybridventilation er i den helt gode ende af de teknologier, der er kendt i dag. Hybridventilation baserer sig på en temperaturstrategi med 3-5 gr. lavere temperatur for de lidt større grise. Dette kunne indebære et lidt højere foderforbrug per kg tilvækst i den kolde periode, men dette kunne opvejes af en bedre tilvækst på de varme sommerdage, hvor hybridventilationen tilbyder en lavere temperatur i dyrenes opholdszone. Beregninger viser at effekten er marginal. 27
Spørgsmål: Generelle spørgsmål II Spor 2 Hvilke barrierer findes der for netop jeres teknologi i forhold til en yderligere udbredelse (f.eks. behov for yderligere dokumentation, driftsikkerhed, lovgivningsmæssige barrierer m.v.) Det er naturligvis en udfordring at lancere et nyt produkt som sammenlignet med et traditionelt staldsystem, bringer industrien fremad med et kvantespring. Derfor vil en uvildig afprøvning være til stor hjælp i vores fremtidige markedsføring. Det er først og fremmest dokumentation af resultaterne i praksis, der vil være nyttig. Driftssikkerheden er vi ikke bange for, fordi der gøres brug af teknikdele, der er kendte og har været i brug gennem længere tid. Vedrørende driftsikkerhed henviser vi til vores kostald, der er udstyret med hybridventilation. Store staldsektioner kan blive en lovgivningsmæssig barriere, men udviklingen i retning af store produktionsenheder vil tilskynde til, at man ser på sådanne barrierer specielt når der kan tilbydes alternative fordele ved det nye princip. 28
Spørgsmål: Generelle spørgsmål II Spor 2 Hvad er ulemperne ved teknologien/ konceptet? Hvad ville jeres kritikere sige om teknologien/ konceptet, og hvad har de allerede sagt? Det er vanskeligt at se ulemperne. AgriFarm har i udviklingsprocessen luget mange ulemper ud, og der vil sikkert også blive flere, når de opdages. Der har imidlertid ikke været udfordringer endnu, der ikke kunne skabes en løsning for. Vi og førhen MT Højgaard er meget fokuserede på, at færdigudvikle produkterne før de markedsføres. Det vidner bl.a. brugen af den meget dyre CFD simulerings teknik også på. Kritikere vil måske påstå, at man ikke kan praktisere effektiv emissionsregulering i en åben stald, og at man ikke kan opdrætte små grise i en åben stald, eller at de mener at betonkanaler vil gør staldanlægget for dyrt. Med det er jo her AgriFarm skal bevise, at de tager fejl. 29
Spørgsmål: Generelle spørgsmål II Spor 2 Nævn i prioriteret rækkefølge de tre vigtigste grunde til at eventuelle partnere skulle ønske at indgå samarbejde omkring jeres teknologi/ koncept for at udvikle fremtidens månegrisstald. 1. Lavenergi stald 2. Miljøteknologien 3. Forbedret dyrevelfærd. 30
Specifikke spørgsmål til Agrifarm Spor 2 Spørgsmål: Beskriv venligst hybrid ventilation? Hybrid ventilation er anvendt i en kostald der er bygget i Skjern. Hybrid ventilation består dels af naturlig ventilation og et gulvudsug. Den naturlige ventilation giver stor en energibesparelse (60%) og gulvudsuget sikrer et støvfrit staldmiljø med mindre ammoniak og lugt. Ammoniakken reduceres med 75% og lugten med 50 %. Lugt og ammoniak samles i kanaler og ledes hen til et luftrensningsanlæg (multipunktudsug). Den naturlige ventilation er godt for svinene der får mellem 140-160 m3 luft pr. svin frem for 100 m3 som man normalt anbefaler. Staldens vinduer åbnes og lukkes afhængig af vind og vejrforhold og dette reguleres med millimeter præcision. Det styres fuldautomatisk og har kørt i halvandet år uden problemer i Skjern. Det er tydeligt at det er godt for dyrere, men det er ikke dokumenteret endnu. 31
Specifikke spørgsmål til Agrifarm Spor 2 Spørgsmål: Hvordan harmonerer hybrid ventilation med ønsket om at kunne måle emissioner fra stalden? Der er ingen konflikt i mellem det at måle emissionerne og at det drejer sig om åben stald. GTS institutionen AgroTech a/s har til kostalden i Skjern lavet en testplan, der efterlever VERA verifikationens protokoller. 32
Specifikke spørgsmål til Agrifarm Spor 2 Spørgsmål: Beskriv venligst de staldkoncepter I forestiller jer der kan bruge hybrid ventilation? Vis gerne en samlet businesscase. Stalde til malkekvæg, slagtesvin, 2-klimastalde, stalde til løbe- og drægtige søer. AgriFarm har intentioner om at kunne anvende hybridventilation også i farestalde, men her mangler der udvikling og dokumentation. 33
Specifikke spørgsmål til Agrifarm Spor 2 Spørgsmål: Beskriv jeres forslag til fremtidens bæredygtige slagtesvinestald. Hvad kan den som ingen andre kan? Storskala produktion med stærkt reducerede emissioner (miljø og klima), hvor indsatsen for at reducere emissionerne ikke forringer dyrevelfærden hellere tvært imod. Lavt energiforbrug. Stalden skal være driftssikker og stadig en god forretning for producenten. Det lyder næsten utroligt men holder vi ikke barren højt, får vi ikke andet end en traditionel stald i en anden indpakning. Det er vigtigt at man ikke lytter til dem, der vil holde ambitionsniveauet nede det er gift for innovationen, nu da den endelig gives en chance. Landbrugsbranchen trænger til, at tænke ud af boksen. 34
Yderligere input eller spørgsmål: maanegris@naturerhverv.dk Find information og følg med i nyheder: www.naturerhverv.dk/maanegris 35