Servicedeklarationer for Børn og Familie 2011



Relaterede dokumenter
Resultatdokumentation Børne- og familieområdet. Baggrundsoplysninger. Indskrivning Afklaring efter tre måneder Opfølgning Udskrivning.

Servicestandard for familieorienteret rådgivning herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Center for Social Service Kvalitetsstandarder. Udsatte børn, unge og familier

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale juni 2015

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling

Kvalitetsstandard for handicapkompenserende ydelser på børneområdet

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Lov og ret Hvilken hjælp kan I få?

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Støtte muligheder til forældre

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.

Lov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese

ABA foreningens landsmøde,

NOTAT. Dato: 19. december Kontaktoplysninger. Børnecentret. Hækkerupsvej Ringsted. Side 1 af 5

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale juni 2015

Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven

5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning på børne- og ungehandicapområdet

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Familieafdelingen/2005

Sagsbehandlingstider - Børn- og Ungeforvaltningen Opdateret pr. 1/

Kvalitetsstandarder på børnehandicapområdet mv.

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne.

Sagsbehandlingstider - Børn- og Ungeforvaltningen Opdateret pr. 1/1 2017

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 42

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Kvalitetsstandard for sagsbehandlingstider

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

11, 50, 51, 52, 58, 64, 146, 152, 153, 154, 155, 155 a og 155 b. Over 18 år 10 og og 102

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

Kvalitetsstandard Børn og Familie Februar Kvalitetsstandard

Støttemuligheder efter Lov om social service. Fensmarkskolen

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HBF Landskursus Om serviceloven

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Handicapteamet Fagcenter børn & Familie

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet

Hvornår får du svar?

Vejledning om hjemmetræning i Frederikshavn Kommune gældende pr : Lovgivningsmæssige rammer Servicelovens 32 a

Kvalitetsstandarder. Særlig støtte til børn og unge

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år

4 Kvalitetsstandard for anbringelse uden for hjemmet på børne-og ungehandicapområdet

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 7

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Afløsning/aflastning til familien

Eksempel på beslutningskompetenceplan

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem

Kommunernes og Familieretshusets samarbejde i familieretlige sager

Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet

Introduktion til børnehandicapområdet. Kristina Mikkelsen, Børn og Ungechef Skole- og Børneudvalget

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31.

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 9

Kvalitetsstandarder på forebyggelsesområdet

Servicestandard for merudgifter

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2013 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2014 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 19. december Serviceloven 12, 82a, 82b og 85. Lovgrundlag Servicelovens 12:

Kvalitetsstandard 85

Familieafdelingen. Det specialiserede socialområde.

Ændringer i Serviceloven ved LOV nr. 660 af 08/06/2017.

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2017 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2018 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Forældre til børn med diabetes

BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSER OG HANDLEPLANER

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort

Midlertidige botilbud

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

Børne- og Familieteamet.

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2017 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2018 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Handicap, psykiatri og socialt udsatte. Borgere med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

Transkript:

Servicedeklarationer for Børn og Familie 2011

2

Indledning... 5 Funktion-indikator: Forebyggende foranstaltninger... 6 Udvikling og adfærd... 7 Familieforhold... 10 Skoleforhold... 11 Sundhedsforhold... 12 Fritidsforhold og venskaber... 13 Andre forhold... 14 Funktion-indikator: Børnehandicap... 15 Personlig pleje... 15 Mobilitet... 16 Kommunikation... 17 Familieforhold... 18 Skole/Institution... 18 Psykisk tilstand... 19 Sundhed og helbred... 19 Aktivitet... 20 Socialt samvær/netværk... 20 Familieorienteret rådgivning: 11 stk. 1 og 2... 22 Konsulentbistand og rådgivning: 11 stk. 3... 24 Rådgivning, undersøgelse og behandling: 11 stk. 4... 28 Familievejledning: 11 stk. 5... 30 Særlige dagtilbud: 32 stk. 1... 32 Særlige klubtilbud: 32 stk. 1... 34 Hjemmetræning: 32 stk. 6-8... 36 Merudgifter: 41... 38 Tabt arbejdsfortjeneste: 42... 44 Supplerende ydelser: 43... 48 Personlig hjælp og ledsagelse: 44... 50 Akut støtte: 52 stk. 2... 54 Ophold i dagtilbud, skole og fritidstilbud: 52 stk. 3 nr. 1... 56 Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet: 52 stk. 3 nr. 2... 58 Familiebehandling: 52 stk. 3 nr. 3... 62 Døgnophold for familien 52 stk. 3 nr. 4... 64 Aflastning: 52 stk. 3 nr. 5... 66 Kontaktperson for barn og familie: 52 stk. 3 nr. 6... 70 Anbringelse: 52 stk. 3 nr. 7... 74 Praktiktilbud: 52 stk. 3 nr. 8... 76 Anden hjælp: 52 stk. 3 nr. 9... 78 Økonomisk støtte: 52 a (afventer servicestyrelsens besøg d. 24/2. februar,pga. uklarheder ny lov)... 80 Forældrepålæg: 57 a... 82 Ungepålæg: 57 b... 86 Handleplan for kriminalitetstruede unge: 57 c... 90 Ophør af foranstaltninger; 68... 92 Efterværn: 76... 94 Egenbetaling ved anbringelser: Betalingsbekendtgørelsen... 98 Tilbagebetaling: 164... 102 STU: STU-loven 2 stk. 1... 104 3

4

Indledning I det følgende beskrives Favrskov Kommunes servicedeklaration for Børn og Familie, som det er vedtaget af Byrådet d. [dato]. Nogle af servicedeklarationerne er bygget op over en vurdering af indikatorer for barnets funktionsniveau, funktion-indikatorer. Det drejer sig om de steder, hvor loven ikke entydigt tager stilling til kriterierne for tildeling af ydelsen, og hvor ydelsen er knyttet til en vurdering af barnets behov for støtte, herunder nødvendigheden af at yde støtten. Det vil sige, at vi i beskrivelsen af et barns funktionsniveau tager udgangspunkt i en ensartet vurdering af, hvor indgribende en problematik der er tale om i det enkelte tilfælde. Metoden tilsigter ikke at erstatte det socialfaglige skøn. Metoden tilsigter at skabe et fælles udgangspunkt for vurderingen af barnet, og at gøre vurderingerne lettere at kommunikere omkring både internt og eksternt og på tværs af uddannelser og forudsætninger. Servicedeklarationerne er vejledende på den måde, at det kan fraviges, hvis der i den enkelte sag er en konkret, nødvendig og vægtig grund til at gøre dette. En beslutning om at fravige servicedeklarationen træffes af visitationsudvalget i Børn og Familie i hvert enkelt tilfælde. Denne 1. udgave af servicedeklarationerne tænkes revideret ca. 1 år efter vedtagelsen, med henblik på at indarbejde de erfaringer, vi har gjort på baggrund af 1. udgaven. 5

Funktion-indikator: Forebyggende foranstaltninger Ved vurdering af barnets/den unges forhold tages der udgangspunkt i følgende fokuspunkter: Udvikling og adfærd Familieforhold Institutions- og skoleforhold Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Andre forhold Fokuspunkterne skal vurderes ud fra barnets/den unges udviklingstrin. Fokuspunkterne gradueres på følgende måde: 6

Udvikling og adfærd herunder kognitive, den sociale og den motoriske udvikling Støttebehov 1. Barnet har ingen problemer og intet støttebehov Vejledende eksempler på sammenhæng mellem støttebehov og foranstaltninger 1 Barnets udvikling er alderssvarende. Barnet har en almindelig relation med andre. Barnet udviser stærke følelsesmæssige bånd til udvalgte voksne. Barnet har grundlæggende tillid til og tro på altid at kunne hente støtte og omsorg hos disse voksne. Barnet korrigerer sin adfærd efter at tilfredsstille disse voksne, og indfri deres forventninger. Barnet håndterer konflikter, og styrer sit temperament. Barnet udviser ingen tegn på indadvendt adfærd. Særligt i forhold til unge: Den unge udviser ingen tegn på selvskadende adfærd. Den unge har ingen kriminel adfærd, der er således hverken sigtelser eller mistanke om kriminalitet. 2. Barnet har milde problemer og brug for let støtte Barnet foretrækker nogle voksne frem for andre. Barnet søger hjælp og støtte hos voksne. Barnet kan dog i enkelte situationer med konflikter og krav vise usikkerhed på, hvordan det kan hente støtte og hjælp hos voksne. Barnet reagerer stærkt ved enkelte konflikter, men kan generelt håndtere frustration med støtte i de konkrete situationer. Barnet omgås andre, men er indadvendt. Barnet deltager i aktiviteter med andre, men er kun nødigt sammen med de andre i aktiviteten. Barnet involverer nødigt andre i, hvordan det har det. Særligt i forhold til unge: Den unge kan i sjældne tilfælde true med selvskadende adfærd, men udøver det ikke. Den unge er involveret i småkriminalitet, men har ingen sigtelser, Der kan eksempelvis være viden om at barnet har begået hærværk, 1 Uddybende eksempler vil løbende blive tilføjet. 7

3. Barnet har moderate problemer og brug for nogen støtte butikstyverier eller andre former for mildere berigelseskriminalitet få gange. Barnet foretrækker nogle voksne frem for andre. Barnet viser usikkerhed på, om voksne står til rådighed og kan give omsorg. Dette kan eksempelvis ses ved, at barnet kan være meget klæbende og krævende i kontakten, eller barnet bruger meget energi på at tiltrække sig opmærksomhed og kontakt på en ofte uhensigtsmæssig måde. Barnet er uforholdsmæssig opfarende og hidsig, men er ikke truende eller voldelig mod andre. Barnet reagerer stærkt på uoverensstemmelser, som af andre vil opfattes som små eller ubetydelige. Barnet vil helst holde sig for sig selv. Barnet viser næsten ingen interesse i andre, og involverer sjældent andre i, hvordan det har det, eller hvad det interesserer sig for. Særligt i forhold til unge: Den unge udviser i sjældne tilfælde (få gange årligt) selvskadende adfærd, eksempelvis cutter-adfærd eller afviser at spise. Den unge har enkelte sigtelser af mild karakter. Eksempelvis kan den unge have begået flere butikstyverier eller enkelte biltyverier. 4. Barnet har store problemer og brug for megen støtte Barnet foretrækker nogle voksne frem for andre. Barnet udviser i flere situationer, at det har mistet troen på andres støtte og omsorg. Barnet udviser en selvtilstrækkelig adfærd, og søger sjældent hjælp og støtte hos voksne. Barnet er truende, aggressiv eller voldelig overfor andre. Barnet reagerer voldsomt på uoverensstemmelser, som af andre vil opfattes som små eller ubetydelige. Barnet isolerer sig fra omgivelserne i kortere perioder. Barnet kan eksempelvis undgå andre i flere dage. Barnet har svært ved at vise og udtrykke sine følelser og behov. Særligt i forhold til unge: Den unge udviser selvskadende adfærd, eksempelvis cutter-adfærd månedligt eller have en spiseforstyrrelse, som på sigt kan være til fare for barnets liv. Den unge har selvmordstanker, men har ikke forsøgt at begå selvmord. Den unge har mange sigtelser af mild karakter eller få sigtelser af alvorlig karakter. Den unge kan eksempelvis flere gange have begået ikke-personfarlig kriminalitet eller få gange have begået 8

personfarlig kriminalitet. 5. Barnet har massive problemer og brug for omfattende støtte Barnet udviser ingen særlig tilknytning til en eller flere voksne. Barnet kan være ukritisk i sit valg af voksne, eller slet ikke søge kontakt med voksne. Barnet kontakter ukritisk nye mennesker på en ofte grænseoverskridende måde. Barnet har ingen længerevarende relationer til andre voksne eller børn. Barnet er aggressivt, voldelig og utilregnelig overfor andre. Barnet isolerer sig fra omgivelserne i lange perioder. Barnet undgår eller trækker sig i kontakten og relationen med andre i uger eller måneder. Barnet har meget svært ved at vise og udtrykke sine følelser og behov. Særligt i forhold til unge: Den unge har en svær spiseforstyrrelse, som er livstruende. Den unge har forsøgt selvmord indenfor det sidste halve år, og er stadig i fare for at gentage det. Den unge har mange alvorlige sigtelser eller flere sigtelser på personfarlig kriminalitet, seksuelle overgreb eller lignende. 9

Familieforhold Herunder familiens sammensætning, sociale og økonomiske forhold, forældrenes omsorgsevne og eventuelle problemer med misbrug eller helbred Støttebehov 1. Barnet har ingen problemer og intet støttebehov 2. Barnet har milde problemer og brug for let støtte 3. Barnet har moderate problemer og brug for nogen støtte 4. Barnet har store problemer og brug for megen støtte 5. Barnet har massive problemer og brug for omfattende støtte Vejledende eksempler på sammenhæng mellem støttebehov og foranstaltninger 2 Barnets/den unges relation til forældrene/den nære familie er god. Relationen bidrager positivt til barnets trivsel og udvikling. Barnets/den unges relation til forældrene/den nære familie er overvejende god. Relationen er ikke uproblematisk, men bidrager generelt positivt til barnets/den unges trivsel og udvikling. Barnets/den unges relation til forældrene/den nære familie er til tider problematisk. Relationen har i perioder negativ betydning for barnets/den unges trivsel og udvikling. Barnets/den unges relation til forældrene/den nære familie er overvejende problematisk. Relationen har overvejende negativ betydning for barnets/den unges trivsel og udvikling. Barnets/den unges relation til forældrene/den nære familie er meget dårlig. Relationen kan være til direkte skade for barnet/den unge. 2 Uddybende eksempler vil løbende blive tilføjet. 10

Institutions- og skoleforhold Herunder hvordan barnet/den unge fungerer fagligt og socialt. Ved unge over 15 år: uddannelses- eller arbejdsmarkedsforhold Støttebehov 1. Barnet har ingen problemer og intet støttebehov 2. Barnet har milde problemer og brug for let støtte Vejledende eksempler på sammenhæng mellem støttebehov og foranstaltninger 3 Institution: Barnet er i en alderssvarende udvikling Skole: Barnet har et alderssvarende fagligt niveau Institution: Barnet er i en udvikling, der ligger under det alderssvarende niveau. Skole: Barnet har et fagligt niveau, der ligger lidt under det alderssvarende niveau 3. Barnet har moderate problemer og brug for nogen støtte Institution: Barnet er i en udvikling, der ligger betydeligt under det alderssvarende niveau. Skole: barnet har et fagligt niveau, der ligger betydeligt under det alderssvarende niveau. 4. Barnet har store problemer og brug for megen støtte 5. Barnet har massive problemer og brug for omfattende støtte Institution: barnets udvikling er meget begrænset. Skole: Barnets faglige niveau er meget begrænset. Institution: Barnet udvikler sig ikke Skole: Barnet udvikler sig slet ikke fagligt 3 Uddybende eksempler vil løbende blive tilføjet. 11

Sundhedsforhold Herunder vækst og udvikling, er almindelige lægeundersøgelser gennemført, vaccinationer, misbrugsproblemer, overvægt, diverse sygdomme Støttebehov 1. Barnet har ingen problemer og intet støttebehov 2. Barnet har milde problemer og brug for let støtte 3. Barnet har moderate problemer og brug for nogen støtte 4. Barnet har store problemer og brug for megen støtte 5. Barnet har massive problemer og brug for omfattende støtte Vejledende eksempler på sammenhæng mellem støttebehov og foranstaltninger 4 Barnet eller den unge har ingen sundhedsproblemer. Barnet spiser sundt og dyrker måske motion. Barnet eller den unge har begyndende sundhedsproblemer, som kan blive til gene for barnet. Barnet eller den unge har sundhedsproblemer, som er til gene for barnet. Barnet eller den unge har store sundhedsproblemer, som giver barnet store vanskeligheder i hverdagen, og som er til fare for barnets udvikling. Barnet eller den unge har gennemgribende sundhedsproblemer, som er til fare for barnets liv. 4 Uddybende eksempler vil løbende blive tilføjet. 12

Fritidsforhold og venskaber Herunder aktuelle fritidsforhold og venskaber, relationer/tilknytning til nærmiljøet: Støttebehov 1. Barnet har ingen problemer og intet støttebehov Vejledende eksempler på sammenhæng mellem støttebehov og foranstaltninger 5 Barnet/den unge: er initiativrig og aktiv i sin fritid 2. Barnet har milde problemer og brug for let støtte Barnet har behov for hjælp til organisering af sin fritid, men kan tage initiativ til og gennemføre aktiviteter. Barnet kan eksempelvis have behov for støtte til valg af aktivitet. Barnet/den unge udviser til tider en mild grad af utilpasset adfærd i kontakten med andre børn. Barnet har behov for at få anvisninger i kontakten med andre. 3. Barnet har moderate problemer og brug for nogen støtte 4. Barnet har store problemer og brug for megen støtte Barnet/den unge har behov for hjælp til organisering af sin fritid, men kan, periodevis eller på nogle punkter, tage initiativ til at gennemføre aktiviteter. Barnet/den unge kan eksempelvis have behov for støtte til at sætte rammer under aktiviteten. Barnet/den unge har behov for løbende hjælp til organisering af sin fritid og til gennemførelse af aktiviteter. Barnet/den unge har store problemer med at indgå i kontakten med andre børn på en hensigtsmæssig måde. Barnet/den unge kan i samspil med andre børn virke passiv, og trække sig tilbage, og/eller udvise udad reagerende og grænseoverskridende adfærd. Barnet/den unge kan være usensitiv overfor andre, og udvise nedsat empati. Barnet/den unge har behov for løbende og mange anvisninger i kontakten. Særligt i forhold til unge: Den unge har begyndende kontakt til bandemiljø eller kriminelle grupper og/eller er involveret kriminalitet. 5. Barnet har massive problemer og brug for omfattende støtte Barnet/den unge kan selv med stor støtte ikke aktiveres i fritiden. Barnet/den unge kan ikke indgå i kontakten med andre børn på en hensigtsmæssig måde. Barnet/den unge udviser en meget tilbagetrukket og/eller manipulerende, frembrusende, beregnende og trodsig adfærd. Barnet/den unge udviser nedsat eller manglende empati, og har kun fokus på egne behov. 5 Uddybende eksempler vil løbende blive tilføjet. 13

Særligt i forhold til unge: Den unge har sit netværk i bandemiljø eller kriminelle grupper og/eller er involveret i kriminalitet. Andre forhold Eksempelvis seksuelle overgreb/vold udøvet af andre end familien, etnicitet, sprog, kultur, religion, lokalsamfund, fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, pludselig sygdom eller ulykker i familien Støttebehov 1. Barnet har ingen problemer og intet støttebehov 2. Barnet har milde problemer og brug for let støtte 3. Barnet har moderate problemer og brug for nogen støtte 4. Barnet har store problemer og brug for megen støtte 5. Barnet har massive problemer og brug for omfattende støtte Vejledende eksempler på sammenhæng mellem støttebehov og foranstaltninger 6 Barnet har ingen problemer, der skyldes forhold vedrørende eksempelvis etnicitet, sprog, kultur eller religion. Forhold vedrørende eksempel etnicitet, sprog, kultur eller religion er ikke uproblematisk for barnet men bidrager generelt positivt til barnets trivsel og udvikling. Forhold vedrørende eksempel etnicitet, sprog kultur eller religion er til tider problematisk for barnet og har i perioder negativ betydning for barnets trivsel og udvikling. Forhold vedrørende eksempel etnicitet, sprog, kultur eller religion er overvejende problematisk og har overvejende negativ betydning for barnets trivsel og udvikling. Forhold vedrørende eksempel etnicitet, sprog, kultur eller religion er meget dårlig for barnet, og kan være til direkte skade for barnet. 6 Uddybende eksempler vil løbende blive tilføjet. 14

Funktion-indikator: Børnehandicap Ved vurdering af graden af funktionsnedsættelsen tages der udgangspunkt i følgende fokuspunkter: Personlig pleje Mobilitet Kommunikation Familieforhold Skole- og institutionsforhold Sundhed og helbred Psykisk tilstand Aktivitet Socialt samvær/netværk Fokuspunkterne skal vurderes ud fra barnets/den unges udviklingstrin. Fokuspunkterne gradueres på følgende måde: Personlig pleje Støttebehov 1. Barnet har ingen problemer og intet støttebehov Vejledende eksempler på sammenhæng mellem støttebehov og foranstaltninger 7 Barnet kan selv klare al personlig pleje 2 Barnet har milde problemer og brug for let støtte Barnet skal have hjælp til af- og påklædning 3. Barnet har moderate problemer og brug for nogen støtte Barnet skal have hjælp til toiletbesøg 4. Barnet har store problemer og brug for megen støtte Barnet skal have hjælp til personlig hygiejne 5. Barnet har massive problemer og brug for omfattende støtte Barnet skal have hjælp til al personlig pleje 7 Uddybende eksempler vil løbende blive tilføjet. 15

Mobilitet Støttebehov 1. Barnet har ingen problemer og intet støttebehov Vejledende eksempler på sammenhæng mellem støttebehov og foranstaltninger 8 Barnet kan færdes frit 2. Barnet har milde problemer og brug for let støtte 3. Barnet har moderate problemer og brug for nogen støtte 4. Barnet har store problemer og brug for megen støtte 5. Barnet har massive problemer og brug for omfattende støtte Barnet kan færdes alene på indøvede ruter og har en alder, hvor dets jævnaldrende kan færdes frit. Barnet skal have støtte/ledsagelse i forbindelse med at færdes, og har en alder, hvor dets jævnaldrende kan færdes alene, evt. på indøvede ruter. Barnet er ude af stand til at færdes alene og har en alder, hvor dets jævnaldrende kan færdes med ledsager. Barnet har massive gangproblemer, fx er afhængig af kørestol 8 Uddybende eksempler vil løbende blive tilføjet. 16

Kommunikation Støttebehov 1. Barnet har ingen problemer og intet støttebehov Vejledende eksempler på sammenhæng mellem støttebehov og foranstaltninger 9 Barnet evner at kommunikere. 2. Barnet har milde problemer og brug for let støtte 3. Barnet har moderate problemer og brug for nogen støtte 4. Barnet har store problemer og brug for megen støtte 5. Barnet har massive problemer og brug for omfattende støtte Barnet har kommunikationsvanskeligheder og har brug for redskaber eller metoder til at underbygge sit sprog, fx tegn til tale, og har en alder, hvor dets jævnaldrende kan kommunikere uden hjælp. Barnet har kommunikationsvanskeligheder og har brug for redskaber eller metoder til at erstatte sit sprog, fx tegnsprog, velfungerende brug af talemaskine. Barnet har kommunikationsvanskeligheder, og det er udelukkende voksne tæt på barnet, der forstår barnet enten ved tale eller talemaskine Barnet kan ikke kommunikere, og det er udelukkende voksne tæt på barnet, der forstår barnets signaler fx nik med hovedet og øjenbevægelser 9 Uddybende eksempler vil løbende blive tilføjet. 17

Familieforhold Struktur, forudsigelighed og stimulation samt de sociale aspekter Støttebehov 1. Barnet har ingen problemer og intet støttebehov Vejledende eksempler på sammenhæng mellem støttebehov og foranstaltninger 10 Barnet lever i en velfungerende familiestruktur. 2. Barnet har milde problemer og brug for let støtte 3. Barnet har moderate problemer og brug for nogen støtte 4. Barnet har store problemer og brug for megen støtte 5. Barnet har massive problemer og brug for omfattende støtte Barnet har brug for en forudsigelig hverdag og forældrene mestrer dette efter en kort introduktion til redskaber 2 timer/1kursus Barnet har brug for en forudsigelig hverdag, hvilket forældrene mestrer efter en omfattende introduktion til redskaber op til 8 timer eller flere kurser Barnet har brug for en forudsigelig hverdag, hvilket forældrene har behov for løbende vejledning og støtte for at kunne mestre Barnet har brug for en forudsigelig hverdag, hvilket forældrene ikke mestrer trods megen vejledning og støtte Institutions- og skoleforhold Støttebehov 1. Barnet har ingen problemer og intet støttebehov Vejledende eksempler på sammenhæng mellem støttebehov og foranstaltninger 11 Barnet klarer sig fint i skole/institution uden støtte 2. Barnet har milde problemer og brug for let støtte 3. Barnet har moderate problemer og brug for nogen støtte 4. Barnet har store problemer og brug for megen støtte 5. Barnet har massive problemer og brug for omfattende støtte Barnet kan blive i normalskole/institution uden støtte eller med støtte op til 5 timer pr. uge Barnet kan blive i normalskole/institution med støtte over 5 timer pr. uge Barnet kan ikke blive i normalmiljøet og har brug for gruppetilbud/specialklasse Barnet kan ikke blive i normalsystemet og har brug for specialskole/specialinstitution samt dagbehandling 10 Uddybende eksempler vil løbende blive tilføjet. 11 Uddybende eksempler vil løbende blive tilføjet. 18

Psykisk tilstand Støttebehov 1. Barnet har ingen problemer og intet støttebehov Vejledende eksempler på sammenhæng mellem støttebehov og foranstaltninger 12 Barnet er psykisk velfungerende 2. Barnet har milde problemer og brug for let støtte Barnet er følelsesmæssig ustabil i kortere perioder 3. Barnet har moderate problemer og brug for nogen støtte Barnet er følelsesmæssig ustabil i længere perioder 4. Barnet har store problemer og brug for megen støtte 5. Barnet har massive problemer og brug for omfattende støtte Barnet har svære psykiske belastninger, eks. periodevis angst, lettere forvrænget virkelighedsopfattelse, svære ukontrollerende reaktioner fysisk/psykisk Barnet har psykotisk/invaliderende angst samt massive ukontrollerende reaktioner fysisk/psykisk Sundhed og helbred Støttebehov 1. Barnet har ingen problemer og intet støttebehov Vejledende eksempler på sammenhæng mellem støttebehov og foranstaltninger 13 Behandling er ikke nødvendig for, at barnet er velfungerende 2. Barnet har milde problemer og brug for let støtte Barnet har lettere vanskeligheder uden medicin 3. Barnet har moderate problemer og brug for nogen støtte Barnet har svære vanskeligheder uden medicin 4. Barnet har store problemer og brug for megen støtte 5. Barnet har massive problemer og brug for omfattende støtte Barnet fungerer med behandling, men det er livstruende, hvis barnet ikke modtager behandling, fx diabetikere, cøliaki, cystisk fibrose Barnet er ikke velfungerende trods behandling. 12 Uddybende eksempler vil løbende blive tilføjet. 13 Uddybende eksempler vil løbende blive tilføjet. 19

Aktivitet Støttebehov 1. Barnet har ingen problemer og intet støttebehov 2. Barnet har milde problemer og brug for let støtte 3. Barnet har moderate problemer og brug for nogen støtte 4. Barnet har store problemer og brug for megen støtte 5. Barnet har massive problemer og brug for omfattende støtte Vejledende eksempler på sammenhæng mellem støttebehov og foranstaltninger 14 Barnet har ingen problemer med at vælge aktivitet og holde sig beskæftiget Barnet klarer stort set at holde sig beskæftiget, men har behov for støtte/vejledning til valg af aktivitet Barnet har vanskeligt ved at holde sig beskæftiget, og har behov for støtte/vejledning til at vælge og gennemføre en aktivitet Barnet har vanskeligt ved at holde sig beskæftiget, og har behov for løbende støtte/vejledning til at vælge og gennemføre en aktivitet, fx støtte hvert 15. minut Barnet kan ikke holde sig beskæftiget og har brug for støtte/ledsagelse ved en aktivitet, fx en-til-en kontakt Socialt samvær/netværk Støttebehov 1. Barnet har ingen problemer og intet støttebehov 2. Barnet har milde problemer og brug for let støtte 3. Barnet har moderate problemer og brug for nogen støtte 4. Barnet har store problemer og brug for megen støtte 5. Barnet har massive problemer og brug for omfattende støtte Vejledende eksempler på sammenhæng mellem støttebehov og foranstaltninger 15 Barnet skaber ønsket kontakt til andre jævnaldrende/tager selv initiativ Barnet har lettere problemer i socialt samspil med jævnaldrende, og voksne skal være ekstra opmærksomme på barnets samvær med andre normalmiljøet, fx pædagogen Barnet har behov for voksenkontakt i sit sociale samspil med andre med konkret støtte. Barnet fungerer bedre i mindre grupper Barnet har behov for voksenkontakt i sit sociale samspil med andre med konkret støtte. Barnet har, selv i mindre grupper, brug for voksenkontakt, for at kunne indgå i samspil med jævnaldrende. Barnet kan ikke indgå i sociale relationer med jævnaldrende, og har behov for massiv voksenstøtte, fx en-til en støtte eller i særlige specialskoler, specialinstitutioner eller dagbehandlingstilbud. 14 Uddybende eksempler vil løbende blive tilføjet. 15 Uddybende eksempler vil løbende blive tilføjet. 20

21

Familieorienteret rådgivning: 11 stk. 1 og 2 Alle sager behandles ud fra et konkret skøn og individuel vurdering og i overensstemmelse med formålsbestemmelserne i servicelovens 1 og 46 samt Favrskov Kommunes sammenhængende børnepolitik med udgangspunkt i loven og Favrskov Kommunes fortolkning heraf i form af nedenstående servicedeklaration. Lovgrundlag Serviceloven 11 Stk. 1 Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte vordende forældre. Stk. 2. Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning efter stk. 1, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud. Servicedeklaration Målgruppe Børn, unge, deres forældre samt andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung. Enten som familie, eller til det enkelte familiemedlem. Rådgivning kan gives til børn og unge uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Ydelsens indhold Ydelsen tilbydes dels af socialrådgiverne i Børn og Familie som et led i den indledende fase i sagsbehandlingen og dels af Åben Anonym Rådgivning, der er knyttet til de to familiecentre. Der ydes rådgivning om alle aspekter, der har betydning for børn, unge og deres familier. Rådgivningen kan bestå i en henvisning til andre afdelinger i kommunen, eller andre relevante myndigheder. Omfanget af rådgivningen vil være max. 3 samtaler à 1 time. Rådgivning herudover kan være omfattet af servicelovens 11 stk. 3 eller stk. 4. Alternativt kan der iværksættes en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Reglerne om skærpet underretningspligt gælder også for bekymring, der er opstået i et rådgivningsforløb se hertil servicelovens 153. Kriterier for tildeling Kompetence En person i målgruppen ønsker rådgivning. Socialrådgiverne i Børn og Familie samt Åben Anonym Rådgivning. 22

Egenbetaling Der er ikke hjemmel til at opkræve egenbetaling for ydelsen. Familiens følgeudgifter Der ydes ikke tilskud til familiens følgeudgifter typisk transport og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med rådgivningen. Leverandør Familie- og handicaprådgiverne i Børn og Familie samt Åben Anonym Rådgivning i Familiecenter Vest og Familiecenter Øst. Opfølgning Ingen. Såfremt opfølgning skønnes nødvendig henvises til et andet tilbud. Sagsbehandlingsfrist 4 uger Klagemuligheder Der kan alene klages over afslag på rådgivning eller passivitet der må sidestilles med et afslag. Afgørelser om det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og pladser der skal være til rådighed i kommunen og takster for tilbuddene, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Andre relaterede ydelser eller foranstaltninger Særlige bemærkninger Servicelovens 11 stk. 3 og stk. 4 samt servicelovens 52 stk. 3. Der oprettes ikke sag. Notat skrives vedrørende faktiske omstændigheder, der kan få betydning for sagen i henhold til offentlighedslovens 6. Ajourført d. [dato] af [navn på den der har ajourført] vedtaget i byrådet [dato for byrådets godkendelse af ændring/vurdering af om byrådets godkendelse er nødvendig] Sagsbehandlermanual navn og link til den pågældende manual Skabeloner navn og link til de pågældende skabeloner 23

Konsulentbistand og rådgivning: 11 stk. 3 Alle sager behandles ud fra et konkret skøn og individuel vurdering og i overensstemmelse med formålsbestemmelserne i servicelovens 1 og 46 samt Favrskov Kommunes sammenhængende børnepolitik med udgangspunkt i loven og Favrskov Kommunes fortolkning heraf i form af nedenstående servicedeklaration. Lovgrundlag Servicelovens 11 stk. 3 Kommunalbestyrelsen skal, når det anses for at være af væsentlig betydning for et barns eller en ungs særlige behov for støtte, tilbyde nr. 1: konsulentbistand til børn, unge og familier med hensyn til børn eller unges forhold og nr. 2: rådgivning om familieplanlægning Servicedeklaration Målgruppe Børn, unge, deres familier og dem der faktisk sørger for et barn. Typisk sager om opdragelsesproblemer samlivsproblemer sociale eller psykiske problemer kriminalitet Ydelsens indhold kan f.eks. være en medarbejder har i en periode på 1-3 uger kontakt med familien med henblik på at afdække en eventuel indsats omfang tæt samarbejde med socialrådgiver eller kortere psykologforløb længerevarende psykologforløb gruppetilbud kursusforløb til forældre f.eks. i form af: Afklarende indsats I det tidlige kendskab til familien, kan konsulentbistand være med til at afklare det fremtidige forløb. F.eks. sideløbende med at der udfærdiges en børnefaglig undersøgelse. Afsluttende indsats Som afrunding på en sag, efter beslutning om ikke at iværksætte en børnefaglig 24

undersøgelse, eller hvis familien, efter endt indsats, har behov for en udfasningsperiode af kortere varighed, der ikke skal følges op. Kriterier for tildeling familieorienteret rådgivning efter servicelovens 11 stk. 1 og 2 har været afprøvet eller skønnes utilstrækkelig og konsulentbistanden anses for at være af væsentlig betydning for barnets særlige behov for støtte og der er tale om en konkret og afgrænset problemstilling konsulentbistanden/rådgivningen kan iværksættes sideløbende med at der foretages en børnefaglig undersøgelse. konsulentbistanden/rådgivningen kan iværksættes som afslutning på en børnefaglig undersøgelse, der har vist at barnet ikke trænger til særlig støtte. Kompetence Egenbetaling Familiens følgeudgifter Socialrådgiverne i Børn og Familie. Der er ikke hjemmel til at opkræve egenbetaling. Kan, efter omstændighederne, dækkes efter servicelovens 52 a, herunder udgifter til prævention. Leverandør Psykologerne i Pædagogisk psykologisk rådgivning - PPR Praktisk Pædagogisk Indsats - PPI Familiecenter Vest og Familiecenter Øst Eksterne samarbejdspartnere Opfølgning Sagsbehandlingsfrist Klagemuligheder Andre relaterede ydelser eller foranstaltninger Der bevilliges et konkret forløb med et fast timetal samt en slutdato. Ved endt forløb giver leverandøren en tilbagemelding til Børn og Familie. 4 uger Den person afgørelsen vedrører kan klage over afgørelsen typisk en forælder med forældremyndighed. Der kan alene klages over afslag på rådgivning eller passivitet der må sidestilles med et afslag. Afgørelser om det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og pladser der skal være til rådighed i kommunen og takster for tilbuddene, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Servicelovens 11 stk. 1 og 2 samt servicelovens 52 stk. 3. 25

Særlige bemærkninger Der skal afholdes børnesamtale ved bevilling af økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren efter servicelovens 52 a medmindre barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Ajourført Sagsbehandlermanual Skabeloner d. [dato] af [navn på den der har ajourført] vedtaget i byrådet [dato for byrådets godkendelse af ændring/vurdering af om byrådets godkendelse er nødvendig] navn og link til den pågældende manual navn og link til de pågældende skabeloner 26

27

Rådgivning, undersøgelse og behandling: 11 stk. 4 Alle sager behandles ud fra et konkret skøn og individuel vurdering og i overensstemmelse med formålsbestemmelserne i servicelovens 1 og 46 samt Favrskov Kommunes sammenhængende børnepolitik med udgangspunkt i loven og den nedenstående beskrivelse af Favrskov Kommunes fortolkning heraf. Lovgrundlag Servicelovens 11 stk. 4 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner. Servicedeklaration Målgruppe Børn og unge med adfærdsvanskeligheder Børn og unge med nedsat fysisk funktionsevne Børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne og deres familier Ydelsens indhold Konkrete rådgivnings-, undersøgelses- og behandlingsforløb af kortere varighed med henblik på at løse konkrete problemer, f.eks. fysioterapi musikterapi synsrådgivning specifikke rådgivningsforløb motorikgrupper Kriterier for tildeling Ved tildeling af ydelsen, tages der udgangspunkt i graden af barnets eller den unges funktionsnedsættelse, se funktion-indikator for børnehandicap. Barnet eller den unge har en funktion-indikator på mindst et af følgende: Mobilitet 5 Kommunikation 4 eller derover Familieforhold 3 eller derover Psykisk tilstand 3 eller derover Sundhed og helbred 3 eller derover Aktivitet 3 eller derover Socialt samvær/netværk 3 eller derover Kompetence Socialrådgiverne i Børn og Familie indstiller til foranstaltningen via 28

visitationsudvalget. Egenbetaling Familiens følgeudgifter Der er ikke hjemmel til at fastsætte egenbetaling. Kan evt. dækkes over servicelovens 41, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Leverandør Børn og Skoles egen fysioterapeut Region Midtjylland: Børn og Unge Rehabilitering (BUR) Eksterne leverandører Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Opfølgning Sagsbehandlingsfrist Klagemuligheder Andre relaterede ydelser eller foranstaltninger Forløbet bevilliges for en begrænset tidsperiode, højest 6 mdr. Der kan om fornødent revisiteres efter endt forløb. 8 uger fra modtagelsen af ansøgningen til afgørelse. Den person afgørelsen vedrører, kan klage over afgørelsen typisk en forælder med forældremyndighed. Der kan alene klages over afslag eller passivitet, der må sidestilles med et afslag. Afgørelser om det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og pladser der skal være til rådighed i kommunen og takster for tilbuddene, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Servicelovens 41 Servicelovens 52 Servicelovens 11 stk. 1-2 Særlige bemærkninger - Sagsbehandlermanual navn og link til den pågældende manual Skabeloner Ajourført navn og link til de pågældende skabeloner d. [dato] af [navn på den der har ajourført] vedtaget i byrådet [dato for byrådets godkendelse af ændring/vurdering af om byrådets godkendelse er nødvendig] 29

Familievejledning: 11 stk. 5 Alle sager behandles ud fra et konkret skøn og individuel vurdering og i overensstemmelse med formålsbestemmelserne i servicelovens 1 og 46 samt Favrskov Kommunes sammenhængende børnepolitik med udgangspunkt i loven og Favrskov Kommunes fortolkning heraf i form af nedenstående servicedeklaration. Lovgrundlag Servicelovens 11 stk. 5 Kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledningen skal tilbydes, inden for 3 måneder efter at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret. Servicedeklaration Målgruppe Forældre til børn, der er fundet i målgruppen for servicelovens 41. Ydelsens indhold Et enkelt hjemmebesøg, hvor der gives en helhedsorienteret og generel vejledning i forhold til rettigheder og muligheder i og udenfor kommunen i forbindelse med barnets funktionsnedsættelse, samt tilbud om netværk med andre forældre. Kriterier for tildeling Barnet er fundet i målgruppen for merudgifter efter servicelovens 41. Kompetence Forposten i Børn og Familie visiterer sagen til familierådgiveren, ved målgruppeplaceringen. I eksisterende sager, der først senere målgruppeplaceres, visiterer socialrådgiveren i Børn og Familie sagen til familierådgiveren ved målgruppeplaceringen. Egenbetaling Der er ikke hjemmel til at fastsætte egenbetaling Familiens følgeudgifter - Leverandør Opfølgning Sagsbehandlingsfrist Klagemuligheder Sekretariatet for Børn og Skole Der kan undtagelsesvist aftales et enkelt opfølgningsmøde med familievejlederen. 3 måneder fra konstateringen af funktionsnedsættelsen. Der kan alene klages over afslag eller passivitet, der må sidestilles med et afslag. Afgørelser om det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og pladser der 30

skal være til rådighed i kommunen og takster for tilbuddene, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Andre relaterede ydelser eller foranstaltninger Særlige bemærkninger - - Ajourført d. [dato] af [navn på den der har ajourført] vedtaget i byrådet [dato for byrådets godkendelse af ændring/vurdering af om byrådets godkendelse er nødvendig] Sagsbehandlermanual 710-2010-148300 Procedure for overlevering af sag til familievejle.docx Skabeloner navn og link til de pågældende skabeloner 31

Særlige dagtilbud: 32 stk. 1 Alle sager behandles ud fra et konkret skøn og individuel vurdering og i overensstemmelse med formålsbestemmelserne i servicelovens 1 og 46 samt Favrskov Kommunes sammenhængende børnepolitik med udgangspunkt i loven og Favrskov Kommunes fortolkning heraf i form af nedenstående servicedeklaration. Lovgrundlag Servicelovens 32 stk. 1 Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, jf. stk. 3, i særlige klubtilbud, jf. 36, eller i forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvis af forældrene i hjemmet, jf. stk. 6-8. Servicedeklaration Målgruppe Børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et sådan behov for støtte og behandling, at der skal iværksættes et særligt tilbud til barnet. Ydelsens indhold Særlige dagtilbud, der kan tilgodese barnets særlige behov for støtte, behandling mv. som ikke kan opnås i et alment dagtilbud. Kriterier for tildeling Beslutningen af, om der er behov for et særligt dagtilbud, skal ske på baggrund af faglige undersøgelser af barnets ressourcer og behov, hvorefter det konstateres, at det ikke er muligt at tilbyde: almindelig pasning, der kan opfylde barnets behov eller pasning ved opkvalificering af et eksisterende lokalt dagtilbud; dagplejer, vuggestue eller børnehave. Vurderingen sker i tæt samarbejde mellem socialrådgiverne i Børn og Familie og Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning PPR. Ved tildeling af ydelsen tages der udgangspunkt i graden af barnets eller den unges funktionsnedsættelse, se funktion-indikator børnehandicap. For at tilbyde særligt dagtilbud, skal barnet eller den unge have mindst en af følgende funktion-indikatorer: Personlig pleje 4 eller derover Mobilitet 4 eller derover Kommunikation 5 Skole/institution 5 Psykisk tilstand 5 32

Sundhed og helbred 4 eller derover Socialt samvær/netværk 5 Kompetence Egenbetaling Socialrådgiverne i Børn og Familie indstiller til foranstaltningen via visitationsudvalget. Der er ikke hjemmel til at fastsætte egenbetaling, hvis tilbuddet alene eller i hovedsagen er givet af behandlingsmæssige årsager. Hvis tilbuddet er givet af andre grunde, beregnes egenbetaling efter dagtilbudsloven. Familiens følgeudgifter Hvis tilbuddet alene eller i hovedsagen er givet af behandlingsmæssige årsager: Udgifter til transport af børn til og fra særlige dagtilbud afholdes af det særlige dagtilbud, hvis udgiften ikke kan dækkes efter andre regler. De særlige dagtilbud afholder ligeledes udgiften til forældrenes transport i forbindelse med behandlingsmøder. Der kan ikke udbetales støtte til andre følgeudgifter. Leverandør Eksterne specialinstitutioner Opfølgning Sagsbehandlingsfrist Klagemuligheder Mindst 1 gang pr. år 12 uger Den person afgørelsen vedrører, kan klage over afgørelsen typisk en forælder med forældremyndighed. Der kan alene klages over afslag eller passivitet, der må sidestilles med et afslag. Afgørelser om det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og pladser der skal være til rådighed i kommunen og takster for tilbuddene, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Andre relaterede ydelser eller foranstaltninger Særlige bemærkninger - Sagsbehandlermanual Almindeligt dagtilbud efter dagtilbudsloven Hjemmetræning: servicelovens 32 stk. 6-8 navn og link til den pågældende manual Skabeloner Ajourført navn og link til de pågældende skabeloner d. [dato] af [navn på den der har ajourført] vedtaget i byrådet [dato for byrådets godkendelse af ændring/vurdering af om byrådets godkendelse er nødvendig] 33

Særlige klubtilbud: 32 stk. 1 Alle sager behandles ud fra et konkret skøn og individuel vurdering og i overensstemmelse med formålsbestemmelserne i servicelovens 1 og 46 samt Favrskov Kommunes sammenhængende børnepolitik med udgangspunkt i loven og Favrskov Kommunes fortolkning heraf i form af nedenstående servicedeklaration. Lovgrundlag Servicelovens 32 stk. 1 Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, jf. stk. 3, i særlige klubtilbud, jf. 36, eller i forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvis af forældrene i hjemmet, jf. stk. 6-8. Servicedeklaration Målgruppe Ydelsens indhold Kriterier for tildeling Skolesøgende børn og unge under 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et sådant behov for støtte og behandling, at der skal iværksættes et særligt tilbud til barnet eller den unge. Særlige klubtilbud oprettet efter servicelovens 36, der kan tilgodese større børns særlige behov for støtte, behandling mv. som ikke kan opnås i et alment klubtilbud. Beslutningen af, om der er behov for et særligt dagtilbud, skal ske på baggrund af faglige undersøgelser af barnets ressourcer og behov, hvorefter det konstateres, at det ikke er muligt at tilbyde: almindelig pasning, der kan opfylde barnets behov eller pasning ved opkvalificering af et eksisterende lokalt dagtilbud; dagplejer, vuggestue eller børnehave. Vurderingen sker i tæt samarbejde mellem socialrådgiverne i Børn og Familie og Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning PPR. Ved tildeling af ydelsen, tages der udgangspunkt i graden af barnets eller den unges funktionsnedsættelse, se funktion-indikator børnehandicap. For at tilbyde særligt klubtilbud, skal barnet eller den unge have mindst 1 af følgende funktion-indikatorer: Personlig pleje Mobilitet Kommunikation Skole/institution 3 eller derover 3 eller derover 4 eller derover 4 eller derover 34

Psykisk tilstand 5 Sundhed og helbred 4 eller derover Aktivitet 4 eller derover Socialt samvær/netværk 5 Kompetence Socialrådgiverne i Børn og Familie indstiller til særlige klubtilbud via visitationsudvalget. Egenbetaling Der er ikke hjemmel til at fastsætte egenbetaling, hvis tilbuddet alene eller i hovedsagen er givet af behandlingsmæssige årsager. Hvis tilbuddet er givet af andre grunde, beregnes egenbetaling efter dagtilbudsloven. Familiens følgeudgifter Hvis tilbuddet alene eller i hovedsagen er givet af behandlingsmæssige årsager: Udgifter til transport af børn til og fra særlige klubtilbud afholdes af det særlige dagtilbud, hvis udgiften ikke kan dækkes efter andre regler. De særlige klubtilbud afholder ligeledes udgiften til forældrenes transport i forbindelse med behandlingsmøder. Der kan ikke udbetales støtte til andre følgeudgifter. Leverandør Eksterne specialinstitutioner Opfølgning Mindst 1 gang pr. år Sagsbehandlingsfrist 12 uger Klagemuligheder Den person afgørelsen vedrører, kan klage over afgørelsen typisk en forælder med forældremyndighed. Der kan alene klages over afslag eller passivitet, der må sidestilles med et afslag. Afgørelser om det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og pladser der skal være til rådighed i kommunen og takster for tilbuddene, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Andre relaterede ydelser eller foranstaltninger Almindeligt dagtilbud efter dagtilbudsloven Hjemmetræning: servicelovens 32 stk. 6-8 Særlige bemærkninger - Sagsbehandlermanual navn og link til den pågældende manual Skabeloner Ajourført navn og link til de pågældende skabeloner d. [dato] af [navn på den der har ajourført] vedtaget i byrådet [dato for byrådets godkendelse af ændring/vurdering af om byrådets godkendelse er nødvendig] 35

Hjemmetræning: 32 stk. 6-8 Alle sager behandles ud fra et konkret skøn og individuel vurdering og i overensstemmelse med formålsbestemmelserne i servicelovens 1 og 46 samt Favrskov Kommunes sammenhængende børnepolitik med udgangspunkt i loven og Favrskov Kommunes fortolkning heraf i form af nedenstående servicedeklaration. Lovgrundlag Servicelovens 32 Stk. 2: Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, jf. stk. 3, i særlige klubtilbud, jf. 36, eller i forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvis af forældrene i hjemmet, jf. stk. 6-8. Stk. 6. Efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden godkender kommunalbestyrelsen under de betingelser, der er nævnt i 2. og 3. pkt., at forældrene helt eller delvis udfører hjælpen efter stk. 1 i hjemmet. Hjælp udført i hjemmet skal imødekomme barnets eller den unges behov, og forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne. Træning af barnet i hjemmet skal ske efter dokumenterbare træningsmetoder. Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med indsatsen over for barnet. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter 42 og 43 til forældre, der forsørger og træner et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen sørger for træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., når forældrene træner et barn eller en ung i hjemmet. Kommunalbestyrelsens udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere, m.v. til det enkelte barn eller den enkelte unge må ikke overstige 500.000 kr. årligt. Servicedeklaration Målgruppe Forældre, der har afvist Favrskov Kommunes tilbud om pasning af deres barn med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, i et særligt dag- eller klubtilbud. Ydelsens indhold Godkendelse af og tilsyn med forældrenes tilrettelæggelse af træningen af barnet i hjemmet. Behandling af økonomiske tilskud til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Bevilling af træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. Kriterier for tildeling Forældrene har afslået et særligt dag- eller klubtilbud og har anmodet om godkendelse af hjemmetræningen. Hjælpen imødekommer barnets behov Forældrene er i stand til at udføre opgaverne Træningen sker efter dokumenterbare træningsmetoder Inden bevillingen skal der foretages en børnefaglig undersøgelse. 36

Kompetence Myndighedspersonen i tilsynsgruppen for hjemmetræning i Børn og Familie indstiller til foranstaltningen via visitationsudvalget. Egenbetaling Der er ikke hjemmel til at fastsætte egenbetaling. Familiens følgeudgifter - Leverandør Forældrene Opfølgning Der føres tilsyn 2 gange årligt og opfølgning 4 gange årligt. Sagsbehandlingsfrist 12 uger Klagemuligheder Den person afgørelsen vedrører, kan klage over afgørelsen typisk en forælder med forældremyndighed. Afgørelser om det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og pladser der skal være til rådighed i kommunen og takster for tilbuddene, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Andre relaterede ydelser eller foranstaltninger Særlige bemærkninger - Servicelovens 32 stk. 2, 41, 42 og 43 Servicelovens 52 stk. 3. Sagsbehandlermanual navn og link til den pågældende manual Skabeloner navn og link til de pågældende skabeloner Ajourført d. [dato] af [navn på den der har ajourført] vedtaget i byrådet [dato for byrådets godkendelse af ændring/vurdering af om byrådets godkendelse er nødvendig] 37

Merudgifter: 41 Alle sager behandles ud fra et konkret skøn og individuel vurdering og i overensstemmelse med formålsbestemmelserne i servicelovens 1 og 46 samt Favrskov Kommunes sammenhængende børnepolitik med udgangspunkt i loven og Favrskov Kommunes fortolkning heraf i form af nedenstående servicedeklaration. Lovgrundlag Serviceloven 41 Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Stk. 2. Til dækning af merudgifter beregnes en merudgiftsydelse, der fastsættes med udgangspunkt i et månedligt standardbeløb på 2.424 kr. Ydelsen beregnes på grundlag af det konkrete behov og udbetales med en eller flere ottendedele af standardbeløbet. Merudgiftsydelsen kan tildeles med mere end ét standardbeløb. Stk. 3. Merudgiftsydelsen udgør mindst 1/8 af standardbeløbet nævnt i stk. 2. Der skal sandsynliggøres merudgifter svarende til 12 gange 1/8 af standardbeløbet inden for et år, før merudgiftsydelsen kan komme til udbetaling. Stk. 4. Hjælpen efter stk. 1 er betinget af, at kommunalbestyrelsens anvisninger med hensyn til pasning m.v. følges. Servicedeklaration Målgruppe Familier med børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Barnet må ikke være anbragt eller forsørgelsespligtig overfor andre (ved ægteskab eller ved selv at være blevet forælder) eller være selvforsørgende. Ydelsens indhold Økonomisk kompensation for udgifter som familien ikke havde haft, hvis barnet/den unge ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og tæt knyttet til forsørgelsen af barnet i hjemmet. Familien skal selv dække de udgifter, den ville have afholdt, hvis barnet ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Udgiften kan kun dækkes efter 41, hvis udgiften ikke dækkes efter anden lovgivning. Kriterier for tildeling Ved bevilling af merudgifter, tages der udgangspunkt i nedenstående retningslinjer for ydelserne: Ved tildeling af ydelsen tages der udgangspunkt i graden af barnets eller den 38