Til Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinje Allé 17 2100 København Ø hoeringbb@ebst.dk. KL s høringssvar til BR10 Erhvervs- og Byggestyrelsen har den 26. marts 2010 sendt et forslag til BR10 i høring. Hermed følger KL s høringssvar. BR10 implementerer regeringens strategi for reduktion af energiforbruget, hvilket er det bærende i reglementet i fo r- hold til BR08 med ændringer. Selv om BR08 blev udarbejdet som et helt nyt reglement, bærer BR10 præg af, at såvel reglement som byggelov trænger til et gennemgribende eftersyn. Seneste lovbekendtgørelse er fra 1998 og både byggelov og bygningsreglement ligner et patchworktæppe med den ene lappeløsning efter den anden, hvor den overordnede sammenhæng går tabt. Blandt andet kunne der med fordel ske en større grad af sammentænkning af energiforsyningen (fx vedvarende energianlæg på matriklen og det centrale energisystem) med energirammen i kap 7. Det giver således ikke mening, at VE-anlæg, som kan medregnes i energirammen, ikke må etableres af fjernvarmeværker. Den 7. maj 2010 Jnr 10.02.04 K04 Sagsid 000215883 Ref AKP akp@kl.dk Dir 3241 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371 www.kl.dk 1/6 Kommunerne deltager meget gerne i et evt. byggelovstjek med henblik på at få genskabt sammenhængen. Generelle bemærkninger Generelt har de tekniske bestemmelser fået større vægt end tidligere, hvilket gør det sværere for såvel borgere som rådgivere at forstå og anvende reglementet. Dette vil erfaringsmæssigt medføre en betydelig større vejledningsopgave for kommunerne.
Specielt vil nye belysningskrav og energibestemmelser betyde forøget administration hos kommunerne. Endvidere er en del af vejledningsteksterne udgået, hvilket skaber usikkerhed om den fremtidige fortolkning. Såfremt det ikke er hensigten, at fo r- tolkningen udgår bør vejledningsteksten blive stående. Hvis teksterne udgår pga. ændret fortolkning, bør den nye fortolkning indgå som ny vejledningstekst. Forslaget til nyt kapitel 1.3.4 om en bloc sagsbehandling af master og antenner bryder med tidligere principper om ikke at skrive særlige regler i bygningsreglementet, hvor der er særskilt lovgivning, der regulerer forho l- det andetsteds. Her er dette allerede reguleret af mastelovgivningen, som kommunen skal påse i henhold til kap. 1.10 om forholdet til anden lovgivning. En bloc ansøgninger kan medfører nogle udfordringer for kommunerne. Ansøgninger fra én teleoperatør kan betyde, at der skal anvendes mange ressourcer på efter masteloven at sikre, at denne udbyder redegør for behovet og foretager partshøring af de øvrige udbydere. Flere kommuner har stillet spørgsmålstegn til, om muligheden rummer forenklinger eller administrative lettelser, eftersom der i disse sager skal foretages vurderinger efter hhv. lokalplaner og/eller kap. 2 i bygningsreglementet med deraf følgende naboorientering/partshøringer. Vi har med tilfredshed bemærket os, at det nuværende bilag 5 udgår, fordi det indarbejdes i den nye version af eksempelsamlingen. Vi skal hertil b e- mærke, at det er altafgørende at den nye eksempelsamling foreligger inden BR10 s ikrafttræden, ligesom det forudsættes, at de øvrige vejledningstekster herom kan udgå som foreslået, fordi de opretholdes i den nye eksempelsamling. Det vil desuden være ønskeligt med en eksempelsamling for høje bygninger. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Kap. 1: 1.2, stk. 3 Det vurderes, at det også kan være relevant, at kap. 4.7 om byggepladsens indretning er gældende for landbrugsbyggeri eksempelvis ved eksisterende landbrugsbygninger, som er beliggende i landsbyer eller tæt på naboer. 1.3.1, stk. 1, nr. 3 sammenholdt med 1.3.2, stk. 1, nr. Det er fuldstændig uoverskueligt om dobbelthuse/2-familiehuse med vandret lejlighedsskel nu er at betragte som værende undtaget for teknisk byggesagsbehandling? 1.3.3, stk. 3, nr. 5 Opmærksomheden henledes på, at matrikelmyndigheden i Frederiksberg og Københavns Kommuner pr. 1. oktober 2010 overføres til 2
Kort- & Matrikelstyrelsen, jf. lov om ændring af lov om udstykning af 18. december 2009. 1.5, stk. 1, nr. 4 Tagvindmøller i det urbane miljø (på bygninger) bør behandles som byggetilladelse alene pga. de konstruktive forhold. 1.5, stk. 1, sammenholdt med kap. 1.7 Nedrivninger af bebyggelse kan tilsyneladende udføres uden anmeldelse eller byggetilladelse fremover - dog fremgår det af kap. 1.5, stk. 10, hvad anmeldelsen skal indeholde, ligesom kap. 1.7 angiver, at garager mv. kan nedrives uden anmeldelse eller tilladelse. Hvis det er hensigten, at alle nedrivninger skal stå under kap. 1.7, skal der arbejdes med tekst og vejledning. 1.6, stk. 1, nr. 9 Der henvises til byggelovens 2 stk. 1, litra e (findes ikke p.t. i byggeloven). 1.8, stk. 4 Det anbefales, at det præciseres, hvem der er ansvarlig for at underskrive erklæringen og ansvarlig for, at byggeriet er lovligt udført. Er det ejer, eller er det en ansøger efter fuldmagt. Som det er formuleret nu, er det ansøger, og en projekterende arkitekt vil ikke skrive under på selve udførelsen, som de ikke har andel i. 1.10, stk. 1 og 2 Med den nye formulering om, at kommunen skal påse anden lovgivning, (med tilføjelse af herunder og blandt andet ), gøres regelsættet ubestemt, hvilket betyder, at kommunen skal undersøge al anden lovgivning ved byggesagsbehandling og anmeldelser med kort frist. Skal man eksempelvis også undersøge, om de elektriske installationer i en bygning er lovlige, inden der gives ibrugtagningstilladelse? Hvis der ikke kommer en udtømmende liste over love, vil det kunne medføre en voldsom bureaukratisering af sagsbehandlingen, og der vil være risiko for, at et lov bliver overset. Kommunerne anvender i forvejen en væsentlig del af sagsbehandlingstiden på at gennemgå anden lovgivning - og sagsbehandlingen bliver ofte forsinket - fordi der er spørgsmål efter anden lovgivning, som skal undersøges eller behandles af andre myndigheder. Det vurderes, at denne ændring af bestemmelsen og de uklare regler vil medføre en væsentlig økonomisk byrde og forlænget sagsbehandlingstid - og kan gøre det meget uklart hvilke regler kommunen skal undersøge inden der gives byggeeller ibrugtagningstilladelse. Endvidere er der risiko for, at der udvikles forskellig praksis i de forskellige kommuner. Det bliver desuden upræcist, hvor vidtrækkende krav der kan stilles til bygherren om dokumentation af sagen efter anden lovgivning. Det bør være muligt at lave en præcis og udtømmende liste over de love, som skal gennemgås, ligesom en opdateret vejledning om gennemgang af anden lovgivning i forbindelse med byggesagsb e- handlingen vil være ønskelig. Bestemmelserne bør derfor formuleres som en præcis og udtømmende liste over anden lovgivning, som kommunerne skal undersøge i forbindelse med byggesagsbehandlingen. 1.10, stk. 4 og stk. 5 I Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder er der fastsat krav til lokalplanlægning og landzonesagsbehandling i internationale naturbeskyttelsesområder samt til administration af en række andre love - skovlov, naturbeskyttelses- 3
loven, råstofloven, miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven, vandforsyningsloven, havmiljøloven, osv. Bekendtgørelsen indeholder dog umiddelbart ikke bestemmelser med direkte relation til byggelovgivningen. Forud for, at der gives en dispensation fra eksempelvis strandbeskyttelseslinjen i et fuglebeskyttelsesområde så skal kommunens miljøafdeling vurdere, hvordan dispensation vil påvirke fuglelivet. I forhold til bestemmelserne i kap. 1.10 stk. 4 og 5, virker det uklart, hvad der er intentionen med den nye bestemmelse, og hvilken rolle kommunen har som bygningsmyndighed. Vi vil derfor bede om en vejledning, der beskriver hvilke opgaver bygningsmyndigheden vil få i forbindelse med behandlingen af byggesag i et område, som er omfattet af disse nye bestemmelser. Skal bygningsmyndigheden eksempelvis vurdere om eller hvordan et habitatområde bliver påvirket? Eller skal det undersøges om andre myndigheder har lavet tilstrækkelig vurdering i forbindelse med deres evt. sagsbehandling? Endvidere bør der i vejledningen angives eksempler på væsentlige, samfundsmæssige og nationale interesser, som ikke er regionale eller kommunale og som gør at stk. 4 kan fraviges. Kap. 2: 2.7.1 Der mangler præcision af bebyggelsesprocent for enfamiliehuse i landzone/landsbyer og sommerhusområder. 2.7.4, stk. 1 Afstandskrav for hævede opholdsarealer i sommerhusområder er fjernet. Der er således ingen begrænsning. 2.7.9, stk. 1. Bestemmelsen er uændret, hvilket indebærer en byggeret med en bebyggelsesprocent på også 50 for enfamiliehuse med særlig beliggenhed. I eksempelvis København er næsten alle villagrunde omfattet af denne byggeret. 2.7.9, stk. 2 Der henvises til kap. 1.6, stk. 3, som er ikke-eksisterende i al fald i høringsudgaven. Kap. 3: 3.2.1, stk. 3 Bestemmelsen bør formuleres som funktionskrav om at "skilte, der er... servicefunktion, skal være letlæselige og letforståelige" og have al tekst om punktskrift som vejledningstekst, jf. i øvrigt nedenfor om skiltning af handicaptoiletter. 3.3.2, stk. 5 Elevatorkravet er præciseret meget fint og håndterbart. 3.4.4 Det bør præciseres i vejledningsteksten, hvorvidt der menes at der skal være handicaptoilet på hver etage eller kun ét på en tilgængelig etage. 3.4, stk. 5 Erfaringsmæssigt konstateres ofte, at der mangler skiltning af toiletrum. Der henvises til bestemmelsen i kap. 3.2.1, stk. 3, hvor det i vejledningen bør præciseres, at dette også omfatter skiltning af handicaptoiletter. 4
Kap. 5: Kap. 5: 5.1.1, stk. 1, vejledningsteksten om anvendelseskategori 4 og 5. Kollegier bør udgå af kategori 5 og flyttes til kategori 4. Såfremt de anvendes til hotelvirksomhed i ferieperioder skal disse behandles efter kategori 5. 5.2, stk. 1. Bør præciseres, at flugtvejstrapper ikke må bruges til andet formål end trafik. Eksemplificering af brandtekniske installationer bør omfatte alle kendte systemer og bør formuleres som f.eks. stigrør, røg- og brandventilation, røglemme, overtryksventilerede trapper, brandmandselevatorer og brandmandspaneler 5.2, stk. 1 Bestemmelsens udformning antyder, at det alene er ved dyrestalde, at der skal sikres acceptable forhold for redningsberedskabet. 5.2, stk. 6 Det er uklart om vejledningsteksten henfører alene til stk. 6 eller om en brandmæssig enhed i alle tilfælde kan udgøre et rum, en brandcelle eller en brandsektion. 5.4, stk. 4 Det bør præciseres, hvad der forstås ved visse avls- og driftsbygninger. 5.4, stk. 11 Fint med tilføjelsen, som i vejledningsteksten bør formuleres: kobles til musikanlæg, rumbelysning mv. 5.6.2, stk. 2, vejledningsteksten bør udvides med tagrum og indeliggende rum (tilsvarende kap. 6.12 i BR82). Kap. 7: 7.1 stk. 7 Brødtekst bør rettes til Fritagelsen vedrører væksthuse til erhvervsmæssig avl. Bestemmelserne finder derimod anvendelse på tilhørende salgslokaler, kontorer og fællesrum. 7.2 Det foreslås, at der tilføjes bestemmelser om energiramme for opvarmede industri/lager-bygninger. 7.2.1, stk. 9 Brødtekst om opvarmet etageareal bør suppleres af vejledningstekst, der eksemplificerer, hvilke etagearealer, der ligger udenfor bygningen. 7.2.1, stk. 11, Hvorfor gælder faktor 0,8 ikke alle nye bygninger? Der kunne ligge et incitament til at etablere og tilslutte sig fjernvarme, hvis reduktionen i faktoren gjaldt for fjernvarmeproduktion med en lav CO2 emission i forhold til effekten. Faktoren bør stadigt hedde 1, for hvorfor skal opvarmningsbehovet nedsættes med en faktor 0,8, bare fordi man benytter fjernevarme. For kommuner med fjernvarmetilslutningspligt kan samtlige byggerier der tilslutter sig fjernvarme få lov til at benytte denne faktor. 7.3.1, stk. 2 sammenholdt med bilag 6 om midlertidige pavilloner: 1-3 år er en meget uklar formulering - hvad gælder f.eks. under 1 år og hvad gælder hvis den samme pavillon flyttes efter første midlertidige opstilling, begynder så en ny midlertidig periode? Skal elvarme af midlertidigt opstillede pavilloner tillades, dvs. bliver det en rettighed? Er ikke hensigtsmæssigt, f.eks. i København hvor kommuneplanen ikke tillader opvarmning med el. 7.3.2, stk. 2 Det forekommer uklart og bør tydeliggøres, hvorfor vinduesarealer/yderdøre i butikker o.lign. i stueetagen ikke medregnes. 5
Kap 8: 8.4.3.1, stk. 2 bør udvides med: eller andre ulemper, fx risiko for spredning af forurening, gener for trafik 8.5.1.6 Det fremgår af bestemmelsen, at kommunen kan stille særlige krav til biobrændelsfyrede anlæg. Imidlertid opstilles disse anlæg ofte i eksist e- rende bygninger, og skal som oftest ikke søges om byggetilladelse. I disse tilfælde kan kommunen ikke stille særlige krav, og det anbefales derfor, at der i stedet laves bestemmelser, som angiver, at de to brandtekniske vejledninger om hhv. biobrændselsfyrede centralvarmeanlæg og halmfyringsanlæg skal overholdes. 8.6.2, stk. 2 Det foreslås, at krav om solvarme også kan stilles i naturgasområder, som ligeledes er varmeplanlagte. Bilag: Det foreslås, at overdækkede cykelparkeringsarealer kan fratrækkes arealb e- regningen på linje med bilparkeringsarealer. B.1.1.3, stk. 5 Det fremgår af Formuleringen om, at etagearealet regnes til ydersiden af de begrænsende ydervægge bør uddybes med en præcisering i forhold til vejledningsteksten til kap. 1.6, stk. 1, hvor det fremgår, at udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm ikke betragtes som en udvidelse af etagearealet. Administrative konsekvenser Bygningsreglementet bliver mere og mere teknisk, og i takt med denne udvikling forudses en betydeligt pres på kommunerne om vejledning og fortolkning fra både borgere og rådgivere. Specielt de nye energibestemmelse for bygningers komponentdele vil i sig selv medføre administrative meromkostninger - uanset om der er tale om arbejder, der kan udføres uden byggetilladelse eller anmeldelse eller ej. Økonomiske konsekvenser Der henvises til det særskilte DUT-høringssvar fra KL dateret den 5. maj 2010. Den sene besvarelse beklages. Med venlig hilsen Anni Kær Pedersen 6