KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG G KU SPECIFIKATION AF DIGITALE YDELSER

KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG G KU SPECIFIKATION AF DIGITALE YDELSER VERSION: 1.3 VERSIONSDATO: 24.10.2014

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET BILAG G KU specifikation af digitale ydelser KU specifikation af digitale ydelser Københavns Universitet Bilag G) til IKT Ydelsesspecifikation Udover de generelle IKT-anvisninger, har Københavns Universitet (KU) en række særlige ønsker til digitale ydelser. I dette sagsnotat er der beskrevet hvorfor og hvordan KU ønsker disse digitale ydelser leveret. 0.0 Udfyldelse af IKT-materiale Alle dokumenter udfyldes med metadata (Projekt ID) (Projektnavn) og (Dato) på forsiden. Projekt ID Underscore er en del af Projekt ID KU_782_01_14_0041 Bygningskompleksnummer (bunden værdiliste) Bygningsnummer (bunden værdiliste) 01-98 = Bygningsnummer 99 = Oversigtsplaner (flere bygninger) Årstal & Projektnr. (bunden værdiliste) 01-99 = Årstal, ved projektopstart. Indhentes hos KU s projektleder. Genereres fra Captia 0000-9999 = Projektnr. Indhentes hos KU s projektleder. Genereres fra Captia. Eks.: 313-0041/14-782 Projektnavn: Benævnelse på sagen. Denne information indhentes hos KU s projektleder Dato: Benævnelse for, hvornår IKT materialet er udfyldt. BILAG G) KU SPECIFIKATION AF DIGITALE YDELSER Side 1 af 9

1.0 CAD-dokumentation Stk. 1 Det er KUs ønske løbende at udvide den digitale dokumentation på den bygningsmasse, vi administrerer. Det er derfor i KUs interesse at modtage den fulde digitale projektdokumentation, der måtte blive udarbejdet af rådgiveren i forbindelse med både vedligeholdelsessager, om- og nybygninger. Dette dels for at kunne benytte materialet i den løbende drift og vedligehold af bygningsmassen, men tillige for at kunne udlevere et fuldt dækkende digitalt materiale, hvis en anden rådgiver skal projektere større ombygninger i en given bygning. 2.0 Digital aflevering Stk.1 Udover de i IKT Ydelsesspecifikationen beskrevne krav har KU følgende særlige ønsker. 2.1 Etageplaner til arealregistrering Stk.1 Københavns Universitet benytter to forskellige CAD-programmer til at understøtte den digitale dokumentation på bygningsmassen. Det meste af KUs bygningsmasse er baseret på MicroStation 2D etageplaner som den digitale dokumentation og arkitektgrundlag. Det er KUs vision, at alle de bygninger som KU benytter, og finder egnet til at understørre den større digitale dokumentation, vil blive projekteret i 3D/BIM programmet Revit. Som grundlag for arealregistreringen skal der leveres redigerede digitale etageplaner, alene indeholdende væsentlige bygningselementer som vægge, døre, vinduer, trapper mv. - samt rumnummer og rumnavn og rumfunktion. Derudover skal etageplanerne forsynes med arealshapes (shapes/polygoner) henholdsvis inden for vægge i hvert enkelt rum (brugsnettoareal), samt i den udvendige bygningskontur for hver etage (bruttototalareal og bruttoetageareal). Bruttoetageareal, adskiller sig typisk ved bruttototalarealet ved kælderniveau eller slutetagen i en ejendom. Endvidere skal etageplanerne forsynes med følgende oplysninger: Rumnummer, iht. pkt. 4.3 Rumfunktion. Den funktion rummet primært anvendes til. Areal angivet i m 2 pr. rum, der stammer fra brugsnettoareal shapes Areal angivet i m 2 pr. bruttototalareal shape pr. etage. Areal angivet i m 2 pr. bruttoetageareal shape pr. etage. Disse etageplaner skal leveres i MicroStation-format (.dgn) Definition på etagens bruttototalareal Bruttototalarealet måles i et plan bestemt af overside færdigt gulv til ydersiden af de begrænsende ydervægge. Rum, der går gennem flere etager, medregnes kun til den etage, i hvilken gulvet er beliggende. Trapper, trapperum, skakte elevatorskakte medregnes dog for hver etage. Ved beregning af bruttototalareal medregnes: Lukket altan, indskudt etage og hems. Bruttototalareal skal påføres alle etager. BILAG G) KU SPECIFIKATION AF DIGITALE YDELSER Side 2 af 9

Definition på etagens bruttoetageareal Bruttoetagearealet måles i et plan bestemt af overside færdigt gulv til ydersiden af de begrænsende ydervægge. Rum, der går gennem flere etager, medregnes kun til den etage, i hvilken gulvet er beliggende. Trapper, trapperum og elevatorskakte medregnes dog for hver etage. Ved beregning af bruttoetageareal medregnes ikke: Den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen og ved udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side. Bruttoetageareal skal påføres alle etager. Definition på brugsnettoareal af rum Til beregning af nettoareal tages mål fra væggens inderside eller anden begrænsende Bygningsdel i hvert enkelt rum. Alle brugsnettoarealer skal have optegnede rum; også gangarealer, fordelingsarealer, trapperum, elevatorskakte og andre skakte med adgang m.v. Er der søjler m.m. betragtes det som fradragsareal. 2.2 Ajourføring af etageplaner til arealregistrering Stk.1 I forbindelse med løbende vedligehold, renovering og mindre ombygninger af bygningsmassen, vil der være behov for en stadig ajourføring af henholdsvis KUs egne etageplaner og de tilhørende arealregistreringer. Det er i den forbindelse rådgivers ansvar løbende at holde de redigerede etageplaner i MicroStation-format (.dgn) ajour, således at den arealmæssige dokumentation af KUs bygningsmasse til stadighed er opdateret. Eksisterende lagstruktur og fil-navngivning skal bevares ved ajourføring af tegningsmateriale. Udveksling af disse etageplaner/filerne sker p.t. via projektweb. Tilsvarende skal der i forbindelse med tilbygninger eller nybyggerier lægges helt nye etageplaner, redigeret som beskrevet ovenfor, ud i den eksisterende generelle KU-mappestruktur på projektweb. KU forbeholder sig retten til at skifte projektweb-udbyder. KU forbeholder sig retten til at stille krav om, at den ansvarlige rådgiver kan blive pålagt at benytte et andet program til ajourføring af redigérbare etageplaner, eksempelvis AutoCAD. 3.0 Opdatering af eksisterende bygninger og fremtidige renovering, ny- og ombygninger Stk. 1 Såfremt KU finder det hensigtsmæssigt at en ajourføring af bygningsmassen projekteres i Revit, vil dette blive honoreret med en særskilt ydelse afhængig af projektets omfang. Dette aftales individuelt med IKT-koordinator hos KU CAS. BILAG G) KU SPECIFIKATION AF DIGITALE YDELSER Side 3 af 9

4.0 Nummerering af bygningskomplekser, bygninger, rum 4.1 Bygningskompleksnummer Stk. 1 Bygningskompleksnummer fastlægges efter aftale med Campus Service i forbindelse med projektopstart. 4.2 Bygningsnummerering Stk. 1 Ved nybyggeri fastlægges bygningsnumrene efter aftale med Campus Service. 4.3 Rumnummerering Stk. 1 Ved nybyggeri fastlægges rumnummerering efter aftale mellem rådgiver, Campus Service Områderne og Campus Service. Rådgiver skal forelægge udkast til rumnummerering. Ved nye bygninger i eksisterende bygningskomplekser er det Campus Service og rådgiveren der efter aftale fastlægger rumnummereringen, så der bliver en naturlig sammenhæng i nummereringen, såvel i geografien som i databasen. Rådgiver skal forelægge udkast til rumnummerering. Rum nummereres iht. nedenstående beskrivelse, hvor det er muligt. Ved atypiske bygninger tilstræbes det at nummerere, så der er en klar logik, når ikke stedkendte skal finde rundt. Rumnummeret er opdelt i 3-enheder: bygningsnummer-etage-dørmodul, og er adskilt med en bindestreg (Eks. 1-2-22). Der kan anvendes 2-3 karaktere som løbenumre. Første enhed angiver bygningsnummer Anden enhed angiver etage 02 = Underkælder 1A = indskudt etage mellem 1. og 2. sal 01 = Kælder 2 = 2. sal 0 = Stueetagen 2A = indskudt etage mellem 2. og 3. sal 1 = 1. sal Osv. Tredje enhed er et fortløbende nummer som svarer til bygningsfaget langs facaden. Lige numre mod nord/øst og ulige numre mod syd/vest. I tilfælde hvor der er flere rum i et bygningsfag vil det forløbende nummer blive tilføjet et bogstav. Rummet ved facaden tildeles ikke et bogstav. (Eks. 1-2-24A) Bygningsfaget er vist i parentes på nedenstående illustration. Når et rum strækker sig over flere bygningsfag, er det bygningsfaget, hvori indgangsdøren til rummet er placeret, der angiver rumnummeret. Hvis der i forvejen eksisterer rumnumre, der skal bruges i bygningen, skal disse formentlig bruges i stedet for overstående. BILAG G) KU SPECIFIKATION AF DIGITALE YDELSER Side 4 af 9

BILAG G) KU SPECIFIKATION AF DIGITALE YDELSER Side 5 af 9

5.0 Mappestruktur Nedenstående viser opbygningen af en mappe- og arkivstruktur for Københavns Universitet. Mappestrukturen er gældende for projektweb, og er benævnt som A104 skabelon. Opbygningen og strukturen skal følge hierarkiet så undermapper ibrugtages. Mappestrukturen er opbygget af værdilisten Indholdstype (C, eks. C05_Analyse) og dennes underværdilister med udvalgte værdier fra værdilisten Vidensområde (K, eks. K01_Arkitektur) samt værdilisten Dokumentation (C, eks. ). Strukturen er vist udfoldet i 3 niveauer. C01_Basis C01.1_Arkivfortegnelse C01.2_Organisation C01.3_Skabelon C02_Aftale C02.1_Aflevering C02.2_Forsikring C02.3_Fuldmagt C02.4_Garanti C02.5_Kontrakt C03_Økonomi C03.1_Betalingsplan C03.2_Bevilling C03.3_Budget C03.4_Byggeregnskab C03.5_Faktura C03.6_Prisoverslag C04_Myndighed C04.1_Ansøgning C04.2_Godkendelse C04.3_Lokalplan C04.4_Myndighedskrav C04.5_Tilladelse C05_Analyse K01_Arkitektur K02_By og landskab K06_Kort- og landmåling K07_Elektroteknik og IT K08_Mekaniske installationer K09_Konstruktioner og materialer K12_Ejendomsforvaltning C06_Referat C06.1_Bygherre C06.2_Byggeudvalg C06.3_Myndighed C06.4_Projektering C06.5_Projektgennemgang C06.6_Styregruppe C06.7_Sikkerhed C07_Geometri K01_Arkitektur K02_By og landskab K06_Kort- og landmåling K07_Elektroteknik og IT K08_Mekaniske installationer K09_Konstruktioner og materialer K12_Ejendomsforvaltning C08_Beskrivelse og specifikation C08.1_Byggesag C08.2_Bygningsarbejde C08.3_Mængdeopgørelse C08.4_Rumskema C08.5_Sikkerhed og sundhed C09_Orientering C09.1_Høring C09.2_Varsling C10_Kvalitetsstyring C10.1_Granskning C10.2_Kontrol C10.3_KS dokumentation C10.4_Kvalitetsplan C10.5_Risikovurdering C10.6_Tilsyn C11_Information C11.1_Drift C11.1.1_As Built materiale C11.1.2_Generel beskrivelse C11.1.3_Driftstegninger C11.1.4_Bygningsdelskort/Driftskort C11.1.5_Energiforbrug/energiledelse C11.1.6_Bruger- eller beboervejledning C11.1.7_Logbog C11.1.8_Driftsplan C11.2_Produktdata C11.3_Vedligeholdelse C12_ Tids og ressourcestyring C12.1_Projektplan C12.2_Tidsplan D1_ Grundlag D1.1_Konkurrenceprogram D1.2_Konkurrenceforslag D1.3_Færdigt program D2_ Aflevering BILAG G) KU SPECIFIKATION AF DIGITALE YDELSER Side 6 af 9

6.0 Tegningsnummerering Nummerering af tegninger følger nedstående retningslinjer. Retningslinjerne er udarbejdet på baggrund af bips A104 dokumenthåndtering 2012 punkt 10.8.3 (model 3) samt KUs interne retningslinjer. Tegningsnummerering følger følgende model: Projekt ID Understreg er en del af filnavne KU_782_01_14_0041_K01_T50_H1_E1_N01 Bygningskompleksnummer (bunden værdiliste) Bygningsnummer (bunden værdiliste) 01-98 = Bygningsnummer 99 = Oversigtsplaner (flere bygninger) Årstal & Projektnr. (bunden værdiliste) 01-99 = Årstal, ved projektopstart Se pkt. 0.0. 0000-9999 = Projektnr. Se pkt. 0.0. K: Vidensområde (bunden værdiliste) 01 = Arkitektur 06 = Kort- og landmåling 11 = Natur og ressourcer 02 = By og landskab 07 = Elektronik og IT 12 = Forvaltning 03 = Indretning 08 = Mekaniske installationer 13 = Økonomi 04 = Industrielt design 09 = Konstruktion og materialer 14 = Jura 05 = Grafisk design 10 = Procesanlæg og forsyning 15 = Forskning og udvikling T: Tema (åben værdiliste, bunden ved VVS og EL) Angivelse af et specifikt tema som klassificerer dokumentet iht. en SfB-kode. 50 = VVS-anlæg i terræn 60 = El-anlæg i terræn 70 = Inventar, terræn 51 = (affald) 61 = Tavler, (nødbelysningsanlæg) 79 = Inventar, bygning 52 = Afløb og sanitet 62 = Højspændingsanlæg 53 = Brugsvand 63 = Lavspændingsanlæg 54 = Luftarter 64 = Elektronik og svagstrøm (IT) 55 = Køling 65 = Føringsveje 56 = Varme 66 = Transportanlæg 57 = Ventilation 67 = Øvrige mekaniske anlæg 58 = VVS-anlæg, øvrige 68 = Øvrige El-anlæg i bygning 59 = Diverse 69 = Diverse H: Afbildningstype (bunden værdiliste) 0 = Generelt 4 = Bygningsudsnit 1 = Plan 5 = Detalje 2 = Opstalt 6 = Diagram/skema 3 = Snit 7 = Rumlig afbildning E: Etage (bunden værdiliste) se pkt. 4.3 N: Løbenummer (åben værdiliste) Angivelse af fortløbende nummerering af tegningen. Koden kan indeholde tal og bestå af to eller flere karaktere. BILAG G) KU SPECIFIKATION AF DIGITALE YDELSER Side 7 af 9

7.0 Dokumentnummerering Nummerering af dokumenter følger nedenstående retningslinjer. Retningslinjerne er udarbejdet på baggrund af bips A104 dokumenthåndtering 2012 punkt 10.6.2 (model 2) samt KUs interne retningslinjer. Dokumentnummerering følger følgende model: Projekt ID Skillestreger er en del af filnavnet Bygningskompleksnummer (bunden værdiliste) Bygningsnummer (bunden værdiliste) 01-98 = Bygningsnummer 99 = Oversigtsplaner (flere bygninger) Årstal & Projektnr. (bunden værdiliste) 01-99 = Årstal, ved projektopstart Se pkt. 0.0. 0000-9999 = Projektnr. Se pkt. 0.0. KU_782_01_14_0041_K01_C03_N01 K: Vidensområde (bunden værdiliste) 01 = Arkitektur 06 = Kort- og landmåling 11 = Natur og ressourcer 02 = By og landskab 07 = Elektronik og IT 12 = Forvaltning 03 = Indretning 08 = Mekaniske installationer 13 = Økonomi 04 = Industrielt design 09 = Konstruktion og materialer 14 = Jura 05 = Grafisk design 10 = Procesanlæg og forsyning 15 = Forskning og udvikling C: Indholdstype (bunden værdiliste) 01 = Basis 07 = Geometri 02 = Aftale 08 = Beskrivelse og specifikation 03 = Økonomi 09 = Orientering 04 = Myndighed 10 = Kvalitetsstyring 05 = Analyse 11 = Information 06 = Referat 12 = Tids- og ressourcestyring N: Løbenummer (åben værdiliste) Angivelse af fortløbende nummerering af dokumentet. Værdilisten er åben, og koden kan indeholde tal og bestå af to eller flere karaktere. BILAG G) KU SPECIFIKATION AF DIGITALE YDELSER Side 8 af 9

8.0 KU Tegningshoved Tegningshovedet er tilgængeligt via KUs projektweb, www.ibinder.dk. I mappen KU Skabeloner findes tegningshoved i Revit rvt. format som family. Endvidere findes de shared parameters der er oprette til tegningshovedet, og som bør importeres i projektet, med henblik på korrekt udfyldelse af tegningshovedet. Ved udfyldelse af vidensområde såvel som modelfil, er det nødvendigt at editere family en. Nedenstående billede viser et eksempel på et korrekt udfyldt tegningshoved. BILAG G) KU SPECIFIKATION AF DIGITALE YDELSER Side 9 af 9