Brug af udenlandsk arbejdskraft Arbejdsudleje nye skærpede regler Jørgen Frausing Senior Tax Manager Havneholmen 25, 9. DK 1561 København V Mobil: 30 33 30 45 Mail: jfr@tvc.dk 1
Udenlandsk arbejdskraft kan arbejde i Danmark på forskellige måder, der alle har forskellige skattemæssige konsekvenser: Arbejdskraften kan ansættes direkte i en dansk virksomhed, som herefter skal indeholde og afregne dansk skat for de ansatte. En dansk virksomhed kan leje arbejdskraft af en udenlandsk virksomhed. Den udenlandske arbejdstager er af sin udenlandske arbejdsgiver udlejet til en arbejdsgiver, der er skattepligtig til Danmark, for at udføre arbejde for hvervgiveren her i landet. Den danske hvervgiver betaler sit vederlag direkte til den udenlandske virksomhed, og det er fra den udenlandske virksomhed, at arbejdstageren modtager sin løn. En dansk virksomhed kan lave en entrepriseaftale med en udenlandsk virksomhed, enten hvor de ansatte i den udenlandske virksomhed udfører entreprisen, eller hvor den danske virksomhed laver en entrepriseaftale med en selvstændig erhvervsdrivende, der selv udfører arbejdet. Entreprisesituationen ligner arbejdsudleje, men behandles skattemæssigt meget forskelligt herfra.
Hvordan udenlandsk arbejdskraft aflønnes i de tre scenarier: Lønansættelse: Almindelig skattetræk Undlader man skattetræk hæftes overfor SKAT med 55% Arbejdsudleje: 8% arbejdsmarkedsbidrag og herefter 30% skat Undlader man skattetræk hæftes overfor SKAT med 35,6% Entreprise: Ingen skat og ingen hæftelse overfor SKAT
Skærpelse af reglerne for beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske indkomst Ifølge retspraksis lægges der særlig vægt på følgende forhold i den foretagne helhedsvurdering af, om der er tale om entreprise eller arbejdsudleje: Er der aftalt en samlet sum for arbejdets udførelse, eller beregnes vederlaget efter den tid, der er medgået? Bliver der stillet arbejdsredskaber og/eller materialer til rådighed for entreprenøren (den udenlandske virksomhed)? Påhviler den overordnede ledelse af medarbejderne entreprenøren (den udenlandske virksomhed)? Fastsætter entreprenøren (den udenlandske virksomhed) selv antallet af medarbejdere og deres kvalifikationer? Udføres arbejdet på en arbejdsplads som entreprenøren (den udenlandske virksomhed) disponerer over og har ansvaret for?
Skærpelse af reglerne for beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske indkomst Beskatningen af arbejdsudleje skærpes, hvilket vil medvirke til at forhindre, at udenlandsk arbejdskraft i Danmark kun betaler lav skat i hjemlandet, eller slet ikke betaler skat. En skærpet beskatning af arbejdsudleje svarer til OECDs definitioner af arbejdsudleje. Hermed begrænses mulighederne for at udenlandsk arbejdskraft, der arbejder i danske virksomheder, undgår dansk beskatning ved, at arbejdet udføres på entreprisekontrakter. Nøgleordene i skærpelsen er: udføre arbejde her i landet, når arbejdet udføres som en integreret del af en dansk virksomheds forretningsområde
Skærpelse af reglerne for beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske indkomst Fremover skal det vurderes, om det udførte arbejde udgør en integreret del af virksomheden. En integreret ydelse er arbejde, som er en del af virksomhedens almindelige kerneaktivitet, eller arbejde, som udøves som et naturlig led i virksomhedens drift, eksempelvis bogholderi, rengøring eller kantinedrift. Der foreligger ikke arbejdsudleje, når en dansk virksomhed på mere permanent basis vælger at outsource arbejdsopgaver til en selvstændig virksomhed. Når en arbejdsopgave er outsourcet, vil den ikke længere anses som en integreret del i den danske virksomhed. Arbejdsopgaven skal være udskilt fra den danske virksomhed. Udføres arbejdet på en anden selvstændig virksomhed anses arbejdet for udført af en selvstændig kontrakt producent, og indgår således ikke som en integreret del af hvervgivers virksomhed. De nye regler om arbejdsudleje har virkning for aftaler, der indgås eller ændres efter lovens ikrafttræden. (20. sep.) For øvrige aftaler har de nye regler virkning fra den 1. oktober 2013.
Arbejdets reelle indhold og karakter Det er arbejdets reelle indhold og karakter, der er afgørende for, om der er tale om arbejde, der er en integreret del af den danske virksomhed. Hvis opgaven ligger indenfor virksomhedens forretningsområde, er der tale om arbejdsudleje, også selvom opgaven eksempelvis adskiller sig ved at være mindre eller større end sædvanlig. Hvis arbejdet, der udføres typisk ligger inden for den danske virksomheds branche, er der en formodning for at arbejdet er integreret i virksomheden. Eksempel: En byggevirksomhed, der påtager sig et større byggeri end sædvanligt, og som derfor ikke kan udføre byggeriet alene med de faste ansatte, skal indeholde arbejdsudlejeskat af vederlaget til den arbejdskraft, som en udenlandsk virksomhed stiller til rådighed i forbindelse med arbejdet. Det gælder uanset om aftalen med den udenlandske virksomhed er udformet som en arbejdsudlejekontrakt eller en entreprisekontrakt.
Eksempel: Det vil være en integreret del af et gartneris forretningsområde, hvis der indgås en kontrakt med en udenlandsk virksomhed om at fælde halvdelen eller alle juletræer i en plantage. Det er arbejdsudleje, da det sandsynligvis vil være en del af gartneriets virksomhed at fælde juletræerne. Hvis gartneriet derimod aldrig har beskæftiget sig med opgaven, eller hvis opgaven permanent har været outsourcet, vil det ikke være en integreret del af gartneriet, og dermed ikke arbejdsudleje. Hvis gartneriet får opført et nyt værksted af en udenlandsk entreprenør, er denne opgave ikke en del af gartneriets normale aktivitet, og dermed er der ikke tale om arbejdsudleje.
Jævnligt tilbagevendende opgaver At opgaven er integreret i den danske virksomhed kræver ikke, at den danske virksomhed vedvarende løser netop den type opgave. Hvis en arbejdsopgave er jævnligt tilbagevendende i den danske virksomhed, foreligger der arbejdsudleje, når virksomheden anvender en udenlandsk virksomheds medarbejdere til at udføre opgaven. Hvis en arbejdsopgave er jævnligt tilbagevendende er der således en formodning for, at opgaven er integreret i den danske virksomhed. Eksempel: Landbrugs-, gartneri og plantagevirksomhed har sæsonarbejde, der er jævnligt tilbagevendende, og som i sin natur er integreret i virksomheden, uanset at opgaven ikke udføres hele året eller hvert eneste år.
Selvstændige udenlandske enmandsvirksomheder Det forekommer, at en selvstændig udenlandsk person, lejer sig selv ud til en dansk virksomhed. I dette tilfælde er der ikke tale om arbejdsudleje. I stedet skal det vurderes, om den selvstændige udenlandske person skal anses som lønmodtager eller som en selvstændig udenlandsk virksomhed. Videreudlejning af udenlandsk medarbejder til kunden Hvis en dansk virksomhed videreudlejer en udenlandsk medarbejder til sin kunde, for at arbejde i kundens virksomhed, anses kunden for hvervgiver, og det er kunden, som skal indeholde arbejdsudlejeskatten. Dette kan eksempelvis forekomme, hvis den danske virksomhed får stillet medarbejderen til rådighed fra et udenlandsk koncernforbundet selskab. Dette gælder også, når et dansk rekrutteringsfirma indgår aftale med udenlandske konsulentfirmaer om, at disse firmaer skal stille udenlandske konsulenter med specialviden til rådighed for danske kunder.
Selvom der er tale om arbejdsudleje, hæftes der kun for indeholdelsen af A-skat og AM-bidrag, hvis der er udvist forsømmelighed ved at undlade at indeholde A-skat m.v., jf. kildeskattelovens 69, stk. 1: Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Det er i praksis SKAT der skal godtgøre, at den indeholdelsespligtige har handlet forsømmeligt, førend den indeholdelsespligtige kan pålægges at betale den ikke indeholdte A-skat m.v. Et moment i vurderingen af forsømmelighed er blandt andet, om den indeholdelsespligtige undlader at foretage indeholdelse i indkomstarter, der med rimelig klarhed falder ind under definitionerne i kildeskattelovens 43.
LSR kendelse af 16. august 2012 arbejdsudleje En dansk virksomhed reparerer og vedligeholder skibe og både. Virksomheden anvender i vidt omfang underentreprenører til at udføre arbejdet. Særligt en græsk virksomhed, der blev indgået 14 enslydende kontrakter med i den i sagen omhandlede periode. Denne græske virksomhed (nr. 1) entrerer med en engelsk virksomhed (nr. 2), hvis medarbejdere i sidste ende udfører arbejdet for den danske virksomhed. Ifølge SKAT var den danske virksomhed indeholdelsespligtig af A-skat og AMbidrag med cirka kr. 15.600.000 i forhold til medarbejdere i den græske virksomhed (nr. 1), idet forholdet mellem virksomheden og den græske underentreprenør havde karakter af arbejdsudleje. Efter en konkret vurdering af sagens faktiske forhold var det Landsskatterettens opfattelse, at forholdet mellem virksomhederne skatteretligt havde karakter af entreprise. (fortsættes)
LSR kendelse af 16. august 2012 arbejdsudleje (fortsat) Årsagen hertil var blandt andet følgende: Landsskatteretten lagde til grund for sagens afgørelse, at kontrakterne i sagen indgået mellem den danske virksomhed og den græske virksomhed var reelle entreprisekontrakter. Det blev lagt til grund, at den græske underentreprenør og den engelske virksomhed var reelle virksomheder, hvilket SKAT havde bestridt. Endvidere blev det lagt til grund, at de personer, der havde udført entreprisen, var ansat i den engelske virksomhed (nr. 2), som den græske underentreprenør (nr. 1) havde entreret med. Derfor var den danske virksomhed ikke arbejdsgiver for disse personer, og skulle derfor ikke indeholde A-skat eller AM-bidrag.
Byrettens dom af 21.12.2010, SKM 2011.86 BR Selskabet i sagen driver servicevirksomhed i forbindelse med skovbrug. Hovedaktiviteten er klipning af pyntegrønt og fældning af juletræer. Selskabet køber træerne på rod. Selskabet sælger primært en gros, men der sælges også juletræer og dekorationer til private fra et mindre forretningslokale på selskabets adresse. Selskabet indgik en entrepriseaftale med et litauisk selskab om fældning af 160.000 juletræer samt klipning af 900 tons pyntegrønt. Der var i kontrakten fastsat et tidsrum for udførelsen af entreprisen og en fast entreprisesum. Der blev aftalt renter i tilfælde af for sen betaling. De litauiske medarbejdere var alle ansat i Litauen, og var aflønnet med en fast månedsløn, der var uafhængig af betalingen efter kontrakten. Den danske virksomhed var uden indflydelse på hvem og hvor mange medarbejdere, der anvendtes til arbejdets udførelse.
Byrettens dom af 21.12.2010, SKM 2011.86 BR fortsat Den litauiske virksomhed medbragte hovedparten af arbejdsredskaberne, men den danske virksomhed stillede traktor, vogn og netmaskine til rådighed. Efter en samlet vurdering fandt Byretten ikke grundlag for at fastslå, at aftalen mellem den danske virksomhed og den litauiske virksomhed - i strid med sin umiddelbare fremtræden - reelt vedrørte arbejdsudleje. Der var derfor tale om en entreprisekontrakt. På tidspunktet for domsafsigelsen fandtes den yderligere betingelse om integration ikke. Hvis denne betingelse havde eksisteret på tidspunktet for sagen, havde den danske virksomhed med stor sandsynlighed ikke vundet sagen.