Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Vejen mod det CO 2 neutrale bysamfund Varmeplanlægningen hjælper med at finde de rentable indsatsområder Anders Dyrelund Rambøll Danmark
Indhold Målsætninger Hvor kommer CO 2 udslippet fra? Hvordan reducerer vi det i byerne Helhedsvurdering er vigtig Eksempel: Varmeplan Danmark Eksempel: Varmeplanlægning i hovedstadsområdet Eksempel: Varmeplanlægning hos Vestforbrænding Eksempler: Sten på vejen mod det CO 2 neutrale samfund Kommunens administration iht. varmeforsyningsloven 2
Målsætninger I EU-regi EU har en række direktiver med relation til CO 2 eksempelvis, direktiverne om: strategisk miljøvurdering kraftvarme bygningers energimæssige ydeevne energiforbrugende produkter vedvarende energi De handler alle om at spare CO 2 på den mest omkostnings effektive måde for samfundet. Med energi forstås altså sparet fossilt brændsel og dermed CO 2 besparelse for helheden 3
Målsætninger I varmeforsyningsloven mv. Formål i varmeforsyningsloven og i lov om kommunal fjernkøling Fremme den mest samfundsøkonomiske og miljømæssige anvendelse af energien til bygningers opvarmning og forsyning med varmt brugsvand!! Fremme fortrængning af olie! Fremme samproduktion af el og varme (er kun et af flere midler)!? Fremme energieffektiv køling af bygninger Supplerende overordnede energipolitiske mål: Reducere CO 2 udslip udenfor kvoten Reducere bruttoenergiforbruget Vi skal være uafhængige af fossile brændsler på længere sigt 4
Hvorfra kommer byens CO 2 emission? Transport arbejde fritid Elydelser husholdningsapparater og belysning reguleret af BR elforbrugende elektronik mv. Termisk komfort reguleret af BR opvarmning varmt brugsvand køling Procesenergi i industrien 5
Hvorfra kommer byens CO 2 emission? CO2 emissioner, statens ejendomme kg/m2 over 60 år 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 Det er elforbruget, som er den store CO 2 synder Transport, 60 år El, 60 år Varme, 60 år Materialer 0 periferi, n-gas City, fjernvarme 6
Hvordan kan vi sætte ind indenfor transportområdet? Hele byen Effektiv kollektiv transport til og fra byen Effektiv kollektiv transport til og fra bydele Gode forhold for elbiler Gode forhold for cykler Bydele Arbejdspladser ved kollektiv transport Mix af alle funktioner: boliger, arbejdspladser og indkøb Særligt gode forhold for cyklende og gående Bygninger Gunstige forhold for elbiler og cykler 7
Hvordan kan vi sætte ind indenfor el-området? Hele byen Gadebelysning med lavenergi og LED Bydele Fjernkøling i bydele med stort kølebehov Særlige tiltag med gadebelysning Bygninger Gode lysforhold Elbesparende belysning med lavenergi, LED og følere Vask og opvask på varmt brugsvand Fremme lavenergi elektronik, 12 V etc. 8
Hvordan kan vi sætte ind indenfor termisk komfort? Hele byen Varmeplanlægningen kan fremme et sammenhængende fjernvarmenet med kraftvarme og vedvarende energi med 100% tilslutning Bydele Varmeplanlægningen fremmer en samfundsøkonomisk optimal områdeafgrænsningen og fremmer 100% fjernvarme/blokvarme til nye lokalplanområder Lov om kom. fjernkøling fremmer fjernkøling i bydele med kølebehov Lov om energibesparelser kunne fremme lavtemperatur fjernvarme Bygninger Energisparelove skulle fremme, at klimaskærmen optimeres i forhold til varmeprisen og, at varmeanlæg renoveres til lavtemperaturanlæg 9
Helhedsvurdering af behov for el, termisk komfort og transport Fokus på totaløkonomi (økonomisk bæredygtighed) Lokalisering i forhold til kollektiv transport, kollektiv varmeforsyning og evt. kollektiv køling er vigtig Intelligente huse sparer el og varme optimalt og sænker returtemperaturen maksimalt Elbesparelser mindsker tilskudsvarme om vinteren/kølebehov om sommeren Vaske- og opvaskemaskiner udnytter lavtemperaturvarme Komfortkølebehov kan dækkes med CO 2 neutral fjernkøling eller fjernvarme Håndklædetørrer og gulvvarme øger komfort og sænker returtemperaturen 10
Helhedsvurdering fremmer målsætningen og vi undgår sub-optimering Tilfredsstille den termiske komfort på den mest intelligente måde Mest CO 2 besparelse for pengene Økonomisk optimal for samfund og bygningsejer på lang sigt Samspil mellem fjernvarme, el, gas og bygninger Fossile brændsler og biomasse Produktion af varme og køling Distribution fjernvarme fjernkøling Varmeanlæg Brugsvand Køling Klimaskærm Nybyggeri Renovering Komfort varme varmt vand køling 11
Helhedsvurdering af fjernvarmetemperatur sparer varmetab, eludgifter og investeringer Fokus på de forbrugere, som er bestemmende for unødig høj en fremløbstemperatur Fremløbstemperatur højest, når der er kapacitetsproblemer og lavest i forhold til behov og udetemperatur resten af året. For lav fremløbstemperatur, som kan give legionella Højere designtemperatur sparer investeringer og varmetab, altså som hovedregel 90/30 frem for 60/30 Lav fremløbstemperatur fordelagtig for grundlaster som kraftvarme geotermi og varmepumper Lav returtemperatur altid fordelagtig, men især hvis bydelen lever returvandet til affaldsvarme med røggaskondensering 12
Helhedsvurdering af ny bebyggelse Behov for at korrigere BRs bestemmelse De fleste bygninger er i byerne! Udnytte fællesskabets fordele Bestemmelsen om, at fjernvarme vægtes som olie er i strid med: artikel 5 i EU direktivet om bygningers energimæssige ydeevne Image size: 11,29 cm x 10,79 cm EU direktiv om strategisk miljøvurdering EU direktiv om VE dansk tradition for samarbejde dansk praksis om samfundsøkonomi og metodefrihed 13
Eksempel: Varmeplan Danmark Varmebehovets udvikling 80 70 Udvikling A: Moderat forbedret klimaskærm Samlet varmeforsyning 200 180 160 Nettovarmebehov i TWh 60 50 40 30 20 140 120 100 80 60 40 Specifikt nettovarmebehov i kwh/m2 10 0 Nybyggeri Eksisterende bebyggelse Specifikt, gennemsnit 1980 1985 1990 1995 2000 2006 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2050 20 0 14
Eksempel: Varmeplan Danmark Varmebehovet fordelt på opvarmningsformer 70 Case A: Moderately improved building envelope and expansion of district heating 60 50 Net heat demand in TWh 40 30 20 10 Biomass Solar heating (individual) Heat pumps (individual) Stoves, electricity Central heating/with natural gas Central heating/with oil District heating 0 1980 1985 1990 1995 2000 2006 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2050 15
Eksempel: Varmeplan Danmark Fjernvarme behov 50 Heat distribution losses Case A 100% 45 Net heat demand Share of district heating 90% District Heating Heat Supply in TWh 40 35 30 25 20 15 10 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Share of District Heating of the Total Heat Supply 5 10% 0 1980 1985 1990 1995 2000 2006 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2050 0% 16
Eksempel: Varmeplan Danmark Fjernvarme produktion 50 45 40 Boilers, biomass Boilers, fossil fuels Heat pump/electric heat boilers Solar heat Biomass CHP & geothermy Biogas CHP Decentr gas CHP (back pressure) Central gas CHP (back pressure) Power plant heat extraction Waste incineration heat/chp Surplus heat from industry Annual load - Case A District Heating Production in TWh 35 30 25 20 15 10 5 0 1980 1985 1990 1995 2000 2006 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2050 17
Eksempel: Varmeplan Danmark Fjernvarme brændselsforbrug 1,4 Disctrict Heating 100% 1,2 90% Share of fuel/energy to cover 1 unit of heat 1,0 0,8 0,6 0,4 Waste, biomass etc. Natural gas Coal Oil Share of combined production 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Share of combined heat and power production 0,2 10% 0,0 1980 1985 1990 1995 2000 2006 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2050 0% 18
Eksempel: Varmeplan Danmark Samlet CO 2 udslip til opvarmning 30 Case A: CO2 at moderately improved building envelope and expansion of district heating 80 Total CO2 in million tons 25 20 15 10 Heat pumps, other Stoves, electricity District heating Central heating/w natural gas Central heating/w oil CO2 emissions factor at building CO2 emissions factor outside the quota 70 60 50 40 30 20 CO2 emission factor: kg/m2 floor area 5 10 0 1980 1985 1990 1995 2000 2006 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2050 0 19
Varmeplan Danmark Primær energifaktorer (EuroHeat metode) 2,0 1,5 Status 2006 Små gasmotorer/gaskedler Primary Ressource Factor 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5 Vægtet gennemsnit 0,2 0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 Biomassekraftvarme Enhed: GWh/GWh 2006 2010 2020 2030 2040 2050 Udvikling A 0,16 0,15-0,07-0,25-0,41-0,42 Udvikling B 0,16 0,15-0,07-0,29-0,52-0,52 Udvikling C 0,16 0,15-0,07-0,26-0,45-0,46 20
Eksempel Hovedstadsområdet, optimal områdeafgr. 21
Eksempel Hovedstadsområdet, optimal varmeprod. 2500 2000 Peak boilers Peak boilers CHP Waste heat 1500 Steam back pressure plants MW 1000 AVV1 CHP, coal AMV3 CHP, coal Total demand to the DH network for CTR, VEKS and Vestforbrænding 500 AVV2 CHP natural gas and straw 0 Vestforbrænding waste incineration Other waste incinerators 0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000 Hours 22
Eksempel Varmeplanlægning i bydele Kommunerne i samarbejde med berørte forsyningsselskaber De blå områder: 300 GWh fjernvarme De røde områder: konvertering af 300 GWh fra gas til fjernvarme 23
Eksempel Sten på vejen mod det CO 2 neutrale samfund Bygningsreglementets faktor 1 på fjernvarme og blokvarme kombineret med dispensation for tilslutningspligt for nye lavenergihuse iht. BR underminerer varmeforsyningslovens muligheder for at fremme samfundsøkonomiske løsninger Bygningsreglementets faktor 1 vil ligeledes modarbejde omkostningseffektiv og CO 2 besparelse i bygninger, der energirenoveres. Lovene om energibesparelser hos slutforbrugerne tager heller ikke behørigt hensyn til de reelle CO 2 besparelser og kan derfor fremme de forkerte løsninger Afgiftslovene afspejler ikke altid forbruget af fossile brændsler og kan derfor fremme de forkerte løsning Derfor er en konkret samfundsøkonomisk analyse altid vigtig og kommunen kan korrigere for utilsigtet virkning af BR og afgifter 24
Kommunens administration iht. varmeforsyningsloven love og pligter Nøgledokumenter Lov om varmeforsyning Bekendtgørelse om godkendelse af projekter Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomisk vurdering Kommunens pligter Kommunen skal arbejde med varmeplanlægning i samarbejde med de berørte forsyningsselskaber og identificere projekter, der fremmer en samfundsøkonomisk anvendelse af energien Kommunen kan anmode forsyningsselskaber om at udarbejde projektforslag, der viser. God ide om kommunen ajourfører status for alle godkendte projekter og udarbejder en strategi for hvordan den nuværende situation forbedres på kort og lang sigt. 25
Kommunens administration iht. varmeforsyningsloven ny bebyggelse Forsyningsformen skal fastlægges på grundlag af et varmeforsyningsprojekt ud fra samfundsøkonomiske kriterier Dispensation for tilslutningspligt for lavenergihuse Dette kan føre til løsninger, der strider mod samfundsøkonomi, CO 2 besparelser og forventet bidrag til fælles løsninger En varmepumpe i et typisk fjernvarmeområde hjælper med at overholde energirammen, men har 3 væsentlige ulemper: Unødvendig omkostning og samfundsøkonomisk for dyr Væsentlig højere CO 2 emission Fjernvarmeforbrugere mister forventet bidrag til fælles omk. Derfor bør kommunen skærpe krav om lav CO 2 emission og ikke en skærpe krav om energiklase, (eksempel Solrød og Roskilde) 26
Kommunens administration iht. varmeforsyningsloven proceduren Kommunen og energiselskaberne arbejder med varmeplanlægning som en integreret del af kommuneplanlægningen Strategi for kommende projekter for eksisterende bebyggelse Lokalplanforslag belyser grundlag for projektforslag Energiselskabet fremsender projektforslag til kommunen for eksisterende hhv. ny bebyggelse Kommunen sender forslaget i høring til berørte parter Kommunen behandler projektforslaget Lokalplanen kan derefter specificere hvilken forsyning, der er planlagt, og hvilke krav, der stilles. 27
Tak for opmærksomheden ad@ramboll.dk www.ramboll.dk www.energymap.dk 28