MW Dansk udbygning med vindenergi 214 Dato: 22-4-215 I 214 dækkede dansk vindenergi hvad der svarer til mere end 39 pct. af det danske elforbrug. Det er ny verdensrekord. Udbygningen af vindenergi skuffede dog i 214 med det laveste niveau i 6 år. I 214 har vindmøllerne generelt fået et større rotorareal som en afledt effekt af den nye tilskudsmodel, der trådte i kraft den 1. januar 214 I Danmark blev der i 214 nettilsluttet ny vindmøllekapacitet på 14,9 MW 1 i alt, hvilket er det laveste niveau siden 28. Figur 1: Udbygning med vindenergi i Danmark 25-214 8 7 Onshore Offshore Afmeldt 6 5 4 3 2 1-1 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 1 Dette notat analyserer opstilling og nedtagning af moderne store vindmøller på land og på havet på dansk territorie. De små husstandsvindmøller på op til 25 kw er således ekskluderet fra denne udbygningsstatistisk. 1
MW Som det fremgår af ovenstående figur 1, var 214 et skuffende år for udviklingen med vindenergi i Danmark. I perioden 28-213 har der været en tendens til en stigende udbygning med vindenergi på land, denne tendens blev dog brudt i 214. Den beskedne udbygning i 214 skyldes for det første at 213 bød på en ekstra stor opstilling af landvindmøller forud for indførelsen af nye tilskudsregler pr. 1. januar 214. For det andet er der en del kommuner, der har sat planlægningen i stå med henvisning til den igangsatte helbredsanalyse. I 214 var der ingen udbygning med havvind, i stærk kontrast til 213, hvor hovedparten af den store Anholt-park blev nettilsluttet. Som det kan aflæses af tabel 1, blev der i 214 nedtaget vindmøller for en samlet effekt på 29 MW. Nettoudbygningen med vindenergi i Danmark i 214 var dermed 75,9 MW. Alle nedtagne møller var landvindmøller, idet hovedparten af havvindmøllerne er relativt nye og vi endnu ikke har nedtaget havvindmøller i Danmark. Tabel 1: Udviklingen i nettoudbygning med vind 25-214 MW/år 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 Onshore 22,2 11,6 2,7 77,4 116,1 156,9 22,6 173,3 345,2 14,9 Offshore 237,5 27, 3,6 5,4 349,2 Nedtagne 17,9 3,6 14,2 38,9 34,5 44,3 56,2 13,2 47,9 29, Netto 4,2 8, -11,5 38,5 319,1 319,7 149,9 21,5 646,5 75,9 Af tabellen kan det aflæses, at netto- og bruttoopstillingen med vindmøller i 214 ikke har været mindre siden 28. Figur 2) Udviklingen i vindmøllekapaciteten i Danmark 25-214 6 5 Land Hav 4 3 2 1 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 Udviklingen i vindmøllekapaciteten var stagneret fra 23-27, hvorefter energiforliget i 28 atter satte gang i udviklingen. Siden 27 er den samlede kapacitet vokset fra år til år. 2
Vindnergis andel af det samlede elforbrug Som resultat af den voksende samlede kapacitet slog Danmark i 214 endnu engang rekorden for, den største andel af vindenergi i det samlede elforbrug. Figur 3: Vindenergi som andel af det samlede elforbrug 25-214 45% 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 I 214 udgjorde dansk vindenergi hvad der svarer til hele 39,1 % af det samlede elforbrug. Rekorden opnås i 214 på grund af, at det var første år hvor man har haft den fulde glæde af den store udbygning i 213, herunder blandt andet Anholt havvindmølleparken på 4 MW, som først stod færdig i løbet af 213. Vindmøller i landskabet Den støt stigende produktion med vindenergi i Danmark sker i dag på basis af stadig færre møller, idet der nedtages mange mindre møller, som erstattes med få nye møller med langt højere energiproduktion. I tabel 2 og figur 4 kan man aflæse udviklingen i antallet af opstillede og nedtagne landmøller i de sidste 1 år. Når en vindmølle nedtages bliver den samtidig afmeldt fra det nationale vindmølleregister. 3
Antal landmøller Figur 4: Udviklingen i antal opstillede og nedtagne landvindmøller 25-214 15 Opstillede Nedtagne Netto 1 5-5 -1-15 -2-25 -3 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 I tabel 2 opgøres det både hvor mange vindmøller der er blevet opstillet og hvor mange vindmøller, som er blevet nedtaget det enkelte år. Yderligere er der i tabellen et gennemsnit, som angiver den gennemsnitlige generatorstørrelse for vindmøller der er henholdsvis opstillet og nedtaget det pågældende år. Tabel 2: Karakteristika ved opstillede og nedtagne landmøller 25-214 2 Opstillede møller 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 Antal 17 7 5 38 5 56 71 53 112 35 Gennemsnitlig 1,3 1,6,5 1,8 2,1 2,8 2,6 3, 3, 2,8 generatorstørrelse (MW) Nedtagne møller Antal 115 18 57 161 157 234 154 28 4 62 Gennemsnitlig generatorstørrelse (MW),2,2,2,2,2,2,3,5,9,4 Nettoopstilling- Antal -98-11 -52-123 -16-178 -83 25 72-27 2 Testmøller er ikke medtaget i data 4
Andel af nedtagne vindmøller Antal nedtagne vindmøller Som det kan ses af tabel 2, er de opstillede møller generelt større end de nedtagne møller, dette skyldes en naturlige udvikling i takt med at vindmølleteknologien modnes og bliver stadigt mere effektiv. Som det fremgår af figur 2, har den samlede vindmøllekapacitet i MW været stigende, selvom der er blevet stadigt færre møller i det danske landskab. I perioden 25-214 er der blevet nedtaget 1.26 vindmøller og opstillet 444 vindmøller. Dermed er antallet af vindmøller i det danske landskab reduceret med 582 vindmøller over de sidste 1 år. Figur 5: Nedtagne vindmøller i årene 25-214 18% 16% 14% 12% 1% 8% 6% 4% 2% % <12 12 13 14 15 16 17 18 19 2 21 22 23 24 >24 Vindmøllens alder ved nedtagning (år) 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 - Af figur 5 kan det ses, at der er en tydelig tendens til, at de fleste møller, der er blevet taget ned i 25-214 har været mellem 16 og 22 år. Udviklingen i møllespecifikationer Den 1. januar 214 trådte en ny tilskudsmodel for landvindmøller i kraft. Hidtil afhang støtteperioden kun af størrelsen på den nominelle generatorstørrelse. Fra den 1. januar 214 afhænger længden af støtteperioden ikke kun af størrelsen på generatoren men også af rotordiameteren dvs. det areal som vingerne overstryger (m 2 ). Rotorstørrelsen afgør hvor meget vind møllen kan fange, mens generatorstørrelsen afgør hvor meget af denne vind, der maksimalt kan omsættes til elektricitet på de tidspunkter hvor det blæser mest. Hvis generator-rotor-forholdet er lavt altså en relativt lille generator ift. rotorens areal vil vindmøllen nå sin maksimale produktion ved en relativ lav vindhastighed. Hvis forholdet er højt vil møllen kunne producerer ekstra ved høje vindhastigheder. Et lavt rotor-generatorforhold betyder, at vindmøllen vil producere mere jævnt hen over året, herunder 5
Generatorstørrelse (W) / Rotorareal (m^2) relativt mere i timer hvor elprisen er høj hvilket øger vindenergiens værdi og reducere integrationsomkostningerne, da en større del af vindenergiens nominelle kapacitet er til rådighed en større del af tiden, og da man kan nøjes med færre elektricitetsførende kabler som udnyttes mere effektivt. For alle figurer i afsnittet om møllespecifikationer indgår der udelukkende møller på 75 kw og derover. Figur 6) Udvikling i W/Rotorareal fra 28-214 3 55 5 Gennemsnit 45 4 35 3 25 2 28 29 21 211 212 213 214 Som man kan se af figur 6, var generator-rotor-forholdet lavere i 214 end i de foregående år, hvilket bidrager til en bedre udnyttelse af generatoren og en jævnere el-produktion fra vindmøllerne. Tabel 3) Karakteristika for 3 MW landvindmøller i Danmark 29-214 3 MW landmøller 29 21 211 212 213 214 Antal opstillede møller 7 26 16 32 31 17 Gennemsnitlig rotordiameter (m) 92 91 96 98 96 15 Gennemsnitlig navhøjde (m) 85 8 83 84 82 91 Tabel 3 viser udviklingen i 3 MW vindmøllers gennemsnitlige rotordiameter fra 29 til 214, som det kan ses af tabel 3 så har vindmølleudviklerne tydeligt ændret møllespecifikationer efter energiforliget fra den 1. januar er trådt i kraft. 3 Kassediagrammet visualiserer den mindste observation, den nedre kvartil, medianen, den øvre kvartil, den største observation og gennemsnittet. 6
Generatorstørrelse (MW) Rotordiameter (m) Vi har valgt at sammenligne vindmøller på 3 MW, da det er denne type der er blevet opført klart flest af i perioden 29-214. Tabel 3 og figur 6 viser sammen, at den nye rotor-generator tilskudsmodel, der trådte i kraft 1.1.214 tydeligt har bidraget til en større rotordiameter i forhold til generatorens størrelse. Figur 7) Udviklingen i rotordiameteren fra 28-214 14 12 Gennemsnit 1 8 6 4 2 28 29 21 211 212 213 214 Figur 8) Udvikling i generatorstørrelsen for møller opstillet i 28-214 7 Gennemsnit 6 5 4 3 2 1 28 29 21 211 212 213 214 Figur 7 og 8 viser begge hvordan landvindmøller generelt er vokset i størrelsen over perioden. Dog kunne vi se af figur 6 hvordan rotordiameteren vokser relativt mere end generatorstørrelsen. 7
Tabel 4: Rotordiameter for nettilsluttede havmøller 25-214 Horns Rev II (29) Sprogø (29) Rødsand II (21) Generatorstørrelse (W) 2,3 3 2,3 3,6 Anholt (213) Rotordiameter (m) 93 9 92 12 W/Rotorareal (m 2 ) 339 472 346 318 Af tabel 4 fremgår det, at havvindmøller cirka har samme forhold mellem generatorstørrelse og rotorareal som landmøller har. Udviklingen i projektstørrelser Vindmølleudbygning på land i Danmark består hovedsageligt af små projekter, hvor to til 6 møller opstilles i små klynger. Tabel 5) Udviklingen i projekter større end 6 møller 28-214 Projekter mere end 6 enheder 28 29 21 211 212 213 214 I alt Antal projekter 1 2 1 4 1 1 1 MW 23 46 13 94,6 72,6 14 263,2 Andel af den totale opsætning (MW) 34,3% 42,9% 9,4% 51,1% % 2,9% 13,3% 23,5% Som man kan se af tabel 5, så var der i 214 kun et enkelt projekt, som bestod af mere end 6 vindmøller. Dette ene projekt, som består af 7 stk. 2 MW vindmøller stod for godt 13 pct. af kapacitetsudbygningen i 214. Over hele perioden har kun 1 projekter bestået af mere end 6 møller. Disse projekter har bidraget med knap en fjerdedel af vindudbygningen målt i megawatt i perioden 28-214. Planlægning i kommunerne Billedet af hvilke kommuner, der har den største kapacitet af vindenergi har ikke ændret sig meget i 214. Tabel 6) Samlet vindmøllekapacitet 214, top 5 kommuner Kommune MW Ringkøbing-Skjern 384 Lolland 18 Tønder 154 Randers 139 Ålborg 134 8
Ringkøbing-Skjern kommune ligger lige som sidste år på en sikker førsteplads når det kommer til største vindkapacitet. Siden sidste år har Lolland og Tønder kommune byttet plads og Randers kommune er kommet med ind i top 5. Tabel 7) Opstillede vindmøller i 214, top 5 kommuner Kommune MW Lolland 27 Lemvig 23 Morsø 18 Randers 14 Holstebro 13 I 214 har Lolland kommune været den kommune, der har udbygget sin vindmøllekapacitet mest. Dette har de gjort med tre projekter på henholdsvis 9, 15 og 3 MW, det sidstnævnte projekt bliver færdiggjort i 215. Der er dog et stykke op til Ringkøbing-Skjerns første plads for et år siden hvor de stillede 13 MW op. Tabel 8) Opstillede vindmøller 25-214, top 5 kommuner Kommune MW Ringkøbing-Skjern 38 Lemvig 1 Brønderslev 63 Vesthimmerland 56 Billund 52 Hvis man ser på hvem, der har sat flest vindmøller op i 25-214, da kommer Ringkøbing-Skjern ind på en sikker første plads. Kilde: Dokumentet er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra energistyrelsens stamdataregister for vindmøller, Danmarks statistik og Energinet.dk. Vindmøller på 25 kw eller derunder indgår ikke i beregningerne. 9