Nissumby Forhaver langs Hovedgaden Idékatalog September 2012 Frugter på hvidtjørn
Nissumby Forhaver langs Hovedgaden September 2012 Idékataloget er udarbejdet af Havearkitektgruppen. Forhaveprojektet er et led i byfornyelsesprogrammet Nørre Nissum skolernes by, januar 2012 og er udarbejdet i samarbejde med Plan og Byg, Lemvig Kommune Frugter på hvidtjørn
Idékatalog Forord Indholdsfortegnelse Grøn bygade Med byfornyelsesprogrammet Nørre Nissum skolernes by ønsker byens borgere i samarbejde med Lemvig kommune, at gøre byen mere attraktiv, blandt andet ved at skabe en grøn bygade. Dette Ide-katalog Nissumby - Forhaver langs Hovedgaden er et led heri. Hensigten med idékataloget er, at inspirere husejerne til at give deres forhaver et løft og give mod, lyst og viden til at skabe grønne rammer omkring Hovedgadens huse. Lån idéerne Forhaverne er valgt, så de repræsenterer forskellige vilkår omkring husene langs hovedgaden. Nogle i sol andre i skygge, nogle i niveau andre hævet over fortovet, enkelte er blot en smal strimmel andre har mere eller meget mere plads mellem hus og fortov. De er indrettet efter forskellige idéer. Idéerne kan overføres og tilpasses til andre forhaver. Det samme gælder planterne, her skal man dog være opmærksom på lysforholdene. Forhaver i gadebilledet... 2 Forhaver i forbifarten... 2 Plant træer... 2 Bytræer... 2 Vindudsatte forhold... 2 Hensigt med den enkelte forhave... 3 Plads til at slå sig ned?... 3 Den lille indsats... 3 Støttemure... 3 Eksemper på udvalgte forhaver Hovedgaden 9... 4 Hovedgaden 41... 5 Hovedgaden 42... 6 Hovedgaden 42, Rejst plan... 7 Hovedgaden 58... 8 Hovedgaden 67... 9 Hovedgaden 67, Rejst plan... 10 Gør klar til at plante... 11 Inden der plantes Et godt resultat kræver et grundigt forarbejde i form af jordløsning, udskiftning af jord og måske en ny støttemur. Gode vækstbetingelser er afgørende under de udsatte forhold. Fælles indsats Med en fælles indsats, der resulterer i flere nye, frodige forhaver, kan bygaden gøres meget mere grøn og indbydende. Samtidig vil Nissumbys nye, grønne image give indtryk af en by med aktive og engagerede borgere. Kan forhaveprojektet samtidig bidrage til byens sammenhold med indhentning af fælles tilbud, samarbejde, plantebytte og udveksling af erfaringer omkring anlæg af haverne m.m., bliver byen et endnu bedre sted at slå sig ned. Vi håber hermed at have givet startskuddet! Havearkitektgruppen September 2012 Lilly Ravn, Ellen Lærke Jørgensen & Hanne Lynge Jacobsen Frugter 1 på
Forhaver i gadebilledet Forhaver i gadebilledet Forhaver i forbifarten En forhave med en enkel idé og et særligt karakteristika opfattes let og hurtigt, når man kører forbi i bil. Det giver dynamik i gadebilledet, hvis forhavernes udtryk skifter frodige og blomstrende mellem mere enkle eller stramme i formen. Hensigten med hver enkelt forhave er at skabe en helstøbt ramme om hver matrikel, så den får sin egen identitet, der passer til huset. Plant træer Træer er hovednøglen til en grøn bygade. Det kan blive meget vellykket, hvis fuldkronede træer udgør en del af gadebilledet. Store træer kan med tiden få et kroneudhæng ud over fortovet, det indsnævrer gadens profil og betyder, at profilen ikke kun tegnes af husenes facader. Særligt store træer vil efterhånden også kunne danne løvtag over en del af kørebanen; det kræver, at de stammes op, så store køretøjer kan komme under kronerne. Enkelte huse har indkørsler som ligger parallelt med hinanden uden hække og hegn. Her er det oplagt i fællesskab at plante træer omkring indkørslerne. Plant i skel og blot med lav beplantning under træerne, så oversigtforholdene ikke forstyrres (som ved nr. 9). Eller lav en fælles udkørsel ved vejen under to træer, som tilsammen danner en portal (som mellem nr. 42 og 44.) Bytræer Virkningen af forhavernes træer kan forstærkes ved at sætte grupper af store træer enkelte steder langs vejen. Ved byskiltene i hver ende af byen kan flere træer på hver side af vejen danne byportaler. De kan suppleres med tilsvarende træer syd for de to helleanlæg i byens vestside. Her slår vej og fortov begge steder et slag mod syd og støder ud mod åbne marker. I græsrabatten langs fortovet kan plantes 3-5 træer store træer. Med tiden skal træerne udvikle høje stammer, så der bliver frit udkig ud over markerne under træernes kroner. Vindudsatte forhold Nissumby ligger højt i det åbne, bakkede landskab med udsigt over Limfjorden. Med kun 20 km til Vesterhavet ligger den lange, lige øst-vestgående hovedgade meget vindudsat. Der er derfor et udtalt behov for at vælge vindstærke planter og for at skabe læ for både mennesker og beplantning. Landskabet set fra de østlige byskilte mod Limfjorden Store træer i gadebilledet I planløsningen af forhaverne vil der, i det omfang det er muligt, blive placeret træer, som ikke bare vil styrke arkitekturen ved det enkelte hus, træerne vil også blive en del af det grønne gadebillede. Der er mange huse i byen, som har store forhaver, hvor husene er trukket tilbage på grundene. Disse forhaver er ofte indrettet som blomstrende haver. Her er god plads til at indføje træer, som kan opleves fra fortovet og blive en aktiv del af gadens grønne profil. Hovedgaden støder ud mod åben mark ved helleanlæg, hvor der kan blive plads til træer Træer plantet parvist langs fortovet, cykelstien bør føres mellem træer og fortov Forhaven kan skabe identitet Butikker og virksomheder skaber aktivitet og afveksling i gadebilledet. Forhaven kan fortælle noget om virksomheden. Her liver velvalgte friskgrønne planter op på det brune hus. Det kunne gennemføres fuldt ud med flere klippede taksklodser vekslende med lave flader af vintergrønt. En trimmet beplantning, der signalerer, at her er en indehaver, der er ferm med saksen. Frugter på hvidtjørn 2
Forhaver i gadebilledet Hensigt med den enkelte forhave Forhavens indretning og beplantning skal fremhæve husets og grundens bedste sider og skjule de mindre charmerende. Der skabes en tydelig og indbydende indgang mellem fortov og hoveddør. Forhavens træer rammer grundens bygninger ind; de placeres, så deres skygge generer mindst muligt for beboelsen. Om muligt forbedres læet. En forhave passer ikke sig selv, men den skal være overkommelig, da beboerne ikke nødvendigvis har passion for havearbejde. Plads til at slå sig ned? Måske er der et sted i forhaven, hvor man kan slå sig ned en bænk eller en større opholdsplads. De smalle forhaver orienterer sig ud mod fortovet; deres siddepladser og bænke er synlige fra vejen, de signalerer imødekommenhed og står i en halvoffentlig zone, hvorfra man ofte vil hilse på forbipasserende. Er forhaven stor og med gode opholdsmuligheder, er det oplagt at indrette en mere privat zone, hvor man ikke behøver at forholde sig til de forbipasserende. Ved nr. 67 er forhaven indrettet med en kombination af en privat og en halvoffentlig zone. Den lille indsats Ikke alle har mod på og mulighed for den store omlægning. Den lille indsats i byen er også velkommen. Brede flisebelægninger kan omdannes til græsplæner, så fortovet indskrænkes til de to rækker fliser + et par rækker chaussésten (granitsten 10x10cm). Hvor smalle forhaver fortsat henligger med fliser, kan man pille enkelte fliser op og etablere en lille beplantning. En robust slyngrose mellem et par vinduer eller kaprifolier ved fordøren som på billedet har en stor effekt. Slyngplanter skal hæftes til et solidt espalier. Måske kan smeden fremstille et enkelt, galvaniseret type-espalier til formålet: Nissumby-espalieret. Støttemure En del af Hovedgadens huse ligger hævet over fortovsniveau. Egnen har en karakteristisk løsning på en støttemur - en fin mur muret af flækkede granitsten. De er værd at bevare og værne om. Er der ekspertise til at istandsætte sådanne mure, vil det være en flot løsning. Planløsningerne anviser alternative valgmuligheder. Grøn pause med græsplæne Enkelte, gentagne taks samt kaprifolier klæder huset på året rundt til trods for, at der egentlig ikke er plads. Det nye Nissumby- espalier? Planter markerer årstiden Der er lagt vægt på, at man kan følge årets gang i byens forhaver. Fra de tidligste forårsblomster over sæsonens øvrige blomstring til iøjnefaldende bær og måske en særlig høstkolorit. Om vinteren bidrager træernes stammer og grenstrukturer afgørende til vinterbilledet sammen med et islæt af stedsegrønne planter. Karakteristisk kampestensmur i Nissumby Frugter på 3
Hovedgaden 9 Frodig skovbundshave med taks og hortensia Facade og indgang kobles Husets gavl og facade ligger synligt i gadebilledet, da vejen lige her slår et sving. Glansbladede tjørnetræer ved gavlene giver forhaven højde og indrammer huset. Træernes kroner skaber desuden løvtage over sti og indkørsel langs husets gavle. En bænk inviterer til ophold ved indgangen i vestgavlen, hvor takshække markerer døren samtidig med at de skærmer for skraldespandene. Faste taks-terninger langs facaden giver denne forhave karakter om vinteren og ro mellem de blomstrende hortensier om sommeren. Klematis og kaprifolie giver fylde og blomstring på enkelte større vægstykker. Stedsegrønne kæmpestenbræk dækker bunden mellem hortensiaerne og bidrager med tidlig forårsblomstring sammen med vintergæk. En klassisk stenpikning bryder flisebelægningen under bænken og deler det lange bed langs facaden op i mindre stykker; yderligere lægges et 40 cm bredt bånd af pikning langs muren. Skovstemningen forstærkes Skovbundsbede med bregner, nemme blå vårkærminde og påskeliljer slutter sig om skovstien ved østgavlen. Vildvin dækker hegnet i skel og lyser op i efteråret med sin røde høstdragt. Vedbend beklæder betonhegnet i vestskellet og skjuler det grå hegn året rundt med sine stedsegrønne blade. 5 Træhegn 10 9 5 9 10 Skur 2, Højde 70cm Nord Fordør 2, Højde 120cm 5 2, Højde 50cm 5 Skraldespande 2 9 1 Bænk 7 6 9 Stenpikning 2, Højde 70cm 1 2 3 3 2 2 3 3 8 3 3 2 2 8 3 rækker Chaussésten postkasse Indkørsel Hortensia Bouquet Rose 4 Betonhegn 2, Højde 70cm 1 0 1 2 3 4 5m Planteliste 1. Glansbladet tjørn, Crataegus lavallei. Opstammet. Mindre træ, 5-7 m. Hvide blomsterskærme i maj, orangegule frugter og sent løvfald. 2. Taks, Taxus x media Farmen. Stedsegrøn, mørke nåle. Klippes i ca. 70 cm højde idet de følger de vestlige vinduers underkant. 3. Hortensia, Hydrangea macrophylla Bouquet Rose. Busk 100-150 cm, rosaviolet juli-sept. Sphagnum/kompost blandes i jorden. 4. Storbladet vedbend, Hedera hibernica Hestor. Stedsegrøn slyngplante. 1 pl./lb.m. 5. Almindelig vildvin, Parthenocissus inserta. Kraftig slyngplante. 5-koblede, mørkegrønne blade med røde høstfarver. Kompost. 6. Klematis, Clematis macropetala. Slyngplante, blåviolette klokker, maj. Kompost. Espalieres 7. Kaprifolie, Lonicera periclymenum Loly. Slyngplante med cremegule, duftende blomster juni-juli. Kompost. Espalieres. 8. Kæmpestenbræk, Bergenia cordifolia. 40 cm høj staude med stedsegrønne blade; rosa blomsterstande april-maj. 4/m². Desuden vintergæk. 9. Vårkærminde, Omphalodes verna. 10 cm høj, tæppedannende staude, blå blomster i april-maj. 9/m². Heri vintergæk og påskelilje. 10. Alm. mangeløv, Dryopteris felix-mas. Bregne, 80 cm høj. Grupper à 3-5 stk. i bunddækket af vårkærminde. Desuden vintergæk og påskelilje. Frugter på hvidtjørn Stenpikning 4
Hovedgaden 41 Enkle rammer fremhæver huset Hække har hovedrollen Stedsegrønne ligusterhække kæder året rundt den smalle forhave foran huset sammen med gårdspladsen, så man ikke længere er i tvivl om, at det én grund. Husets herskabelige træk understreges af en ny støttemur af brosten lagt i et uens forbandt. Se foto. Med en lav, bred hæk langs sokklen på toppen af støttemuren og en hæk op langs husets vestgavl får huset en grøn sokkel klippet netop i sokkelhøjde. De mørke hække står i et lysegrønt tæppe af storkenæb. Klatrerosen ved hoveddøren danner modvægt til de høje vinduer i husets modsatte ende og slører overgangen mellem hovedhus og sidebygning. Grøn gårdsplads De tre indkørsler reduceres til to, idet den øverste garage omdannes til andet formål. Derved kan der laves en hyggelig gangsti omsluttet af planter op til bagindgang og skraldespande etc. Det flytter bilerne ned på gårdspladsen, hvor 120 cm høje hække camouflerer støttemurene og samtidig deler pladsen op i mindre enheder. Langs vejen viser tre rønnetræer til indgange og indkørsel; træerne bidrager til et grønt gadebillede og nedtoner desuden gårdspladsens store belægningsflader og de uens udhuse. Høstanemone Stensætning i brosten Garage 2, Højde 120cm Ny trappe Nord 4 2 Højde 120cm Højde 120cm 2 Nabo Hækhøjde som sokkel, 2 3 Fordør Storkenæb Spessart 2, Højde som sokkel 2, Højde som sokkel 1 Sti 5 Indkørsel 2, højde 60cm 5 5 5 1 1 5 Støttemur Højde 60cm Postkasse 0 1 2 3 4 5m Planteliste 1. Røn, Sorbus thuringiaca Fastigiata. Opstammet. Mindre træ, 5-7m, opretvoksende og senere mere bredkronet, hvide blomsterskærme, orangerøde frugter. 2. Storbladet liguster, Ligustrum ovalifolium. Stedsegrøn. Hæk, 4 pl./lb.m. Dobbelthække langs sokkel med 2 x 4 pl./lb.m. 3. Slyngrose, Rosa Penny Lane. Sartrosa blomster med abrikosfarvet skær, juli- efterår. Duft. Espalieres. 4. Høstanemone, Anemone japonica Praecox. 60 cm høj staude, rosa juli-sept. Kompost. 4/m². Heri blå forårsløg snepryd. 5. Storkenæb, Geranium macrorrhizum Spessart / Album.30 cm høj, tæppedannende staude, hvid med rødt bæger, juni. 6/m². 5
Hovedgaden 42 Robust forhave inspireret af landskabet Forhaven deles op Det lange hus med det store kvistparti får modspil af stammede træer foran huset ved begge hushjørner, de får forhaven til at virke kortere. Hække placeret vinkelret ud fra huset deler forhaven op i zoner, det bryder husets facade og understreger forhavens dybde; samtidig giver hækkene læ for vinden i de små rum, der opstår. Rummene har forskelligt udtryk; foran fløjen med fordøren er udtrykket livligt; her er indgangen forbundet med en terrasse omgivet af blomstrende bede. Foran kvistpartiet er udtrykket enkelt med en grøn græsplæne; om foråret er den fyldt med krokus. Den udgør en rolig pause mellem det blomstrende indgangsparti og den frodige indkørsel på den modsatte side. Inspiration fra landskabet Kystnære hegn har inspireret til valget af planter. Det giver forhaven et rustikt og uhøjtideligt præg, som klæder huset. Her genfinder man hegnenes naurtræer og de høje - her klippede - hække af sargentæbler samt grupper af lave hybenroser. Enkle blå- og hvidblomstrede storkenæb, blågrå katteurt og lette elefantgræsser med blåligt skær fylder terrassehavens bede. Fælles indkørsel Indkørslen mod vest laves fælles med naboen, det frigør plads til en række træer langs indkørslen begyndende med en portal af to træer ved vejen. Nabo 2 sti 1 Nord Miscanthus Morning Light Rose Dagmar Hastrup 1 5 5 Sti 6 3, Højde 140cm Fælles indkørsel 2 2 Fliserække 9 4 4 Fordør Højde 140cm, 3 Terrasse 1 1 1 Græs 6 8 9 8 1 4 1 10 8 sti 6 6 7 6 Postkasse 0 1 2 3 4 5m Planteliste 1. Navr, Acer campestre Elsrijk. Opstammet. Middelstort træ 6-10m, gule høstfarver. 2. Krybende benved, Euonymus fortunei Eve. Lav, stedsegrøn, bunddækkende busk. 3/m². Studses efter behov. 3. Sargentæble, Malus sargentii fk. Sagra. Klippes som bred hæk i 140 cm højde, 4 pl./lb.m. Busk med hvide æbleblomster juni-juli; små røde frugter og gul høstdragt. 4. Rynket rose, Rosa x rugosa Dagmar Hastrup. 1.0-1,5 m høj hybenrose uden rodskud. Enkle, store, lyserøde blomster med duft, juni-frost; røde hyben. 5. Brombær Thornfree. Espalieres. Andet års grene fjernes efter høst. Kompost. 6. Storkenæb, Geranium cantabrigiense Biokovo 20 cm høj staude. Hvidrosa blomst juni-juli. 6/m². 7. Storkenæb, Geranium Rozanne. 50 cm høj staude, blå blomster juni-frost. 1-2/ m². 8. Finstrået elefantgræs, Miscanthus sinensis Morning Light. 3 stk. 150 cm høj græs - smalle hvide bladrande giver et blåligt skær. 9. Katteurt, Nepeta fassinii Walkers Low. 50 cm høj staude med lillablå aks juni-sept, grågrønt løv. 4/m². 10. Græsplæne med grupper af krokus, Crocus tommasianus Whitewell Purple. Lyslilla. 6
Hovedgaden 42 Robust forhave inspireret af landskabet Sargentæble i blomst Fællesindkørsel Navr Hæk Navr Brombær Sti Bunddække Hæk Roser Sargentæble klippet som hæk Græsplæne Roser Terrasse Navr Stauder Sti Roser Storkenæb Rozanne 7
Hovedgaden 58 Romantisk forhave med duft og smag Støttemuren skjules Der støbes en ny støttemur, som rykkes 50 cm ind, så der bliver plads til en hæk langs fortovet foran muren. Den stedsegrønne ligusterhæk skjuler støttemuren hele året og rammer haven ind, da den er 30 cm højere end støttemuren. En bredere trappe byder velkommen, dens nederste trin skyder sig indbydende hen foran støttemuren. Indgangsstien udvides til en forplads, herfra er der forbindelse til en lille, lun siddeplads op ad muren. Et smalt tjørnetræ markerer hushjørnet mod øst; på modsatte side af fordøren stammes den eksisterende bøg op for bedre at præsentere husets facade. Duft og smag Espalierede vinstokke med blå druer dekorerer muren under og imellem vinduerne. Lyserøde Bonica roser danner en uformel ramme på toppen af støttemuren og skaber rum omkring siddepladsen uden at dække for husets vinduer. Da ligusterhækken ved vejen er 80 cm høj og støttemuren kun er 50 cm høj, skærmer de øverste 30 cm for rosernes bare ben og beskytter dem for vinterens vinde. Små lavendelhække giver med deres grågrønne blade fast form også om vinteren; sammen med de duftende krydderurter sætter de pris på den varme jord syd for huset. Merian Compactum Lavendel Rose Bonica Støttemur skjult mellem hække Hæk 130cm høj 3 3 2 2 Højde 130cm 4 10 6 7 9 Nord Bed med roser 2 11 1 Hæk, 80cm høj Forplads 8 7 6 5 6 5 Ny støttemur, højde 50cm Støttemur 50cm 2 Højde 80cm 2 Højde 80cm Ny bred trappe 0 1 2 3 4 5m Principsnit af støttemur Planteliste 1. Tjørn, Crataegus monogyna Stricta. Opstammet. Opret, mindre træ. Hvide blomsterskærme maj- juni. 2. Storbladet liguster, Ligustrum ovalifolium. Stedsegrøn. Hæk, 4 pl./lb.m. Klippehøjde 80/130cm 3. Vin Schyler. Espalieres på muren. Blå druer. 4. Buksbom, Buxus sempervirens Arborescens. Stedsegrøn busk. Klippes. 5. Buketroser, Rosa Bonica. 3 pl/lb.m. 6. Lavendel, Lavandula angustifolia Munstead. 4 pl./lb.m. 40 cm høj staude, lillablå, juli-aug. Grågrønt løv. Klippes tilbage i april. 7. Salvie, Salvia officinalis. 2 stk. 50 cm høj krydderurt. Blålilla juni-aug. Grågrønt løv. Klippes tilbage i april. 8. Merian, Origano vulgare Compactum 20 cm høj krydderurt, rosa juli-sept.. 6/m². 9. Havetimian, Thymus vulgaris. 30 cm høj krydderurt, lillarosa juli-aug. 6/m². 10. Guldjordbær, Waldsteinea ternata. 20 cm høj, tæppedannende staude, gul april-maj. 9/m². Desuden vintergæk og dorthealilje 11. Eksisterende bøgetræ stammes op. Alternativ nr. 1 Vin Frugter på hvidtjørn 8
Hovedgaden 67 Lund med lukket terrassemiljø Forhavens rum strammes op Baghaven ligger lavere end forhaven, terrænspringet samles i skråninger og trapper ned langs husets gavle. Nabogaragen er havens væg mod øst. Vest for huset placeres egen carport, der rammer forhaven ind, giver læ for vestenvinden og fjerner bilen fra indgangspartiet. I begge sider lukker et højt træhegn forhavens rum mod syd. Carporten har redskabsskur mod syd og væg i vestsiden samt et listeespalier mod øst. I tilknytning til carporten sættes et skraldeskjul mod vejen med låger. I en lund af hvidtjørn En række opstammede hvidtjørn mod vest tager af for vinden; sammen med de tre hvidtjørn langs vejen, får de huset til at ligge i en lille lund. Indenfor deler klippede hække af sargentæble haven op; mod øst skærmer en høj hæk for en privat terrasse, mens en lavere hæk foran huset, får husets sokkel til at virke mindre høj. Buske ved hushjørnerne rammer huset ind. Flerstammede bærmispler i en blomstrende bund skaber et intimt miljø i terrassehaven. Trappen lægger linjen Trappens skrå linjer indbyder gæsten; de forstærkes af takshække på trappens sider, som følger gelænderhøjden. Linjerne er ført videre ud i den skrå indgangssti og i æblehækkenes forløb. Græsplænen mellem vej og hække giver forhaven luft og ro. 7 Låge 7 7 Rampe/trappe 1 9 7 2 9 9 Låge 8 6 10 10 6 skur 1 12 11 10 9 9 10 4 4 7 På listehegn 5 2 1 13 13 Garage 5 8 12 14 14 14 14 3, Højde 100cm 1 3, Højde 140cm 7 På listehegn Græs 1 Skraldeskjul 1 1 1 Sti Græs Postkasse 1 0 1 2 3 4 5m Planteliste 1. Engriflet hvidtjørn, Crataegus monogyna PKP Select. Opstammet. Mindre træ, 5-8 m. Hvide blomsterskærme maj- juni. Røde frugter. 2. Bærmispel, Amelanchier lamarckii (A. canadensis). Mindre, flerstammet træ, 6-8 m. Hvide klaser, maj; sortrøde bær. 3. Sargentæble, Malus sargentii fk. Sagra,. Klippes som bred hæk 4 pl./lb.m. Busk med hvide æbleblomster juni-juli; små røde frugter og gul høstdragt. 4. Taks, Taxus x media Hillii. Hæk, 4 pl./ lb.m. Stedsegrøn, mørke nåle. 5. Lav, rød snebær, Symphoricarpos chenaultii Hancock. Lav, bunddækkende busk, 80 cm. Små lillarosa blomster og bær. 1-2/m² 6. Hvidbroget kornel, Cornus alba Elegantissima. Studses ved behov. Stor busk med hvidbroget løv. 7. Klatrehortensia, Hydrangea anomala ssp. Petiolaris. Slyngplante, hvide skærme juni-juli. Kompost, espalieres. 8. Almindelig skovranke, Clematis vitalba. Slyngplante. Hvide blomster juli-sept, silkehårede frøstande. Kompost, espalieres. Klip helt ned i februar. 9. Vintergrøn, Vinca minor. Stedsegrøn, 15 cm høj, tæppedannende staude. Blå, maj-juni. 9/m². Desuden hvide påskeliljer Mount Hood. 10. Høstanemone, Anemone japonica Honorine Jobert. Grupper à 3-5 stk. i bunddækket af vintergrøn. 100 cm, hvid staude, aug.-okt. Heri hvid påskelilje. Kompost. 11. Lodden løvefod, Alchemillea mollis. Staude, 40 cm, gulgrøn juni-juli. 6/m² Desuden vintergæk og russisk skilla. 12. Hosta fortunei 'Aureomarginata'. 50 cm høj staude, lyslilla juni-juli, gulrandet løv. 4/m²Desuden vintergæk og russisk skilla. 13. Storkenæb, Geranium magnificum Rosemoor. Staude 45 cm, lillablå, juni-juli. 4/m². Desuden vintergæk og russisk skilla. 14. Hvid kertepileurt, Persicaria amplexicaulis Alba. 4 stk. solitært i bund af storkenæb. Staude, 120 cm, hvide spir juli-okt. Heri vintergæk og russisk skilla. Hvidtjørn med frugt 9
Hovedgaden 67 Lund med lukket terrassemiljø Bærmispel i blomst Slyngplanter Bærmispel Terrasse Hvidbroget kornel Høstanemone Tjørn Bred hæk Staudebede Bred hæk Tjørn Garage Tjørn Hvidbroget kornel og høstanemone Storkenæb, Rosemoor 10
Praktiske anvisninger Gør klar til at plante Om træer Jorden forberedes Det er vigtigt at undersøge om jorden er trykket sammen i dybden. Man er ikke i tvivl, når man graver et dybt hul. Er der sammentrykkede jordlag, skal de løsnes. På snævre områder kan jorden løsnes i dybden med en minigraver. Der må ikke køres på den løsnede jord bagefter. Der skal altid være min. 30 cm og max. 50 cm muld på alle græs- og beplantningsarealer. Skal der tilføres ny muld, løsnes jorden, inden der lægges muld ud. Det er afgørende, at jordløsning og udskiftning af jord foretages i en periode, hvor jorden er tilstrækkelig tør, så jorden ikke trykkes yderligere sammen under behandlingen. Sidder jorden på gummistøvlerne eller på redskaberne, er det alt for vådt, og man må vente. Stærkt leret jord kan blive nemmere at arbejde med, hvis den tilføres et 5-10 cm lag skarpt grus (afretningsgrus), der indarbejdes i jorden inden bedene plantes til. Kompost, husdyrgødning og andet organisk stof forbedrer også en stiv lerjord. Inden der plantes, er det af afgørende betydning, at jorden er fri for flerårigt rodukrudt som skvalderkål, kvikgræs o.l Bede til hække og andre smalle beplantninger Hvor hække står omgivet af belægning til alle sider, skal bedet være mindst 50 cm bredt og med 50 cm muldjord i dybden. Tilsvarende er et bed på 50 x 50 cm det mindste, der kan anbefales til buske og slyngplanter i en belægning. Træer skal plantes som heistere Det er unge træer med sidegrene. De etablerer sig hurtigt efter plantning og er især under udsatte forhold lettere at få i gang end højstammede træer. De er yngre og dermed billigere end højstammede træer. De stammes op efterhånden, så man kan færdes under dem. Heister Højstammet træ Heistere (TH) er unge træer med en gennemgående, ret stamme med sidegrene. Totalhøjden måles i cm fra rodhals til topknop. Størrelserne ligger som regel fra 125-150 cm til 200-250 cm, men de fås større. Sidegrenene på stammen er afkortede, men bevarede, da stammetykkelsen herved øges hurtigst. Sidegrenene skal de første år afkortes og siden skæres af inde ved stammen efterhånden som de bliver fingertykke. Dette fortsætter, til træet har fået en passende stammehøjde og dannelsen af krone er i gang. Støtte En støttepæl med en løs tilbinding kan være nødvendig i det første år eller to, men ikke i længere tid en højst nødvendigt og så lav som mulig. Træerne skal nemlig mærke behovet for at danne tilstrækkeligt med rødder, ellers gør de det ikke! Frugter på 11