( Do du parle Dinamarca)

Relaterede dokumenter
TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Statistiske informationer

Statistiske informationer

Statistiske informationer

Statistiske informationer

Statistiske informationer

Statistiske informationer

Statistiske informationer

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2014

Befolkning i København 1. januar 2013

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010

Orientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation

Danmarks Statistik 5. juni Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Analyse 26. marts 2014

Orientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008

Analyse 29. januar 2014

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Analyse 1. april 2014

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. Juni Etnicitet og statsborgerskab

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Statistik om udlandspensionister 2011

etniske minoriteter i Danmark

Statistik om udlandspensionister 2013

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Indvandrere og efterkommere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Statistiske informationer

Statistiske informationer

Hvad betyder begreberne? To tabeller. Herkomst

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

!" " # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '! """ -&/% / '!""!" "!"".!" " -, 0 %1 2 0!! " # + *! * ) ( &'! " # $! %!

Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003

Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008

Befolkning i København 1. januar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004

Analyse 19. marts 2014

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Befolkning i København 1. januar 2010

Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

flygtninge & migranter

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016.

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Sigtelser 2004 fordelt efter indvandrerbaggrund og oprindelsesland

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Sommerferie / Turister.

Statistiske informationer

Statistiske informationer

Orientering. Befolkning i København 1. januar Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Statistiske informationer

Statistiske informationer

Statistiske informationer

Bilag 4 Notat om ny landegruppering

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit

Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret)

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet:

Detaljer. Detaljer og nøjagtighed. Det er to

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital

Her er et par eksempler på, hvordan opgaven med at inkludere og involvere indvandrere i kirkens liv gribes an forskellige steder i landet:

Statistiske informationer

Indkomster. Indkomstfordelingen :2. 1. Indledning

Transkript:

( Do du parle Dinamarca) Afsluttende fagprøve for lægesekretæruddannelsen Hold 33 Udarbejdet af Sine Marie Orboe, 10. maj 2010 Rigshospitalet, ved uddannelsesleder Jette Slott Jakobsen Roskilde Handelsskole Hold 2 572408, ved vejleder Henrik Bender

Indhold Indledning... 3 Problemformulering... 4 Mål... 4 Afgrænsning... 5 Metode... 5 Selve rapporten... 6 Hvad er sprog?... 6 Hvor mange sprog tales der i Danmark?... 9 Hvilke problemer opstår der når patienten ikke taler/forstår dansk?... 12 I hvilke omfang har der været alvorlige episoder pga. sproglige misforståelser og hvilke konsekvenser har det haft?... 15 Hvilke tiltag har man gjort for at løse disse problemer/episoder?... 17 Hvor godt fungerer disse tiltag?... 18 Hvilke nye tiltag kunne man foretage?... 19 Konklusion...20 Perspektivering...21 Procesevaluering...22 Litteraturliste...23 Bilag...24 Bilag 1 Fagprøvekontrakt... 24 Bilag 2 - Tegnoptælling... 28 Bilag 3 - Landegruppering... 29 Bilag 4 Andele af indvandrere og efterkommere fordelt på forskellige landegrupper pr. 1. januar 2009... 31 Bilag 5 Spørgeskema... 32 Bilag 6 Brev... 35 Bilag 7 - Interview... 36 2

Indledning Danmark er et multietnisksamfund med mange forskellige etniciteter og dermed også mange forskellige sprog. Dette gør, at det kan være en stor udfordring i hospitalsverdenen at formidle med de rette ord patient sekretær, patient læge, patient sygeplejerske i mellem. Jeg har selv oplevet, at skulle fortælle en patient, hvor hun skulle møde op til behandling næste dag, hvor hun gentog, hvad jeg havde sagt og forklarede mig, at hun forstod alt, hvad jeg havde forklaret hende. Dagen efter møder hun alligevel op hos os, til behandling, selv om jeg havde forklaret hende, at hun skulle møde i en anden bygning. Det endte med, at hendes behandling blev rykket til dagen efter. Det kunne have haft alvorlige følger, da hun var dialyse-patient. Patienten blev, i dette tilfælde ikke sur, da hun godt vidste at det var hende der havde forklaret at hun godt forstod meddelelsen, jeg gav hende i dagen før, men det er tit og ofte, at andre patienter i sådanne situationer bliver frustrerede, sure eller kede af det. Det er situationer som denne, der fik mig til at vælge at skrive om den sprogbarriere der kan være mellem sundhedspersonale og patienter. 3

Problemformulering Danmark er et multietnisk land og dermed også et land med mange kulturer og mange forskellige sprog. Det betyder desværre også at der kan være en sproglig barriere. Det får mig til at stille understående spørgsmål: Hvad er sprog? Hvor mange sprog tales der i Danmark? Hvilke problemer opstår der når patienten ikke taler/forstår dansk? I hvilke omfang har der været alvorlige episoder pga. sproglige misforståelser og hvilke konsekvenser har det haft? Hvilke tiltag har man gjort for at løse disse problemer/episoder? Hvor godt fungerer disse tiltag? Hvilke nye tiltag kunne man foretage? Mål Målet er at belyse den sprogbarriere der er mellem patienterne og lægesekretæren i sygehusverden og finde ny tiltag til, hvordan man kan løse de problemer, der kan opstå grundet denne sprogbarriere. 4

Afgrænsning For at afgrænse opgaven, har jeg valgt at holde opgaven inden for området sprogbarrieren mellem patient og lægesekretær. Metode For at opnå en god struktur og for at holde den røde tråd, har jeg valgt at inddele opgaven i 3 dele i grove træk. 1. Undersøgelsesdelen, hvor jeg vil se på mission, vision og mål, statistikker og analyser. Jeg vil blandt andet gøre brug af en målgruppeanalyse, en markedsanalyse, en kommunikationsmodel og en SWOT-analyse. Jeg vil også uarbejde spørgeskemaer til udfyldelse af både patienter og lægesekretærer. 2. Dette område vil hovedsageligt indeholde beskrivende dele og der vil være konklusioner af den analytiske del. 3. Denne del vil omhandle svar på de spørgsmål jeg stiller i problemformuleringen. 5

Selve rapporten Hvad er sprog? Det er ikke nemt at besvare dette spørgsmål. Sprog er flere ting. Sprog er ifølge Den Store Danske Encyklopædi, tegnsystemer som mennesker anvender for at meddele hinanden ved at tale, skrive, eller bruge håndbevægelser og mimik. Sprog har altså et bestemt mål en bestemt form bestemte brugere Formålet med sproget er at kunne meddele informationer til andre mennesker. Man kan meddele sig: fordi man gerne vil videregive et bestemt budskab Et budskab kan f.eks. være at man skal fortælle nogle andre noget de ikke vidste i forvejen. Et lille barn kan f.eks. fortælle sin mor og far at det har smadret mors yndlings vase. fordi man har et socialt formål Man meddelelser sig f.eks. når man fortæller et barn dets yndlingshistorie som det allerede kan udenad. Formålet med at meddele sig kan på den måde være at styrke forholdet mellem mennesker, f.eks. forholdet mellem et barn og dens forældre. Sproget kan også have forskellige former. Det kan som skrevet tidligere, både være tale, skrift, håndbevægelser og mimik. Det der har været mest i fokus gennem tiden, er det skriftlige sprog. Mange gamle grammatikere har mest beskæftiget sig med det skrevne sprog, da man tidligere mente at det skrevne sprog var mere fuldendt end det talte. Håndbevægelser og mimik bruges af døve og stumme, altså det vi kender som tegnsprog. Det er os, mennesker der bruger sproget. Der er altså kun tale om sprog, når vi mennesker meddeler os til hinanden. Om det kun er mennesker der har sprog er der ikke enighed om. Der er blevet forsket i abernes levevis og det tyder på, at de også godt kan lære at give hinanden meddelelser med sprog 1. Man har også lært gorillaer tegnsprog og figurgenkendelse 2. 1 Aber taler også sammen 22/01 2010 En ny undersøgelse viser, at de vestafrikanske Cambell-marekatte har et fint udviklet sprog som de bruger til, at kommunikere indbyrdes med. Undersøgelsen er foretaget af Professor Klaus Zuberbühler fra University of St. Andrews, Skotland. Han har iagttaget marekattene i tre måneder, og det er nu lykkedes forskeren og hans kolleger, at forstå dele af abernes sprog. F.eks. skulle lyden krak betyde 'pas på, der kommer en leopard!', og krak-oo betyder 'pas på!'. De fleste ord på abesproget er således variationer af advarselslyde, der kan redde flokken i forskellige faresituationer. http://sproget.dk/nyheder/aber-taler-ogsa-sammen 2 www.koko.org/world/talk_aol.html 6

Sprog er et system af tegn, men hvad dækker tegn og system over? Et tegn er noget, der har en betydning. F.eks. et lys signal. Rødt lys betyder stop, bliv hvor du er. Sproglige tegn kan bl.a. være ord, f.eks. lys, eller en del af et ord, f.eks. ede i han leg-ede. Endelsen henviser til en handling (at lege) der er fundet sted i fortiden. Disse sproglige tegn kan ikke bare kombineres som man har lyst. Tegnene kombineres efter bestemte regler. Det er derfor man taler om sprog som et system af tegn. Ifølge Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder ved Dansk Sprognævn, er der ikke noget præcist tal på, hvor mange ord der er i det danske sprog. Grunden til det, siger han, er at der hele tiden kommer nye ord til samtidig med, at andre ord forsvinder ud af det danske sprog. Men hvis man prøver at tælle alligevel, kunne det sådanne ud: Det danske sprogs samlede ordforråd, er antageligt på over en million ord Mange voksne har et ordforråd på 50.000-70.000 ord Et barn i første klasse har et ordforråd på 5.000-7.000 ord De ord vi bruger hyppigst i f.eks. danske aviser, ugeblade og fagblade er 3 : 1. i 6. en 2. og 7. til 3. at 8. det 4. af 9. for 5. er 10. Der Tager man så de ord vi bruger mest i hverdagen og deler dem op i bogstaver, så er de bogstaver vi bruger mest: 1. e 2. r 3. n 4. t 3 Listen er lavet på grundlag af en ord-optælling i en tekst samling på 250.000 ord. Ordene stammer fra tekstuddrag fra fagblade fra 1970-74. 7

Det danske sprog er fuldt af ord fra andre sprog, især græsk og latin, og mange af disse lånte ord ser ikke særlig fremmedartede ud. Vi har fået dem ind i sproget, gennem en meget lang periode, og tit og ofte er de mellemlandet i andre sprog, på vej ind i det danske og har undervejs ændret betydning og udseende. Sproget har udviklet sig over en meget lang periode. Men alle sprog stammer fra det samme sted Indoeuropæisk. St. Prokopius. d.303 Allerede den græske historieskriver Prokopius, nævnte et folk i nord, der kaldtes "Danoi". På oldnordisk "danir". Betydningen af ordet menes, at være noget i retning af "fladlandsbeboerne", da ordet "daner" sandsynligvis, er en afledning fra det indoeuropæiske "dhen", der har betydningen 'flade, fladt bræt'. "Mark" blev på oldhøjtysk og oldengelsk brugt i betydningen "grænseland". Ordet Danmark havde altså i virkeligheden betydningen "fladlandsbeboernes grænseland" og var kun indskrænket til, at betegne det område, vi i dag kalder Slesvig, da dette var danernes grænseland til tyskerne i syd. Senere blev dette så udbredt til, at være hele områdets landenavn 4. Populært siges det, at ordet "Danmark" første gang nævnes på Jellingestenen fra omkring år 985, men i følge flere kilder, nævnes Danmark både i den oldengelske krønike Orosius fra ca. år 890, hvor nordmanden Ottar nævner Danmark (Denemearc), og i den østfrankiske krønike Regino af Prüm fra starten af 900-tallet. 4 Etymologisk ordbog 1969, side 62 om "daner" 8

Hvor mange sprog tales der i Danmark? Pr. 1. januar 2009 var der, i Danmark, 526.036 indvandrere og efterkommere. Det svarer til 9,5 % af hele Danmarks befolkning 5. Siden 1983 er den samlede gruppe af indvandrere og efterkommere steget med 367.500 personer, der er, hvad der svare til 5,6 % Indvandrere fra de vestlige lande, er den gruppe indvandrere, der bidrager til den stigningen, der har været de seneste år i Danmark. Alene fra 2008 til 2009 steg antallet af indvandrere fra de vestlige lande med næsten 16.000 personer, det er hvad der svarer til ca. 10 % og er dermed den største stigning siden 1983. Fra 2008 til 2009 er gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere steget med ca. 12.300 personer, det svarer til en stigning på 3,6 %. Ud af de 526.036 indvandrere udgør knap 67 % af Danmarks indvandrere og efterkommere personer fra ikke-vestlige lande. Ca. 58.000 indvandrere og efterkommere kommer fra Tyrkiet og er dermed den største gruppe i Danmark. Det svarer til knap 11 % af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. Med 30.000 personer er den næststørste gruppe af indvandrere og efterkommere tyskere. Det svare til 5,8 % af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. Den gruppe der er vokset mest fra 2008 til 2009, er den polske. Den er steget med godt 6.000 personer, hvilket svarer til en forøgelse af befolkningsgruppen på næsten 30 %. Den 1. januar 2009 boede der i alt 5.511.451 personer i Danmark. Af dem var 172.285 indvandrere og efterkommere fra vestlige lande, det svarer til 3,1 % og 33.751 var indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, det svarer til 6,5 %. 5 Se figur 1.0 og 1.1 9

Figur 1.0 6 Dansk oprindelse Ikke-vestlige lande Vestlige lande I alt Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere Personer Procentdel af hele befolkningen 4.985.415 245.983 107.768 155.788 16.497 5.511.451 90,5 % 4,5 % 2,0 % 2,8 % 0,3 % 100 % Figur 1.1 7 Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose, regner man med at antallet af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande, vil stige til henholdsvis 202.088 i år 2019 og 263.896 i år 2050 Det svarer til at den befolkningsgruppes andel vil stige til henholdsvis 3,6 % i år 1019 og 4,4 % i år 2050. Befolkningsgruppen fra ikke-vestlige lande forventes på samme måde at stige til 419.698 personer i 2019 og 568.559 i 2050. Det svarer til at denne befolkningsgruppe vil stige til henholdsvis 7,4 % i år 2019 og 9,6 % i år 2050. Hovedparten af indvandrere og efterkommerne fra ikke-vestlige lande bor i områder i og omkring Danmarks største byer. 14,4 % bor i Købehavns Kommune. I Ishøj, Albertslund og Brøndby Kommune er andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande på over 20 %. København, Frederiksberg og Aabenraa Kommune har de største andele af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande med ca. 6 % i deres befolkning. 6 Tal fra Danmarks Statistikbank, KRBEF3 7 Tal fra Danmarks Statistikbank, KRBEF3 10

Figur 1.2 8 Den gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark der er størst, er den gruppe af personer, der kommer fra Tyrkiet, jævnfør bilag 4. Lige godt 11 % af alle indvandrere og efterkommer i Danmark, har således en tyrkisk baggrund. Herefter kommer folk med tysk og irakisk baggrund, som udgør henholdsvis 5,8 % og 5,5 % af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. Hvor mange sprog der tales i Danmark er dog svært at sige præcis. Der er 202 selvstændige stater i verden - heraf 192 medlemmer af FN og dermed nok også lige så mange sprog. Så selv om man registrerer, hvem der bor i Danmark, er det jo ikke alle der er indberettet i Folkeregistret. Da vi har med indvandrere at gøre, er det jo ikke alle, der er her lovligt og der kommer hele tiden nye indvandrere til. Men ser man på bilag 4, hvor der er listet 23 specifikke lande samt øvrige Afrika, øvrige Asien og øvrige lande, kan man se de 5 sprog, der dominerer mest i Danmark og dermed også de sprog, der tales i Danmark, udover dansk og grønlandsk, er tyrkisk, tysk, arabisk, kurdisk og polsk. Så svaret på, hvor mange sprog der tales i Danmark, må være et sted mellem 23 og 202. 8 Landegrupperingerne forklares i bilag nr. 3. 11

Hvilke problemer opstår der når patienten ikke taler/forstår dansk? I en rapport DPSD 9 har lavet i 2007 10, fandt man 29 hændelser der handlede om fejl opstået på grund af misforståelser, grundet sprogbarrieren. Vi havde lige godt 300.000 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i 2007. Mange af dem, kunne hverken tale eller forstå dansk. Grundet dette, kunne der opstå kommunikationsproblemer, hvis de var patienter på hospitalet. Den kulturelle forskel kunne også skabe problemer, som følge af forskellige opfattelser af sundhed og sygdom og behandlingen af den enkelte sygdom. Ifølge Sundhedsloven 11, må ingen behandling indledes, uden patientens samtykke. Samtykket skal gives på grundlag af grundig information fra Sundhedspersonalet. Ifølge Sundhedsloven ydes der også gratis tolkebistand, hvis der er behov for dette i forbindelse med behandling eller undersøgelse på blandt andet hospitalet. Ifølge Bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven 12, har en patient ret til en tolk, når den læge der behandler vurdere, at det er nødvendigt for behandlingen. I 5 rapporter blev der beskrevet utilstrækkelig identifikation af den enkelte patient. Disse hændelser kan fortolkes således, at patientens fremmedartede udseende eller navn, har fået personalet til at mene, at de havde med den rigtige patient at gøre. Patientens CPR-nummer blev ikke brugt til at verificere patientens identitet. Et problem, der kan vanskeliggøre identificering af den enkelte patient er, uretmæssigt brug af et sygesikringskort. Et eksempel: I forbindelse med en patients indlæggelse til operation blev der foretaget blodtypebestemmelse. På patientens CPR-nummer blev i blodbanken identificeret en blodtypebestemmelse foretaget under en indlæggelse nogle år tidligere. Der var ikke overensstemmelse mellem denne blodtypebestemmelse og den aktuelle. Patienten afviste at have været indlagt tidligere. Af rapporten fremgår det, at man formodede, at den aktuelle patient tidligere havde udlånt sit sygesikringskort. Dette kan f.eks. ske i de tilfælde, hvor patienten i virkeligheden er her i landet ulovligt. Så låner de sygesikringskort af venner eller familie for at kunne modtage behandling gratis og som følge af dette, kan der ske alvorlige fejl. I kun 2 rapporter blev der omtalt, brug af professionel tolk, de andre 27 hændelser er der højst sandsynlig ikke brugt professionel tolk, da der ikke er skrevet noget om det. Det kan give store problemer, hvis man ikke bruger professionel tolk. Dels kan fortolkningen være utilstrækkelig, dels kan der være etiske problemer forbundet med, at bruge venner og familiemedlemmer som tolk. Af Sundhedsstyrelsens Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. 13 fremgår det, at i hvert enkelt tilfælde, hvor der er behov for tolk, nøje må 9 Dansk Patientsikkerhedsdatabase 10 Der er ikke lavet nogen rapport om dette emne siden 11 Sundhedsloven, Kapitel 5, Patienters medinddragelse i beslutninger 15-16 Informeret samtykket 12 Sundhedsloven, Kapitel 10, Tolkebistand 50 Tolkebistand 13 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=9166 12

vurderes, om det er forsvarligt, at bruge familiemedlemmer som tolk. Børn bør kun bruges undtagelsesvis og kun i uproblematiske og lette tilfælde, ifølge Sundhedsstyrelsen. I 7 rapporter blev der omtalt brug af ikke professionelle tolke. Det drejede sig i alle 7 tilfælde om patienter der brugte familiemedlemmer som tolk. Et eksempel: En kvinde fik foretaget CT-scanning med forudgående indgivelse af kontrast i blodåre. En 10-årig søn var med som tolk. Der kunne ikke indhentes oplysninger om allergi, menstruation/graviditet eller medicinindtagelse, som var af betydning for undersøgelsens tilrettelæggelse. Der kan også være andre problemer forbundet med at bruge uprofessionel tolk. I nogle kulturer er det manden der modtager al information, selv om kvinden er patienten. Tit og ofte, hverken taler eller forstår kvinden dansk særlig godt og når der så skal oversættes, er det kun en brøk del hun får af vide af manden. Alt sker i den bedste tro fra mandens side, da han måske ikke vil bekymre hende. Det kan desværre også betyde, at hun ikke selv kan styre sin medicinering og lignede på grund af manglende videretolkning til hende. I de 2 rapporter, hvor der er beskrevet brug af professionel tolk var der problemer med rekvireringen af tolkebistand. Et eksempel: En psykisk syg mand, som havde været udsat for tortur i sit hjemland nægtede at tale med den rekvirerede tolk, som stammede fra samme land. Der var efterfølgende ventetid på tolk med samme sproglige baggrund, men fra et andet land. Som skrevet tidligere, må man ifølge Sundhedsloven ikke indlede behandling uden en samtykke, der er givet på baggrund af en grundig og fyldestgørende information. I en af rapporterne er beskrevet en problemstilling, i forhold til en patient der ikke forstod dansk. Eksemplet: Patienten ankom til operationsstuen. Det fremgik af journalen, at der skulle foretages planlagt kejsersnit med efterfølgende sterilisation. Kirurgen læste op af journalen, for at forklare patienten dette. Patienten forstod tydeligvis ikke informationen. Det lykkedes lægen, ved brug af kropssprog at forklare sig, og det lykkedes derefter for patienten at meddele, at hun ikke ville steriliseres. Der var 5 rapporter der beskrev hændelser vedrørende medicinering af patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Et eksempel: En kvinde fik foretaget akut kejsersnit på grund af svangerskabsforgiftning (præeclampsi). Før operationen, fik hun udleveret blodtrykssænkende medicin til selvadministration. I døgnet efter kejsersnittet steg blodtrykket til et højt niveau, og der måtte iværksættes intensiv behandling. Af rapporten fremgik det, at blodtryksstigningen formentlig opstod, fordi patienten ikke indtog den udleverede blodtrykssænkende medicin. I 7 rapporter blev der beskrevet hændelser vedrørende undersøgelse og anden form for behandling end medicinering. Et eksempel: Patienten skulle have foretaget en mindre operation i fuld narkose. På operationsstuen kunne han identificere sig, men ellers var kommunikation ikke mulig. Patienten kunne således ikke svare på, om han var fastende. Det viste sig ikke at være tilfældet. Da han blev lagt i sideleje, flød maveindhold ud af munden. Patienten fik efterfølgende maveindhold i lungerne. 13

Under en indlæggelse, når man at møde meget plejepersonale. Og her er der ikke altid mulighed for at der er tolk tilstede. Der blev fundet 5 rapporter, hvor der blev beskrevet hændelser i plejesituationer. Patienterne havde i alle tilfældene, ikke forstået plejepersonalets instrukser og i alle 5 tilfælde resulterede de i at patienten faldt. Et eksempel: Patienten sad på sengekanten efter at have været på bækkenstol. Patienten fik besked på ikke at rejse sig, da hun ikke kunne holde balancen. Plejepersonen forlod patienten for at hente remedier til afvaskning. Patienten rejste sig imidlertid straks efter og tumlede om på gulvet. Den rapporterende sundhedsperson anfører som årsag, at hun ikke følte sig sikker på, at patienten havde forstået hendes information. I mange af disse i alt 29 hændelse kunne udkommet have haft alvorlige følger. Da disse hændelser er taget ud fra DPSD, har jeg desværre ikke følgerne af de enkelte hændelser. Der var ingen af hændelserne der er indberettet, der omhandler problemer mellem lægesekretær og patient. Men jeg har selv ofte været ude for, at der er kommet patienter og pårørende, der ikke taler eller forstår dansk og spørger om vejledning, ventetid eller lignede. Der har jeg for så vidt muligt brugt f.eks. håndtegn eller andet for at forklare. Og det er de fleste tilfælde lykkedes at svare på deres spørgsmål. 14

I hvilke omfang har der været alvorlige episoder pga. sproglige misforståelser og hvilke konsekvenser har det haft? Der var sidste år kun indberettet 14 hændelser, der omhandlede fejl grundet sprogbarriere. Af dem var der kun én der havde bestilt professionel tolk, men den patient ventede i 45 min og fik aflyst sin tid. Jeg tror problemet er meget større end, hvad det lige gør sig ud for at være. Det kan jeg se ud fra de spørgeskemaer 14 som jeg har lavet, der er udfyldt af patienter. Jeg kan se ud fra deres svar, at det typisk er mangel af information på de enkelte sprog, der er et problem. Og som en sagde, skulle der være mulighed for tolkebistand døgnets 24 timer. Det kunne være i situationer på en skadestue, fødegangen eller andre akutte tilfælde. Det er der ikke altid mulighed for, og derfor bliver der tit brugt familiemedlemmer eller venner som tolk. Og som også nævnt tidligere, kan det give etiske problemer og utilstrækkelig oversættelse og dermed give grobund for frustrationer og misforståelser fra patientens synspunkt. Nogle af de svar, der er kommet på spørgeskemaet er også lidt foruroligende. F.eks.: En somalier troede, han var HIV-positiv eller havde AIDS i udbrud. Det viste sig, at han blot skulle møde op til en blodprøve, for at blive testet for det. Han nåede ikke at gå i panik, fordi han ikke vidste om han havde forstået det rigtigt. Han havde afvist at få tolke-bistand, fordi han mente, at hans engelske var godt nok. Men han talte i realiteten ret dårligt engelsk. Som personen, der har beskrevet denne situation også selv siger, så skulle man have insisteret på at have haft en tolk tilstede, netop for at undgå, at folk når at blive bekymret og fortvivlet. Heldigvis var dette ikke tilfældet i ovenstående. Der er også i nogle tilfælde problemer med den kulturelle baggrund. Et eksempel: En afghansk kvinde med burka, kom ind på en skadestue. Hun hverken forstod eller talte særlig godt dansk, men personalet havde ved hjælp af håndtegn, fundet frem til, at hun havde slået sit knæ på grund af et fald ned af en trappe. Og at hendes mand var på vej. Da lægen kom for at tilse hende blev hun pludselig meget urolig. Lægen var en mand af dansk oprindelse. Han lagde hånden på hendes skulder og spurgte hende, om hun ville løfte op i burkaen, så han kunne komme til at se knæet. Hun nægtede. Lægen hævede stemmen en smule grundet frustration - og fortalte, at han altså var nød til at se hendes knæ, for at kunne vurdere om der var sket noget eller ej. Hun løftede da uvilligt op i burkaen og i det samme kom hendes mand ind og han fór op. Det viste sig nemlig at, ifølge deres tro var berøring af en anden mand, det samme som seksuelt overgreb. Det havde lægen ikke tænkt over han, gjorde jo bare sit job. Og begyndte herefter at forklare at, han var nød til, at mærke og se på knæet for at kunne vurdere skaden, men manden nægtede, at lade lægen gøre sit job. Det endte med, at kvinden og hendes mand gik hjem, uden at hun blev tilset. 14 Se bilag nr. 5 15

Det er ofte i sådanne situationer på f.eks. en skadestue, det ville være godt, at have en tolk til at oversætte og forklare, hvad der skal foregå. Hvis der nu havde været en tolk tilstede, ville de måske have kunne finde en løsning på, hvordan hun kunne live undersøgt, uden at komme i klemme pga. kultur og religion. Hvis sundhedspersonalet inkl. lægesekretærer var bedre til at indberette disse hændelser, ville der nok ske et fald af kommunikationsrelaterede fejl, da Sundhedsstyrelsen i så fald ville have en mulighed for at gribe ind og komme med løsningsmuligheder. Der er ikke blevet indberettet nogen hændelser, der har haft døden til følge, men på den anden side, så er det jo som sagt, langt fra de fleste utilsigtede hændelser, der bliver registreret. Der har igen her heller ikke været indberettet nogen utilsigtet hændelser, der havde med lægesekretærer og patienter at gøre., ud over den jeg selv indberettede angående hende der mødte op til behandling et forkert sted. Jeg mener nemlig det var mig, der havde ansvaret for hende, da det var mig der havde forklaret det til hende. 16

Hvilke tiltag har man gjort for at løse disse problemer/episoder? Man har i de seneste år i Regionen, været i gang med at oversætte en masse af de store tekster til foldere, på flere af de sprog, der bliver talt mest i Danmark ud over dansk, men der har været så mange fejl i dem, at man har givet op ifølge Birgit Simonsen 15. Derudover har man på Odense Universitetshospital, testet teletolkning, som systemet kaldes, og erfaringerne er så gode, at tolkning per telefon nu spreder sig til alle landets regioner. Region Midtjylland og Region Hovedstaden gik i gang i marts 2009 med teletolkning 16, Region Nordjylland startede i april og i sommerferien investerede Region Sjælland også i udstyret til teletolkning. Med teletolkning er det, ifølge Peder Jest 17, langt nemmere at få fat i en kvalificeret tolk med kort varsel, bland andet fordi, tolken ikke skal bruge tid på transport frem og tilbage til sygehuset, men blot kan blive ringet op på tolkekontoret, hvor hun/han nu sidder. Et eksempel: Lægen og patienten sidder sammen på et sygehus i København. Men tolken, der skal oversætte deres samtale, sidder et helt andet sted måske Odense Universitetshospital - og oversætter ved hjælp af en lille teleskærm, som illustreret på billedet herover. Målet er, at teletolkning skal være et tilbud på alle landets hospitaler inden udgangen af 2012 Det der er det smarte ved teletolkning er, at grundet skærmen, kan man også bruge det til døvetolke, da tolken via apparatet både kan se og høre, lægen og patienten. Det er dog endnu kun arabisk, bosnisk og somalisk, man kan bruge det til, men det er stadig under udvikling. 15 Centerprojektleder og kvalitetskoordinator, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet 16 http://www.tv2fyn.dk/video/28746 17 Direktør Odense Universitetshospital. 17

Hvor godt fungerer disse tiltag? Der blev lavet en MTV 18 over pilotprojektet, telemedicinsk 19 tolkning på Odense Universitetshospital og Kolding Sygehus, der blev gennemført i perioden 01.02.08 til 30.04.08 Resultatet af denne er positiv. Undersøgelsen blev delt op i fire dele: Teknologi, Patient, Organisation, Økonomi. Teknologi: Der blev i alt afprøvet 82 tolkninger via videokonference og på baggrund af disse, er den samlede vurdering fra personalet, at tolkningen fungere godt og kvaliteten, sikkerheden og selve driften var tilfredsstillende. Selve udstyret var vældigt brugervenligt. En meget vigtig detalje. Patient: En stor del af de patienter, der blev udspurgt til systemet, var ikke fra start informeret om hvordan tolkningen skulle foregå. Da dette system er nyt, også for patienterne, er det vigtigt at informere om, hvad der skal foregå, så man undgår utryghed og misforståelser. Men til trods for dette, var vurdering fra patienterne positiv. De syntes at tolkningen fungerede fint og de var tilfredse og trykke ved at modtage tolkning via videokonference. Organisation: Det sundhedsfaglige personale synes at videokonferencen er velfungerende. Udstyret er brugervenligt og nemt at have med at gøre. Det er et mere smidigt system og tidsbesparende i forhold til fremmødt tolk. Det er dog vigtigt for de enkelte afdelinger, at kunne dokumentere, at tolken er bestilt. Man bør overveje at lave et bookings-system. Økonomi: Med baggrund i projektets succes, anses det for muligt at etablere en videobaseret tolkeservice, som foruden de nævnte kvalitative og organisatoriske fordele, vil kunne give en økonomisk gevinst og tilbagebetale de nødvendige investeringer over 5 år, såfremt en række forudsætninger er opfyldt. Disse forudsætninger var: Servicen organiseres således, at den dækker de afdelinger med det største behov for tolk, og at den anvendes til alle relevante tolkninger. Servicen omfatter kun de 2-3 mest anvendte sprog til en start I dette tilfælde var det arabisk, bosnisk og somalisk. Afdelingerne betaler fortsat den gældende takst for både tolkninger og aflysninger. Dette blev godkendt og er nu godt i gang rundt om i regionerne. Projektet har fået 41 mio. kr. i støtte fra ABT-fonden 20 til national udbredelse i årene 2009-2012. Selve projektet er blevet inspireret af de gode resultater ved Alameda County Medical Center i Californien, hvor teletolkningen gennemsnitligt har reduceret tolkningstiden fra 37 min til 17 min. Altså en reducering på 20 min per tolkning. Det er ca. en halvering af udgiften til tolkning. 18 Medicinsk teknologivurdering, En medicinsk teknologivurdering er en alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende medicinsk teknologi 19 Da det bliver brugt i sygehusverdenen, bliver det kaldt sådanne 20 Anvendt Borgernær Teknologi 18

Hvilke nye tiltag kunne man foretage? Man er, som nævn i tidligere afsnit, allerede gået i gang med teletolknings-sytemet. Men som jeg kan forstå, giver det endnu ikke mulighed for, at få tolkebistand døgnet rundt. Man er nød til også at have mulighed for, at ansætte nogen der tager nattevagterne. Som jeg også har forstået, bliver det sådan, at tolkene sidder et sted, alt efter bopæl, så tolkene er samlet. Så der sidder en gruppe på Odense Universitetshospital og tolker for det meste af Danmark. Og sådan vil det være, at de sidder forskellige steder rundt om i landet og derfor burde det også være muligt, at kunne få nogle ind til nattevagterne, da der jo også kan komme akutte patienter ind om natten. Deltagerne fra mit spørgeskema skriver, at der burde være flere tolke tilknyttet hospitalet. Da der allerede er mange tolkeservicer tilknyttet hospitalerne, vil jeg konkludere ud fra deres svar, at oplysningen angående tolkebistand er for lille. Det kan godt være, at personalet på sygehusene ved, at der er foldere vedrørende tolkebistand. Men de burde gøres mere synlige. Og så skal de laves på flere sprog, f.eks. mangler den på engelsk. De danske regioner, har på deres hjemmesider mange oplysninger om at, man kan finde alle rettigheder som patient, i det danske sygehusvæsen og folder om tolkebistand og lignende på de enkelte sygehuses hjemmesider, men det meste er dansk og det der er på engelsk, ligger under den psykiatriske del af hjemmesiderne. Det er også en ting man kunne forbedre. Jeg ved, at der er nogle afdelinger, der oplyser om muligheden for tolkebistand i deres indkaldelsesbreve til patienterne. Men der burde som standard, vedlægges en folder, angående muligheden for tolkebistand, i alle breve, der bliver sendt til en patient. Man kan jo ikke konkludere ud fra et efternavn, hvem der kan dansk og hvem der ikke kan. Man kunne f.eks. også lave et digitalt oversættelses-sytem, have et link til hospitalets hjemmeside, hvor man kan få oversat sit brev via en kode, der er på ens brev 21. Dvs. at man skulle, via et link, kunne gå ind på en dansk/international side, der oversætter breve til et, hvilket som helst sprog, bare ved at indtaste den kode brevet har. Mange indkaldelses- og henvisningsbreve er sat op efter en standard skabelon i GS Åben! 22. Hvis man kunne standardiserer alle breve på alle sygehuse, så de alle var ens, kunne man lave et sådant system. Så ville jeg mene, at man kunne undgå en masse misforståelser. 21 Se bilag nr. 6 22 Grønt System Åben, et program der bruges til at registrerer og arbejdes i på hospitalerne. 19

Konklusion Ved udarbejdelse af denne opgave har jeg fundet ud af, at sprog ikke bare er det talte sprog, men også kan være tale, brug af håndbevægelser og mimik. Talen bruges også på mange sprog, alene i Danmark tales der på mere end 28 sprog. Der har grundet de mange sprog i 2007 været 29 indberettede utilsigtede hændelser, der omfattede fejl, opstået på grund af misforståelser, grundet sprogbarrieren. Heldigvis har ingen af disse 29 hændelser medført døden. For at komme sprogbarrieren til livs, er man begyndt at implementere et system der hedder teletolkning, der i sit simple udtryk går ud på at tolke ved hjælp af en slags webcam, således at tolken ikke fysisk behøver at være til stede. Dette er i følge undersøgelser lavet på Odense Universitets hospital og på Alameda County Medical Center i Californien, USA, et system der ikke bare er nemt at bruge, men også besparende både tidsmæssigt og økonomisk. Selvom de er gået i gang med systemet med teletolkning, er der stadig problemer med de skriftlige informationer patienter modtager. Jeg mener der burde være et system, hvor man kan få oversat sin f.eks. indkaldelse til sit modersmål. Jeg har søgt mange steder, for at finde noget om sprogbarrieren mellem lægesekretærer og patienter, men der er ikke blevet indberettet nogen hændelser hos DPSD 23, der omhandler dette emne. Så mine resultater ligger mest vægt på barrieren mellem det øvrige sundhedspersonale, men dog også på egne oplevelser. Men jeg kan dog konkludere at de forhold/problemer der opstår/gælder for lægesekretær-patienter er de samme, som gælder for de andre plejepersonalegrupper. 23 Dansk Patientsikkerhedsdatabase 20

Perspektivering Denne rapports overordnede formål har været at belyse de problemer og konsekvenser der opstår grundet sprogbarrieren mellem patient og lægesekretæren, belyst via hele sundhedspersonalet. Ud fra de informationer og problemstillinger jeg har fundet, kan jeg konkludere, at de problemer der opstår, kan i fremtiden undgås, hvis man griber ind, allerede første gang en patient kommer på sygehuset. F.eks. med et simpelt spørgeskema i ventetiden og ud fra det kan man vurdere, hvorvidt der er brug for tolk eller ej. Men det er ikke kun på selve hospitalet der er problemer med sprogbarrieren. Det er også det skriftlige materiale der skal opdateres. Det skal tilpasses, så den patient med en anden etnisk baggrund end dansk også kan forstå de informationer, der måtte være i forbindelse med en eventuel kommende behandling. 21

Procesevaluering Jeg havde fra start af sat mig for at finde en masse materiale, som jeg kunne udarbejde min opgave efter. Jeg har i denne opgave brugt nettet meget og fundet oplysninger via personale på Rigshospitalet og hos patienter og pårørende. Det har været rart at være alene om opgaven, da der kun har været mig til at tage de større beslutninger om opgavens indhold. Der har da været tidspunkter, hvor det kunne havde været rat at være to, så man sparre hinanden og komme med input. Men alt i alt er jeg selv tilfreds med resultatet. 22

Litteraturliste 11.03.10 - www.sproget.dk 11.03.10 - http://www.nyidanmark.dk/da-dk/statistik/searchstatistics.htm?searchtype=statistics 11.03.10 - http://www.tolkebistand.dk/frameset.php 15.03.10 - www.rh.dk 15.03.10 - http://www.tolkeservice.dk 19.03.10 - http://www.dpsd.dk/upload/tema_sprog.pdf 19.03.10 - http://www.dpsd.dk/ Dansk Patient-Sikkerheds-Database 19.03.10 - http://www.trygfonden.dk/ 19.03.10 - http://www.sikkerpatient.dk/ 08.04.10 - http://sproget.dk/nyheder/aber-taler-ogsa-sammen 08.04.10 - http://en.wikipedia.org/wiki/list_of_countries 09.04.10 - http://www.patientoplevelser.dk/index.asp?id=509 09.04.10 - http://www.patientoplevelser.dk/index.asp?id=499 23.04.10 - https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=114054#kap10 23.04.10 - http://172.17.1.58/c1256c610032f600/(alldocsbydocid)/78743b151e8938fac125 6D4F00487D95 03.05.10 - http://www.sn.dk/teletolke-indtager-sygehusene/danmark/artikel/56513 03.05.10 - http://www.psykiatri-regionh.dk/nr/rdonlyres/5af9dab1-a469-471e-9636-637f3d33b701/0/rhp_patientrights_010709.pdf 03.05.10 - http://www.rigshospitalet.dk/nr/rdonlyres/fa46ec22-ef2d-4517-8861- 941DC577A73E/0/573362_RH_patientrettigh_M65.pdf 03.05.10 - http://ouh.dk/wm256077 03.05.10 - http://www.abtfonden.dk/projekter/telelosninger_og_ikt/teletolkning.aspx 23

Bilag Bilag 1 Fagprøvekontrakt Fagprøvekontrakt Uddannelsesretning Lægesekretær Elev 1: Navn: Sine Marie Orboe Adresse: Bag Forte 63 2730 Herlev E-mail adresse: sine.marie.o@gmail.com Uddannelsesansvarlig: Vejleder: Jette Slott Jakobsen Henrik Bender 24

Idé Ideen med min fagprøve er, at belyse den sprogbarriere der er mellem patienterne og lægesekretæren i sygehusverden og finde ny tiltag til hvordan man kan løse de problemer sprogbarrieren Problem Danmark er et multietnisk land og dermed også et land med mange kulturer og dermed også mange forskellige sprog. Det betyder desværre også at der kan være en sproglig barriere. Det får mig til at stille understående spørgsmål: Hvad er sprog? Hvor mange sprog tales der i Danmark? Hvilke problemer opstår der når patienten ikke taler/forstår dansk? I hvilke omfang har der været alvorlige episoder pga. sproglige misforståelser, og hvilke konsekvenser har det haft? Hvilke tiltag har man gjort for at løse disse problemer/episoder? Hvor godt fungerer disse tiltag? Hvilke nye tiltag kunne man foretage? Mål Målet er at belyse den sprogbarriere der er mellem patienterne og lægesekretæren i sygehusverden og finde ny tiltag til, hvordan man kan løse de problemer sprogbarrieren. 25

Handlingsplan For at opnå en god struktur og for at holde den røde tråd, har jeg valgt at inddele opgaven i 3 dele i grove træk. 1. Undersøgelsesdelen, hvor jeg vil se på mission, vision og mål, statistikker og analyser. Jeg vil blandt andet gøre brug af en målgruppeanalyse, en markedsanalyse, en kommunikationsmodel og en SWOT-analyse. Jeg vil også udarbejde spørgeskemaer til udfyldelse af både patienter og lægesekretærer. 2. Dette område vil hovedsageligt indeholde beskrivende dele og der vil være delkonklusioner af den analytiske del. 3. Denne del vil omhandle svar på de spørgsmål jeg stiller i problemformuleringen. Fagområder Faglig kommunikation og informationsteknologi Sundhed og samfundsservice Skriftlig Afleveringsform DATO OG UNDERSKRIFTER 5. februar 2010 Dato: Godkendt den: Afleveringsdato: Elev underskrift Uddannelsesansvarlig Vejleder 26

27

Bilag 2 - Tegnoptælling 28

Bilag 3 - Landegruppering Definition af vestlige og ikke-vestlige lande mm. I Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge anvendes følgende landegrupperinger, når indvandrere og efterkommere opdeles ud fra oprindelse: Definition af vestlige og ikke-vestlige lande mm. EU 15: De 15 lande i EU, der var medlemmer af EU forud for 1. maj 2004. EU 15 inkluderer Belgien, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig. Nye EU-lande: De ti lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004, samt de to lande der blev optaget pr. 1. jan. 2007. Nye EU lande inkluderer Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien og Rumænien. Resten af Norden: Island og Norge. Andre vestlige lande: USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Vestlige lande*: Inkluderer samtlige lande i kategorierne: EU 15, Nye EU- lande, Resten af Norden og Andre vestlige lande. Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande. *:Kategorien Vestlige lande er i 2007,blevet udvidet til at inkludere landene Bulgarien og Rumænien. Disse lande, som tidligere hørte under kategorien ikke-vestlige lande, blev pr. 1. januar 2007 medlemmer af EU hvilket er baggrunden for, at landene nu kategoriseres som Vestlige lande. Udvidelsen af kategorien Vestlige lande betyder at historiske tal fra hhv. 2006 og 2007 udgaven af Tal og fakta Befolkningsstatistik om udlændinge ikke er identiske. Definitioner anvendt i befolkningsstatistikken om indvandrere og efterkommere Definition af udlændinge, indvandrere og efterkommere: Danmarks Statistiks opdeling af befolkningen på herkomst, dvs. opdelingen på indvandrere, efterkommere og danskere, er baseret på oplysninger fra Det Centrale Personregister CPR, og den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere er tilpasset de muligheder, der er for at indhente oplysninger om befolkningen i dette register. Den statistiske definition af indvandrer, efterkommer og dansker fremgår nedenfor: En person er dansker, hvis mindst én af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. Det har således ingen betydning om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark 24. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende: Indvandrer, hvis personen er født i udlandet. Efterkommer, hvis personen er født i Danmark. 24 Hvis der ikke findes oplysninger om forældre, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer hvis den pågældende er udenlandsk statsborger født i Danmark. 29

Som det fremgår, er en indvandrer en udlænding, der er født i udlandet, mens en efterkommer er en udlænding født i Danmark 25. Endvidere fremgår det, at det ikke har betydning for den statistiske definition, om udlændinge har dansk statsborgerskab, dvs. at indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og efterkommere, også selv om de får dansk statsborgerskab. I skemaet nedenfor, er det illustreret hvornår en person statistisk set betragtes som indvandrer, efterkommer eller dansker ved hjælp af fem eksempler. Der tages udgangspunkt i oplysningerne om personens forældre. Person Personens fødested Personens statsborgerskab Forældrenes fødested Forældrenes statsborgerskab Personens statistiske kategori A Tyrkiet, 1951 Tyrkisk Far: Tyrkiet Mor: Tyrkiet B Tyrkiet, 1951 Dansk Far: Tyrkiet Mor: Danmark C Danmark, 1972 Tyrkisk Far: Tyrkiet Mor: Tyrkiet D Danmark, 1975 Dansk Far: Tyrkiet Mor: Danmark E Danmark, 1995 Dansk Far: Danmark Mor: Danmark Far: Tyrkiet Mor: Tyrkiet Far: Tyrkiet Mor: Tyrkiet Far: Tyrkiet Mor: Dansk Far: Tyrkiet Mor: Dansk Far: Dansk Mor: Tyrkisk Indvandrer Indvandrer Efterkommer Dansker Dansker Det er væsentligt at bemærke, at Danmarks Statistiks definition er en ren statistisk definition af indvandrere, efterkommere og danskere, og at definitionen ikke tager hensyn til, i hvilken grad den enkelte person er integreret i det danske samfund. F.eks. vil gruppen af indvandrere og efterkommere bl.a. omfatte personer, der synes at være fuldt integreret i Danmark og har opholdt sig her i landet i en lang årrække. Omvendt vil der i gruppen af danskere kunne være personer, der ikke synes at være integreret i samfundet. Den statistiske definition anvendes kun, når der skal udarbejdes statistik, og definitionen har således ingen juridisk eller værdimæssig betydning. Alle danske statsborgere har de samme rettigheder uanset deres herkomst i statistikken. 25 Det er en forudsætning for at blive medregnet i statistikken som indvandrer, at den pågældende har opholdstilladelse i Danmark og dermed er tilmeldt folkeregistret. Asylansøgere, som ikke har opholdstilladelse i Danmark, og som dermed ikke er tilmeldt folkeregistret, indgår derfor ikke i statistikken om udlændinge. 30

Bilag 4 Andele af indvandrere og efterkommere fordelt på forskellige landegrupper pr. 1. januar 2009 Andele af indvandrere og efterkommere fordelt på foskellige landegrupper pr. 1. januar 2009 Andel af alle Indvandrer Efterkommere I alt indvandrere og efterkommere i Danmark Tyrkiet 31.834 26.357 58.191 11,1 % Tyskland 27.791 2.594 30.385 5,8 % Irak 21.283 7.634 28.917 5,5 % Polen 24.383 2.815 27.198 5,2 % Libanon 12.035 11.528 23.563 4,5 % Bosnien-Hercegovina 17.989 4.104 22.093 4,2 % Øvrige Afrika 16.408 4.354 20.762 3,9 % Pakistan 10.827 9.053 19.880 3,8 % Jugoslavien 11.248 5.893 17.141 3,3 % Somalia 10.231 6.458 16.689 3,2 % Norge 14.541 1.415 15.956 3,0 % Sverige 13.225 1.915 15.140 2,9 % Iran 11.904 2.992 14.869 2,8 % Øvrige Asien 11.041 3.283 14.324 2,7 % Vietnam 8.865 4.761 13.262 2,6 % Storbritannien 11.757 1.229 12.986 2,5 % Afghanistan 9.717 2.470 12.187 2,3 % Sri Lanka 6.703 3.960 10.663 2,0 % Syd- og Mellemamerika 8.886 843 9.729 1,8 % Nordamerika 8.557 931 9.488 1,8 % Kina 8.221 1.135 9.356 1,8 % Thailand 8.310 534 8.844 1,7 % Island 7.597 1.035 8.632 1,6 % Filippinerne 7.366 951 8.317 1,6 % Ukraine 5.885 331 6.216 1,2 % Øvrige lande 75.167 15.690 90.857 17,3 % Alle lande 401.771 124.265 526.036 100 % 31

Bilag 5 Spørgeskema Hvis ja, hvilken? 1. Engelsk 32

Svar på skemaerne 1. Har du eller nogen du kender oplevet problemer grundet sproglige kommunikationsproblemer? 2. Hvilke konsekvenser havde det for dig eller den involverede? 3. Hvad mener du der burde gøres for at gøre det tryggere at tage på sygehuset, når man ikke taler/forstår dansk? 1. Det er som regel ældre personer med en anden etnisk herkomst. Da de kom her til for ca. 40 år siden havde de ikke muligheden for at gå i skole her i Danmark. Dengang arbejdede man hele dagen på en fabrik sammen med andre indvandrere. Så man var omringet af egne landsmænd på arbejdet og hjemme i kvarteret. 2. Det påvirkede mig indirekte da samfundet i Danmark generaliserede og påstod at ALLE "indvandere" er ens osv. 3. Måske kunne man udarbejde en brochure med de typiske sygdomme (symptomer) beskrivelser, der oversæt på min. 8 sprog. de skal være tilgængelige på sygehusene (f.eks. ved indgangen). 1. En somalier som troede, han var HIV-positiv eller havde AIDS i udbrud. Det viste sig, at han blot skulle møde op til en blodprøve for at blive testet for det. 2. Han nåede ikke at gå i panik, fordi han ikke vidste om han havde forstået det rigtigt. 3. Han havde afvist at få tolke-bistand, fordi han mente, at hans engelske var godt nok. Men han talte i realiteten ret dårligt engelsk. Måske skulle man tilkalde tolk i den slags tvivlstilfælde. 1. Undervisning omkring fødsel/graviditet kun på dansk. materiale/brochure m.m på dansk. 2. Ingen/mindre, da min mand er dansk og hjælper. 3. Materialet skal laves på min. engelsk og let forståeligt engelsk. Som alternativt på dansk. 1. Ved indlæggelse og fremmedsproget personale. 2. Måtte hjælpe med at forstå beskeder. 33

1. Der opstår næsten altid kommunikations-problemer, hvis den ene part taler et andet sprog. Det kræver ekstra fra begge parter for at undgå misforståelser. 2. At der opstår misforståelser og at det tog længere tid da der skulle bruges mere tid på at forklare. 3. Der bør være mere tid til den enkelte der taler et andet sprog. 1. En udenlandsk læge der havde svært ved at forstå hvad jeg sagde. 2. Blev forvirret af situationen og gik forvirret der fra. 1. En sygeplejerske (som ikke var oprindelig dansker), som ikke forstod min mormors danske, og blev sur. Det skabte en meget dårlig stemning mht. plejen. 2. Som skrevet før havde det den konsekvens at min mormor ikke brød sig om at spørge om noget til den pågældende sygeplejerske. 3. Der burde være god mulighed for tolkning, og sygeplejerskerne og lægesekretærerne bør kunne dansk og engelsk flydende, som det mindste. 2. Jeg har ikke selv brugt tolk, men været det for mine forældre eller nærmeste bekendte. Mener at kommunikationen mellem parterne bliver ringere, da dette er svært at fortolke/forestille sig hvad vedkommende fejler/føler. 3. Det bedste ville være at læge og patient har samme nationalitet, eller snakker samme sprog, men ved ikke om det kan lade sig gøre. 1. Min mor snakker ikke så godt dansk, så hun har altid problemer med at udtrykke sig, hvis altså ikke hun har en med der kan sproget. 2. Hun følte sig hæmmet og lidt flov, men hun tager situationen med et smil. Når jeg selv tolker, føler jeg ikke ubehag, det er bare noget man tager med et smil. 3. Man kan have en tolk tilknyttet sygehuset. 34

Bilag 6 Brev 35

Bilag 7 - Interview Interview med Birgit Simonsen Centerprojektleder og kvalitetskoordinator, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet Birgit Simonsen i kursiv Sine Marie Orboe i almindeligt Vi har jo den rapport der hedder LUP, hvor vi har spurgt patienten af oplevelsen af det. De eneste ting jeg har fundet er inde på nettet. Den undersøgelse der blev lavet i 2007, det er en gammel en. Den her er fra 2009 og den bliver gentaget hvert år. De spørger jo om, forskellige ting og så i forhold til mundtlige og skriftlige information. Der kan det være du kan finde noget i forhold til det. Men man kan sige at i forhold til rapporterede utilsigtet hændelser inde i databasen, der kan jeg søge på hele centret JMC, der dukker der nogen op, men hvis jeg søger på tolk og kommunikation, så er det få der dukker op i forhold til det. Og det antal siger jo ikke noget om, selve fejlprocenten Nej og det var også det jeg tænkte, og det kunne jeg jo se ude fra den her fra 2007, der var kun rapporteret 29 tilfælde af hvad man kunne finde, som havde med kommunikation og gøre, på landsplan, og det er jo ikke mange. Jeg tror det er fordi de ikke bliver rapporteret som en utilsigtet hændelse. Det tror jeg nemlig også. Jeg tror problemet er meget større end hvad det lige gør sig ud for at være. Og det kan jeg også se fordi jeg har lavet spørgeskemaer som patienterne har udfyldt og det også sådan noget typisk, hvor de er gået forvirret der fra, fordi de ikke forstod halvdelen af hvad der blev sagt også pga. manglen af materiale på et sprog de kan forstå. Men det tror jeg også denne har undersøgelse vil underbygge, denne her landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser, den vil underbygge det du har fundet. Det var også for at finde noget tal der var nyere end dem fra 2007. Men svar på dine spørgsmål kan du jo bedre selv give os i forhold til de oplevelser du selv har haft, fordi det er jo det. Man kan jo sige at der jo alt fra at man ikke får taget medicinen rigtigt og man ikke kommer til samtaler, der er alle mulige variationer i det. Men omfanget kan jeg ikke sige noget om, for det er ikke til at vide hvor stort er. Men hvis man kigger i denne her LUP, der vurderer man den skriftlige information man har fået efter virkelig god, god, dårlig, virkelig dårlig. Og man vurdere den mod den information man har fået. Man kan jo så spørge, hvilke typer man har spurgt. Men det er jo så repræsentativt, hvor man har valgt et udsnit af dem der blev udskrevet i en givende periode og så har man spurgt dem og man kan så sige at det nye ved 36