Metodekatalog. - faglige tilgange og metoder

Metodekatalog - faglige tilgange og metoder

. 1

INDHOLD Forord 3 Begrebsafklaring 4 Det organisatoriske grundlag 5 Værdigrundlag 5 Målgruppe 5 Faglig målsætning 6 Indsatspakker 6 Teorier og forståelsesrammer 7 Systemisk teori 7 Den bio-psyko-sociale model 8 Psykodynamisk teori 9 Interaktionistisk teori 10 Redskaber 11 Faglige tilgange og metoder 12 Anerkendende pædagogik 14 At arbejde med mål 15 Brøset risikovurdering 17 Dokumentation 18 Effektmåling 19 Ekstern supervision 20 Forflytning 21 Funktionsbeskrivelse 22 Fysisk aktivitet 24 IMR 25 Jobskabelse 26 Kognitiv metode 27 Konflikthåndtering og durewall 29 Kontaktpersonsfunktion 31 Medicin 31 MI den motiverende samtale 34 Misbrugsproblematikker 35 Musikalsk terapi 37 NADA 38 Neuropædagogik 39 Psykosocial rehabilitering 40 Recovery 41 Recovery-understøttende tilgang 42 Relationsarbejde 43 Samarbejde med distriktspsykiatrien 44 Sundere livsstil 45 2

FORORD Med indholdet i dette metodekatalog har Klintegårdens medarbejdere et fælles udgangspunkt og en fælles ramme for det daglige arbejde i forhold til psykosocial rehabilitering og recovery, hvilket er med til at sikre et højt fagligt niveau i den indsats, der leveres til beboerne. Metoderne sættes i spil i et miljø, der generelt har fokus på kontakt- og relationsskabelse, tillid, tryghed, struktur, forudsigelighed, ressourceorientering, autonomi, omsorg, støtte, aktivitetsorientering, mestring, praktisk jordnær problemløsning og en tro på, at alle mennesker har udviklingsmuligheder. Metoderne anvendes for at nå de mål, som medarbejderne har sat i samarbejde med den enkelte beboer. Dvs. at man forud har overvejet, hvornår og hvordan man vil nå målene og dermed ved, hvordan man skal handle og bevidst styre mod målet. Valget af metoder vil altid være afhængige af de forudsætninger, der er til stede på Klintegården, og de mål, der er sat. Metodekataloget sikrer klare rammer og et fast udgangspunkt for medarbejderne. Herfra er det dog den enkelte medarbejder, der kan løfte opgaven med at kombinere metoderne med sit eget og beboerens engagement. Indsatsen tager altid udgangspunkt i den enkelte beboer og dennes specifikke livssituation med henblik på at udvikle eller vedligeholde færdigheder. 3

Begrebsafklaring Det er ikke altid til at afgøre, hvorvidt et begreb er en metode, en tilgang, en teori, et redskab, et princip en filosofi eller noget helt andet. De begreber, som i dette metodekatalog indgår i beskrivelsen af Faglige tilgange og metoder har derfor ikke nødvendigvis de samme karaktertræk, men indgår i den helhed af faglig viden og indsigt, som det daglige arbejde på Klintegården er præget af. I store træk vil man kunne kategorisere ovenstående begreber således: Ved principper og filosofier baseres arbejdet på en opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert og det vil ofte udmønte sig i værdier, der udgør grundlaget for arbejdet. Dette ses i begreber som recovery, IMR, MI og jobskabelse. Ved teorier baseres arbejdet på modeller af, hvordan verden hænger sammen eller hvordan man kan vælge at anskue den. Dette ses i begreber som systemisk teori, Durewall samt psykodynamisk og kognitiv teori. Redskaber vil typisk have fysisk form, fx skemaer, spørgeguides eller samtalekort. Dette ses i begreber som at arbejde med mål, Brøset risikovurdering, dokumentation, funktionsbeskrivelse og medicin. Ved metoder arbejdes der systematisk med et teoretisk udgangspunkt. Metoden er ofte bindeleddet mellem teori og praksis, og der kan skabes værdifuld læring, idet der i teorien ikke er forskel på teori og praksis men i praksis er der. Tilgange er samlede helheder af principper, teorier, metoder og redskaber inden for en bestemt tænkning. De metoder, der anvendes på Klintegården, har alle det overordnede formål at styrke kvaliteten af den indsats, beboerne modtager. Der er pædagogiske metoder som relationsarbejde, neuropædagogik, anerkendende kommunikation, MI og kognitiv adfærdsterapi. Derudover er der metoder, som er med til at reducere medicinforbrug og forebygge somatisk sygdom, som NADA, håndtering af rusmiddel-relaterede problemstillinger, sundere livsstil og fysisk aktivitet. Og endelig er der vidensproducerende metoder som at arbejde med mål, dokumentation og resultater. På Klintegården arbejdes der i videst mulig udstrækning med evidensbaserede metoder. Dels er det en fordel for den enkelte beboers udviklingsproces, at der arbejdes med metoder, som har en videnskabeligt dokumenteret effekt, og dels er det med til at sikre, at alle medarbejdere har et fælles udgangspunkt for det daglige arbejde. 4

DET ORGANISATORISKE GRUNDLAG Værdigrundlag De små og store valg, der træffes dagligt som en del af Klintegårdens kerneopgave og det arbejde, som hver medarbejder indgår i, skal leve op til og være funderet i Klintegårdens værdier. Igennem dialog arbejdes der løbende med værdierne som et dynamisk koncept, der lever på hele Klintegården, og som resultat heraf hele tiden udvikles ligesom organisationen. Værdigrundlaget bliver derfor revurderet hvert tredje år. Det bliver drøftet i MED-udvalget for derfra at blive udbredt til samtlige teams. Valget af tilgange og metoder i den psykosociale rehabiliterende indsats på Klintegården, tager udgangspunkt i værdierne: Faglighed At medarbejderen har et fagligt fundament indenfor sit felt, som danner grundlag for at kunne udføre kerneopgaven på kompetent vis. At deltage i udvikling af en fælles faglighed. Ansvar At være der, når der er brug for det. At have fokus på det hele menneske, forpligte sig på kerneopgaven. Respekt At anerkende og forsøge at samarbejde uanset hvilken situation, der er i spil. At opføre sig ordentligt. Udvikling At gå med på nye veje til gavn for organisationen og fælles faglighed. At turde italesætte udfordringer og arbejde aktivt, respektfuldt og ansvarligt med egen faglighed til gavn for borgeren og organisationen. Målgruppe Beboerne på Klintegården har alle en svær sindslidelse, der giver den enkelte så alvorlige personlige og sociale problemer, at der er behov for betydelig støtte og omsorg hele døgnet. Samtlige beboere har behov for medicinsk behandling og individuelt tilrettelagt psykosocial rehabilitering. 5

Faglig målsætning Vi støtter vedvarende beboeren i at indtage en aktiv rolle i eget liv med den mindst mulige indgribende og kompenserende tilgang, med sigte på at komme videre til et tilbud med færre foranstaltninger. Indsatspakker Gældende for alle indsatspakker er, at de indeholder: Støtte til administration Støtte til indkøb og kost Støtte til kontakt og samvær Støtte til medicinhåndtering Støtte til personlig pleje Støtte til praktiske opgaver i hjemmet 104 Voksne med behov for omsorgsmæssige foranstaltninger, socialt samvær og aktiviteter i et fællesskab med ligestillede. Det kan være personer, der ikke nødvendigvis bor på Klintegården. 107/108 Voksne mennesker med en sindslidelse, der har behov for kortere eller længerevarende botilbud. Nogle har herudover et udviklingshandicap og/ eller en hjerneskade eller en misbrugsproblematik. Akutophold Borgere med en sindslidelse, som står i en krise eller anden akut opstået situation, som bevirker, at det er problematisk at opholde sig i egen bolig. Afklaringsophold Borgere med en sindslidelse, som befinder sig i en situation, hvor det er problematisk at opholde sig i egen bolig, men hvor det ikke foreligger en afklaring af, hvad borgeren har behov for. Træningsophold Borgere, som har behov for træning af personlige og sociale kompetencer i forbindelse med deres recoveryproces. 6

TEORIER OG FORSTÅELSESRAMMER På Klintegården anvendes især systemisk og psykodynamisk teori som grundlag for de faglige tilgange og metoder. Systemisk teori Systemisk teori har rødder i socialkonstruktivistiske metoder og forståelser. Den er udviklet af antropologer, biologer, organisationskonsulenter og filosoffer, hvilket har gjort den til et komplekst fagområde. Klintegården må derfor skabe sin egen fortolkning af, hvad systemisk tænkning er, og få erfaringer med, hvordan den bruges i praksis. Socialkonstruktivismen indeholder nogle grundantagelser omkring mennesket: Virkeligheden er altid en fortolkning Verden er et billede af vores forestilling om verden Sproget former vores virkelighed Systemisk tankegang tager udgangspunkt i metaforer og muligheder, fokus på relationer, fokus på helheder, at se mønstre og sammenhænge, at forstå systemet, at lære at lære, involvering af alle, trinvis udvikling Systemteorien betragter opståede fænomener som dele af en helhed. De refererer til egne forforståelser og koder, hvilket betyder, at de har deres egen forståelse og opfattelse af virkeligheden, som påvirker fænomenernes relationer til hinanden, hvilket er af afgørende betydning for helhedens natur og funktion. Kort sagt påvirkes og påvirker vi som mennesker hinanden. Forandringer forplanter sig fra den enkelte til helheden og omvendt. Hvis vi ønsker at skabe muligheder for forandring hos andre mennesker, må vi bevidst arbejde med at skabe forandring i os selv, da relationen til andre dermed forandres. Forandringen kan være tanke-, følelses- eller adfærdsmæssigt. Hver komponent i et system er et system af mindre enheder. For forståelsen og håndteringen af et individs, en gruppes eller en families situation går man til de systemer, som individet, gruppen eller familien har vigtige relationer til, og forsøger at se på relationerne, i stedet for at se på individerne som havende bestemte egenskaber. Den systemiske tænkning hjælper os til at fokusere på relationer frem for individer, på helheder frem for enkeltdele, på processer frem for resultater, på muligheder frem for konkrete problemer og på mønstre og sammenhænge frem for årsager og forklaringer. 7

Psykodynamisk teori Psykodynamiske personlighedsteorier tager udgangspunkt i Sigmund Freuds psykoanalyse og de psykologer, som har videreudviklet hans teorier. I sin teori om psykoanalysen kom Freud i begyndelsen af 1900-tallet med den første omfattende teori om personlighed. Den lagde vægt på, at adfærd er bestemt af indre behov og kræfter, som ofte er i konflikt med hinanden. Freud mente, at disse kræfter skaber vores personlighed. Meget af dette sker ubevidst, fordi disse kræfter netop er ubevidste. Freud mente, at de ubevidste kræfter (skjulte følelser og ønsker) skaber psykisk energi, som kommer til syne i hverdagen gennem bl.a. drømme eller såkaldte slip of the tounges. Den psykodynamiske teori arbejder med begreber som splitting, idealisering, devaluering, fortrængning, og projektion. Personligheden er ifølge Freud tre-delt: Id: Dette er en ubevidst del af os, som altid er styret af, hvad vi har lyst til at gøre, og som søger umiddelbar tilfredsstillelse (instinkter). Ego: Dette er en realistisk og stort set bevidst del af vores personlighed, som lader ønskerne fra Id blive opfyldt på måder, som er socialt accepterede (realisme) Superego: Dette er en både bevidst og ubevidst moralsk del af personligheden. Superegoet vil følge samfundets normer, og hele tiden vurdere tanker, følelser og handlinger (moral). Freuds teori er igennem tiden blevet videreudviklet, bl.a. af psykologen Erik Eriksons teori om social udvikling. Ifølge Erikson formes personligheden gennem hele livet. Han opdeler udviklingen af vores personlighed i otte faser, hvoraf hver fase har stor betydning for, hvordan vores personlighed udvikles: 1. Spædbarnet (0 1 år): Tillid eller mistillid 2. Tumlingen (1 2 år): Selvstyre eller skam og tvivl 3. Førskolebarnet (2 6 år): Initiativ eller skyld 4. Skolebarnet (6 12 år): Driftighed eller mindreværd 5. Ungdom (12 18 år): Identitet eller rolleforvirring 6. Den unge voksne (19 40 år): Intimitet eller isolation 7. Midalder (40 65 år): Aktivitet eller stagnation 8. Alderdommen: Integritet eller fortvivlelse Hvordan konflikterne i hver fase bliver løst, bestemmer hvordan vi bliver i forhold til fx tryghed (fase 1), initiativ (fase 3) og nærhed (fase 6). De konflikter og udfordringer, vi møder, former altså i høj grad vores personlighed. Generelt set er de første år vigtigst, men Eriksons teori påviser, at vi kan ændre os meget, også efter vi er blevet voksne (faserne 6 8). 8

Den bio-psyko-sociale model På Klintegården forstår vi sindslidelser ud fra den bio-psyko-sociale model, som er en overordnet forståelse af sindslidelser og de faktorer, som påvirker sindslidelser. I denne forståelsesmodel påvirkes sindslidelser af både biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Modellen forstås bedst ved at se på de forståelsesmodeller, som er gået forud for den bio-psyko-sociale model, da den rummer de tidligere forståelsesmodeller samtidig med, at den ser dem, og individet, som dynamiske. Det betyder, at der er fokus på både individ og samfund, men også på relationen mellem individ og samfund. I den medicinske model betragtes sindslidelsen som et problem hos det enkelte menneske, som skyldes sygdom, skade eller en medfødt tilstand, hvorfor der er behov for en medicinsk behandling. Her er fokus på individets egne ressourcer, motivation, oplæring og træning. Den sociale model ser derimod, at årsagen til sindslidelser hovedsagligt skal findes i samfundsskabte forhold. Her er det holdninger hos majoriteten af befolkningen, sociale begrænsninger, og den fysiske indretning af samfundet, som skaber hovedårsagen til manglende muligheder for deltagelse i samfundet. Her er fokus på empowerment og politisk arbejde med henblik på at ændre funktionsnedsættende barrierer i samfundet. Den bio-psyko-sociale model integrerer disse forståelser, men udvider forståelsen med psykologiske faktorer. Derudover er der, som nævnt ovenfor, fokus på relationen mellem individ og samfund samt disse faktorers indbyrdes påvirksning. Her er mennesket et handlende individ, som selv har indflydelse på sit liv, og som påvirkes af de omgivelser og den kultur, den enkelte er en del af. Der arbejdes derfor med at skabe forandringer hos såvel personen, som i omgivelserne og kulturen. Bag modellen ligger en teori om, at sundhed er betinget af opretholdelsen af en dynamisk ligevægt mellem kemiske, fysiske, psykologiske og sociale faktorer. Forstyrres denne balancerede tilstand, resulterer dette i en sindslidelse. Modellen har to overordnede komponenter, nemlig stress og sårbarhed. Sårbarhed kan både være medfødt og/eller knyttet til erfaret liv, oplevelser og problematikker. Stress skyldes aktuelle livsbetingelser, der udfordrer eller belaster individet. Indsatserne, som understøtter den bio-psyko-sociale model, er mange, og består overordnet af medicinske, psykologiske, sociale, pædagogiske, uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige indsatser. 9

Interaktionistisk teori I den interaktionistiske teori kan mennesker påvirkes, fordi de spejler sig i det billede, som dannes af dem gennem andre mennesker. Det betyder, at det hverken er barndom eller det ubevidste, som fastsætter, hvordan mennesket handler, men derimod selve interaktionen med andre i her og nu-situationer, som er med til at skabe det billede, som man udvikler af sig selv. Derfor er vi på Klintegården omhyggelige med at vurdere og udføre vores arbejde, da vi ellers uforvarende kan komme til at spille en rolle i skabelsen af de sociale problemer, som vi skal tage os af. Konkret gør vi dette ved at være opmærksomme på: hvordan vi definerer problemer hvordan vi dokumenterer og dermed definerer beboerne Vi leder efter løsninger og ressourcer for forandring hos os selv og i vores faglige tilgang, da det er der, at mulighederne for forandring hos beboerne ligger. Derudover arbejder vi med de roller, som beboerne indgår i. Eksempelvis er en beboer, der går på arbejde, udover at have en sindslidelse, også et menneske, der er ansat på en arbejdsplads. Ligeledes har en beboer, der spiller badminton i den lokale badmintonklub, en rolle som idrætsudøver og ikke kun et menneske med en sindslidelse. 10

REDSKABER På Klintegården arbejdes der med følgende redskaber: En funktionsbeskrivelse Målfastsættelse i Individuel plan Dokumentation i dagbogen i EKJ Dokumentation rutiner i EKJ Der foretages en individuel vurdering af, om der er behov for at arbejde med følgende skemaer: Rygeskema Rusmiddelskema Ugeplan med alle beboerens aktiviteter Ud over det anvender Klintegården de faglige tilgange og metoder, som er beskrevet på de følgende sider. 11

FAGLIGE TILGANGE OG METODER 12

INSANITY IS DOING THE SAME THING, OVER AND OVER AGAIN, BUT EXPECTING DIFFERENT RESULTS Albert Einstein derfor inddrager vi mange forskellige faglige tilgange og metoder I arbejdet på Klintegården. 13

Anerkendende pædagogik På Klintegården arbejder vi ud fra, at forudsætningen for menneskelig opblomstring og udvikling er en grundlæggende anerkendelse af beboeren. Forudsætningen for at anerkende beboeren er, at man respekterer det andet menneskes individualitet, og fastholder, at ethvert menneske er subjekt for sine egne oplevelser. Når beboeren anerkendes, skabes et fundament for beboeren, som får øget sin evne til at fungere som et socialt vellykket individ. Anerkendelse af et andet menneske indebærer, at man er optaget af den andens oplevelsesverden, den andens særlige egenart, intentioner og motiver til at handle, som personen gør. Dette gøres konkret, ved hjælp af redskaber fra Den Motiverende Samtale. At anerkende den anden betyder også, at der tages udgangspunkt i beboerens drømme og visioner for et godt liv, at valg og beslutninger træffes sammen med beboeren, at beboeren inddrages ved relevante møder, og faglige vurderinger fremlægges og drøftes med beboeren. Det betyder også, at anerkendelse ikke forudsætter enighed. At være til stede som subjekt i samspil med andre mennesker og fremhæve sin uenighed står ikke i modsætning til anerkendelse. Anerkendelse handler om i relationen at fastholde den anden som autoritet i forhold til sine oplevelser, værdier og følelser også selv om de overhovedet ikke ligner ens egne. Inddrages i MI workshops. Redskaber Åbne udforskende spørgsmål, dialog, refleksive og cirkulære spørgsmål, empati, aktiv lytning, skalaspørgsmål, forandringsudsagn, spejling, opsummering og inddragelse ved relevante møder, og udarbejdelse af funktionsbeskrivelse Teorigrundlag Anerkendelsesteori Axel Honneth Relevant litteratur Den motiverende samtale i teori og praksis af Gregers Rosdahl, Den motiverende samtale støtte til forandring af William R. Miller og Stephen Rollnick 14

At arbejde med mål For at sikre, at de mål, der arbejdes med, er opnåelige, tages udgangspunkt i Vejen til målet, som er en personcentreret planlægning, der tager udgangspunkt i beboeren og dennes liv, udviklet af Mary Falvey og Marsha Forest, 1997. Ved indflytning planlægges den konkrete indsats ud fra 141 handleplanen. Der arbejdes ud fra hjemkommunens handleplan, som også er omdrejningspunkt for opfølgning og ved de årlige statusmøder. Ud fra handleplanen og, så vidt muligt, i samarbejde med beboeren laves en funktionsbeskrivelse, hvorfra det vil fremgå hvilke mål, der skal arbejdes med. Mål scores, evalueres og dokumenteres i Individuel plan i den Elektroniske Klient Journal, EKJ. Et mål kan bestå af flere delmål, som skal nås, før hovedmålet er nået. Tidsrammen for delmål er op til ½ år. Er delmålet på daværende tidspunkt ikke nået, vurderer kontaktperson og beboer, hvorvidt delmålet er opnåeligt evt. med en anden metode eller indsats. Redskaber Vejen til målet 1. trin: Nordstjernen drømmen Der tages udgangspunkt i beboerens drømme. De er retningsgivende og indeholder muligheder 2. trin: Målet Drømmene bruges til at finde frem til målet/målene 3. trin: Nuet Beboerens nuværende virkelighed og kapacitet bruges til at lægge fundamentet for de næste skridt. 4. trin: Netværket Hvem har beboeren brug for til at støtte op, og der laves aftaler med de mennesker, der skal være med. 5. trin: Styrken Hvad har beboeren brug for, for at blive stærk mens vedkommende arbejder på sin recovery-proces? 6. trin: Mareridtet Hvor vil beboeren ikke hen, hvad er vedkommende bekymret for, og hvad forhindrer ham/hende i at gå i gang? 7. trin: Planen 6 måneder frem Processen fokuseres på handling mod det ønskede mål - hvilke skridt skal tages? 8. trin: Planen 3 måneder frem Der tages konkret handling - hvad skal gøres, hvem gør hvad hvornår? 9. trin: Det første skridt Hvordan vil beboeren bede om hjælp - hvad er den største barriere for at tage dette skridt? 15

Til formulering af det konkrete mål og delmål, benyttes den tilgang, der betegnes SMART: Specifikt - er målet konkret? Målbart er det muligt at måle på målet Attraktivt er målet noget som beboeren virkelig ønsker at opnå? Realistisk Er målet realistisk og relevant at nå inden for overskuelig tid? Tidsbestemt der skal sættes en tidsramme for at nå målet Relevant litteratur Styr livet med personcentreret planlægning, af Alette Kaaber og Birgitte Hjortnæs Kjalke, Bodil Øster, Dirch Thøgersen og Johanna Soini A GOAL WITHOUT A PLAN IS JUST A WISH Antoine de Saint-Exupery derfor arbejder vi med mål på Klintegården. 16

Bröset - risikovurdering Brøset-metoden (Brøset Violent Checklist - BVC) er en norsk udviklet metode, som gør det muligt at forudse voldelig og aggressiv adfærd inden for det kommende døgn. Modellen er et forebyggelsesredskab, og alle vurderinger, der kan være med til at forebygge og forudsige voldelig adfærd, er vigtige observationer. Udgangspunktet for en score i BVC, er, at der observeres adfærd, der går ud over den pågældende beboers vanlige adfærd. Samtidig skal adfærden kunne findes i skemaet. Det kan eksempelvis være, at en beboer over en længere periode under kategorien Støjende adfærd mange gange dagligt har smækket med døre. Det vil ikke være en score i BVC, da det er vanlig adfærd. Hvis beboeren derimod smækker meget hårdere med døren eller åbner den med det samme, blot for at kunne smække den igen, er det en score i BVC, da adfærden ikke er vanlig. Der vil så være en score i kategorien Støjende adfærd. Smækkes døren meget hårdt igen, vil det dog ikke være endnu en score i BVC, da der er scoret i denne kategori. Udgangspunktet er, at beboeren af individuelle årsager er frustreret og udtrykker denne frustration med støjende adfærd. Det samlede frustrationsniveau hos beboeren er ikke øget ved yderligere støjende adfærd, men hvis beboeren nu også får en anspændt kropsholdning eller er nedladende overfor andre beboere, er frustrationsniveauet øget, og der skal nu også scores i kategorien Irritabel/vred. Når der slåedes er scoret to gange i BVC, skal den involverede medarbejder drøfte sagen med en eller flere kollegaer og udarbejde en strategi. Det sker ikke ret ofte, at der scores i tre kategorier i BVC, men sker det, er det særlig vigtigt at sikre kollegial støtte. Den højest mulige score i BVC er 6, da der, som ovenfor beskrevet, kan scores en gang i hver kategori. En BVC skal være åben 24 timer, hvorefter den ikke længere vil være aktuel. Redskaber Bröset-skema Teorigrundlag Der er evidens for, at Bröset fungerer som et godt værktøj til at forudsige voldelig adfærd. Relevant litteratur Bröset er udviklet ved Afd. Brøset på St Olav Hospital i Norge, af Almvik og Woods:https://laeringsportalen.helsesorost.no/mohiverepository/content/495c47d5-6c90-44f9-b934-648f4fbba892/course/asset/main.html 17

Dokumentation Struktureret dokumentation gør det lettere at følge beboerens forløb og dermed have en bedre mulighed for løbende at målrette indsatsen. Det er vigtigt at dokumentere Klintegårdens indsatser af fire grunde: 1. for at sikre en helhedsorienteret indsats for hver enkelt beboer 2. for at skabe bevidsthed om indsatsernes virkning for beboeren 3. for at sikre læring 4. for at sikre et godt grundlag for udarbejdelse af status til kommunen Beboerens behov for støtte udredes i en funktionsbeskrivelse. Ud fra denne anvendes Handleplan og Individuel plan i den elektroniske klientjournal, EKJ, til at beskrive mål og delmål samt til at måle og evaluere målene og de anvendte faglige metoder. Derudover noteres relevante faglige observationer og afvigelser dagligt i EKJ. Funktionsbeskrivelsen, Handleplan og Individuel plan er udviklet på baggrund i VUM (Voksenudredningsmetoden) for at skabe en bedre sammenhæng med den metode, som flere og flere kommuner benytter. De er tilpasset til Klintegårdens brug, men har de samme gennemgående temaer som VUM: psykisk funktionsnedsættelse fysisk funktionsnedsættelse socialt problem drømme mobilitet egenomsorg kommunikation praktiske opgaver i hjemmet samfundsliv socialt liv sundhed omgivelser Ud over de 11 temaer fra VUM har man på Klintegården valgt temaet drømme som udgangspunkt for det videre arbejde i Funktionsbeskrivelsen. Ud fra drømmen lægges en realistisk fremtidsplan sammen med beboeren. Ved at tage udgangspunkt i en drøm med positive fremtidsudsigter, er motivationen grundlæggende større for arbejdet i en Recoveryorienteret proces. Redskaber Skemaer til handleplan, Funktionsbeskrivelse, Individuel plan og HAK-modellen Relevant litteratur Klintegårdens dokumentationshåndbog 18

Effektmåling Det er væsentligt at kunne vurdere, hvorvidt den ønskede effekt af indsatsen opnås. En konkret måling på effekten øger muligheden for: løbende at tilpasse indsatsen til beboerens behov tydeliggøre indsatsen over for beboeren og derigennem styrke vedkommendes mulighed for medbestemmelse styrke samarbejdet med øvrige involverede parter, så der sikres sammenhæng i indsatsen For at blive i stand til at vurdere indsatsens effekt, skal der foretages en systematisk måling af beboerens niveau i forhold til de mål, der arbejdes med. Målingen foretages ud fra fastsatte kriterier og kan forekomme dagligt, ugentligt, månedligt eller årligt, alt efter hvor ofte indsatsen forekommer. Under temaerne skal der scores i forhold til, hvordan problematikken for beboeren vurderes at være med den støtte, der ydes. Der kan være temaer, hvor der er flere indsatsområder af forskellig støttegrad. I de situationer skal der foretages en gennemsnitlig vurdering. Når tidsfristen for et mål er nået, foretages der en evaluering. Her skal kontaktpersonen aktivt forholde sig til, og beskrive, hvordan borgeren har udført sin samlede indsats, hvorvidt målet er nået, og hvis ikke, hvad der så skal ske. Det skal beskrives, om medarbejdernes indsats har medvirket til en positiv udvikling og hvad læringen er. For at uddrage læring af forløbet, inddrages både den pædagogiske metode, der har ligget til grund for arbejdet, beboerens indsats samt personalets indsats. Ud over de kvalitative effekttmålinger ift. den enkelte beboer arbejder Klintegården også med statistisk materiale, der kan påvise effekter - bl.a. inden for NADA, Brøset, utilsigtede hændelser, diætist-forløb og indlæggelser. Redskaber EKJ (Electronic Klient Journal), hvor scoringerne foretages ud fra skalaen: 0 = intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt) 1 = let problem (en smule, lidt) 2 = moderat problem (middel, noget) 3 = svært problem (omfattende, meget) 4 = fuldstændigt problem (totalt, kan ikke) Relevant litteratur Klintegårdens dokumentationshåndbog 19

Ekstern supervision Supervisionen tager udgangspunkt i beboerproblematikker og er et fagligt rum for medarbejderne, der skal være med til at skabe læring for individet, såvel for en gruppe. Igennem supervisionen afdækkes der nye forståelser og måder at angribe udfordringer på, og derigennem findes der løsningsstrategier og handlingsmuligheder. Alle medarbejdere på Klintegården, der indgår i den daglige praksis med beboerne, deltager i gruppesupervision en gang månedligt. Klintegårdens arbejdstilgange og metoder, herunder recovery- og psykosocial rehabilitering, afspejles i supervisionsarbejdet og er med til at danne det fælles udgangspunkt for forståelse og læring.. Supervisionsarbejdet understøtter og udfordrer dermed de metoder, der anvendes på Klintegården. Dette gøres med udgangspunkt i konkrete sager, som medarbejderne tager ansvar for, at bringe ind i supervisionsrummet. Teorigrundlag Teorigrundlaget kan variere ud fra supervisorens vurdering af behovet. ONCE A NEW WAY OF THINKING IS ESTABLISHED, THE OLD PROBLEMS VANISH; INDEED THEY BECOME HARD TO RECAPTURE Ludwig Wittgenstein derfor bruger vi supervision på Klintegården. 19

Forflytning Forflytninger kræver teoretisk og praktisk viden om hvordan man kan hjælpe beboere med forflytning uden hverken at løfte eller bære dem og dermed passe på egen krop. I korrekt forflytning er der fokus på de naturlige bevægelsesmønstre og på fysiske love og ved korrekt forflytning bliver beboeren aktiv i forflytningen og dermed stimuleret ved brug af egne ressourcer. Overbelastning og skader på muskler og skelet kan have alvorlige konsekvenser for både medarbejdere og arbejdsplads. Man kan undgå mange skader ved at have de rigtige arbejdsstillinger, bruge de rigtige hjælpemidler, forflytte med omtanke samt øge medarbejdernes og arbejdspladsens viden om årsagssammenhænge. Forflytning er vigtig som metode, dels for at hjælpe de beboere, der har behov for hjælp, på en nænsom og medinddragende måde, dels for at undgå overbelastning og arbejdsskader hos de medarbejdere, der befinder sig i en situation, hvor de skal hjælpe en beboer med en forflytning. På Klintegården benyttes de grundlæggende principper for forflytning, og en uddannet forflytningsinstruktør underviser såvel medarbejdere som beboere i inddragelse af beboerne og i anvendelsen af diverse hjælpemidler som hjælp ved forflytning, eksempelvis rollator, kørestol og seng. Relevant litteratur Forflytningskundskab, Per Halvor Lunde, 2010 20

Funktionsbeskrivelse For alle beboere skal der udarbejdes en funktionsbeskrivelse med henblik på at iværksætte den relevante sundhedsfremmende og rehabiliterende indsats. Funktionsbeskrivelsen skal vurderes og revideres mindst 1 gang årligt. For nyindflyttede beboere på Klintegården skal der udarbejdes en funktionsbeskrivelse senest 3 måneder efter indflytning. Der anvendes et skriftligt screeningsværktøj, som sikrer, at beboerens funktionsevne afklares inden for alle områder herunder evne til: Praktisk problemløsning Indkøb/ærinder og transport Opmærksomhed på boligen, rengøring og tøjvask Døgnrytme Personlig hygiejne Ernæring, spisevaner og madlavning Opmærksomhed på økonomiske forhold Kommunikationsfærdigheder, sociale færdigheder, evne til at være alene Kontakt til medarbejdere, familie, pårørende og venner Samarbejde, holde aftaler, mødetid og tage ansvar Indflydelse på eget liv Kognitive og intellektuelle færdigheder Generel helbredstilstand, psykiske forhold, kendskab og viden om egen medicin Interesser, aktiviteter, ferie, ønske om undervisning/uddannelse, planer for fremtiden Forhold omkring seksualitet Risikoforbrug af rusmidler Rygning Redskaber Skemaer til funktionsbeskrivelse Relevant litteratur Klintegårdens dokumentationshåndbog 22

THRE IS NO ONE GIANT STEP THAT DOES IT, IT S A LOT OF LITTLE STEPS Peter A Cohen derfor tæller selv det mindste fysiske aktivitet. 23

Fysisk aktivitet Sindslidelser medfører ofte træthed, en følelse af uoverkommelighed og inaktivitet, hvilket forstærkes af den sløvende effekt af psykofarmaka. Den samlede effekt er, at mange ender i en ond cirkel, hvor træthed medfører fysisk inaktivitet, som forøger trætheden, den manglende motivation for fysisk aktivitet og tabet af kondition. Sundhedsstyrelsen anbefaler fysisk aktivitet minimum 30 minutter dagligt. Alle former for fysisk aktivitet bidrager til den generelle helbredstilstand, jfr. Sundhedsstyrelsens definition: Fysisk aktivitet dækker ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen, fx gang på trapper og diverse dagligdags bevægelser. Det anbefales derfor, at daglige gøremål som indkøb eller rengøring udføres i moderat aktivt tempo. Fysisk aktivitet som metode må antages at påvirke mange forskellige faktorer for borgeren, bl.a.: Forbedret søvn Eventuelt vægttab Forøget kondition, energi og social kontakt Afledning af triste tanker og afslappende effekter Mindsket risiko for tilbageskridt, abstinensreaktion, Naturlige smertestillinde effekter depression og livsstilssygdomme Mulighed for mindsket symptombillede Klintegården tilbyder et veludstyret motionsrum og en vifte af aktiviteter, der sikrer beboernes mulighed for at deltage i fysisk aktivitet, bl.a. kontinuerligt tilbud om aktiviteter som gå- og løbeture, krolf, yoga og petangue. Beboerne har også motionsmuligheder uden for Klintegården igennem et tæt og formaliseret samarbejde mellem Klintegårdens kultur- og aktivitetsteam og idrætsforeningen Vikingerne, som har idræts- og kulturfestivalen som årets højdepunkt. Redskaber Psykomotorisk træning: leg og idræt målrettet gruppens ressourcer, tid og rum. Bruges primært i psykiatrien. Idræt: planlagt, struktureret fysisk aktivitet, ofte i en idrætsforening. Fx badminton, gymnastik og diverse boldspil. Teorigrundlag Der er evidens for, at fysisk aktivitet i nogle tilfælde kan være lige så effektivt eller kan fungere som supplement til medicin og være med til at mindske den medicinske behandling for patienter i psykiatrien, dog med stor variation blandt forskellige sindslidelser. Relevant litteratur Https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/fysisk-aktivitet/anbefalinger/psykiatrien Svensson, J., Volfing, B., Crafack, L. & Kragerup, J., 2006. Fysisk aktivitet i psykiatrien Motion og psyke af Jes Gerlach, Motion på recept motion som behandling af Bente Klarlund Pedersen 24

IMR Illness Management and Recovery IMR er et undervisningsforløb, der hjælper beboeren til at opnå den nødvendige viden og færdigheder til at mestre en sindslidelse effektivt og forfølge personlige mål (deltagelse kan være et mål i sig selv). Konceptet bygger på MI og den kognitive metode og står derfor på et forskningsmæssigt solidt grundlag. Et IMR-forløb indgyder håb om, at forandring er mulig, udvikler en samarbejdsrelation mellem deltager og underviser, hjælper til at nå personlige og meningsfulde mål, formidler information om sindslidelse og behandlingsmuligheder og udvikler færdigheder i at forebygge tilbageskridt, håndtere stress og opbygge ressourcer. IMR er ikke terapi, det er undervisning, som ikke adskiller sig fra andre kursusforløb i sin form. Det vil dog være en positiv effekt, at deltagerne bruger deres erhvervede viden om sindslidelse og recovery til at arbejde med deres personlige udfordringer fremadrettet. Klintegården er certificeret af en af ophavsmændene til IMR, Harry Cunningham. Undervisningen varetages primært af Klintegårdens uddannelses- og udviklingskonsulent, der sikrer høj kvalitet i undervisningen. Kurset kan foregå i gruppe eller individuelt, hvor deltagerens kan invitere sin kontaktperson med. Hver lektion indeholder gennemgang af rigt illustreret materiale skrevet i et lettilgængeligt sprog på 3-4 sider. Undervisningen foregår en gang ugentligt af en halv til en times varighed. Kurset består af følgende 11 moduler: Strategier for recovery Stress-sårbarhedsmodellen og behandlingsstrategier Praktisk viden om sindslidelser Effektiv brug af medicin Brug af stoffer og alkohol At reducere eventuelle tilbageskridt At mestre problemer og vedvarende symptomer At opbygge social støtte og netværk Sundere livsstil At mestre stress og almene problemer At få dækket sine behov i socialpsykiatrien Redskaber MI den motiverende samtale Kognitiv metode Coaching 25

Teorigrundlag MI den motiverende samtale og kognitiv metode Relevant litteratur IMR manual, Anerkendelsesteori Axel Honneth, Den motiverende samtale i teori og praksis af Gregers Rosdahl, Den motiverende samtale støtte til forandring af William R. Miller og Stephen Rollnick Kognitiv behandling af skizofreni af Per Jørgensen og Nicole K. Rosenberg, Kognitiv Miljøterapi af Irene Oestrich og Lennart Holm, Kognitiv terapi af Merete M. Mørch og Nicole K. Rosenberg, Socialstyrelsen: Mennesker med psykiske vanskeligheder 2013 Følelser med fornuft at styre hvad du føler ved at styre hvad du tænker, af Dennis Greenberger & Christiane A. Padesky. Jobskabelse At varetage et arbejde kan være en stor del af recoveryprocessen, fordi det er godt at have noget at stå op til og at være med i et arbejdsfællesskab. Derfor har Klintegården oprettet en del stillinger internt som tilbydes til beboerne. Stillingerne er udarbejdet, så de matcher den enkelte beboers ydeevne og kompetencer. For nogle kan en time om ugen være passende mens andre kan arbejde nogle timer flere dage om ugen. På Klintegården satses der på at sikre arbejdsmuligheder på særlige vilkår for beboerne. De interne stillinger er beskrevet i et jobkatalog med oversigt over den enkelte stiilings konkrete indhold og krav til kompetencer. Der fokuseres på at integrere Klintegården som et arbejdssted for beboere som en del af den pædagogiske indsats. Når en ny beboer flytter ind, afholdes der som udgangspunkt en afklarende jobsamtale inden for den første uge. De borgere på Klintegården, som er i beskæftigelse eller overvejer at komme det, tilknyttes en koordinator, som dels er behjælpelig med at finde et job, der matcher den enkeltes kompetencer og ressourcer, og dels støtter borgeren i selve arbejdssituationen. Der afholdes løbende evaluerings- og opfølgningssamtaler. Klintegårdens jobkoordinator samarbejder med bl.a. sagsbehandlere og jobcenteret i forhold til at skabe mulighed for beskæftigelse uden for Klintegården. 26

Kognitiv metode Kernen i kognitiv metode er at blive opmærksom på sine egne automatiske tanker, lære at identificere uhensigtsmæssige tænkemåder og mobilisere alternativ tilgang og konstruktiv adfærd. Der tages udgangspunkt i en forståelse af, at problemet bor i vores uhensigtsmæssige tankemønstre, og at vi, ved at ændre disse, kan eliminere problemet. Vores måde at være i verden på er baseret på tanker, ideer og forestillinger, som er udviklet gennem tidligere erfaring. Gennem den kognitive metode opdager, undersøger og ændrer beboer sammen med medarbejder de tidligere uhensigtsmæssige tanker og handlemønstre. Vi anvender kognitiv forståelse og metode ved at arbejde med koblingen mellem tanker, følelser og handlinger, idet det enkelte menneske ses som et system, hvor omdrejningspunktet er ovennævnte sammenhæng. Ved at arbejde bevidst og refleksivt med ændringer på henholdsvis tanke-, følelses- eller adfærds-niveau, kan der arbejdes med ændringer på et eller flere af områderne. Modsat løsningsfokuserede tilgange, hvor opmærksomheden rettes mod det positive, dykker man i den kognitive tilgang ned i problemet og forsøger at forstå det, for derigennem at ændre fortolkningen af et problem og dermed kunne ændre sin reaktion. En stor del af Klintegårdens medarbejdere har været på kursus i kognitiv adfærdsterapi. Klintegårdens kompetenceteam, afholder kontinuerligt workshops for de medarbejdere, der har en kognitiv uddannelse, for at vedligeholde teori, udøvelse og refleksion. Den kognitive metode indgår i samarbejdet mellem medarbejder og beboer omkring den Individuelle plan. Herefter aftales det, hvordan der arbejdes med forløbet, hvilket kan være alt fra skemaer over tanker, følelser og handlinger til fokuserede træningsforløb. Der arbejdes derudover med kognitive samtalegrupper, hvor udgangspunktet er små samtalesituationer, hvorpå der inviteres til at tale om forskellige fortolkninger af en situation. Der kan også være et generelt tema på dagsordenen, fx fritid, socialt samvær, misbrug af rusmidler, sygdom m.m. Redskaber Den kognitive diamant Sokratisk dialog Registrering af tanker Eksponering Teknikker fra Mindfullness Fordele/ulempe skema 27

Teorigrundlag Den kognitive metode er en af de mest veldokumenterede metoder, der findes. Den er udviklet til psykiske problem-stillinger som angst, depression, social fobi, selvværds-problematikker, misbrug af rusmidler og personligheds-forstyrrelser. Den fokuserer på her-og-nu-problematikker, og handler om at lære sig nye og mere hensigtsmæssige måder at handle på. Metoden udvikler ens evne til at kunne differentiere, hvad der sker i sindet, at udvikle nye færdigheder og strategier til at reducere stress og give en mere personlig styring og bevidsthed omkring egne handlinger og adfærdsmønstre. Relevant litteratur Kognitiv behandling af skizofreni, af Per Jørgensen og Nicole K. Rosenberg, Kognitiv Miljøterapi af Irene Oestrich og Lennart Holm, Kognitiv terapi af Merete M. Mørch og Nicole K. Rosenberg, Følelser med fornuft at styre hvad du føler ved at styre hvad du tænker, af Dennis Greenberger & Christiane A. Padesky. IT ISN'T WHAT YOU HAVE OR WHO YOU ARE OR WHERE YOU ARE OR WHAT YOU ARE DOING THAT MAKES YOU HAPPY OR UNHAPPY - IT IS WHAT YOU THINK ABOUT IT Dale Carnegie derfor er den kognitive metode en vigtig del af arbejdet på Klintegården. 28

Konflikthåndtering og durewall Konflikthåndtering handler om, at man som medarbejder på Klintegården har en forbyggende tilgang og arbejder ud fra mindstemiddelprincippet for at sikre et trygt og godt leve- og arbejdsmiljø. Konflikter skal håndteres, så de ikke udvikler sig til vold og trusler eller låser sig fast på konflikttrappen. Den forebyggende tilgang bygger på tre niveauer, hvor man i det primære niveau arbejder på at forebygge, før konflikten udvikler sig, i det sekundære niveau arbejder på at forebygge, mens konflikten er i gang, og på det tertiære niveau arbejder på at forebygge/håndtere en lignende situation. Durewall Durewall-metoden bygger på princippet om, at man som medarbejder med mindst mulig kraft opnår den størst mulige virkning uden at forårsage smerte eller skader på beboeren. Durewall er nænsom nødværge. Det vil sige, at det er en selvforsvarsteknik, som muliggør at håndtere et angreb eller en truende situation uden selv at komme i fare, men lige så vigtigt uden at bringe angriberen i fare og uden at denne mister sin værdighed. Med udgangspunkt i principper om humanisme, empati, respekt og omsorg for andre er Durewall en metode, der ændrer angriberen fra at være en fjende, man skal overvinde, til at være en ven, man skal beskytte. Durewall er en nænsom metode, men bør under alle omstændigheder omgås med respekt og udelukkende benyttes i situationer, hvor det er bydende nødvendigt, da det uanset hvad, er et fysisk indgreb over for beboeren. Alle medarbejdere har kompetencer til at nedtrappe konflikter på en måde, der beskytter både dem selv og den pågældende beboer. Medarbejderne gennemgår hvert tredje år et 2 dages kursus, hvor uddannede interne instruktører underviser i Durewall. Der undervises i Klintegårdens tilgang til arbejdet med at skabe tryghed, metoder til forebyggelse og konflikthåndtering, udøvelse af kollegial førstehjælp, defusing og debriefing. Endvidere underviser Klintegårdens socialrådgiver i lovgivning omkring magtanvendelse. Ved brug af Durewall ligger fokus på at handle etisk og humant i både verbal og fysisk konflikthåndtering uden at gå på kompromis med værdierne respekt, faglighed, ansvar og udvikling. Redskaber Fysiske rammer Temadage og Beboerprojekter Refleksion sammen med beboere Modtagelse af nye beboere/flytninger Arbejdstilbud til beboere Beboere med i diverse råd 29

Durewall Metoden bygger på 10 principper: Mindst muligt kraft Naturligt bevægemønster Balance Beskyttelse Afstandstilpasning Åndedrætsteknik Friktionsændring Bestemthed Bevægelsesenergi Hensyn Teorigrundlag Idégrundlaget for Durewall er humant selvforsvar udviklet af en svensk fysioterapeut Kurt Durewall og videreføres i dag af Durewall Instituttet. Metoden indgår som en overordnet konfliktforebyggelsesstrategi og kommer i anvendelse, når en konkret situation mellem beboere og/eller med medarbejdere er ved at udvikle sig til en konfliktoptrapning med fysisk eskalering. Relevant litteratur www.durewall.dk Konflikt uden konfrontation af Bo Hejlskov Elvén HVIS DET ENESTE VÆRKTØJ, DU HAR, ER EN HAMMER, BEGYNDER ETHVERT PROBLEM AT LIGNE ET SØM Abraham Maslow derfor er det vigtigt med en metode, der giver flere handlemuligheder. 17

Kontaktpersonfunktion Opgaven som kontaktperson er først og fremmest at have ansvar for en kontinuerlig kontakt til en eller flere beboere i alle de aspekter, som er inden for organisationens arbejdsområde. Beboerne ses som unikke mennesker med holdninger, meninger, erfaringer, der kan medvirke til at skabe læring og udvikling. At arbejde som kontaktperson er en kontinuerlig proces i et samarbejde med den enkelte beboer ud fra de fire værdier respekt, faglighed, ansvar og udvikling. Der er indført procedurer, hvor beboerne får mulighed for at vælge deres kontaktpersoner. Kontaktpersonen skal som fagperson yde støtte til beboerens mestring af hverdagslivet. I samarbejde med beboer udarbejdes en samarbejdsaftale, der skal støtte udvikling af den enkelte beboers ressourcer. Kontaktpersonen koordinerer samarbejdet omkring beboeren, f.eks. i forhold til pårørende, sagsbehandler, praktiserende læge, psykiater m.fl. Kontaktpersonens arbejde foregår i et samspil med hele det terapeutiske miljø. Miljøet skal skabes på en måde, der giver grobund for vækst og udvikling, så beboeren kan opleve fællesskab i samværsformer og gruppeaktiviteter, hvor der gives social støtte og stimulering af sociale og praktiske færdigheder og træning i disse. Relevant litteratur Kontaktperson at arbejde med og for mennesker med sindslidelser, Solveig Roepstor og Lisette Valter Medicin Den medicinpædagogiske opgave udgør en væsentlig del af de evidensbaserede metoder, der anvendes i socialpsykiatrien, idet medicinen er et redskab, der bruges til at støtte recoveryprocessen for den enkelte beboer. Medicinen reducerer symptomer og risiko for tilbageskridt, hvilket kan hjælpe borgeren til at tænke mere klart, få en mere jævn døgnrytme og for bedre at kunne holde fokus på recoveryprocessen. Medicinhåndtering omfatter overførelse af medicinordination i den Elektroniske Klient Journal, EKJ, dispensering (opmåling), uddeling og hjælp til indtagelse af medicin, injektionsgivning samt den fornødne observation af beboeren. 31

I socialpsykiatrien bruges hovedsagligt fire kategorier af psykofarmaka: Antipsykotisk Antidepressiv Stemningsstabiliserende Angstdæmpende/sovemedicin Selvom fremkomsten af moderne psykofarmaka på mange måder har revolutioneret psykiatrisk behandling, bør medicinsk behandling ikke stå alene men indgå som en del af den psykosociale rehabilitering. Samtlige medarbejdere, som overfører og opmåler medicin, har formel og reel faglig kompetence til opgaven, via Klintegårdens kursus i administration og medicinhåndtering. Teoretisk og praktisk medicinkompetence-afklaring er en fast del af introduktionsprogrammet for nye medarbejdere, og kompetenceafklaringen revurderes hvert tredje år for hver enkelt medarbejder, så der sikres et højt niveau af både kvalitet og sikkerhed. Klintegårdens sundhedsfaglige team sikrer kontinuitet, kvalitet og udvikling i alle led af medicineringsprocessen, koordinerer indsatsen i relation til psykiater, praktiserende læge, hjemmepleje m.fl. og understøtter dokumentation og sikkerhed i medicineringsforløb samt indlæggelser og udskrivning fra hospitalspsykiatrien. Derudover koordinerer teamet receptfornyelser, medicinstatus, medicinske behandlingsplaner, medicindosering, modtagelse/oprettelse af ny medicin i den Elektroniske Klient Journal. Borgere, der hører til Klintegårdens målgruppe, vil ofte have et dårligt fysisk helbred som konsekvens af den livsstil, de har tilegnet sig grundet deres sindslidelse. Derfor er en forebyggende indsats på det somatiske område en væsentlig opgave, hvis borgerne skal sikres de bedst mulige betingelser for at kunne mestre deres sindslidelse effektivt og generelt øge livskvaliteten. Det sundhedsfaglige team indgår også aktivt i forebyggelsen af somatisk sygdom, fx type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og /eller forhøjet kolesterol. Redskaber Electronic Klient Journal (EKJ) Medicinbokse i hver lejlighed. Relevant litteratur Retningslinjer for medicinhåndtering på Klintegården, Sundhedsstyrelsen: Korrekt håndtering af medicin, Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi af Bente Søndergaard 32

Der er meget at sige om motivation: OF COURSE MOTIVATION IS NOT PERMANENT. BUT THEN, NEITHER IS BATHING; STILL IT IS SOMETHING YOU SHOULD DO ON A REGULAR BASIS. Zig Ziglar ABILITY IS WHAT YOU'RE CAPABLE OF DOING. MOTIVATION DETERMINES WHAT YOU DO. ATTITUDE DETERMINES HOW WELL YOU DO IT. Lou Holtz IT'S NOT THAT SOME PEOPLE HAVE WILLPOWER AND SOME DON'T. IT'S THAT SOME PEOPLE ARE READY TO CHANGE AND OTHERS ARE NOT. James Gordon 33

MI den motiverende samtale En klientcentreret, styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens (Miller og Rollnick 2002). MI er en samtaleteknik eller rådgiverstil, hvis formål er at hjælpe beboeren med at træffe valg, der er svære at træffe. Den har fokus på, at medarbejderens position har stor indflydelse på, hvordan samtalen forløber. MI tager udgangspunkt i beboerens ressourcer, holdninger, overvejelser og præferencer, og søger at undgå konfrontation og modstand i samtalen ved at anerkende retten til selvbestemmelse. Derudover søger metoden at frigøre beboeren nok fra ambivalens til at kunne begynde en forandringsproces og starte tanker om mulig forandring. MI tager udgangspunkt i: at finde beboerens egne holdninger, overvejelser og præferencer at undgå konfrontation og modstand i samtalen at frigøre beboeren tilstrækkeligt fra ambivalens til at kunne påbegynde en forandringsproces at anerkende beboerens ret til selvbestemmelse at starte tanker om, at forandring er mulig Klintegårdens interne kompetenceteam bruges primært i forhold til beboerne, men også til vidensdeling blandt kollegaer via undervisning og workshops. Beboerne kan tilbydes MI-samtaleforløb, der kan vare fra 3-4 uger til flere måneder. Der tages udgangspunkt i de individuelle planer, ønsker, drømme og mål. Her benyttes MI til at skabe bevægelse mod disse ønsker og drømme, ved at udvikle diskrepans mellem her-og-nu situationen og den ønskede fremtid der reflekteres dermed over handlinger og holdninger. Det indgår som en del af den daglige praksis, at medarbejderne kan gå med den modstand, som beboeren i nogle situationer udviser. Det skaber oftest dialog at gå med beboerens modstand i forhold til en given situation, frem for at forholde sig rationelt til situationen. Redskaber Spejling, en samtaleteknik, der udforsker ambivalens ved at øge samarbejde og motivation og mindske modstand. Man gentager et kort resumé af det, den anden har sagt, uden fortolkning. Bekræftende udsagn Opsummering Åbne spørgsmål, en teknik, der får beboeren til at fortælle mere ved at sætte fokus på holdninger og oplevelser. Det fremmer motivation til forandring, mindsker modstand og udforsker ambivalens. Frembringelse af forandringsudsagn Håndtering af modstand Relevant litteratur Den motiverende samtale i teori og praksis af Gregers Rosdahl, Den motiverende samtale støtte til forandring af William R. Miller og Stephen Rollnick 34

Misbrugsproblematikker Mange sindslidende har et misbrug, som forværrer sygdomsforløbet med flere tilbageskridt, mere vold og højere selvmordsrater. Derfor indgår håndtering af rusmiddel-relaterede problemstillinger ofte som en væsentlig del af en faglig indsats. Dobbeltdiagnoser er komplekse, og det kræver, at der arbejdes med både sindslidelse, misbrug, somatiske og sociale problemstillinger. Mange faktorer har betydning for, hvorvidt og hvordan misbruget hos den enkelte kan afhjælpes. Når der konstateres et misbrug hos en beboer, oprettes en individuelt tilrettelagt plan i samarbejde med beboeren og gerne med assistance fra Klintegårdens rusmiddel-vejledere. Ved brug af forandringscirklen afklares det, om beboeren erkender misbruget og er villig til aktivt at arbejde med det. Gør beboeren ikke det, udarbejdes der på baggrund af faglige overvejelser og vurderinger en plan for at motivere beboeren til at arbejde med sit misbrug. Redskaber Forandringscirklens faser: I førovervejelsesfasen har medarbejderen viden om beboerens skadevirkende forbrug af rusmidler, men beboeren oplever ikke selv at have et problem eller ønsker ikke at tale om det. Beboeren godt være vidende om forbrugets skadevirkninger uden at være indstillet på at ændre situationen. I overvejelsesfasen oplever beboeren selv, at misbruget har negative konsekvenser, men mangler troen på, at det kan ændres. Under denne fase kan der være en vis accept af at modtage hjælp til at arbejde med misbruget. I forberedelsesfasen er beboeren indstillet på at nedsætte sit skadevirkende forbrug af rusmidler, og enten overvejer beboeren muligheder for at handle anderledes, eller også har beboeren en plan for dette. I handlefasen er beboeren begyndt at afprøve nye handlemåder til at nedsætte sit forbrug. Disse handlemåder kan også være systematiseret af beboeren. I vedligeholdelsesfasen er det skadevirkende forbrug enten nedbragt fuldstændigt, eller beboeren har så megen kontrol over det, at vedkommende selv opsøger hjælp. Teorigrundlag WHO definerer misbrug som følgende: En misbruger er den, der indtager et givent rusmiddel i et sådant omfang at vedkommendes afhængighed fører til, mærkbare psykiske forstyrrelser, nedsat fysisk sundhed, ødelagte menneskelige relationer og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk. 35

Relevant litteratur Klintegårdens materiale til håndtering af rusmiddel-relaterede problemstillinger Alkohol - på godt og ondt af Finn Zierau, Henrik Ringdom rusmidlernes biologi Coktail med udfordringer, en antrologi om mennesker med sindslidelser og misbrug af SUS Gads rusmiddel Leksikon, Stofmisbrug og afhængighed af Peter Ege WHEN PEOPLE ARE READY TO, THEY CHANGE. THEY NEVER DO IT BEFORE THEN, AND YOU CAN'T MAKE THEM CHANGE IF THEY DON'T WANT TO - JUST LIKE WHEN THEY DO WANT TO, YOU CAN'T STOP THEM. Andy Warhol derfor støtter vi beboerne ud fra den fase i forandringscirklen, de befinder sig i. 36

Musikalsk terapi Musikterapi bygger på musikkens evne til at skabe kontakt og kommunikation med det formål at imødekomme fysiske, følelsesmæssige, psykiske, sociale og kognitive behov. Metoden sigter mod at udvikle potentialer og/eller genetablere funktioner hos den enkelte således, at vedkommende kan opnå bedre intra- eller interpersonlig integration og dermed bedre livskvalitet. Igennem musikken kan situationer, følelser, konflikter og temaer både høres, ses og handles på inden for en tryg ramme, hvilket kan føre til en verbal refleksion, hvor oplevelser kobles til deltagernes liv både her-ognu, fortid og fremtid. Enhver kan være med på sine egne præmisser, og det er muligt at arbejde med sociale kompetencer, som fx at samarbejde, at lytte, at stå frem og at opleve sig selv som en vigtig del af en helhed. Musikterapien tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. Musikken har en evne til at rumme flere nuancer end ordene, hvorfor det kan opleves som friere og mere ligetil at udtrykke sig og mødes i den musikalske kontakt. Musikken lægger endvidere op til en legende og eksperimenterende proces, hvor nye indsigter og muligheder for forandring kan opstå og kan således fungere som en platform, hvor den enkelte kan øve sig i at skabe og afprøve nye muligheder i kontakten til musikterapeuten, i større eller mindre sociale sammenhænge og i lokalsamfundet. Klintegården har tilknyttet en musikterapeut tre timer om ugen. Den første time foregår på skift i boenhederne med fællessang og musiklytning efter deltagernes ønsker. Refleksion er en vigtig del af sessionerne; hvorfor denne sang?, hvordan var det at lytte til sangen igen i denne gruppe?, hvilke følelser mærker du når du hører sangen?, hvad betyder teksten for dig? etc.. Herefter er der aktiv musikterapi i to timer i caféområdet. Her spilles der i fællesskab både egne og velkendte sange. Der opfordres også til improvisation og fri, kreativ leg med instrumenter. Fokus er på fælleskabsfølelsen og glæden ved at musicerer sammen. Deltagerne opfordres til at spille til Klintegårdens arrangementer. Redskaber Aktiv musikterapi her indgår instrumenter, sang og bevægelse. Musikken kan være velkendt, den kan være improviseret eller være skrevet af deltagerne og/eller terapeut. Receptiv musikterapi her lyttes der til musik. Musikken bruges typisk til afspænding og sansestimulation samt at fremkalde indre billeder, erindringer og kropslige fornemmelser. Teorigrundlag CoMT (Community Musictherapy): Her udvides det ellers lukkede terapirum til musikalske platforme i konteksten af deltagernes sociale og kulturelle relationer i åbne grupper, spontane grupper og performances, hvor man kan opleve og mærke sig selv, både i forhold til sig selv og de sociale relationer, man er en del af. 37

NADA NADA (National Acupuncture Detoxification Association) er en forening, som I 1970 erne blev grundlagt for at udbrede en standardiseret øreakupunkturbehandling. NADA er både en metode til akutte symptomer og en recoverymetode, som blev udviklet af den amerikanske psykiater Michael Smith. For NADA gælder, at det er en recovery-metode og en komplementær behandlingsmetode, hvilket også beskrives af Socialstyrelsen. Det er således lederen af den givne institution, som bestemmer, om NADA kan anvendes, og ikke eksempelvis den tilknyttede læge/psykiater. NADA er beregnet til at fungere i et samspil med anden behandling. NADA behandling anvendes både som en hjælp ved psykiske problemstillinger som angst, uro, søvnforstyrrelser, aggressioner og ved abstinens-behandling m.m., og NADA er også en behandling som fremmer recovery og understøtter psykosocial rehabilitering. NADA fungerer udmærket sammen med medicinsk behandling. Beboere på Klintegården kan modtage NADA såvel i egen bolig som i NADA-café, og enten som et struktureret fast forløb eksempelvis over 14 dage eller som pn (efter behov). Redskaber Behandlingen består af 3 5 nåle i hvert øre. Nålene er tynde sterile engangsnåle, som skal sidde i øret i 30 45 minutter. Beboeren bør sidde stille og slappe af for at få den fulde effekt af behandlingen. Der anvendes NADA-skemaer, der dokumenterer såvel indsats som effekt af behandlingen i den elektroniske klient journal, EKJ. Teorigrundlag Filosofien bag NADA skal søges i Traditionel Kinesisk Medicin og består i fem kinesiske ørepunkter. Relevant litteratur NADA-modellen en indføring i øreakupunktur som supplerende, standardiseret behandling ved recovery, stress, afhængighed og psykiatriske tilstande af Lars Wiinblad, Akuskolens Forlag 38

Neuropædagogik Neuropædagogik er en forståelsesramme, der kobler bl.a. neuropsykologi og specialpædagogik sammen med sigte på at støtte den enkelte i at kompensere for begrænsninger samt at få udbytte af og udvikle ressourcer. Målet er at skabe og fremme beboerens kompetencer via helhedsorienteret og handlepræget praktisk tilgang. Nogle af beboerne på Klintegården har såvel en sindslidelse som en erhvervet hjerneskade. Derfor har flere af medarbejderne en neuropædagogisk uddannelse. De pædagogiske overvejelser og tiltag sker gennem fokus på konteksten og samspillet mellem beboer og medarbejder. Redskaber Der benyttes redskaber som: opmærksomhed hukommelse sprog og kommunikative kompetencer sociale kompetencer grov- og finmotorik aktiviteter og færdigheder i dagligdagen eksekutive / selvregulerende funktioner (hjernens overordnede kontrollerende og styrende funktioner), som er involverede i at skabe sammenhæng i de samlede aktiviteter. De anvendes især i forbindelse med aktiv og ny problemløsning. De eksekutive funktioner indebærer evnen til planlægning og kontrol af adfærd og handlinger, dømmekraft, fleksibilitet i tankegang, at ændre strategier samt løbende at justere egen adfærd. Teorigrundlag Neuropædagogik er tværvidenskabelig og henter viden fra fagområder som neuroscience (viden om hjernens udvikling, opbygning og funktion), neuropsykologi, kognitiv psykologi, pædagogik, læringsteori og didaktik. Herudover anvendes udviklingspsykologi og begrebet om nærmeste udviklingszone jfr. Leo Vygotsky Relevant litteratur Neuropædagogik, hjerne, liv og læring, Peter Thybo, 2013 Den foranderlige hjerne og den forunderlige bevidsthed, Thomas Thaulov Raab, 2015 Dr. Zukaroffs testamente, Peter Lund Madsen, 2012 Neurologi og neurorehabilitering, Eva Ejlersen Wæhrens m.fl., 2013 Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse, Jørgen Lyhne og Anna Marie Langhoff Nielsen, 2014 39

Psykosocial rehabilitering Ifølge WHO er psykosocial rehabilitering...en proces, der faciliterer menneskers mulighed for at nå deres optimale niveau med hensyn til selvstændig funktion i samfundet. Den indebærer både en forbedring af personens kompetencer og indførelse af forandringer i de sociale omgivelser, der kan skabe en så høj livskvalitet som muligt for mennesker, der har oplevet en psykisk lidelse med en vis grad af nedsat funktionsevne til følge. Den psykosociale rehabilitering sigter på at tilvejebringe det optimale funktionsniveau hos mennesker og samfund og minimere funktionsnedsættelser og handicap og lægger vægt på menneskers valg med hensyn til en tilfredsstillende tilværelse i samfundet. De overordnede mål til styrkelse af en recovery-orientering i den psykosociale rehabilitering på Klintegården: At beboerens indflydelse styrkes på alle niveauer At beboeren støttes til at udvikle egne brugbare løsninger og strategier At beboeren og de nære pårørende støttes til at bevare kontakt og genopbygge brudte kontakter At beboeren får adgang til uddannelse og arbejde samt støtte til at bevare et job At beboeren får adgang til civilsamfundets tilbud og støtte til at blive ligeværdige medborgere At beboeren oplever sammenhæng og kontinuitet i alle indsatser At beboeren mødes af kompetente medarbejdere med udgangspunkt i vidensbaserede metoder og processer På Klintegården udmøntes teorien ved konkret at tage udgangspunkt i kvalitetsgruppens udarbejdede idékatalog til indflytningsfase, midterfase samt udflytningsfase. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem beboeren, pårørende og fagfolk. Formålet er, at beboeren trods nedsat funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Målene opstilles på baggrund af den enkelte beboers problemer, mål og ønsker for tilværelsen. Rehabilitering baseres på beboerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Redskaber MI, kognitiv tilgang, IMR og Klintegårdens fire værdier: faglighed, respekt, ansvar og udvikling Teorigrundlag Der arbejdes ud fra den bio-psyko-sociale model, jfr. teoriafsnittet her i metodekataloget. Relevant litteratur FN s Handicapkonvention, ratificeret af Danmark i 2009, Marselisborgcentret: hvidbog for rehabilitering (2004), Lene Falgaard Eplov m.fl.: Psykiatrisk og psykosocial rehabilitering en recoveryorienteret tilgang, Rehabilitering og recovery af Jean Pierre Wilken og Dirk Den Hollander, Socialstyrelsen: Mennesker med psykiske vanskeligheder 2013 40

Recovery Recovery er ikke defineret entydigt i litteraturen, men William Anthony (direktør for psykiatrisk rehabiliteringscenter i Boston) har i 2000 formuleret det således: Recovery er en dyb personlig og unik proces, som forandrer personens holdninger og værdier. Recovery indebærer en opdagelsesrejse ind i sig selv som menneske og en forandringsproces, hvor man vokser hinsides den katastrofe, som den psykiske sygdom har forårsaget. I løbet af denne proces udfoldes der to parallelle processer; en proces, hvor personen skal forlige sig med sig selv, og en proces, hvor der skal genetableres forbindelse til verden. Genetablering af forbindelse er et udtryk, der giver en god beskrivelse af fokus for begge processer. Personen skal genetablere forbindelsen til sig selv, finde sin kerneidentitet, overtage kontrollen med sin funktionsnedsættelse og sit eget liv. Han/hun skal også genetablere eller genskabe forbindelsen til verden omkring sig. Recoverybegrebet tager udgangspunkt i grundsynspunktet: At mennesker som rammes af sindslidelse kan komme sig, helt eller delvist. Håbet er en vigtig faktor i recovery, ikke en fantastisk drøm, men et realistisk håb for fremtiden. Det centrale er, at vi i recovery tager udgangspunkt i beboerens ønsker og mål. At vi som personale og behandlere hjælper beboeren på vej er der, når det er vanskeligt men ellers skaber en omverden, der giver muligheder. Vores mål er at hjælpe beboeren til et liv som vedkommende selv føler er meningsfuldt. Vi samarbejder med beboeren om at finde den vej til at mestre sindslidelsen. Recovery er fremadrettet en måde at leve sit liv på for fremtiden, med de ønsker og drømme man har og de udfordringer man får, når sindslidelsen slår igen. Recovery er ingen patentløsning, begrebet er individuelt og er derfor forskelligt i mål og tid. Redskaber Klintegårdens værdigrundlag, materiale om indflytning, mellemfase og udslusningsfase, MI, kognitiv tilgang, IMR, funktionsbeskrivelse og SMART-modellen. Relevant litteratur Recovery fra begreb til virkelighed af Geoff Shepherd, Jed Boardman og Mike Slade 2007, Livshistoriefortællinger af Jonas Gustafsson, 2014 Rehabilitering og recovery af Jean Pierre Wilken og Dirk Den Hollander Socialstyrelsen: Mennesker med psykiske vanskeligheder 2013 Social kapital arbejdsfortællinger Region Hovedstaden, Den sociale virksomhed, 32

Recovery-understøttende tilgang De overordnede mål til styrkelse af en recovery-orientering i den psykosociale rehabilitering er, at beboeren: styrkes i at tage/få indflydelse på alle niveauer støttes til at udvikle egne brugbare løsninger og strategier støttes til at bevare kontakt til sit netværk eller til at genopbygge brudte kontakter får adgang til uddannelse og arbejde samt støtte til at få eller bevare et job får adgang til civilsamfundets tilbud og støtte til at blive ligeværdig medborger oplever sammenhæng og kontinuitet i alle indsatser mødes af kompetente medarbejdere, der arbejder med udgangspunkt i vidensbaserede metoder og processer Recovery er en dyb personlig og unik proces, som forandrer personens holdninger og værdier. Recovery indebærer en opdagelsesrejse ind i sig selv som menneske og en forandringsproces, hvor man vokser hinsides den katastrofe, som den psykiske sygdom har forårsaget William Anthony, direktør for rehabiliteringscenter, Boston. Det centrale er, at man i recovery tager udgangspunkt i beboerens drømme, ønsker og mål. At medarbejderne hjælper beboeren på vej, er der, når det er vanskeligt, men ellers skaber en omverden, der giver muligheder. Medarbejderne er tilgængelige for beboeren i miljøet, og er håbbærere i bedste MI og kognitiv tilgang. Medarbejderne inviterer til samarbejde om notater i EKJ, og sikrer overholdelse af indgåede aftaler. Der arbejdes på tværs i organisationen ud fra faglige og personlige spidskompetencer, og der laves samarbejdsaftaler med beboeren for nærvær/samtale/besøg for at skabe overblik og struktur. Der arbejdes ud fra et helhedsorienteret perspektiv med fokus på bl.a. undervisning, job, bevægelse og sund livsstil. 33

Relationsarbejde Relationsarbejdet indgår som en del af kontaktpersonsfunktionen og går ud på at kvalificere de sociale relationer, man som medarbejder indgår i og samtidig påtage sig det fulde ansvar for relationens kvalitet med sin faglighed. Relationsarbejde kræver faglighed, indlevelse, selvindsigt, personlig integritet og overblik. Når der arbejdes med at udvikle relationelle kvaliteter i samspillet, må interessen både rette sig mod beboers subjektive oplevelser, mod medarbejders oplevelser og mest af alt mod det, der sker mellem dem. Med fælles intention menes, at parterne vil det samme. Med fælles opmærksomhed menes, at parterne i en relation har fokus på det samme. Affektiv afstemning betyder, at man kan aflæse den andens følelsestilstand og handle afstemt derefter (Susanne Broeng, Fokus på relationer, 2009). Det sker, at mennesker, to eller flere, er sammen om en oplevelse, eller om en opgave, der skal udføres. Noget, der ikke vedrører disse personer og deres indbyrdes relationer, men er noget udenfor. Noget fælles tredje. Den pædagogiske dimension En fælles handling har værdi i sig selv. Men den kan også have en pædagogisk værdi, hvis der i fællesskabet er involveret et pædagogisk ansvar. Altså hvis en af parterne har et pædagogisk ansvar for de andre. Pædagogisk ansvar er det medansvar, nogle personer undertiden har for andre personers udvikling. Medarbejderen arbejder konkret med at udvikle kendskabet til og forståelsen af beboerens intentioner og bidrag til relationen. Mentale tilstande som fælles intention, fælles opmærksomhed og affektiv afstemning har afgørende betydning for, om medarbejderen kan understøtte beboeren i deres relation. COMING TOGETHER IS A BEGINNING KEEPING TOGETHER IS PROGRESS WORKING TOGETHER IS SUCCES Henry Ford derfor er relationsarbejdet en vigtig del af beboerens recoveryproces. 34

Samarbejde med distriktspsykiatrien Et tæt og koordineret samarbejde mellem Klintegårdens sundhedsfaglige team, bestående af to sygeplejersker, og distriktspsykiatrien bidrager til en høj kvalitet i opgaveløsningen og god udnyttelse af ressourcerne, bl.a. fordi det sundhedsfaglige team: samler de sager, som psykiateren skal have besked om, så både psykiateren og de pågældende medarbejdere bruger mindst muligt tid på administration af sager kan træffe beslutninger om nogle af de ting, som kontaktpersonerne ellers skulle kontakte en psykiater for udfører nogle af de opgaver, som psykiateren ellers ville skulle bruge tid på, så beboerne kan få mere tid hos psykiateren Klintegårdens sundhedsfaglige team koordinerer samarbejdet med distriktspsykiatrien. De sikrer bl.a., at der afholdes psykiaterkonferencer en gang om ugen, de udarbejder årsplan i forhold til behandlingsplan og plan for, hvornår der skal tages blodprøver. De koordinerer med psykiateren, som står for recepter, blodprøver, EKG og enkelte henvisninger til speciallæger. Det sundhedsfaglige team sikrer ligeledes, at samtlige beboere tilses af psykiateren en gang om året til udarbejdelse af behandlingsplan. Derudover, kan den enkelte beboer, efter vurdering fra det sundhedsfaglige team, få tid ved behov hos den behandlende psykiater. Beboere under enten op- eller som er ustabile i forhold til deres sindslidelse, tilses oftere. Desuden tilses beboere, der har dom til behandling, minimum en gang hver anden måned. To gange om året er der møde mellem distriktspsykiatrien i Frederikssund og Klintegården, repræsenteret ved det sundhedsfaglige team samt Klintegårdens udviklingskonsulent. Møderne har typisk en varighed af en time. Formålet er at afholde status på samarbejdet mellem Klintegården og behandlingspsykiatrien samt informere om udfordringer vedrørende sengepladser, indlæggelser og strukturelle ændringer. 44

Sundere livsstil Mennesker, der har en sindslidelse, vil ofte have et mere skrøbeligt fysisk helbred end gennemsnittet af befolkningen grundet brug af psykofarmaka og en usund livsstil, der ofte går hånd i hånd med sindslidelsen. Samtidig har sund kost og motion en positiv effekt på såvel psykisk som fysisk helbred. Disse faktorer ligger til grund for, at Klintegården arbejder med kost og motion som en fast del af beboernes recoveryproces. Sundhedstjek Klintegårdens sundhedsfaglige team foretager årlige sundhedstjek ud fra KRAM-faktorerne. Røg og rusmidler Klintegården tilbyder hjælp til rygestop hos rygestopinstruktør/sygeplejerske i det sundhedsfaglige team). Ligeledes tilbydes hjælp til at mindske, eller stoppe, forbrug ved kognitiv adfærdsterapi / MI hos rusmiddelkompetenceteamet. Formålet er at gøre beboeren bevidst om egen livsstil og helbred samt skabe motivation for livsstilændring, hvis der er behov for det. Kost Klintegårdens café serverer udelukkende mad, der er sammensat ud fra de 10 kostråd, og i det omfang, beboerne selv laver mad ude i boenhederne, får de råd og vejledning af medarbejderne omkring sunde valg i forhold til kost. En af cafeens ernæringsassistenter, som også er uddannet kostvejleder, udbyder kurser for beboerne i sund kost og madlavning. Kurserne foregår i mindre grupper over fire gange og inkluderer såvel indkøb af råvarer med læring om pris og kvalitet, som undervisning i de 10 kostråd og praktisk træning i madlavning. Motion Se under metoden Fysisk aktivitet. Relevant litteratur Sundhedsstyrelsen: Struktur på sundheden 2014, KRAM Statens institut for folkesundhed 2011, Livsstilsændringer for overvægtige af Bent Nielsen m.fl., Socialstyrelsen: Mennesker med psykiske vanskeligheder 2013 45

37

Lundebjergvej 80 3600 Frederikssund Telefon: 47 35 13 00 Telefax: 47 35 10 99 www.klintegaarden.dk Udarbejdet: Efteråret 2015 Illustrationer: colourbox.com 38