Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus Annebergparken 62 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 5998 1250 Åkandebillede: Venligst udlånt af Bente Holm-Petersen www.regionsjaelland.dk Marts 2009
Region Sjælland Psykiatrien Distrikt Holbæk: Sengeafsnit Birkehus, Nykøbing Sj. Sengeafsnit O, Holbæk Pjecen er udarbejdet i et samarbejde ml. pårørende og klinisk personale i Distrikt Holbæk. 2 11
Samarbejde med pårørende, med orientering om: De pårørendes forventninger og ønsker til inddragelse i patientens behandling, og hvad der er patientens holdning til i hvor høj grad, disse ønsker skal opfyldes. Opfordre til, at pårørende deltager aktivt i behandlingsforløbet, fx at pårørende er velkomne til samtaler mellem patient og behandler, hvis patienten ønsker det. Afrunding af samtalen Gentag de vigtigste emner. Udlever pårørendepjece, visitkort, pårørendepakke fra Bedre Psykiatri og andet relevant materiale. Fra pårørendepakken anbefales at starte med at give 9 gode råd til pårørende, da den er enkel og overskuelig. Information om besøgstiden og hvordan afdelingen kan kontaktes. Hvis relevant: afskærmning og begrænsning af besøg. Opfølgning på samtalen Kontaktpersonen har ansvar for opfølgning på samtalen, både i forhold til patienten og de pårørende. Kontaktpersonen skriver referat af samtalen journalen og drøfter inddragelse af de pårørende til førstkommende konference. Efter aftale tilbydes flere samtaler til pårørende. Baggrund Psykisk sygdom påvirker hele familien. Før indlæggelsen har de ofte været igennem en opslidende periode med frustrationer og bekymringer, idet de i en kortere eller længere periode har erfaret forværringen af patientens tilstand. De pårørende har derfor en viden om patienten, som er uundværlig for behandlingsforløbet. Derfor tilbyder sengeafdelingerne i Distrikt Holbæk samtaler til alle voksne pårørende til indlagte patienter. Hvis patienten har givet samtykke, foregår samtaler med de pårørende under hensyntagen til: De gælgende regler for tavshedspligt. Patientens ønsker om afgrænsning af hvilke emner, der berøres. De pårørendes fysiske og psykiske situation. Denne dialogguide er et værktøj, der skal understøtte dialogen med de pårørende om patientens og de pårørendes situation. Den bruges til den første planlagte samtale i forbindelse med indlæggelsen, kaldet den første planlagte samtale med pårørende. Den kan dog også anvendes i efterfølgende pårørendesamtaler. Dialogguiden er udarbejdet for at få en fast procedure for samtaler med pårørende. Hensigten er at sikre, at alle vigtige emner (om muligt) bliver berørt. Den indeholder nogle overordnede temaer, som retter opmærksomheden på støtte og orientering til de pårørende, samt på at inddrage de pårørende som en ressource i behandlingsforløbet. Dialogguiden skal derfor anvendes som en slags huskeliste for hvilke områder, personalet bør være opmærksomme på i samtalen med de pårørende. Den behøver ikke nødvendigvis blive fulgt slavisk. Aftale, hvordan samarbejdet med pårørende skal foregå fremover. Forsikre om, at de pårørende er vigtige for patienten nu og i fremtiden. Med pårørende forstås en person, som kender patienten godt, og som han eller hun har tillid til, fx ægtefælle, samlever, kæreste, forælder, børn, søskende, nær ven eller veninde, kollega eller nabo. Tak for i dag. 10 3
Hvad er formålet med samtalen? Formålet med samtalen er: At sikre en tidlig, målrettet og struktureret indsats med henblik på at inddrage de pårørende som en ressource i behandlingen. Herunder at sikre, at de pårørendes viden om og erfaring med patienten bruges i behandlingsforløbet. At sikre gensidig information mellem de pårørende og personalet. At styrke patientens netværk. At sikre afklaring af samarbejde med de pårørende. Herunder at få klarhed over, hvor meget de pårørende ønsker sig inddraget, og hvor meget patienten ønsker dem inddraget. At patienten og de pårørende får en fælles viden om og forståelse af patientens situation. At de pårørende får en forståelse for, hvordan de kan forholde sig til patientens sygdom. At lade de pårørende komme til orde og dele deres tanker om patienten og deres situation som pårørende. At give de pårørende mulighed for at stille spørgsmål og dele tankerne med nogen, som ved og forstår, hvad det handler om. At få indtryk af, hvordan de pårørende klarer situation og lave en aftale om det videre samarbejde med pårørende. Den nærmeste fremtid: Orientering, afklaring og fælles drøftelse af, hvad der vil ske i den nærmeste fremtid. Orientering om behandlingens forløb med fokus på sygdom, evt. diagnose, medicinsk behandling, pleje og andre tiltag. Hvornår en ændring i patientens tilstand kan forventes. Sig, at det er vanskeligt at sige, hvor hurtigt der sker fremskridt. At man ofte må ruste sig med tålmodighed. Giv håb om bedring af patientens situation. Fortæl, at afhjælpning af patientens praktiske problemer kan være af stor betydning. Spørg til, hvad personalet kan gøre for, at patienten kan holde ud af være indlagt. 4 9
Pårørendes situation og oplevelser af patientens sygdom: Hvordan har patienten haft det før indlæggelsen? Også patientens opfattelse heraf. Fortæl, at oplysninger i relation til patientens sygdom og livssituation er vigtige. Hvordan pårørende kan reagere på, at et familiemedlem bliver psykisk syg. Hvordan har de haft det? Hvordan har de det nu, og hvordan klarer de pårørende det? Følelsesmæssig støtte. Råd og vejledning til de pårørende om patientens sygdom, og hvordan situationen kan håndteres (mestring), af både pde årørende og patienten. Fortæl, at helbredelse og forebyggelse af nye sygdomsperioder i fremtiden kan fremmes ved et tæt samspil mellem patienten, de pårørende, egen læge og personalet på afdelingen. Overbevis pårørende om, at besøg og støtte under indlæggelse er vigtig. Understøt netværkets sunde, positive og tillidsskabende relationer. Ad hoc individuelle samtaler med fx patientens læge på afdelingen under det videre forløb, med information og støtte. Gruppetilbud til pårørende, hvis tilbud eksisterer. Tilbud til børn (samtale med forældre om barnet, familiesamtale og gruppetilbud, hvis tilbud eksisterer). Koordiner med dine kollegaer, hvem der taler med forældrene om børnene og tilbyder familiesamtale! Hvem deltager i samtalen? I samtalen deltager: Patientens kontaktperson. Patientens læge på afdelingen (om muligt). Evt. andet relevant personale. Patienten. Der kan være situationer, hvor patienten ikke deltager. Voksne pårørende til patienten. Børn under 18 år deltager ikke, men familien får tilbud om familie- eller børnesamtale. Hvordan foregår det? Kontaktpersonen medvirker til at udrede patientens pårørenderelationer i forbindelse med indlæggelsen. Kontaktpersonen indhenter samtykkeerklæring og orienterer patienten om pårørendesamarbejdet. 8 5
Forberedelser og forudsætninger for mødet Patientens kontaktperson tilbyder de pårørende den første planlagte samtale så tidligt som muligt efter indlæggelsen. For at sikre, at de pårørendes viden inddrages i personalets overvejellser omkring behandlingsplanen allerede tidligt i behandlingsforløbet, skal samtalen helst være, inden planen lægges. De pårørendes viden medtænkes også i senere justeringer af behandlingsplanen. Afsæt 30-45 minutter til samtalen. Send indbydelse til pårørende eller på anden måde sikre, at de er informeret om mødet. Opfordre pårørende til at skrive spørgsmål ned som forberedelse til mødet. Tal med patienten om, hvad han eller hun ønsker eller ikke ønsker at tale om ved mødet. Husk at have relevant materiale med til pårørende (fx pårørendefolder, visitkort) og evt. patientjournal. Sikre rare og trygge rammer for mødet (fx drikkelse), hvor man tilstræber ikke at blive forstyrret af alarmer, tilkald og telefoner. Giv patient og pårørende besked, hvis du er forsinket. Husk at have navneskilt på, for det kan være svært at huske navne. Hvad tales der om? Velkomst: Præsentation af de tilstedeværende, inkl. præsentation af de pårørende og deres relation til patienten. Start med at fortælle, at psykiatrien også tænker på de pårørende, når en person er syg, og at de har en uundværlig viden om patienten. Og at vi derfor inviterer alle pårørende til samarbejde, som denne samtale er en del af. Se tidligere i guiden. Patientens tanker om, hvorfor han eller hun har ønsket, at de pårørende skal være med til samtalen. Orientering om rammerne for mødet, herunder tiden og de emner, mødet vil dreje sig om. Oplysning om patientens læge på afdelingen, kontaktperson og sidstnævntes funktion. Kort orientering om afdelingen. Sig, at deres kære nu er i gode hænder, og at personalet vil gøre alt for, hvad de kan, for at patienten kan få det bedre. Husk, at hver samtale er unik og bør tage udgangspunkt i den konrete patient og pårørendes aktuelle situation. Fortæl, at de pårørende er med til at sætte dagsordenen for mødet. Spørg hvad de synes er vigtigt at tale om. Beslut hvilket personale, der deltager. Afklar roller. Sikre samtykke fra patienten. Sig, at vi sidder med en huskeseddel, fordi vi anser denne samtale for meget vigtig, og at vi derfor prøver at få alle vigtige emner med. At deltagerne gerne må se, hvad der står, hvis de har lyst. Vis patienten denne guide og orienter om formålet med inddragelse af pårørende. Den aktuelle situation: Hvad er der sket? 6 7