Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar

Relaterede dokumenter
Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Syge- og reeksamen august 2011 Med svar. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Skriftlig eksamen april 2017

Sommereksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Skriftlig reeksamen august 2017

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Skriftlig reeksamen august 2017

Skriftlig eksamen juni 2018

Skriftlig eksamen juni 2018

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Skriftlig eksamen juni 2018

Skriftlig eksamen juni 2018

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Skriftlig eksamen april 2017

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet?

Immunologi. AMU kursus

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

A-kursus i Teoretisk Immunologi, 24/ Test 2. Opgavenr. Svar Præampel og valgmuligheder Navn:

Skriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

HVAD BESTÅR BLODET AF?

Thomas Feld Biologi

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger:

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.

Opgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn:

Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5

Sommereksamen Side 1 af 5

Ordinær vintereksamen 2016/17

mig og mit immunsystem

Leucocyt-forstyrrelser

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret:

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Ekstraordinær re-eksamen 2015

IM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Ordinær vintereksamen 2015/2016

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger:

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.

Biologien bag epidemien

Antistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse

Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019

Reeksamen februar 2014

Reeksamen vintereksamen 2015

Forstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose

BLOD OG LYMFESYSTEMET 1 LECTION 9. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2

Tema-F3 Virusinfektioner Modul b10 E08

Reeksamen August 2016

Immunisering i svangerskabet

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

STØTTEVÆV - almen histologi

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Im-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08

Immunologi- det store overblik

10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

Eksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering

Cellers grundstruktur

ZCD Anatomi og Fysiologi

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen

Mig og mit immunsystem

Blodsygdomme. Cindy Ballhorn 1

Behandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??&

Immunisering. Rikke Bek Helmig

mig og mit immunsystem

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL

1 INDHOLD. Aalborg universitet Bioteknologi 2.semester

En 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion.

Studienummer: MeDIS Exam Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret:

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug kl torsdag den 26. aug. kl

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

Autoimmune sygdomme. - når kroppen er sin egen fjende

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

Studiespørgsmål til celler og væv

Transkript:

1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for at man kan opnå maksimumpoint.) Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 19. august 2014 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7- trins skala Vigtige oplysninger: Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen. Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut. Ingen hjælpemidler er ikke tilladt (gælder også computer). Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk. Ingen former for kommunikation er tilladt På grund af multiple choice opgavers udformning kan der være tilfælde, hvor man kan føle, at flere af de angivne svarmuligheder kan være korrekte under særlige omstændigheder. Der ønskes dog altid det typiske og mest almengyldige, korrekte svar. Ved åbne spørgsmål (også kaldet essayspørgsmål), hvor man til et stillet spørgsmål selv skal skrive en besvarelse, skal besvarelsen skrives inden for den med streger angivne ramme: Rammens størrelse angiver den ønskede maksimale længde på besvarelsen. Der må således ikke skrives mere til det enkelte spørgsmål, end det kan rummes inden for den relevante ramme. Den enkelte opgaves vægt i point er angivet forneden. Brug evt. bagsiden af papiret til mellemregninger og tegninger. Disse vil ikke indgå bedømmelsen, men kan hjælpe til at huske bedre.

2/10 1. Alle blodcellerne udvikler sig oprindeligt fra stamceller i: A. Binyremarven B. Rygmarven C. Knoglemarven C D. Lymfeknuderne E. Thymus 2. Hæmoglobinkoncentrationen i blod angives i DK normalt i mmol/l. Referenceintervallet for voksne kvinder ligger på: A. 7.3-9.5 A B. 45-55 C. 3.7-5.3 D. 26-34 E. 150-400 3. AB0-systemet. Hvilken blodtype kaldes universel donor, fordi vedkommendes blod i en krisesituation kan gives til alle, uanset AB0 status? A. 0 A B. A C. B D. AB 4. Ved makrocytær anæmi er der i patientens blod A. Forstørrede erytrocytter A B. For mange makrofager C. Alt for aktive makrofager D. For få makrofager E. For meget makroglobulin 5. Hæmostase: Hvilken koagulationsfaktor initierer den eksterne reaktionssekvens i koagulationskaskaden? A. Fibrinogen (FI) B. Protrombin (FII) C. Vævsfaktor (tissue factor) (FIII) C D. Hagemanfaktor (FXII) E. Transglutaminasen (Fibrin-stabilizing factor) (FXIII)

3/10 6. Perniciøs anæmi (mangel på vitamin B12). a. Denne form for anæmi skyldes at produktionen af en bestemt faktor ophører, hvilken? Intrinsic factor b. Hvilken celletype producerer normalt denne faktor, og hvor befinder disse celler sig? Parietalceller mavesækken c. Hvilke processer kan føre til, at disse celler ikke længere producerer den relevante faktor? Produktionen ophører hos en del ældre mennesker tilsyneladende spontant. Parietalcellerne kan destrueres ved en autoimmun proces (vil ofte være tilfælde hos yngre). d. Forklar - med alle væsentlige hovedpunkter - hvorledes den manglende faktor anæmi forårsager anæmi? Intrinsic factor er nødvendig for optagelsen af vit B12. Manglende optagelse af B12 fører til nedsat produktion af DNA og dermed nedsat produktion af erythrocytter. e. I diagnostiseringen af anæmi er erytrocytternes morfologi (farve, form og størrelse) en meget vigtig faktor, som bruges til at inddele anæmierne i forskellige typer. Hvilken af disse typer hører perniciøs anæmi til? Makrocytær anæmi Max point, hele opgaven: 11 7. Den neutrofile granulocyts gennemsnitlige levetid i cirkulationen er:

4/10 A. 2-3 dage B. 8-12 dage B C. Ca. 24 dage D. Ca. 72 dage E. Ca. 120 dage 8. Både NK-celler og makrofager kan dræbe kroppens egne celler ved at genkende A. Antistoffer bundet til en celleoverflade A B. Fremmed antigen præsenteret på MHC I C. Fremmed antigen præsenteret på MHC II D. Abnormt lave forekomster af MHC I på en celleoverflade E. Komplementkomponenter bundet til en celleoverflade 9. Proteiner, hvorfra der dannes antigene epitoper, som præsenteres af MHC I molekyler, nedbrydes af A. Enzymer i fagolysosomer B. Enzymer i Golgi apparatet C. Enzymer i det ru endoplasmatiske reticulum D. Proteasomer i cytoplasma D E. Enzymer på celleoverfladen

5/10 10. Komplementsystemet. Skriv de korrekte svar i de hvide rammer på figuren. a, b, c: Hvad kaldes de tre viste aktiveringsveje? d, e, f, g: Angiv for hvert kompleks, dets korrekte betegnelse, som samtidig angiver kompleksets funktion. h, i, j: Hvilken komplementfaktor, og hvilke fragmenter dannes? k, l, m: Hvilken komplementfaktor, og hvilke fragmenter, der dannes? n: Hvilket kompleks dannes som slutprodukt? a: Den lektin-medierede aktiveringsvej, b: Den klassiske aktiveringsvej, c: Den alternative aktiveringsvej, d: Den klassiske C3-konvertase, e: Den alternative C3-konvertase:, f: Den klassiske C5-konvertase, g: Den alternative C5-konvertase, h: C3, i: C3b, j: C3a, k: C5, l: C5b, m: C5a, n: MAC (membrane attack complex) Max point, hele opgaven: 13 :

6/10 11. Den cytotoksiske T-celles genkendelse af en målcelle. Indtegn på figuren herunder de molekyler, som er involveret, når en Tc-celle genkender antigen på en virus-inficeret målcelle og derved får et aktiveringssignal. Der ønskes angivet navne på de molekyler, der indgår - for hver af cellerne. (Der skal ikke indtegnes adhæsionsproteiner og heller ikke de drabsmekanismer, der derefter træder i gang). CD8, TCR, CD3, MHC I med beta-2-mikro, viralt peptid siddende på MHC I. Max point, hele opgaven: 10 :

7/10 12. Immunglobuliner. Angiv de fem immunglobulinklasser og deres karakteristika i tabellen herunder: Immunglobulinklassens navn Betegnelse på dens tunge kæde Antal immunglobulin -domæner i tung kæde IgA α 4 1 + 2 IgD β 4 1 IgE ε 5 1 IgG γ 4 1 IgM µ 5 5 Monomer/oligomer? Hvis immunglobulin-klassen er en monomer, skrives 1; hvis den ofte findes som dimer, eller pentamer, skrives hhv 2 eller 5. Hvis den forekommer som f.eks både mono- og dimer, skrives 1 + 2. Max point, hele opgaven: 10 : 13. Autoimmunsygdomme skyldes reaktion mod egne antigener. a. Nævn en autoimmunsygdom, som antages at skyldes angreb på egne kropsceller, forårsaget af cytotoksiske T-celler. Diabetes mellitus type I eller dissemineret sklerose (også andre muligheder) b. Nævn en autoimmunsygdom, hvis symptomer skyldes produktion af auto-antistoffer, og anfør hvad disse antistoffer er rettet mod. (4 point) F.eks. myasthenia gravis forårsaget af anti-stoffer mod acetylkolin-receptor eller hyperthyroidisme (Graves/Basedow) forårsaget af stimulerende antistoffer mod TSHR (også andre muligheder) Max point: 6

8/10 14. Celletyper Celletyper: B-celle Plasmacelle Basofile granulocyt Eosinofile granulocyt Erythrocyt Dendritisk celle T-celle Monocyt NK-celle Neutrofil granulocyt Blodplade Follikulær dendritisk celle Opgave: Find i listen herover den celletype, som passer bedst til nedenstående udsagn, og skriv navnet på celletypen i højre kolonne herunder. Udsagn: Celletype A Mest effektiv til at aktivere naive Th-celler Dendritiske celler B Producerer antistoffer i store mængder Plasmacelle C Genkender antigene peptider på MHC T-celle D Indeholder histamin-holdige granula Basofil granulocyt E Særligt dødbringende for flercellede parasitter Eosinofil granulocyt F Fagocyt, hvis rekruttering fremmes af Th17 Neutrofil granulocyt G Kan differentiere til at blive en makrofag Monocyt Max point: 14

9/10 15. Forskelle i blodtype mellem en gravid kvinde og det foster, hun bærer, kan i visse tilfælde resultere i udvikling en alvorlig type anæmi hos fosteret (erytroblastose). RhD Det drejer sig i disse tilfælde typisk om en forskel med hensyn til et bestemt blodtypeantigen, hvilket? b. Beskriv trinvist, hvorledes forskellen med hensyn til dette blodtypeantigen fører til erytroblastosen (illustrér evt. med en tegning). c. Hvilken type overfølsomhedsreaktion er der her tale om? Type II d. Ved erkendt risiko for udviklng af erytroblastose kan man profylaktisk behandle moderen med en særlig type præparat. Hvilket? Anti-RhD Max point: 10

10/10 16. Hypersensitivitet. a. Type I overfølsomhedsreaktioner udløses, hvis en bestemt type af celler i vævene degranulerer. Hvilken celletype er der tale om? Mastceller b. Disse celler har på deres overflade bundet en type immunglobulin, som ved binding af allergener kan udløse denne degranulering af cellen. Hvilken immunglobulinklasse er der tale om? IgE Max point, hele opgaven: 4