Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker!"#$%&&&' '% (&) &! "* + + ",#
-./0 -.0 Nuklear medicin Diagnostik (og terapi) baseret på radionuklider. Gammakamera (Anger kamera) Et passende radiofarmakon indgives i patienten. 99m Tc Udsendt gamma-stråling detekteres og et billede dannes. Optaget af radiofarmakonet afhænger lokal fysiologisk process. Scintigrafi 2D planbillede. SPECT Single photon emission computed tomography 3D tomografisk rekonstruktion
Tc-99m planar knoglescan Tc-99m Technetium-99m ( 99m Tc) benyttes til 80% af alle nuklear medicinske billedtagninger. kommer fra henfaldet af 99 Mo fremstillet i kernereaktoranlæg 99 Mo 99m Tc + e - + e T 1/2 ( 99 Mo) = 66 timer Technetium-99m henfalder ved udsendelse af gammafoton 99m Tc 99m Tc + E = 140 kev T 1/2 ( 99m Tc) = 6 timer 85% af det europæiske og nordamerikanske forbrug af ( 99m Tc) leveres af blot to reaktorer. Technetium indgår ikke i naturligt forekommende stoffer i kroppen
Mangel på Mo-99/Tc-99m Problem: Mo-99 produceres i få aldrende reaktoranlæg forsyningsproblemer. Løsningsforslag: Reaktor opgradering/nybyg Nyt acceleratorkoncept (til frembringelse af intens fotonstråle) n 235 U 99 Mo + potentielt billigere (reaktor/10) + mere sikre materialer (ikke beriget uran) - laver produktionsrate (reaktor/100) 238 U 99 Mo PET (positron emissions tomografi) fra Tc-99m udsendes én enkelt foton Positron-emitterende isotoper resulterer i to opponerende fotoner Bedre opløsningsevne (mm mod cm) Eks. på positron-emitterende isotoper kan erstatte naturligt forekommende stabile atomer Radionuklider til PET er kortlivede og skal produceres on site (inklusiv radiokemien) på hosptialet.
PET/CT scan Cyklotroner til fremstilling af radionuklider til PET Radionuklider til PET fremstilles ved at bombardere et target (væske) med et intens beam af protoner (deutroner) frembragt en cyklotron. Energi typisk 10 30 MeV Ernest O. Lawrence (1934); U.S. Patent 1948384 Moderne cykolotroner til produktion af PET sporstoffer er kompakte self shieldede installationer. Siemens Eclipse HP cyclotron (11 MeV)
! " #! $%" %" "# ""1 "" 1 1" kan i princippet udgå fra alle slags celler og dermed alle slags organer. ubehandlet fører sygdommen som regel til individets død. ~ 10 m Celler er kroppens fundamentale byggesten. Forskellige typer celler indgår i forskelligt væv som indgår i de forskellige organer. Celler er ikke en statiske, men undergår konstant forandring. Cellens omdrejningspunkt er DNA-molekylet som er indeholdt i cellekernen. &'! Hvis der opstår fejl i en celle, f.eks. i forbindelse med en celledeling, vil mekanismer i cellen søger for at fejlen repareres eller at cellen dør, apoteose. Disse mekanismer fungerer ikke tilstrækkeligt i forbindelse med kræft.
%"! (! % Fjernelse af tumor. % Behandling med medicin (cytostatika). Systemisk behandling,# Behandling med ioniserende stråler. Lokal behandling. Ofte anvendes flere behandlingsformer /!%2",# # 3# 6 # 1" 3 #, " 1,# 1#," 1 1,#, $%%$ &!'&!) $%%4, $'!%%% 1913 Radiumstation etableres i København. I dag udføres strålebehandling på 6 centre ved de onkologiske afdelinger på: Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Vejle Sygehus Århus Sygehus Ålborg Sygehus Satellitter Næstved (2/1-2008) Herning (4/5-2009) Skejby (21/11-2011) ) * $%%'*') $%%4*)5#1 %" +,-.3 3*&&'! # 7 &<)' /--+" * 32,802 antal nye tilfælde. 215,767 personer levede med en kræftdiagnose. = 4.0% af befolkningen Hyppighed (mænd): Stigning i antal kræfttilfælde observeret. 0 8 1 9 "#1:3 1 " ( # 61 ;4!,*')2
! Strålingen forårsager direkte eller indirekte skadesvirkning på DNA-molekylet Virkning afhænger af strålingstypen: Røntgen (lav LET): Indirekte virkning dominerer. Tunge partikler (høj LET): Direkte virkning dominerer. Forøget chance for double strand breaks på DNA som cellen ikke kan reparere. Cellen indeholder mest vand (70%) H 2 O + energi H 2 O + + e - H 2 O + + H 2 O H 3 O + + HO e - + H 2 O H 2 O - OH - + H De frie radikaler er meget kemisk reaktive og kan skade DNA. O 2 reagerer nemt med DNA radikal hvilket mindsker mulighed for reparation. hypoxiske celler (f.eks. i center af tumor) er mindre strålefølsomme.! ""! 2 Kendskab til grundlæggende fysik vekselvirkning mellem stråling og stof og anvendt fysik frembringelse af stråling er en væsentlig kundskab inden for strålebehandling. Derfor er der så mange hospitalsfysikere :-)
Opsamling (vekselvirkning stråling og stof) Ladede partikler Neutrale partikler kontinuert Coulomb vekselvirkning. Tunge ladede partikler enkeltstående direkte vekselvirkninger Neutroner Hurtige elektroner Fotoner!
! 3 4 5 Røntgenstråling +.,6, 3, 3 1901 Nobelpris (fysik) +.,8/ 3,# mindre end 2 måneder efter opdagelsen af røntgenstrålingen! +,+7 1 3 3=(="1( Radioaktivitet +.,8, 1 +.,. " " 1903 Nobelpris (fysik) til M. og P. Curie og H. Bequerel 1911 Nobelpris (kemi) til M. Curie. +,-+33 ""(# " Forbrænding pga. radium opdaget ved uagtsom omgang med stoffet (Bequerel). 1913 Radiumstation etableres i København. Intermezzo '' # 3+,+74!'' ( >"3 ( "?" #@A#B 9. 1"1 "". ( "" 1 3, 1 C3, 8", 3, " " A3, "",, 100 % dosis 50 kv 100 kv 300 kv 10 cm dybde
! 3 4 5 Røntgenstråling +,/-; 3: 3 3$%%(!%%> +,<-56-; 81 6 1 Diagnostik + dosisplanlægning Radioaktivitet +,6-; /(5%" 3""# 13: "" # ( +,8-; /(&'4 D(&<$"> #=( = 1# +,:-; /"( #1 Forbedret dosisplanlægningen. /0(!! Forbedret diagnostik og dosisplanlægning. 1979 Nobelpris (medicin eller fysiologi) til Allan Cormack og Godfrey Hounsfield. MRI (Magnetic Resonance Imaging) Forbedret diagnostik og dosisplanlægning. Intermezzo %! #58-C1#E (,&&4>&'' >"1 (,!$4, - Væsentlig billigere end radium. - Væsentlig højre aktivitet end radium. "/(5%",#1 1&<!%=/ " #" 3: >3 3 E" F""# 1 C1 A#3 " # 1
1 "3 4= Linære acceleratorer til strålebehandling udgør en stor del af verdens acceleratorer! Reelt to (tre) leverandører til radioterapi? 1 5 1953 Hammersmith Hospital, London; første linac behandling. 1956 Stanford (USA) behandling af dreng med retinoblastom. 1962 Varian s første fuldt isocentriske linac. Thwaits & Tuohy, Back to the future: the history and development of the clinical linear accelerator, Phys. Med. Biol. 51 (2006) R343-362
1 5 >90 *5B&!>.*5G&%&$&!&G> "*)%H)%" $? MV kilde Verifikation af patientens position relativt til behandlingsapparatet. kv kilde kv billedplade Verifikation af feltform og dosimetri. MV billedplade
? ( Cone beam CT Cone beam CT Konventionel CT scan Intermezzo? MV kv Hvorfor forskellen i kontrast?
# 1 1. D 1 A
!!? '! &('<# I &!"1 J"K# #: % 2!%%%#, " ( E,# '4" (8,1 ( J &" ( # &!" ( 8&" @ L&!" 8 L$%" " (&4M 3 LG" 0 '! "2, 1#: 1 1,# 3 8 3)G$!:&<<<
! Fiksering CT-scanning Radiolog/Læge MR-scanning Dosisplanlægning PET-scanning Strålebehandling 1-39x 0 " Mål Maksimere dosis til tumor og minimer dosis til raskt væv (risikoorganer) Dårlig løsning Bedre løsning OAR PTV OAR PTV dosis dybde Dosis beregnes på computer med dosisplanlægningssystem (TPS, treatment planning system). Ikke trivielt.
>*9 Prostata (8 (C" ( 6,# Femur Rectum Blære >*957
0 " Intensitetsmoduleret strålebehandling (IMRT) Intensity Modulated Radiation Therapy " 1* N " N #=" = ( 16/ (# " Rapid Arc, VMAT rotations IMRT ""3 " 1 11DC0 (" # " >*95A IMRT
>*95 ) Rotations IMRT!
B F#"(,# " B 0" 31 1 " 1 1, /0( "", 1 1 1 " #" C-.0-.0M/0 #"/0( "# MR CT B F#"(,# " B - # "# /0( # O 0" " " " 1:# 3# /0( 1: A#>>1 CA3C 4 0"#1 " # " C,#
1 (A A N A"6", "/0( N #, "3", : N A# $%%$ N - "/0( N -#",, DC0, 1 (#!%
! D B 9 3 4 - &$ / 5@ JO?#A3?#A4 N "# &% 8" 0"#," N 3: ( 6( 1".1"."D1 E E! E! P8 13: ( #, P3 3, "2@#" #, -1 -.0 Rundvisning (kl. 15.00 17.00) PET centret Strålebehandlingen