INSTRUKTION TIL ORDSTYRER



Relaterede dokumenter
SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN FAGLIGE MÅL OG HANDLINGSPLAN

Ordstyrerens køreplan

Giv volden en skalle. forebygvold.dk TEMADAG. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet

Ressourcen: Projektstyring

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Kortlægning af sociale ressourcer og netværk. Værktøj i projektudviklingsfasen, 15M-puljen

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

DIALOG # 2 ElEvErnE hører ikke EftEr hvad skal læreren gøre?

Lokal APV-proces i UCL 2014

MUS. Vejledning til lederen om

Politik for kompetenceudvikling

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Drejebog LO - overenskomstmøder

Karriereudviklingssamtalen

Sådan håndterer du et forumspil!

MUS. Vejledning til medarbejderen om

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Vejledning til opfølgning

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

hjælpepakke til mentorer

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

DIALOG # 14. Hvordan takler man uvenskaber på de sociale medier?

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

LUS. Vejledning til lederen som skal til

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

Sådan leder du et forumspil!

ARBEJDSDOKUMENT TIL MENTORORDNING / MENTOR

Praktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

TAKEAWAY TEACHING TEMA: FEEDBACK. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM

Trivselsundersøgelse

forventningsko og oplevelseskort

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Inklusionspolitik på Nordfyn

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Mus for medarbejdere 2004/2005 i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Centralforvaltning og serviceinstitutioner (CI, CV, SPC, PPR og CU)

Fagligt selskab om mennesker med sindslidelse. Styrk din socialpædagogiske fag-identitet

Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Transkript:

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få diskuteret, hvordan man helt konkret kan arbejde med pejlemærkerne. E LIVSfoRLøb 3. Du vælger det pejlemærke, du ønsker, at I skal diskutere. Der findes et skema for hvert af de 10 pejlemærker, og skemaet er beregnet til en dialog om det valgte pejlemærke på ca. 1 time. Har I mere tid til rådighed, kan I med fordel gå i dialog om flere pejlemærker. ndsatsen skal tilrettelægges, så den støtte og tilbuddene skal tilpasses, og mennesker med handicap skal eget liv. 4. Der kan medvirke 4-40 deltagere samt en ordstyrer. 5. Instruktionen under selve dialogen er formuleret som et manuskript, som kan bruges efter behov. FORBEREDELSE 1. Udvælg det pejlemærke, som I ønsker at tale om. dfordringer Har vi? 2. Inddel dialogens deltagere i grupper a ca. fire personer. Hvis det samlede deltagerantal er 4-6 personer, kan I evt. nøjes med at være én gruppe, der diskuterer i samlet flok. 3. Print skemaet i det nødvendige antal eksemplarer (som udgangspunkt et eksemplar pr. gruppe samt et eksemplar til ordstyreren, som du skal bruge til din opsamling). Medbring kuglepenne eller lign. til at udfylde skemaet. HvordaN overvinder vi udfordringerne? 4. Læs spørgsmålene i skemaet og denne instruktion igennem, så du er forberedt på, hvordan diskussionen skal forløbe. Tænk også gerne over, hvordan en linje i skemaet med dine egne svar på spørgsmålene ville se ud. 5. Tag stilling til, om I vil gøre brug af skemaets første kolonne, og tilføje deltagernes navne/funktioner (fx leder, TR, kredsformand, alle medarbejdere, etc.). Ved at udfylde kolonnen med navne og/eller titler får de nuværende og fremtidige handlinger for at realisere pejlemærket en ejermand, og diskussionen kan således blive mere konkret og skabe større ejerskab blandt dialogens deltagere. Se mere på bagsiden

DIALOG OM 1. INDLEDNING (3-5 MIN.) DAGSORDEN Formålet med dette møde er at få talt om, hvad Socialpædagogernes Landsforbunds strategi betyder for os. Strategien består af 10 pejlemærker, og jeg har valgt pejlemærket (læs overskriften på pejlemærket op fra skemaet) til dagens emne. Vi skal diskutere, hvad vi allerede gør, og hvad vi kan gøre, for at pejlemærket bliver til virkelighed. Vi skal også tale om, hvilke udfordringer vi har for at realisere pejlemærket, og hvad vi kan gøre for at overvinde dem. FORLØB Til dette har vi fire arbejdsspørgsmål, som vi skal tale om den næste time. MIN ROLLE Jeg vil være jeres ordstyrer og sørge for at guide jer igennem diskussionen på den tid, der er afsat. 2. INTRODUKTION (2-5 MIN.) Som sagt skal vi tale om pejlemærket (læs overskriften på pejlemærket op), og det lyder sådan her (læs teksten til pejlemærket op). SKEMAET (udlever et skema til hver gruppe) Dette er skemaet, som vi skal bruge til at diskutere, hvad vi kan gøre, for at pejlemærket bliver til virkelighed. I hver gruppe skal der være én person, der sørger for at udfylde skemaet (vælg en person i gruppen, og bed personen om at udfylde kolonnen med navne og eller titler, hvis I vil bruge den funktion). 4. AFRUNDING (10-15 MIN.) OPSAMLING Så er tiden gået, og jeg håber, I har haft en god diskussion. Her til sidst vil jeg gerne høre, om I vil fortælle noget af det, I er kommet frem til? (Hør nogle eksempler fra grupperne i hver kategori) AFSLUTNING Mange tak for jeres forslag. Denne diskussion har været et vigtigt skridt på vejen til at få talt om, hvad pejlemærket betyder for os, og hvordan vi hver især kan bidrage til at gøre pejlemærket til virkelighed. 5. NÆSTE SKRIDT (VALGFRIT) VIDERESEND Jeg vil sørge for, at I får jeres handlingsforslag tilsendt, så I kan tage dem med jer videre (saml skemaerne ind, kopier/scan dem, og uddel/send dem efterfølgende til deltagerne). FØLG OP (Indkald til et nyt møde, og hør, hvordan det går med at indfri de handlinger/løsningsforslag, som blev nedfældet under dialogen.) DEL VIDEN Hold øje med debatten på Socialpædagogernes Landsforbunds Facebookside, og bidrag med jeres løsningsforslag til, hvordan der kan arbejdes videre med pejlemærkerne. EGNE NOTER 3. DIALOG (40-45 MIN.) OPTAKT I løbet af de næste 40 minutter skal vi igennem de fire spørgsmål i skemaet for at blive klogere på, hvordan pejlemærket bliver til virkelighed: Giv eksempler på, hvad vi allerede gør Giv eksempler på, hvad vi kan gøre fremover Giv eksempler på, hvilke udfordringer vi har Giv eksempler på, hvordan vi kan overvinde udfordringerne Husk at give korte svar og at være så konkrete og løsningsorienterede som muligt (giv evt. dine egne bud på svar/handlinger til inspiration for deltagerne). Sørg for, at alle i gruppen når at byde ind, og noter jeres eksempler og forslag i skemaet. I GANG Diskutér ét spørgsmål ad gangen, og udfyld den tilhørende kolonne. I har ca. 10 minutter pr. spørgsmål. Rigtig god fornøjelse! (Sæt grupperne i gang med diskussionen, og fortæl, hver gang der er gået 10 minutter, at de skal gå videre til næste spørgsmål.)

ET MENNESKELIGT NETVÆRK Vi har alle brug for mennesker, der holder af os, og som vi betyder noget for i hverdagen. Alle skal have mulighed for at skabe sig et nært menneskeligt netværk. Det er vores opgave at tilbyde socialpædagogisk støtte, så der er de rette rammer og vilkår til at opbygge menneskelige relationer.

Hjemmet i centrum Alle har ret til et hjem, der er deres. Et hjem, hvor de kan lide at være, og som de selv har indrettet. Hjemmet må ikke bære præg af at være en institution, og der må ikke være arbejdspladser i hjemmet.

Støtte med ud i livet Plads til alle plads til forskelligheder. Alle skal have mulighed for at udvikle deres kompetencer og bidrage til samfundet. Der er så vidt muligt ingen isolerede foranstaltninger. Der gives fleksibel socialpædagogisk støtte med på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og på boligområdet.

Trygge, selvvalgte livsforløb Vi skal alle have et trygt og sammenhængende liv. Indsatsen skal tilrettelægges, så den giver kontinuerlige forløb. Den social-pædagogiske støtte og tilbuddene skal tilpasses borgerens behov og valg. Mennesker, der er udsatte, og mennesker med handicap skal have mulighed for selv at træffe beslutninger i deres eget liv.

Tidlig hjælp og støtte Indsatsen skal tilrettelægges, så der tages hånd om de sociale problemer, når de opstår. En stærkt funderet socialpædagogisk indsats skal stå for og være en vigtig del af en forebyggende aktivistisk socialpolitik. Alle borgere skal være med til at spotte sociale problemer og på den måde være en del af den tidlige indsats.

Nationale mål og høj kvalitet Der skal opstilles nationale mål for inklusion, så der arbejdes efter samme målsætninger, uanset hvor i landet man bor. For at sikre kvalitet i indsatsen, skal der udarbejdes faglige forløb for centrale målgrupper. Forløbene bygger på den bedste viden på området og udvikles løbende af faglige eksperter. Der skal være specialiseret socialpædagogisk støtte til mennesker med særlige behov.

Socialpædagogik med dokumenteret effekt Socialpædagogikken skal være en velfunderet faglighed baseret på et teoretisk grundlag, med fælles begreber, egen uddannelse, opdeling i specialiseringer, forsknings-programmer og metoder, der løbende evalueres og udvikles på baggrund af praksisviden, så socialpædagoger kan give den bedste støtte. Socialpædagoger skal arbejde med kortsigtede og langsigtede mål ogsætte ambitiøse succeskriterier.

Fagligt stærke miljøer For at give den bedst kvalificerede socialpædagogiske støtte er det vigtigt, at det er stærke faglige miljøer, der udvikler indsatsen. En løbende opkvalificering og kompetence-udvikling skal understøtte, at socialpædagogerne kan skabe gode resultater. Socialpædagoger indgår i samarbejder på tværs af professioner.

Et selvstyrende arbejdsliv Socialpædagoger kommer til at få et endnu større ansvar i hverdagen. For at få de bedste resultater og et godt arbejdsmiljø er det vigtigt, at der er stor indflydelse på tilrette-læggelsen af arbejdet og udviklingen af fagligheden. Der skal være en socialpædagogisk ledelse, som kan understøtte den faglige udvikling og give den enkelte socialpædagog mulighed for at træffe faglige beslutninger under ordentlige arbejdsforhold.

Fleksibilitet og tryghed Socialpædagoger får nye roller og nyt ansvar. Der skal sikres tryghed og klare rammer gennem overenskomster, hvor ansvar er afspejlet i løn- og ansættelsesvilkår. Overenskomst og rammer skal beskytte den enkelte mod at blive udbrændt og understøtte et godt arbejds liv, hvor der også er mulighed for at planlægge sin fritid, lade op og blive inspireret. Der skal være løbende kompetenceudvikling og adgang til supervision og sparring, og der skal være et godt sikkerhedsnet ved skiftende opgaver.