Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S
Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet Dansk og Norsk implementering Udeklima i Norge Danmark? Virkemidler - et eksempel Merkostnader? Eksempel NRGI kontorbygg i Århus Energimærknings ordningen i Danmark Opsamling - spørgsmål
Baggrund: EU-direktivet Direktiv 2002/91 om bygningers energimæssige ydeevne Vedtaget 16. december 2002 Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Omkring 50% af EU s energiforbrug importeres Internationale aftaler, fx. Kyoto om udledning af drivhusgasser Klimaforandringer Besparelser et væsentligt mål for at nedbringe forbruget i bygninger, der udgør ca. 40 pct. af energiforbruget i Europa Bygninger har lang levetid, så drastiske tiltag er nødvendige
Gamle energikrav hvor kom vi fra? Kun krav til nye bygninger 3 muligheder: 1. Energiramme for netto rumvarmebehov Inkl. mindstekrav til bygningsdele og linietab Ingen krav til lufttæthed 2. Krav til varmetab gennem bygningsdele, U-værdier og linietab samt maksimalt areal af vinduer, døre mod det fri 3. Varmetabsramme Inkl. mindstekrav til bygningsdele og linietab Maksimalt - 250MJ/m2/år hvilket svarer til 69,5kWh/m2/år men kun til opvarmning. 110 + 5.000/bebygget areal + 110/etageantal [ MJ/m2/år]
Gamle energikrav hvor kom vi fra? Maksimalt - 69,5kWh/m2/år (250MJ/m2/år) men kun til opvarmning. 110 + 5.000/bebygget areal + 110/etageantal [ MJ/m2/år]
Eksempel på gamle krav NCC Århus 3 etager 3000 m 2 Energiramme 41 kwh/m 2 år (til opvarmning)
Energibruk for kontorbygg i dk Best Practice: 75 130 kwh/m2/år Elforbrug på imellem 25 40 kwh/m2/år Varmeforbrug på imellem 50 90 kwh/m2/år Good Practice: 140 200 kwh/m2/år Elforbrug på imellem 60 80 kwh/m2/år Varmeforbrug på imellem 80 120 kwh/m2/år Ordinary Practice: 240 300 kwh/m2/år Elforbrug på imellem 120 150 kwh/m2/år Varmeforbrug på imellem 120 150 kwh/m2/år Kilde: Best Practice elforbrug i energirigtigt kontorbyggeri
Energibruk for kontorbygg i dk Best Practice: 75 130 kwh/m2/år Elforbrug på imellem 25 40 kwh/m2/år Varmeforbrug på imellem 50 90 kwh/m2/år Good Practice: 140-200 kwh/m2/år Elforbrug på imellem 60 80 kwh/m2/år Varmeforbrug på imellem 80 120 kwh/m2/år Ordinary Practice: 240-300 kwh/m2/år Elforbrug på imellem 120 150 kwh/m2/år Varmeforbrug på imellem 120 150 kwh/m2/år Kilde: Best Practice elforbrug i energirigtigt kontorbyggeri
Krav til nye bygninger Energiramme for tilført energi (vægtet) Fornybar energi godskrives Solvarme, solceller, varmepumper Elektricitet vægtes med en faktor 2,5 i forhold til gas, olie og fjernvarme Krav til maksimalt varmetab ved transmission Mindstekrav til U-værdi for bygningsdele og kuldebroer Krav til lufttetthet
De nye energikrav til kontorbygg Bygningens samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, eventuel køling, varmt brugsvand og belysning må højst være: 95 + 2200/A kwh/m 2 pr. år A = oppvarmede bruttoetageareal
Norske og danske krav NCC Bygg Norsk K. br. m2 Korr. dk. Dansk Korr. No. Romoppvarming 33 30 30 kwh/m 2 /år Opv. ventilasjonsluft 21 19 19 kwh/m 2 /år Vandopvarmning 5 5 5 31 31 kwh/m 2 /år Ventilatorer 22 20 20 kwh/m 2 /år Belysning 25 23 23 kwh/m 2 /år Romkjøling 24 22 22 26 26 kwh/m 2 /år Teknisk udstyr 34 32 0 0 32 kwh/m 2 /år Sum netto 164 151 119 57 89 kwh/m 2 /år Vægtet (dk = 2.5 på el) 216 96 kwh/m 2 /år
Er det vanskeligere i Norge? Klima i Norge - i Danmark Årsmiddel temperatur Oslo 5.9 Årsmiddel temperatur Tromsø 2.9 Årsmiddeltemperatur Danmark 7.8 o C o C o C I forhold til Oslo skulle vi forvente et merforbrug til opvarmning på ~15 %
Energiklasser - oversigt Forskriftskrav NCC-bygg: 96 kwh/m 2 pr. år Lavenergiklasse 2: 72 kwh/m 2 pr. år (75 % af mindstekravet muligt krav i 2010!) Lavenergiklasse 1: 48 kwh/m 2 pr. år (50 % af mindstekravet muligt krav i 2015!) Boliger, kollegier, hoteller mm.: 70 + 2200/A kwh/m 2 pr. år
Case: Patent & varemærkestyrelsen
Case: Patent & varemærkestyrelsen
Case Patent & varemærkestyrelsen Situation Nybyggeri skal leve op til energirammekravene Udgangspunkt: bygningen opfylder den gl. varmetabsramme Spørgsmål: Kunne det bygges under de nye bestemmelser?
Reference situation: Energiklasser, PVS Vægtet energiforbrug med BSim: 167,7 kwh/m 2 /år Varmetab ved transmission: 6,7 W/m 2 Krav til varmetab ved transmission: 6,0 W/m 2 Energiramme 96,1 kwh/m 2 /år
Hvad giver størst besparelse Eksempler på tiltag som vil reducere energiforbruget: A: U-værdier for klimaskærmen (eksl. vinduer) halveres B: U-værdi for vinduerne reduceres fra 1,8 W/m 2 K til 1,2 W/m 2 K C: Bygningens tæthed fordobles fra 3 l/s pr. m 2 til 1,5 l/s pr. m 2 ved 50 Pa D: Belysning udføres med kontinuerlig dagslysstyring i stedet for manuel E: El til almenbelysning reduceres fra 12 W/m 2 til 7 W/m 2 F: Ventilationsanlægget udskiftes til det mest effektive på marked (η vgv fra 0,65 til 0,80 og SEL fra 2,6 kj/m 3 til 2,1 kj/m 3 ) G: Mekanisk natkøling om sommeren med udeluft H: Naturlig ventilation, dog stadig områder med mekanisk ventilation Hvilke tiltag ift. hidtidigt bygningsreglement giver største energibesparelser?
De enkelte tiltag beregnet med simuleringsprogram Tiltag A: Halvering af U-værdier for klimaskærm (eksl. vinduer) B: Reducerede U-værdi for vinduer C: Dobbelt så tæt D: Kontinuerligt dagslysstyret almenbelysning E: Reduceret effekt til almenbelysning Reduktion kwh/m 2 år Rangorden El Varme Vægtet -0,7 5,8 4,1 7 0,3 8,0 8,8 6-0,8 10,8 8,9 5 8,1-2,0 18,3 2 14,4-4,4 31,7 1 F: Mest effektive ventilation 2,0 5,6 10,7 4 G: Mekanisk natkøling om sommeren -0,8-1,2-3,1 8 H: Naturlig ventilation 9,5-6,2 17,5 3
Overholdelse af krav øvrige krav Forbedre isoleringen af klimaskærmen (eksl. vinduer) for at krav om 6 W/m 2 er overholdt Tætne bygningen til 1,5 l/s pr. m 2 ved 50 Pa Gennemføre flere af tiltagene for at komme ned på energirammen, hvor det er løsninger der giver el-besparelserne der skal prioriteres
Kombinationer af tiltag Reduktion kwh/m 2 år Tiltag El Varme AC: Isolering + tæthed -2,1 15,1 9,7 157,9 96,1 ACE: Effekt til almenbelysning 40,9 126,7 96,1 ACED: Dagslysstyring 17,4 8,5 52,0 115,7 96,1 ACEDH: Naturlig ventilation ACEDHF: Effektiv mek. ventilation 12,5 27,0 9,8 2,0 Vægtet Vægtet Energiforbrug Energiramme 69,4 98,2 96,1 27,3 2,9 71,2 96,5 96,1 ACEDHFB: Vinduer 27,3 10,4 78,8 88,8 96,1
Sammenligning af energirammer Reference AC ACE ACED ACEDH ACEDHF ACEDHFB Ramme Klasse 2 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Aktuel bygning Krav 2006 Krav 2010 Vægtet energiforbrug kwh/m2/år Klasse 1
Diskussion af resultater Beregningerne viser markante krav i de nye bestemmelser Elforbrug vægter tungt (faktor 2,5) i det vægtede energiforbrug Det vil for de fleste bygninger være vanskeligt at nå ned på klasse 2 og 1 niveau Vedvarende energi vil få stigende betydning, især fra 2010, idet energirammen øges med produktionen fra vedvarende energi
Sammenligning af BSim og Be06 Tiltag A: Halvering af U-værdier for klimaskærm (eksl. vinduer) B: Reducerede U-værdi for vinduer C: Dobbelt så tæt D: Kontinuerligt dagslysstyret almenbelysning E: Reduceret effekt til almenbelysning F: Mest effektive ventilation Reduktion kwh/m 2 år Rangorden El Varme Vægtet BSim (Be06) -0,7 5,8 4,1 7 (7) 0,3 8,0 8,8 6 (4) -0,8 10,8 8,9 5 (6) 8,8 0,4 22,3 2 (1) 14,4-4,4 31,7 1 (3) 2,0 5,6 10,7 4 (5) G: Mekanisk natkøling om sommeren -0,8-1,2-3,1 8 (8) H: Naturlig ventilation 9,5-6,2 17,5 3 (2)
NRGi Bygg
Reduktion, investering og PB Udgangspunkt er nye bygninger, som netop opfylder den nuværende varmetabsramme. Installationer svarende til den bedre halvdel af nybyggeriet i dag. Optimering af traditionelle, velkendte konstruktioner og løsninger. Investeringsbehov bestemt med V&S s prisbøger. Merepris på 5000 kr. ekskl moms for god kondenserende gaskedel i villastørrelse jfr. HNG s data-base med pakkeløsninger. Energiruder er en selvfølge, uden ekstraomkostning. Kilde: Kirsten Engelund Thomsen, SBi
Forudsætninger - fortsat Reduktionen i energibesparelsen er mindre med fjernvarme end med naturgas, da der ikke er nogen kedel at forbedre. Der regnes derfor ikke med en besparelse i selve fjernvarmeinstallationen. Prisen for fjernvarme er ca. 2/3 af prisen for naturgas. Fjernvarme og naturgas opvarmede huse har stort set samme energiforbrug. Kilde: Kirsten Engelund Thomsen, SBi
Omkostninger energikrav Bygningstype Reduktion Investering PB i % kr./m² År Parcelhus Inkl. moms - naturgas ca. 30 120-200 5-8 - fjernvarme ca. 20 80-150 8-14 Rækkehus Inkl. moms - naturgas ca. 25 150-200 7-10 - fjernvarme ca. 20 100-150 10-15 Kilde Kirsten Engelund SBI
Omkostninger energikrav Bygningstype Reduktion Investering PB i % kr./m² År Etagehus Inkl. moms. - naturgas ca. 25 60-70 3-4 - fjernvarme ca. 15 50-60 5-7 Administrationsbygning Ekskl. moms. - naturgas ca. 30 90-100 5-7 - fjernvarme ca. 20 80-100 7-10 Kilde Kirsten Engelund SBI
Energimærkeordningen Lovpligtig for erhvervsbygg over 1000 m 2 Regelmæssig mærkning hver 5 år Første gang 1 januar 2008 Energimærket udarbejdes ved salg
Bygge søknan Ansøgning om byggetilladelse skal indeholde: Beregning af bygningens energibehov Dokumentation for, at energirammen er opfyldt Kvittering for, at oplysningerne er indberettet til Energimærkningsordningen Kilde: www.rockwool.dk
Energimærkning ved nybyggeri Ved færdigmelding af byggeri: Energimærkningen skal foreligge også v. væsentlig ombygning og tilbygning Energimærkning skal dokumentere, at energibestemmelserne er opfyldt Energimærkningen udarbejdes af uafhængig energikonsulent, der er registreret og godkendt til at udarbejde energimærkning
Tak for opmærksomheden