Patentdomstolen kan styrke Danmark i patentkapløbet

NOTAT Patentdomstolen kan styrke Danmark i patentkapløbet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Danmark er et af de mest patentaktive lande i verden 1, og de danske patentvirksomheder står for over 1/3 af den danske eksport. Derfor får den europæi- ske patentreform stor betydning for Danmark og danske virksomheder. Et ja til den fælles patentdomstol vil skabe et fælles europæisk marked for patenter, der gør det nemmere og billigere for danske virksomheder at søge og forsvare patenter. Et nej vil betyde, at danske virksomheder skal beskytte deres hjemmemarked i en separat proces samt en mere uklar retsstilling, hvor domstolens afgørelser ikke vil have indvirkning på Danmark. Det kan skabe en national patentbarriere for såvel danske som udenlandske virksomheder. Tænketanken EUROPA s analyse viser, at den nye patentreform kan komme til at spille en central rolle på globalt plan, hvor vi er vidner til et geostrategisk kapløb, hvor nye økonomier som Kina gør hastige fremskridt, og hvor EU risikerer at falde tilbage uden patentreformen. HOVEDKONKLUSIONER Danmark er et af de mest patentaktive lande i verden, og det nye enhedspatent får stor økonomisk betydning for, at Danmark kan fastholde sin position som frontløber i patentkapløbet. Danske virksomheder er ikke særligt interesserede i danske patenter, men der er kraftig vækst i deres ansøgninger om patenter i udlandet. 1 Ved begrebet patentaktivitet menes antallet patenter ansøgt det seneste år ift. indbyggertal Tænketanken EUROPA 2014 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

Patentaktive virksomheder har en afgørende betydning for dansk vækst og beskæftigelse. Status quo for det danske patentmarked er ikke en mulighed. Uanset om vi stemmer ja eller nej til patentdomstolen, vil det have konsekvenser for Danmark. Opbrud i det globale patentmarked kræver en højere grad af specialise- ring for Danmark. Patentreformen er især til fordel for små 2 danske virksomheder. 2 Ved små virksomheder forstås mellemstore, små og mikrovirksomheder. 2

ANALYSE: Danmark som global patentfrontløber For et innovativt land som Danmark er det nødvendigt at optage og beskytte patenter, så der også i fremtiden er incitamenter til at lave nye opfindelser. Patent- beskyttelsen er en forudsætning for, at virksomhederne kan beskytte deres viden på både det europæiske og det globale marked. Som et lille land har Dan- mark en særlig interesse i at sikre et stærkt og velfungerende retssystem på dette område. Den nye patentdomstol og enhedspatentet, der har været undervejs i 30 år, kan blive et vigtigt bidrag til at sikre det, viser Tænketanken EUROPA s analyse. Danmark har i det seneste år udviklet sig til at være en stærk spiller på det globale patentmarked, og Danmark er i dag det femte mest patentaktive land i verden, når det kommer til europæiske patenter. Tallene tyder på, at denne udvikling vil fortsætte. Der er her to forhold, som er vigtige at gøre opmærksom på. For det første er den danske patentaktivitet generelt i stærk stigning og følger derfor den globale udvikling, hvor antallet af patentansøgninger er mere end fordoblet siden 1995. For det andet har Danmarks patentaktivitet skiftet karakter. Hvor der tidligere var en lige fordeling mellem danske patenter og udenlandske patenter, bliver der nu søgt mere end fire gange så mange udenlandske patenter som rene danske patenter. Det er faktisk under 10 pct. af de danske patentaktive virksomheder, der udelukkende søger nationale patenter, og de danske ideer er derfor spredt ud over hele verden. Den store grad af internationalisering af patentmarkedet er derfor en vigtig faktor, når Danmarks fremtid inden for patenter skal afgøres. Den tid, hvor vi kunne nøjes med en national patentbeskyttelse, er definitivt ov- re. DANSKE PATENTER MISTER BETYDNING Udviklingen i danske og internationale patenter 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 Nationale Internationale 0 Figur 1. Kilde: WIPO, totale danske patentansøgninger pr. kontor, 2014. 3

Ovenstående figur 1 viser udviklingen i patentansøgninger i hhv. inden for og uden for Danmark fra danske virksomheder med en fremskrivning frem til 2030. 3 Hvis trenden fortsætter, vil danske virksomheder i 2026 sammenlagt an- søge om mere end 16.000 patenter om året. 4 Det er dobbelt så mange som i 2012. 5 Samtidig viser grafen, at tendensen til at vælge nationale patenter fra til fordel for internationale patenter vil blive forstærket kraftigt i de kommende år. Det er tydeligt, at Danmark i forhold til sin størrelse står enormt stærkt på det globale patentmarked, men den primære patentaktivitet skal dog fortsat findes inden for Europas grænser. Her har Danmarks rolle udviklet sig fra at være en neutral spiller til at være en af frontløberne. I 1990 fulgte Danmark således gennemsnittet af europæiske patenter for OECD- landene, men i dag ligger Danmark på over det dobbelte af gennemsnittet. Hvor Kina, Japan og Koreas patentmarked fortsat er domineret primært af nationale patenter, har udenlandske patenter altid spillet en stor rolle i Europa og USA, se figur 2. Når Danmark bliver målt som en stor spiller på det europæiske marked, er det således ikke kun i konkurrence med sine nabolande, men også i konkurrence med USA, Kina og de andre store patentregioner. Og intet tyder på, at denne konkurrence bliver mindre i de kommende årtier. UDENLANDSKE PATENTER DOMINERER USA OG EUROPA Indenlandske og udenlandske patenter på verdens største patentkontorer 800.000 600.000 400.000 Non- Resident Udenlandske Resident Indenlandske 200.000 0 Kina USA Japan Sydkorea Europa Figur 2. Kilde: WIPO, 2012 3 Fremskrivningen er foretaget ud fra den historiske udvikling siden 2001, hvor der er beregnet en gennemsnitlig årlig stigning på 5 pct. 4 Tallene indikerer det totale antal patentansøgninger foretaget pr. år i alle patentkontorer. Samme opfindelse kan derfor være talt med flere gange, da virksomheden kan have søgt patent ved flere patentkontorer. 5 WIPO (2014) 4

Patenter har positiv effekt på væksten Danmarks høje patentaktivitet er et pejlemærke for, at dansk økonomi har en høj innovationsintensitet, hvilket er med til at sikre udviklingen af fremtidens produktion samt beskæftigelse. Hvis Danmark skal bevare sin position som et af de mest innovative lande, kræver det, at patentaktiviteten også fremover er høj både nationalt og internationalt. Når patenter bliver brugt som et pejlemærke til at måle væksten, skal det ikke forstås som, at man kan måle, at et patent medfø- rer en bestemt stigning i væksten. I stedet skal patenter ses som et middel og endda et af de mest anvendte midler til at beskytte vores innovation. Det er netop innovation, der sikrer vækst i den danske økonomi, og det er innovation, vi fremover skal leve af. Og derfor er der en sammenhæng mellem patentaktivitet og vækst. Graden af innovation i en virksomhed kan måles på bl.a. på antallet af patenter. Og det er tydeligt, at de patentaktive virksomheder i Danmark er afgørende for væksten, da de alene står for ca. 10 pct. af den samlede beskæftigelse og 15 pct. af BNP. Samtidig har patentaktive virksomheder en stigende betydning for den danske eksport. Fra 2005 til 2011 steg de danske patentaktive virksomheders bidrag til eksporten med 45 pct. og udgør i dag ca. 360 milliarder kroner. I samme periode steg antallet af patentansøgninger med 41 pct., og det må derfor forventes, at en fremtidig stigning i patenter vil have en positiv betydning for den danske eksport. Innovative virksomheder må derfor ses som uundværlige bi- dragsydere til væksten i Danmark. Og en investering i at sikre fremtidige danske patentvirksomheder er en investering i Danmarks fremtidige vækst og velfærd. Besparelser, hurtigere og billigere Et patent på det europæiske marked giver en dansk virksomhed mulighed for at sælge sit produkt på et langt større marked uden at risikere kopiering. I dag skal et europæisk patent manuelt valideres i alle landene, og det er dyrt. At søge et europæisk patent i hele EU koster i dag ca. 240.000 kroner. Patentreformen vil reducere dette beløb til ca. 35.000 kroner, hvilket ca. svarer til, hvad det koster at tegne patent i fire EU- lande. De seneste tal for 2011 viser, at halvdelen af alle danske patenter blev valideret i mere end fire EU- lande. Der er altså tale om, at der ved det nye patentsystem med sikkerhed vil være penge at spare på godt halvdelen af alle de patenter, danske virksomheder får valideret i EU. Tænketanken EUROPA s beregninger viser, at danske virksomheder alene i 2011 ville have sparet 21 millioner kroner på patentreformen. 6 Dertil kommer udgif- terne til oversættelse og rådgivningsbistand i hvert enkelt land, hvor en virksomhed ønsker at validere sit patent. Disse besparelser vil komme danske virksomheder til gode, hvis Danmark tilslutter sig både enhedspatent og patentdomstolen. Umiddelbart viser beregningerne, at danske virksomheder vil kunne dra- ge fordel af de fleste besparelser uanset, om det bliver et ja eller nej til patent- 6 Egne beregninger baseret på tal fra Patent- og Varemærkestyrelsen 5

domstolen. Men her er det imidlertid nødvendigt at tage alle mellemregningerne med, for prisforskellen mellem et ja og et nej svarer ikke blot til prisen på et nationalt patent. Et dansk patent koster ca. 6.000 kroner at oprette, men derudover kommer fornyelsesgebyr, der sammenlagt kan løbe op i mere end 50.000 kroner. Gennemsnitligt er der tale om en årlig ekstra regning for danske virksomheder på ca. 16,5 millioner kroner. 7 Regningen for at bevare et lukket nationalt patentmarked bliver altså sendt videre til de patentaktive virksomheder, som Danmark ellers nyder godt af. Dertil kommer de mange virksomheder, der i dag undlader at ansøge om patent i hele Europa grundet de høje omkostninger og de besværlige og forskelligartede retspraksisser i de enkelte lande. Denne barriere vil helt forsvinde, hvis danske virksomheder kan gøre brug af den fælles patentdomstol, og den potentielle økonomiske besparelse kan dermed blive væsentligt højere. Kun 12 pct. af de patentaktive virksomheder er store virksomheder, og prisen for patent spiller især en betydelig rolle for de mange mindre virksomheder. For danske virksomheder med 9 eller færre ansatte 8 er 240.000 kroner pr. patentan- søgning en relativ stor udgift. Der er derfor en klar forventning om, at ikrafttræ- delsen af et enhedspatent ikke bare vil reducere omkostningerne for de allerede meget patentaktive danske virksomheder, men også generelt vil medføre en stigning i europæiske patentansøgninger fra danske virksomheder. Patentdom- stolen vil samtidig sikre økonomiske besparelser for virksomhederne ved at be- grænse antallet af retssager. I et patentaktivt land som Danmark oplever virksomheder mange sager om krænkelser, som koster mellem en halv og 5 millioner kroner. I dag kan danske virksomheder risikere at skulle føre samme sag i flere EU- lande og således have udgifter på flere millioner kroner til retssager. Ved patentdomstolen skal der kun føres én retssag, der derefter har virkning i hele EU. Det er uvist, om enhedspatentet vil medføre flere europæiske patenter og såle- des øge risikoen for flere patentsager og flere omkostninger for danske virksomheder. Det virker dog langt mere sandsynligt, at større gennemsigtighed i patent- systemet og et mere ensartet retssystem vil betyde færre patentkrænkelsessager og dermed begrænse virksomhedernes udgifter. Vil Danmark fortsat være attraktivt? USA er den største udenlandske forbruger af europæiske patenter, hvilket er til fordel for europæisk økonomi, og her har især det danske marked vist sig attraktivt for amerikanske virksomheder. Hvad end det er til forskningsbrug eller til salg af produkt, er det positivt for et land som Danmark med udenlandsk interesse og investeringer. I sammenligning med resten af EU ligger Danmark på en fjerdeplads over nationale patenter søgt af USA. En del af forklaringen på dette tal skal nok findes i, at Danmark generelt vurderes at være et land, hvor det er 7 Egen beregninger baseret på tal fra Patent- og Varemærkestyrelsen 8 38 pct. af de patentaktive virksomheder er såkaldte mikrovirksomheder med 0-9 ansatte 6

nemt at handle og etablere sig som virksomhed 9. Det danske marked bliver altså i højere grad end f.eks. Sverige, Finland og Holland valgt til af amerikanske virksomheder. En lille åben økonomi som den danske er afhængig af udenlandske investeringer for at sikre vækst og velstand. Udenlandske virksomheder bringer nye arbejds- pladser, ny teknologi og ny viden til Danmark, hvilket er med til at styrke den danske innovation og evt. kan afføde flere danske patenter. Hvis Danmark siger nej til patentdomstolen, må det forventes, at udenlandske virksomheder her- under amerikanske ikke længere vil finde det lige så attraktivt at søge om patenter i Danmark, da de kan søge om patenter i andre EU- lande med stærke en- gelskkundskaber og effektive behandlingstider på patentansøgninger, hvor de i én og samme omgang kan få adgang til det europæiske enhedspatent. Mister Danmark sin position som en attraktiv patentnation, kan det på sigt smitte nega- tivt af på væksten. Vælger Danmark derimod at sige ja til enhedspatentet, vil Danmark efter alt at dømme kunne fastholde sin position som en attraktiv patentnation. Opbrud i det globale patentmarked Patentmarkedet er globalt set under hastig forandring både i størrelse og i type. Målt på størrelse er der tale om en imponerende udvikling i antallet af patenter, men også introduktionen af nye lande er bemærkelsesværdig. Her er især Kinas historie imponerende. Før 2005 lå Kina bag både Europa, Korea, Japan og USA i antal patentansøgninger, men i dag har Kina overhalet alle disse lande. Det giver især nye udfordringer for det europæiske marked, der historisk set har været et stærkt patentmarked, som lå over både Korea og Kina. Europa er stadig en stærk spiller, hvis man kigger på den globale interesse i at træde ind på det europæiske marked, jf. figur 2. Men andelen af patentansøgninger globalt falder for Europa og stiger for de øvrige spillere. 9 Iflg. Verdensbankens Doing business-rapport er Danmark nummer 5 (højere end både Sverige, Finland og Holland). 7

KINA STORMER FREM PÅ DET GLOBALE PATENTMARKED Udviklingen hos verdens førende patentkontorer 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 Kina USA Japan Sydkorea Europa 100.000 0 Figur 3. Kilde: WIPO, 2013 Ser man på patentintensive brancher, er der på det europæiske marked sket et skifte, hvor den mest dominerende type i dag er medicinsk teknologi. Samtidig er computerteknologi faldet ned på en fjerdeplads på trods af, at branchen fortsat er den største på verdensplan og i høj vækst. Energi- relaterede teknologier har oplevet en stærk stigning siden 1995, og alene mellem 2010 og 2011 voksede området med 5,3 pct.. En analyse af de energirela- terede maskiner viser, at Europa sidder solidt på dette marked med Danmark helt i front på vindteknologi. Udviklingen af energi- relaterede teknologier følger det øgede politiske fokus på klimaforandringer, og vil derfor i mange år fremover være et vigtigt erhverv at investere i. Det er derfor vigtigt for Danmark, at det europæiske patentmarked fordrer de bedste muligheder for at bevare førerposi- tionen inden for vindteknologi. KONSEKVENSER: Et dyrt nej Hvis danskerne stemmer nej til patentdomstolen, vil enhedspatentet ikke have virkning i Danmark, og Danmark vil bevare kontrollen over eget patentmarked. Det sikrer Danmark imod at blive overstrømmet med patenter, men betyder imidlertid ikke, at et nej vil bevare status quo for det danske patentmarked. Et nej vil medføre, at internationale virksomheder, der ønsker at investere i det eu- ropæiske marked, aktivt skal vælge Danmark til med de ekstra omkostninger det vil indebære. Det er usandsynligt, at den høje udenlandske interesse for at 8

søge patent i Danmark vil forsætte, når resten af Europa i samlet flok åbner op for lettere adgang. At stå uden for enhedspatentet vil betyde, at Danmark ikke længere skal konkurrere mod Tyskland eller Sverige om de vigtige udenlandske investeringer, men i stedet mod en fælles front af 24 EU- lande, svarende til godt 390 millioner forbrugere. Et ønske om at bevare den fulde kontrol over sit eget patentmarked kommer derfor med en pris. På den ene side vil det beskytte Danmark for en stor mængde ekstra patenter og derved sikre danske opfindere samme nationale råderum, som de har i dag. På den anden side vil den selv samme beskyttelse medføre en risiko for, at internationale virksomheder vælger Danmark fra, når de nye pro- dukter skal handles. Vælger Danmark at gå enegang og bygge mur omkring det nationale patentmarked vil det efter alt at dømme få en negativ sideeffekt og på- virke det fremtidige niveau for direkte udenlandske investeringer. Patenter i fremtidens Danmark Hvis Danmark tilslutter sig patentdomstolen, har Danmark bedre muligheder for at bevare sin position som en magnet for patentansøgninger også i europæisk sammenhæng. Vælger Danmark at stå uden for patentdomstolen, er der derimod risiko for en marginalisering i forhold til vores nabolande. Samtidig kan vi komme til at opleve en udvikling, hvor det nationale patent vil miste betydning, og hvor især de store danske virksomheder vil accelerere de seneste års stigende internationalisering i patentaktivitet. Virksomheder som Novo Nordisk og Vestas har hele verden som deres patentmarked, og denne praksis vil ikke ændres ved et nej til patentdomstolen. Anderledes ser det ud for de små virksomheder, der udgør 90 pct. af de patentaktive virksomheder i Danmark. Deres største marked ud over det nationale er EU s indre marked, og i den sammenhæng har de brug for et europæisk enhedspatent, der vil være en nemmere og billigere løsning end en dobbeltpatentering i både Danmark og på det europæiske niveau. Ellers stilles de små virksomheder i Danmark ikke bare dårligere end de store virksomheder, men også dårligere end deres konkurrenter i bl.a. Sverige og Finland med ekstra omkostninger og mindre beskyttelse i retspraksis. Patentreformen vil sikre en mere effektiv retspraksis, et fald i europæiske pa- tentpriser og øge reglernes gennemsigtighed. Et nej til patentdomstolen vil betyde, at Danmark kan bevare et lukket nationalt patentmarked, men dette er ikke uden en pris. Prisen er de beregnet ekstraomkostninger på godt 16,5 millioner kr. samt manglende indflydelse på processen og et fravær af danske dommere og mulighed for en national domstol. Og regningen vil skulle betales af de ca. 1000 danske virksomheder, som står for 1/3 af den danske eksport, 15 pct. af BNP samt 200.000 beskæftigede. I fremtiden vil vi formodentlig også komme til at se en stigende grad af speciali- sering inden for de danske patentansøgninger. Ud over vindteknologi og grøn 9

energi satser Danmark allerede på at markere sig over for udlandet på bio- og medicoteknologi samt viden på det maritime område. Som allerede beskrevet er Danmark førende på vindteknologi, og på bio- og medicoteknologi ligger den danske patentaktivtiet 2-6 gange højere end OECD- gennemsnittet 10. Det maritime område står allerede i dag for godt 24 pct. af den danske eksport og 10 pct. af den samlede produktion i Danmark. Disse områder er vurderet til også i fremtiden at spille en afgørende rolle for dansk vækst. Alle disse områder er stærkt patentafhængige, og det gælder for danske virksomheder om at være hurtig til at udvikle nye ideer og få dem patenteret. Her kan en fælles patentdomstol sikre mod lange retssager og andet administrativt bøvl. Hvis Danmark ønsker at bevare sin position som nicheland i konkurrence mod ikke bare Kina og USA, men også de europæiske naboer, er det vigtigt med et sikkert og effektivt retssystem. Flest fordele ved et ja Patentdomstolen bliver i medierne præsenteret som et tørt, teknisk og usexet emne, som ikke er en folkeafstemning værdig. Men det er ikke en uvæsentlig af- stemning. Den er vigtig, fordi den har konsekvenser for Danmarks konkurrence- evne i det globale patentkapløb. Danmark har trods sin lille størrelse en relativt stærk position på det internationale patentmarked, og det er vigtigt ikke kun for store virksomheder, men især for de små at fastholde denne position. Alle patentaktive danske virksomheder kan som del af det nye europæiske patentsystem spare penge, få bedre retssikkerhed med danske dommere og bidrage til en styrket europæisk position over for det buldrende kinesiske marked og det stærke amerikanske. Patentdomstolen kan på enkelte punkter kritiseres for sit institutionelle set- up, hvor en sammenligning med det amerikanske patentsystem kunne tænkes at vise muligheder for forbedringer. 11 Det gælder f.eks. adskillelsen af sager om krænkelse og sager om gyldighed og den manglende involvering af EU- domstolen. Samlet set er patentdomstolen dog et klart fremskridt, der vil gøre hverdagen meget lettere for virksomhederne. Ikke mindst for små virksomheder, der får mulighed for at beskytte deres patenter i hele Europa uden at skulle lave dobbeltregistrering både i Danmark og ved det europæiske patentkontor. Uanset om danskerne beslutter at deltage eller stå udenfor, vil patentdomstolen og enhedspatentet blive en realitet i Europa. Politisk vil Danmark få større indflydelse ved at tilslutte sig patentdomstolen, da man derved får indflydelse på dens videre udvikling. Vi vil kunne stille med danske dommere, og der vil komme en national afdeling af patentdomstolen, hvor patenter kan forsvares. Beslutnin- gen om at oprette en national afdeling gør det muligt både at kombinere de stor- 10 Tal for 2006-2011 11 Tænketanken EUROPA vil inden d. 25. maj bidrage med en komparativ analyse af det amerikanske og europæiske patentsystem. 10

driftsfordele, som den europæiske patentdomstol giver, samtidig med at man giver danske virksomheder en sikker og effektiv retspraksis. Fremtiden for dansk økonomi står og falder ikke med tilslutningen til patentdomstolen. Der er ikke tale om en mirakelkur, men i stedet en klar og praktisk forbedring, der kan styrke de patentaktive virksomheder i Europa. Patentdom- stolen er en aftale om fælles retspraksis, der vil sikre bedre og mere lige vilkår for patentaktive virksomheder i EU uanset størrelsen på deres pengepung. Der er ingen tvivl om, at den fælles patentdomstol vil forbedre vilkårene for danske virksomheder og især de små, der ikke har de samme midler til at forsvare sig med på det globale marked. Et ja til patentdomstolen vil derfor hjælpe de virksomheder, forskningsinstitutioner og enkeltpersoner, der hver dag får de nye gode ideer, der ikke bare i dag, men også i morgen er med til at sikre dansk vækst, beskæftigelse og velfærd. Patenter i tal I 2012 var der ca. 8,66 millioner aktive patenter i verden Alene i 2012 blev der ansøgt om ca. 2,35 millioner patenter Ca. 150.000 af de ansøgninger i 2012 var til det europæiske patentkontor. Danmark tre gange tidligere har afgivet suverænitet ved spørgsmålet om patent. I 1989, og 1992 blev det vedtaget med 5/6 flertal og i 2006 stemte alle partier for suverænitetsafgivelsen. Notatet er udarbejdet med støtte fra Europa- nævnet 11