Vi kan stadig lære af de gamle mestre Skibsrestaurering handler dybest set om at forstå det gamle håndværk. n Tekst og foto: Jan Knudsen Da fregatten Jylland i 1960 anløb Ebeltoft Havn for at blive restaureret, var det stolte krigsskib hårdt medtaget af råd og manglende vedligeholdelse. Uden master og rig henlå skibet i mange år som en strandet hval og først efter en stor pengedonation i 1989, hovedsagelig fra Mærsk, var fregatten sikret en fremtid som museumsskib. 2.000 kubikmeter træ svarende til 700 fuldvoksne egetræer skulle der til, før skibet i 1994 lå færdigrestaureret i tørdok. Træskibsbyggeri har sin egen tradition og logik, og her bliver ikke gået på kompromis. Kun de bedste materialer, og det rigtige håndværk dur her siger skibstømrer Hans Olesen, der sammen med ti kolleger, med forskellige fagkompetencer, står for den løbende vedligeholdelse af fregatten Jylland. Godt håndværk At finde ud af hvordan det gamle skib blev konstrueret, var og er stadig lidt af et detektivarbejde. Men ved at sætte sig ind i de gamle teknikker, konstruktionstabeller og logbøger var det muligt for restaureringsteamet, at få skibet til at se ud, som da det løb af stablen for 155 år siden. Om restaureringsarbejdet siger Hans Olesen: Et statsligt fartøj blev også dengang nøje registreret, så i dag kan vi se ud af de gamle logbøger, hvordan skibet blev bygget. Logbøgerne beskriver i mindste detalje, hvad der blev brugt af tømmer, planker, nagler, beslag, tovværk, sejldug alt. Vi har lært en masse af de gamle mestre, der byggede skibet, blandt andet om hvordan de brugte forskellige træsorter for at optimere skibet. I konstruktionstabellerne står også nedskrevet, hvilke dimensioner alle materialer skulle have, for at kunne holde. Tabellerne blev udarbejdet efter årelange erfaringer fra tidligere skibsbyggerier, fortsætter Hans Olesen, der gerne deler ud af sin viden. Det er spændende at videregive den gamle håndværksviden til de unge, der interesserer sig for skibsrestaurering. Men den viden kan de ikke kun læse sig til. De skal have fingrene i materialerne for at forstå, hvad det her drejer sig om, fortæller den erfarne skibstømrer. God viden gået tabt Hans Olesen brænder for skibsbyggeri, og drager paralleller til husbyggeriet. Han synes, det er ærgerligt, vi har mistet så megen god viden gennem modernismen han undrer sig, og spørger: Hvorfor bruger vi så meget trykimprægneret træ, når det ikke er nødvendigt? Ved at bruge mere rådbestandige træsorter, som fx gran, der har en lukket cellestruktur, kan vi minimere rådskader. Det handler om at bruge træet de rigtige steder, få vandet til at løbe af, og så selvfølgelig at få ventileret, så træet ikke forbliver vådt. Og hvorfor har vi ikke udhæng på vores huse, så vandet bliver ledt væk? Facaderne er tit våde hele vinteren med det resultat, at de frostsprænges. På samme måde er det også et problem, at huse står nede i jorden og ikke ovenpå jorden. I Norden byggede man tidligere huse på høje kampestenssokler, så træværket blev holdt fri fra jorden, og derfor holder de gamle træhuse sig stadig tørre og friske. Hvis vi fulgte træskibenes simple logik og gamle råd, var vi fri for mange af de byggeskader, vi ser i dag, indskyder den ivrige fortæller og restaureringsmand på det gode skib fregatten Jylland. Solidt men let skib Selvom trædimensionerne forekommer kraftige på fregatten Jylland, er skroget minimalt dimensioneret for at opnå mindst mulig vægt, de Galionsfiguren forestiller havkongen Ægirs kone, Ran, der er havets førstedame. Hun bærer et fiskenet om skulderen, og har en hyrdestav i hånden, som hun redder druknende sømænd med. 16
17
Skibstømrer Hans Olesen med moderne værktøj. El-høvlen erstatter det tidligere fine øksearbejde. På batteridækket er opstillet i alt 30 kanoner. bedste sejlegenskaber og størst mulig fart. Fregatten Jylland var flådens hurtigste, og kunne for sejl skyde en fart på 14 knob. Det skyldtes bl.a. at skroget var stærkt og stift de rigtige steder. Når skibet lå på en bølgetop, blev agter og stævn presset nedad, og i en bøl gedal mellem to bølgetoppe var det midten, der blev presset nedad. Derfor er plankerne seks tommer tykke omkring vandlinjen, hvor der var størst belastning og op mod rælingen og ned mod kølen, har skroget omkring tre tommer tykke beklædningsplanker, da belastningen var mindre her. På den måde blev skroget optimeret til at sejle hurtigt. Træ brugt rigtigt Omkring 40 % af skibet har det oprindelige egetræ intakt, mens resten er blevet udskiftet med respekt for det gamle håndværk og skibets ånd. Der er udskiftet eg, elm, lind, pommersk fyr og lærk de steder, hvor hver træsorts særlige egenskaber, som fx stabilitet, slid, materialebesparelse og sikkerhed, oprindelig var tænkt ind i konstruktionerne. Spanter og beklædningsplanker i egetræ blev erstattet med nye i samme dimensioner. De nye planker blev høvlet og skåret, hvorefter de blev dampbøjet i facon, så alle vinkler passer som dengang. Også de oprindelige indhak i plankernes længderetning blev genskabt og tilpasset, så skibet stadig er stabilt i længderetningen. Kun én af de tværgående egetræsbjælker, der bærer batteridækket, er gennemgående. For at udskære én bjælke gik der et træ til, der havde en diameter på 70 cm og en længde på 15 meter. Dengang, som nu, kunne egetræ i de dimensioner og mængder vanskeligt skaffes, derfor blev bjælkerne lasket sammen. På banjerdækket og batteridækket blev dørken konstrueret af egeplanker yderst mod skibssiden og pommersk fyr i midten for at Historie n Da fregatten Jylland løb af stablen den 20. november 1860, var den det tredje skib i en planlagt serie på fire, hvor forløberne Niels Juel og Sjælland blev søsat i henholdsvis 1855 og 1858 n Fregatten Jylland var udstyret med to kulfyrede dampmaskiner, men de blev afmonteret, da fregatten blev taget ud af flåden i 1908. I bunden blev i stedet lagt 400 ton kampesten som stabilitet n Fregatten Jylland deltog i 2. slesvigske krig i slaget ved Helgoland den 9. maj 1864. I kamp mod dele af den østrigske og den preussiske flåde lykkedes det danskerne at sende modstanderne på flugt, men sejren ændrede ikke krigens udfald Danmark led et sviende nederlag n Under søslaget døde 12 og 54 blev såret på fregatten Jylland n Slaget ved Helgoland blev den eneste træfning, fregatten Jylland deltog i. Herefter tjente Jylland som eksercerskib, og foretog derudover nogle togter til Dansk Vestindien for at repræsentere Danmark blandt de stadig mere oprørske indfødte n I 1874 blev fregatten ophøjet til kongeskib, da Christian IX skulle til Island for at fejre øens 1000-års jubilæum. Man byggede ved denne lejlighed en kongebolig på dækket, der blandt andet indeholdt et topmoderne vandkloset. Kahytten kom også til nytte i 1876, hvor kongefamilien var på sommervisit hos den russiske zar n Jyllands sidste aktive togt gik til De Vestindiske Øer i 1886-87 18
Fregatten Jylland har to sammenkoblede ankerspil fordelt på øverste og midterste dæk. Det var tungt arbejde for alle mand at hive anker og kæde op. Kæden alene vejer 100 kg pr. m. kompensere for de spændinger, der opstod når træet blev vådt. Pommersk fyr er mere fjedrende og elastisk, så derved undgik man at dækket bulede op, samtidigt med at man også her kunne spare egetræ og dermed vægt. Alle tre dæk blev kalfatret med hamp for at holde tæt. Derefter blev sprækkerne fyldt med en blanding af tjære og harpiks. Når man kalfatrer, bliver konstruktionen ikke kun tæt men også stiv. Der opstår en overspænding i træet, derfor er det vigtigt, at begge sider på små både bliver kalfatret samtidigt, så skroget ikke bliver trukket skævt. I fregattens velmagtsdage blev dækket skuret og skrubbet for at være rent, men også for at træet ikke skulle få revner ved udtørring. I dag bliver dækket sprinklet med havvand for at holde tæt og for løbende at konservere træet. Indvendigt er skibssiden på øverste dæk opbygget af elmetræ. Det splintrede ikke som egetræ, der lukkede sig op som en tulipan, når en kanonkugle gik igennem. Det var splinterne, der slog besætningen ihjel, så ved at bruge elm der er sejt, og har lange vedtaver, blev besætningen mindre skadet. Styrkemæssigt er elm dog svagere end eg, derfor blev elm kun anvendt på øverste dæk. Ornamenter genskabt Omkring halvdelen af alle ornamenter er de originale i pommersk fyr, mens resten er genskabt af en billedskærer. Nogle steder er der kun sat nye stumper ind, andre steder er hele partier udskiftet. Ornamenterne følger skrogets form, og er derfor dobbeltkrumme. De blev oprindelig udført i sektioner over en skabelon. Ved restaureringen blev ornamenterne udført i lindetræ. Plads til nye teknikker Under restaureringen kom det frem, at næsten alle bærende dæks- Dette nødrat på midterste dæk kom i anvendelse ved søslaget ud for Helgoland. Skibets hovedrat blev beskadiget, og skibet var uden styring i en kort stund. Fakta n Egetømmer udgør det meste af skibet. Til bygningen blev der brugt 1.700 stk. århundredgamle egetræer n Fregatten Jylland blev bygget på tre år af 100 mand (uden kran og uden el-værktøj) n Jyllands besætning var på 437 mand n Vægt 2.400 ton n Længde over stævn 71 meter, bredde 13 meter og dybgang 6 meter n I alt 26 sejl svarende til 3.000 m 2 sejldug n 44 kanoner fordelt på to dæk n Stormastens højde er 53 meter over vandlinjen 19
Krumtømmeret agter er oprindeligt træ fra grene, der blev bøjet i facon gennem mange år, allerede da træerne groede i skoven. Ved restaureringen blev enkelte nye krumtømmer i eg bøjet til under damp for at få dem til at ligne de oprindelige. Langbordet er en kopi af det originale bord. I kaptajnens spisesalon stod fire stk., tre en halv ton tunge kanoner. Alle tværgående skotvægge er nye, genskabt efter gamle tegninger. I kamp blev de afmonteret og bragt ned i bunden af skibet sammen med møblementet. På den måde havde man overblik over hele dækket. bjælker var rådnet op i enderne ud mod skrogsiderne. Nye egetræsender på 12x14 tommer blev tilpasset, først groft efter en skabelon med kædesav og økse, derefter med el-høvl og påsat med udhuggede tre tommer svalehaler og tilsvarende tapper, så træenderne nu passer mod hinanden, som skulle bjælkerne være af ét stykke. Derefter blev enderne, med ny teknik, fastlimet med 20 mm tykke glasfiberstænger, boret ca. 60 cm ind i endetræet, på begge stykker, og limet med epoxy. Om denne fremgangsmåde siger Hans Olesen: Vi har været, og er fortsat tro mod det gamle håndværk, og de materialer der blev brugt for 155 år siden. Men vi må jo også erkende, at det er nye tider, hvor nye teknikker og materialer er en del af hverdagen. Vi holder stadig de gamle traditioner i hævd, men der er også plads til nye fortolkninger. Vi har været, og er fortsat tro mod det gamle håndværk, og de materialer der blev brugt for 155 år siden Hans Olesen Nogle steder er de gamle materialer erstattet med nye moderne. Fx er hampetov erstattet med polypropylen, der har samme udseende, men har bedre egenskaber mod råd. Til gengæld har polypropylen ringe slidstyrke, og nedbrydes af solens UV-stråler. Ligeledes er fregattens nye vintertag samlet med skjulte aluminiums nagler og ikke med trænagler for bedre at kunne holde til den årlige af- og påmontering. n 20 Info n Restaureringen blev påbegyndt i 1989, og i 1994 stod fregatten færdigrestaureret i tørdok n Over 270 millioner kroner er siden begyndelsen af 1980 erne brugt på at få nationalklenodiet sat i stand, og hvert år går der 10.000 arbejdstimer til for at vedligeholde Jylland n Vedligeholdelsen foregår hele året. I dag er seks skibstømrere, en smed, en maler, en arbejdsmand og en bådebyggerlærling beskæftiget n Fregatten Jylland har omkring 100.000 museumsgæster fra indog udland om året Kun én dæksbjælke kan skæres ud af dette egetræ på 70 cm i diameter.
På mellemste dæk, banjerdækket, sov og spiste den menige besætning, der talte omkring 400 mand. Køjerne blev hængt op på kroge over bordene. Fregatten Jylland blev bygget om med denne kongelige kahyt i 1874. Kongekahytten, der ligger på mellemste dæk, har lakeret dørk, ådret fyrretræ på væggene, der imiterer lærketræ, og mahognimøbler. Ellers var apteringen også sparsom her. Historien fortæller, at hele kahytten blev savet af og smidt i havet under en sejlads. En ny skipper var bange for, at skibet var for tungt, og derfor ville kæntre. Masterne var sammensat af flere dele, så de kunne optage træk og tryk, når sejl og søgang ruskede i træværket. Finsk fyrretræ med marven vendt nedad så vand ikke trænger ind i træet. Billedet er ikke fra fregatten Jylland, men trætykkelsen er identisk med fregattens dæk ovenpå kongesalonen. Træsorten på fregatten Jylland er dansk lærketræ. Gitterkonstruktionen stabiliserede skroget langskibs, så det ikke brækkede, når skibet henholdsvis lå på en bølgetop og i en bølgedal. Alle kryds har dobbeltkrumme flader, og blev oprindeligt hugget ud med økse og håndhøvl. Det originale træ i bunden blev kun støvsuget og gjort rent, ellers står konstruktionerne som for 155 år siden. 21
200 år gammelt egetræ bliver til Jesusfigur Meningen med egetræet og dets naboer i skovstykket ved landbrugsejendommen Dalgaard på Fyn var ellers at det skulle bruges til at bygge en ny flåde til erstatning for den englænderne tog fra Danmark efter det store bombardement af København i 1807. n Af Jan Hesselberg Al eksport af egetræ blev dengang tre dage efter chokket over tabet forbudt både i Norge og Danmark, og alt brugbart egetømmer enten fældet eller på rod blev beslaglagt. Samtidig blev et anseeligt antal træer plantet for at sikre fremtidens behov for egetømmer til den danske flåde. Disse træer har nu i ca. 20-30 år været klar til formålet. Men behovet er der som bekendt ikke, så træerne er nu en fantastisk ressource til mange forskellige og meget specielle behov, der går i mange retninger. Lidt smager det af skib, når et par af disse gamle egetræer i 1998 blev fældet og brugt til at reparere en gammel amerikansk yacht fra Den ramponerede Jesus-figur efter hærværket Den nye Jesusfigur og den gamle restaurerede figur, der nu hænger på Skovbo Gods. 22
Det nye Skovsbokrucifiks er på plads. 1885. Og da man for et par år siden herhjemme byggede vikingeskibet Havhingsten fra Glendadour, var det også tømmer fra flådeege der blev brugt. Sagnet siger, at hvis krucifikset fjernes vil alverdens ulykker og spøgelser hærge godset. Det vil man selvfølgelig ikke risikere, så derfor er krucifikset blevet holdt vedlige gennem århundreder. 400 år gammelt krucifiks ødelagt af vandaler I næsten 400 år stod der et vejkrucifiks skåret i egetræ. Opsat af enkefruen Anne Rønnow på Skovsbo Gods ved Rynkeby på Fyn, kort før hendes død i 1609, i taknemmelighed over et syn enkefruen fik på netop dette sted efter mandens død og som med et fjernede det sortsyn og dybe melankoli, som enkefruen havde haft længe. Krucifikset er en ca. halvanden meter høj Jesusfigur korsfæstet på et tre meter højt kors i egetræ men dog ikke mere død end at Jesusfiguren med tre udstrakte fingre i højre hånd velsigner de forbipasserende. Krucifikset er det ene af kun to kendte, der er så gamle og dette her er endda katolsk inspireret, selvom det er opsat efter reformationen. Egetræ er stærkt og holdbart. I 400 år med almindelig undertiden manglende vedligehold har træet kunnet modstå vind og vejr. Men vores moderne tids uvæsen hærværk kunne det ikke modstå. En dag i 2005 opdagede Per Normann, den daværende ejer af Skovsbo Gods, at vandaler havde udsat krucifikset for hærværk. Dele af Jesusfiguren manglede og en større restaurering var nødvendig for at redde krucifikset. Her trådte Nationalmuseet og Kulturarvsstyrelsen ind og hjalp til med en donation på både 300.000 kroner og eksperthjælp. Man valgte at lave en helt ny tro kopi af krucifikset, og billedhugger Henrik Groth, Hjorte på Fyn, fik til opgave at lave det nye vejkrucifiks. Men en figur på 1½ meter i højden, hvor kroppen skal skæres ud af et stykke egetræ, kræver et stort træ. Den træklods man begynder med, skal være fra den ene side af træstammen. Træets marv må ikke være en del af klodsen, da det så vil revne med tiden. Derfor krævede opgaven et endog meget stort egetræ. 23
Fakta Egetræer udgør i dag ca. 7 % af skovarealet, det svarer til ca. 30 hektar egeskov. I de senere år er der plantet meget ny egeskov. Egetræet kaldes et lysåbent træ, fordi egebladene i træets krone tillader relativt meget lys at passere igennem til forskel fra bøgebladene. I egeskove er der derfor relativ megen naturlig opvækst under de store egetræer af andre træsorter, fordi de små egekimplanter kræver mere lys for at gro end der trods alt er under modertræerne. Medarbejderne hos Kaj Bech A/S i Holstebro syntes, at det var spændende at arbejde med de store dimensioner. Den nuværende ejer af Skovsbo Gods, Jens Belling, donerede derfor et af godsets store gamle flådeege til formålet. I sig selv en stor gave, da et sådant 200 år gammelt egetræ med lige stamme i dag godt kan indbringe 100.000 kroner eller mere. Træet blev fældet og tørret i et års tid før Henrik Groth kunne starte på at lave en tro kopi af Jesusfiguren. Det oprindelige vejkrucifiks blev også repareret og hænger nu på en væg på Skovsbo Gods. Det nye vejkrucifiks har allerede måttet stå for skud for vandalers hærgen, og billedhugger Henrik Groth fik derfor i 2013 igen besøg af Jesus på sit værksted. Dog kun for en kort bemærkning, og nu er vejkrucifikset igen i fin stand. Oprindelig tog det Henrik Groth ca. tre måneder at hugge figuren ud af den store egetræklods, og lave armene og få dem sat på kroppen. Godsejer Jens Belling har fred og ro igen på sit gods uden hvide damer og andre spøgelser, som siger rygtet har hærget omegnen i de tider, hvor vejkrucifikset ikke blev passende vedligeholdt. Otte meter høje pyloner til træbro lavet af flådeege Et andet sted, hvor disse flådeege har gjort nytte, er i en hængebro af træ, der er etableret af Skov- og Naturstyrelsen i forbindelse med genopretningen af en del åløb i Jylland. De lige kanaler blev tilbageført til det naturlige åløb med sving, og i projektet blev der også etableret et stisystem i de naturskønne områder. Under udgravningen til det nye snoede åløb fandt man i øvrigt rester af en træbro, hvor træet kunne dateres til ca. år 1100. I forbindelse med projektet ønskede man at have nogle broer over bl.a. Skjern Å, og der blev bygget to identiske hængebroer, hvor næsten hele konstruktionen er i træ bortset fra beslag og kabler. Vel at mærke ubehandlet træ et krav fra Skov- og Naturstyrelsen. Valg af træarter og konstruktiv beskyttelse var derfor yderst vigtigt. De otte pyloner, der skulle bruges til de to hængebroer, er den helt bærende del af konstruktionen og også mest udsat for vejrliget. Derfor faldt valget på egetræ og man fandt nogle flådeege med fine lige stammer, der passede til formålet. Hængebroerne er etableret i 2003 og findes ved Skjern Bådhavn og Lundenæs. Pylonerne er i dimensionen 400x400 mm og knap otte meter høje. Træerne er hentet fra Nordsjælland, hvor der findes et område med flådeege plantet umiddelbart efter slaget på Reden i 1807. Dækplanker og håndlister er udført i Sibirisk lærk, tværbjælker mellem hængere og rækværk er udført i Douglas gran. 24
Broen under opførelsen med det faste stillads under broen Det er firmaet Kaj Bech A/S i Holstebro der dengang byggede de to broer, og Per fra firmaet fortæller, at det var en overmåde spændende opgave. Man valgte at lave et fast stillads under broen, så man havde så at sige fast grund under fødderne under hele arbejdet med at montere brodækket. Per fortæller også, at tømrersvendene gik nogle gange rundt om de store egetræsstammer, da de ankom til virksomheden i Holstebro. Det var en meget speciel opgave på alle leder og kanter. Men som Per siger vi må have gjort det godt nok, for de står der endnu. n Læs mere om Skovsbo Gods Flådeegene Egetræer blev brugt til skibsbygning i Danmark fra stenalderen til nutiden. De tidlige stammebåde betegnedes ege fordi de var lavet af udhulede egestammer, mens minestrygere af egetræ blev anvendt helt frem til 1970 erne. Mest berømt er dog egetræernes anvendelse til de store krigsskibe, der blev bygget i 1500-1800-tallet. De store krigsskibe var i denne periode en af forudsætningerne for Danmarks rolle som stormagt, og til sådanne skibe medgik tusindvis af fuldvoksne egetræer, der typisk var over 200 år gamle. Først i 1600- tallet begyndte statsmagten derfor at kontrollere bestanden af egetræer dels ved at andre ikke måtte fælde de voksne træer, dels ved at man plantede nye træer. Disse kunne under et betegnes flådeege, og enkelte står stadig tilbage i de danske skove. Man byggede krigsskibe i træ helt frem til 1860, hvor fregatten Jylland blev søsat som det sidste træbyggede krigsskib i Danmark. Men egetræerne, som blev plantet i årene efter 1807, nåede aldrig at få en brugbar størrelse, og mange af disse står i dag tilbage som store, fuldvoksne egetræer de træer der i dag omtales som de nye flådeege. Påstanden om, at en nordsjællandsk skovrider i sidste halvdel af 1900-tallet skal have meddelt flåden, at egene nu var klar til brug, er en mere end 40 år gammel skrøne. Citat fra Wikipedia 25