Guder, guld og herligheder i Filippi Arkæologisk lys over filipperbrevet Af prof. Gordon Franz, Talbot School of Theology Da apostlen Paulus besøgte Filippi, var det første gang, han satte foden på europæisk jord (ApG 16,12). Filippi, der var en af makedonernes større byer, kom til at spille en vigtig rolle i apostlen Paulus liv og tjeneste. I det følgende skal denne bys guder, guld og herligheder omtales som baggrund for at forstå centrale tanker i Filipperbrevet. MAKEDONIEN Aigai Thessalonika Filippi Neapolis (Kavla) Thasos Samothrake TRAKIEN Den ældste by, som lå på Filippis sted, hed Datos. I 360 f.kr. blev den koloniseret af grækere fra øen Thasos. De ændrede navnet til Krenides, som betyder med mange kilder, på grund af mangfoldigheden af kilder i området. Byen var også berømt for den frugtbare slette foran den såvel som for bjerget Pangaion mod sydvest. Øst for Filippi lå bjergkæden Orbelos. I de omliggende bjerge var der guld- og sølvminer. Det var disse miner, der gav anledning til stridigheder mellem de trakiske stammer og kolonisterne fra Thasos. I 356 f.kr. bad kolonisterne Makedoniens konge, Filip den Anden, om at hjælpe dem med at forsvare sig mod de trakiske stammer. Filip, der både havde blik for den strategiske vigtighed af denne by og for guld- og sølvminerne, var mere end villig til at hjælpe dem. Under denne hjælpeaktion overtog han byen og udbyggede og forstærkede dens mure. Til ære for sig selv gav han den et nyt navn, Filippi. Pengene fra guld- og sølvminerne gjorde det muligt for Alexander den Store, Filip den Andens søn, at rejse en hær og betale sine soldater godt. De erobrede hurtigt Perserriget, som profeten Daniel havde forudsagt (Dan 8,5-8a; 11,3). Romerne erobrede Makedonien i 168 f.kr. og delte landet i fire dele. Filippi blev hovedbyen i et af distrikterne (jf. ApG 16,12). Mellem 146 og 120 f.kr. anlagde romerne også vejen Via Egnatia, en vej af militær og handelsmæssig vigtighed, som løb gennem det nordlige Grækenland. Apostlen Paulus og hans team gjorde god brug af denne vej til evangeliets udbredelse i det 1. årh. e.kr. Via Egnatia Det sorte Hav MYSIEN Alexandria Troas Thyatira 8 Piræus Athen Efesos 0 50 100 km Guder, guld og he
Denne vej blev i antikken kaldt Via Egnatia eller Den Egnatiske Vej og går lige oven for den moderne by Kavala, antikkens Neapolis. Apostlen Paulus, Silas, Timotheus og Lukas må have gået på denne vej fra Neapolis til Filippi, omkr. 20 km (ApG 16,12). Foto: Gordon Franz Et afgørende slag i Romerrigets historie fandt sted ved Filippi. Den 15. marts år 44 f.kr. blev den tyranniske Julius Cæsar myrdet i Rom af en sammensværgelse anført af to senatorer, Brutus og Cassius. De fejlbedømte imidlertid folkestemningen i Rom og måtte flygte til Lilleasien, da folket ikke bakkede op om mordet. Dér gik de i gang med at rejse en hær for at generobre Rom og genindføre republikken. Marcus Antonius og Octavian (senere kendt som Augustus) førte en hær fra Rom til Filippi for at konfrontere Brutus og Cassius. I et afgørende slag blev Brutus og Cassius besejret. Nederlaget betød, at Rom blev ændret fra en republik til et kejserdømme. Dette sikrede dyrkelsen af den guddommeliggjorte kejser og gav senere anledning til konflikter mellem de kristne og de romerske myndigheder, da de kristne nægtede at deltage i kejserkulten. Efter dette slag blev Filippi udvidet og blev en romersk koloni. Hjemsendte soldater fik frugtbar jord til opdyrkning og slog sig ned i byen. Det var korrekt, når Lukas sagde, at Filippi var en koloni (ApG 16,12). Det er derfor ikke overraskende, at Paulus brugte militær terminologi, da han skrev sit brev til menigheden i Filippi. Nogle af de troende har måske haft slægtninge, der havde været i den romerske hær. Paulus omtalte Epafroditus som sin medkæmper (Fil 2,25). rligheder i Filippi Stenrelief fundet i havnen i Piræus, Athens gamle havneby. Det viser en pythonesse, en kvinde besat af en spådomsånd (ApG 16,16), som bringer Apollon en gave ved hans helligdom i Delfi. Foto: Gordon Franz 9
Det antikke forum (markedsplads) i Filippi, set fra byens akropolis. Dette forum er blevet fuldstændigt udgravet af den franske skole i Athen mellem 1914 og 1938 og af græske arkæologer siden 1945. Det var et rektangulært område, 50 meter i bredden og 100 meter i længden, med søjlegange, templer og offentlige bygninger. Bema en, dommersædet, hvor Paulus og Silas sag blev ført, lå i den nordlige ende af forum (ApG 16,19). Foto: Gordon Franz Paulus besøg i Filippi Paulus besøgte Filippi første gang på sin anden missionsrejse i år 49/50 e.kr. sammen med sin medarbejder Silas (også kendt som Silvanus) og deres discipel Timotheus (ApG 15,40; 2 Tim 2,2). Evangelisten Lukas ledsagede dem fra Alexandria Troas (ApG 16,10-11). Som det var Paulus sædvane, opsøgte han jøder, hvor som helst han kom ind i en ny by (Rom 1,16). På sabbatten fandt han en gruppe kvinder, der var forsamlet ved bredden af floden, hvor der var et bedehus (ApG 16,13). Her kom en kvinde fra Thyatira ved navn Lydia, der levede efter de jødiske forskrifter som gudfrygtig, til tro, og hun og hele hendes husstand blev døbt (ApG 16,14-15). Den jødiske tilstedeværelse i byen er for nyligt blevet understreget af fundet af en begravelsesinskription fra det 2. årh. e.kr., som omtaler en synagoge i Filippi. En dag, da Paulus, Lukas og Silas var på vej ud til bedehuset, blev de forfulgt af en slavepige, der Bema en i Filippi. Det var sandsynligvis på dette sted, apostlene Paulus og Silas blev ført frem for embedsmændene (ApG 16,19-24). Bema er det græske ord for en talers podium, hvor proklamationer blev oplæst, taler blev holdt (ApG 12,20-23), og hvor byens embedsmænd dømte i sager mod borgere (Matt 27,19; Joh 19,13; ApG 18,12-17; 25,1-12). Foto: Gordon Franz 10 Guder, guld og he
var besat af en spådomsånd. Apollo, profetiens gud og giveren af orakler ved hans helligdom i Delfi, inspirerede denne ånd. Paulus uddrev dæmonen af pigen (ApG 16,16-18). Ejerne af denne slavepige greb Paulus og Silas (men ikke Lukas) og førte dem frem for embedsmændene på forum. De blev anklaget for at være jøder og for at forårsage uroligheder i Filippi. Denne antisemitisme kunne være en udløber af, at kejser Claudius havde udvist jøderne fra Rom det foregående år, fordi de blev anset for uromagere (ApG 18,2). Paulus og Silas blev pryglet og kastet i fængsel. Mens de var der, bad [de] og sang lovsange til Gud (ApG 16,25). Ved midnatstid kom der et kraftigt jordskælv, så alle døre sprang op. Fangevogteren troede, alle fanger var flygtet, og ville derfor begå selvmord. Paulus standsede ham, da han kunne fortælle, at ingen var flygtet. Da fangevogteren forstod, at Paulus og Silas på en eller anden måde var anderledes, spurgte han dem: I gode herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst? Som med én mund svarede de: Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst (ApG 16,25-31). Embedsmændene besluttede at lade Paulus og Silas gå. Men Paulus, der kendte romersk lov, bad dem om selv at komme og løslade dem. De ville have en undskyldning, fordi de var romerske borgere, som med urette var blevet arresteret og pisket uden dom (ApG 16,37). Da embedsmændene fandt ud af, at Paulus og Silas var romerske borgere, blev de bange. Jeg formoder, at Paulus ønskede at have en klemme på embedsmændene. Hvis de forfulgte menigheden i Filippi eller undlod at beskytte dem, ville Paulus fortælle myndighederne i Rom, hvad der var sket. Hvis Rom fik det at høre, ville de få en alvorlig straf og miste deres stillinger (ApG 16,35-40; jf 1 Thess 2,2). Hermed forlod Paulus, Silas og Timotheus Filippi ad Via Egnatia med kurs mod Thessalonika (ApG 17,1). Menigheden i Filippi sendte som den eneste penge til Paulus til hjælp for arbejdet (Fil 4,15-16). Paulus takkede dem for gaven og bad om, at Herren ville velsigne dem for deres indsats (Fil 4,17.19). Paulus besøgte også Makedonien på sin tredje missionsrejse. Sandsynligvis var Filippi første stop på rejsen (ApG 20,1). Efter tre måneders rundrejse i Grækenland vendte han tilbage til Filippi og sluttede sig til Lukas. De fortsatte derpå til Jerusalem for at kunne være der til pinse (ApG 20,3-6). Stedet der traditionelt er blevet udpeget som Paulus fængsel i Filippi. Dette er sandsynligvis en cisterne fra den byzantinske kirke oven over det. Apostlene Paulus og Silas var i fængsel i Filippi, da et jordskælv ramte det og befriede dem fra deres lænker (ApG 16,22-26). Foto: Charles Dyer rligheder i Filippi 11
Filip den Andens heroon, helligdom. Folk i Filippi tilbad Filip den Anden som en guddom. Apostlen Paulus har muligvis haft dette tempel i tanke, da han skrev om Herren Jesu Kristi guddom (Fil 2,5-11). Foto: Gordon Franz Ydmyghed frem for Hero-dyrkelse Paulus brev til filipperne er sandsynligvis skrevet under hans første fængselsophold i Rom (60-62) omtalt i ApG 28. Menigheden i Filippi stod Paulus særligt nær, og anledningen til at sende brevet er bl.a. at sige tak for den hjælp, de havde givet ham (4,10-20). Et vigtigt tema i brevet er ydmyghed, som Paulus giver fire eksempler på: Herren Jesus Kristus (Fil 2,5-15), Paulus selv (v. 17-18), Timotheus (v. 19-24) og Epafroditus (v. 25-30). Ligeledes handler kap. 3 om ikke at stole på noget ydre, på kødet. Der er mindst to forhold, der kan være baggrunden for, og som kan kaste lys over Paulus tale om ydmyghed i den berømte Kristus-hymne i Fil 2,6-11, og måske tænkes der på dem begge. Den første baggrund ses i en iøjnefaldende bygning på nordsiden af Via Egnatia ved markedspladsen (forum). Denne bygning, kaldet et heroon, blev bygget til dyrkelsen af den døde konge Filip den Anden. Folket tilbad ham, idet de anså ham for at være en guddommelig hero, en overmenneskelig helt. Filip den Anden lignede på mange måder kong Uzzija af Juda. Begge havde materielle rigdomme (guld og sølv) og et stærkt militær, og derfor var begges hjerter fyldt af hovmod (2 Krøn 26). I foråret 336 f.kr. fejrede Filip den Anden i teatret i Aigai sin datter Kleopatras bryllup med Alexandros, konge af Molossos. Diodorus beskriver bryllupsceremonien og Filips hovmod: Filip lod tolv gudestatuer indgå i processionen; de var udfærdiget med stort kunstsnilde, udsmykningen af dem var en demonstration af overdådig rigdom beregnet på at slå dem, der overværede processionen, med ærefrygt. Sammen med disse blev der fremført en 13. statue af Filip selv i guddomsskikkelse, så kongen etablerede sig selv på tronen blandt de tolv guder. Få øjeblikke senere blev han myrdet af en af sine livvagter. Ydmyghed frem for kejserdyrkelse Den anden mulige baggrund for hymnen om Kristi ydmyghed er to statuer af Julius Cæsar og Augustus, som stod et sted på forum (markedspladsen) i Filippi. Arkæologerne har endnu ikke fundet dem, men på grund af mønter slået af Augustus, Claudius og Nero ved man, de har eksisteret. En bronzemønt slået i Filippi under Augustus havde på bagsiden tre sokler: på den midterste en statue af Augustus i militært antræk mens han krones af sin adoptiv-far, den Mønt fra Filippi, der ærer Cæsar og Augustus. På bagsiden (til højre) ser man de to statuer stående på en pedistal med indskriften: DIVUS AUG, den guddommelige Augustus. Foto: Henrik Agndal 12 Guder, guld og he
guddommeliggjorte Julius Divus Cæsar. I Claudius regeringstid (41-54 e.kr.) blev tilsvarende mønter slået med de to statuer på bagsiden. Under statuen var der en inskription på latin: DIVUS AUG, den guddommelige Augustus. Såvel Julius Cæsar som kejser Augustus var blot dødelige mennesker, som var blevet guddommeliggjort af det romerske senat efter deres død. En ydmyg Kristus Paulus har sandsynligvis haft mønten med den guddommeliggjorte Augustus i hånden, da han var i byen, og den, såvel som helligdommen for Filip, kan have været i hans tanker, da han skrev hymnen om Jesu ydmyghed. Mens Filip, Julius Cæsar og kejser Augustus var mennesker, der forsøgte at gøre sig selv til guder, så var Jesus ifølge Paulus Gud lig, men valgte i ydmyghed og lydighed at blive mennesker lig. Paulus pointerer her, at Herren Jesus Kristus, Gud åbenbaret i menneskelig skikkelse, adskiller sig fra enhver gud eller gudinde i Filippi. Dette inkluderede Filip den Anden, som byen havde fået sit navn efter, og som folk tilbad. Det inkluderede også de døde, guddommeliggjorte kejsere, Julius Cæsar og kejser Augustus! Fil 2,5-11 I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære. Pensionerede soldater fra Prætorianergarden i Filippi Paulus nævner også i sit brev, at hele livvagten (1,13, DO 1948) havde hørt evangeliet, mens han var i lænker i Rom. Paulus hentyder her efter al sandsynlighed til prætorianergarden, der fungerede som livvagt for kejseren. Det ville have fået folk i rligheder i Filippi Filippi til at spidse ører. Nogle af mønterne i Filippi fra Claudius og Neros regeringstid blev slået med den latinske inskription COHOR PRAE PHIL, og hentydede dermed til, at veteraner fra den prætorianske (PRAE) kohorte (COHOR) efter pension var bosat i Filippi (PHIL). Måske kendte nogle af de troende i Filippi medlemmer af prætorianergarden i Rom og ville være interesserede i Paulus tjeneste dér. Dette ville hjælpe dem til at bede mere konkret for deres tidligere kolleger og venner. Guds fred Filippi dannede som nævnt skueplads for et forfærdeligt slag i 42 f.kr., hvor den store borgerkrig i Romerriget blev afgjort. Senere, med Augustus, sænkede den romerske fred, pax Romana, sig over hele riget. Imidlertid var den flade slette ud for Filippi som den perfekte slagmark en konstant påmindelse om, at en ny krig hurtigt kunne rulle ind over området. Intet menneske kunne garantere hverken varig ydre fred eller fred i hjertet. Apostlen Paulus havde skrevet til menigheden i Rom og fastslået, at de alene kunne få fred med Gud ved tro på Herren Jesus Kristus (Rom 5,1). Til menigheden i Filippi skriver han om den Guds fred, som overgår al forstand (Fil 4,7). Denne fred ville komme ved at grunde over fredens Gud og lægge sig på sinde alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om (Fil 4,8-9). Oversættelse: Birger Petterson. Artiklen er bragt med tilladelse fra tidsskriftet Bible and Spade, vol. 17 no 4 (2004). Se mere på www.biblicalarchaeology.org. Ordet og Israel Aktuelle nyheder fra Israel De bibelske profetier Messianske jøder Bibelens jødiske baggrund Nyt fra Ordet og Israels arbejde i Jerusalem TILBUD: Resten af 2005 kun 70 kr. For unge : gratis indtil du fylder 26 år! (oplys fødselsår ved bestilling) kontor@ordetogisrael Ordet og Israel Tlf.: 8698 7912 www.ordetogisrael.dk 13